/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Skilsmisser / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skilsmisser
#NavnPoint
ans 1320
dova 1110
Nordsted1 1088
Rellom 1076
piaskov 640
Teil 560
Benjamin... 500
viskinge 470
Fnollerpi.. 370
10  pifo 320
Deling af campingvogn
Fra : mullis
Vist : 443 gange
20 point
Dato : 31-07-07 18:19

Vi har sidste år købt en campingvogn hvor kun min eksmand underskrev. Vi lagde en udbetaling og lånte så resten og det er dette lånedokument kun min eksmand underskrev. Hæfter jeg nu for denne gæld? Vi aftalte at jeg tog campingvognen med, betalte afdrag, forsikring osv, mens han så beholdte fradraget for renterne. Intet af dette er skrevet ned ang vores aftale. Nu vil jeg gerne sælge campingvognen fordi jeg gerne vil købe et hus til vores drenge og jeg selv. Alt står stadig i hans navn og kan jeg bare aflevere vognen til ham og det så er op til ham hvad han vil gøre med den? Jeg har forsøgt at få ham til at hjælpe mig med at sælge den, men nu mener han ikke det er hans problem længere.
På forhånd tak for hjælpen
Mullis

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 31-07-07 18:23

Citat
Nu vil jeg gerne sælge campingvognen


Det kan du ikke......

Bortset fra det er der vel ingen egentlig friværdi i det - det vil nok højst indfri lånet....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 31-07-07 18:25

Citat
og det er dette lånedokument kun min eksmand underskrev


Hvor er de penge lånt og er det med pant i vognen.....

Kommentar
Fra : dr_dem


Dato : 31-07-07 18:45

Han har da godt nok taget din røv, tror ikke du kan gøre noget det er og bliver hans og derfor er han ligeglad men lad være med og betale div regninger medmindre han har underskrift på at du skal betale

Kommentar
Fra : mullis


Dato : 31-07-07 19:08

Der er ingen pant i vognen og pengene er lånt hos det campingcenter hvor vi købte vognen. Om der er friværdi eller ej, det er fuldstændig ligegyldigt, jeg har bare brug for de penge som jeg slipper for at betale. Så længe gælden bare bliver indfriet.
Men hvad sker der hvis jeg ikke betaler? Skal han så betale det lånte beløb selv? Og kan jeg hæfte for det også når nu det hele står i hans navn? Der er intet på skrift, andet end det han har skrevet under på ved campingcentret. Vi har intet skrevet omkring vores aftale, alt er mundtligt og vel egentlig påstand mod påstand?

Kommentar
Fra : refi


Dato : 31-07-07 19:21

Slå lige bak.....

Hvis centeret har lånt ham pengene må der foreligge et lånedokument....
På 99.9% af alle lånedokumenter skal du anføre om du er gift eller ej...
Har han der fusket og skrev ugift - er det strafbart....
Har han skrevet gift må forhandleren være ualmindelig dum at han ikke også har forlangt din underskrift...

Hvem har registreringsattesten ????

Citat
og kan jeg bare aflevere vognen til ham og det så er op til ham hvad han vil gøre med den


Ja

Citat
men nu mener han ikke det er hans problem længere.

Det er så hans problem han ikke mener det....

Går du hen og sælger vognen og han har lyst til at "drille" dig er du MEGET ude at svømme UDEN SKRIFTLIG tilladelse til at sælge den...

Den står jo i HANS navn....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 31-07-07 19:22

Men du behøver betale afdrag.....

Så løser problemet jo sig selv....

Kommentar
Fra : refi


Dato : 31-07-07 19:23

Der manglede lige et IKKE

Kommentar
Fra : refi


Dato : 31-07-07 19:28

Citat
Vi lagde en udbetaling og lånte så resten


Var den de lovbefalede 20% ?????

Hvis det er tilfældet er der med næsten sikkerhed også pant i vognen for resten.....

Snak du lige med campingcenteret......

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 31-07-07 19:42

Er I skilt...? Og har delt boet...? Eller "bare" flyttet fra hinanden?

Du hæfter ikke for hans gæld - uanset hvad - og kan derfor bare lade være med at betale. Han får jo også fradraget. Smart af ham. Eller hvad?

Men spørgsmålet er måske, om du er blevet snydt over hele linjen?





Kommentar
Fra : mullis


Dato : 31-07-07 20:27


Jeg sidder lige med lånedokumentet og på den står der at køberen er min eksmand. Intet sted står der mit navn eller at vi var gift.

Men han kan godt i låneansøgningen have skrevet at han var gift, men jeg ved 100% at jeg ikke underskrev noget som helst.

Og ja han har fradraget og jeg betaler. Og jeg ved at jeg ikke er blevet snydt med alt andet bodeling. Jeg var hurtigt til at underskrive at han kunne beholde vores fælles hus, jeg fik halvdelen af friværdien. Har ingen gæld - udover den skide campingvogn.

Hvad gør jeg så nu???????

Kommentar
Fra : refi


Dato : 31-07-07 20:46

Lader være med at betale.....

Det er ham der har problemet.....

Kommentar
Fra : dova


Dato : 31-07-07 21:32

Citat
Der er ingen pant i vognen og pengene er lånt hos det campingcenter hvor vi købte vognen. Om der er friværdi eller ej, det er fuldstændig ligegyldigt, jeg har bare brug for de penge som jeg slipper for at betale.


Du skriver der ikke er pant i vognen, menjeg tror nu alligevel, at når I har fået finansieret gennem campingcenteret, at der står i lånedokumentet, at det er til køb af den campingvogn, og at der er ejerforbehold på den, sådan at hvis vognen sælges, skal restgælden indbetales.


Og det er sådan set det eneste du kan gøre, at sælge vognen, betale restgælden og så tage det der bliver tilbage, hvis der er noget tilbage...


Nu ved jeg ikke hvor meget restgæld der er i den, men en mulighed var jo at forsøge at få campingcenteret til at købe den tilbage....evt. til restgælden såfremt du ikke mister for mange penge ved det.


mvh dova

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 31-07-07 21:35

Du kan jo ikke engang sælge den, og få glæde af salget - så stop afdragene, og sig at din ex kan hente den. Med mindre, at du har givet afkald på andet i stedet.

Har I haft advokat på ved bodelingen, siden du er sikker på, at du ellers ikke er snydt? For den med fordeling af betaling og fradrag er bare ikke "stue-ren"...!

Værdien af den har vel været taget med i opgørelsen over hans aktiver? For gælden har sikkert været i hans passiver...



Kommentar
Fra : Klojs


Dato : 31-07-07 21:41

Du kan også bare sætte den over til hans bopæl, og gøre ham opmærksom på, at du ikke har brug for den længere.

Jeg vil også sige, at du ingen juridisk forpligtelse har her. Jeg ved nu ikke helt om jeg ville sige at du er blevet snydt. Du har haft "retten" til at bruge vognen, så er det vel også meget rimeligt at du har betalt udgifterne til den, nøjagtigt som hvis du havde købt den selv. I burde måske have delt fradragsretten, men så var det nok blevet kompliceret, og du skulle have betalt hans del af vognens værdi / friværdi. Så helt snydt er du vist ikke blevet.

Sæt den bare over til ham, og sig du ikke har brug for at "leje" den længere og at du stopper med at betale regningerne på den.

Kommentar
Fra : mullis


Dato : 31-07-07 23:23


Hvor er skæbnen egentlig en underlig størrelse. Netop som jeg sidder og skriver her, blev jeg ringet op af en ven, hvis søster gerne vil købe campingvognen. Hvor fedt, tænkte jeg. Og dog!!!
Jeg kan jo ikke sælge noget som ikke er mit, jeg lejer jo bare vognen.

Og ja, jeg har haft en advokat med inde i bodelingen. Med undtagelse af campingvognen, for det kunne vi vel sagtens finde ud af. MEN DET KAN MAN JO ALDRIG. Vi er vel voksne mennesker?
Det tvivler jeg stærkt på, i hvert fald er min eks ikke sit ansvar bevidst. Nå, men pyt være med det. Jeg er jo alligevel færdi med at leje hans vogn - fed kommentar, den får han så lige serveret når jeg afleverer den. Og ja jeg afleverer den i egen person, dog uden takkekort. Den bliver stillet lige midt i hans indkørsel og så kan han jo gøre med den hvad han vil. Han har ingen bil der kan trække den, men så må han jo købe sig en hest. Tak for hjælpen

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 31-07-07 23:36

Med mindre du er smart og tjekker tallene, for at se, hvordan de hænger sammen - og så spørger eks'en, om han vil overdrage dig den...

For der må jo være en friværdi, når der er lagt udbetaling...


Kommentar
Fra : klemme2006


Dato : 01-08-07 10:34

måske var det en ide at fortælle ham at han ingen rettigheder har, og så høre hvad I kan blive enige om. Fortæl at det juridisk er hans problem, men at du gerne vil hjælpe ham med at få den solgt, fordi du synes det er vigtigere at I kan komme overens aht børn, kommende børnebørn og alt det halløj, end hvad der sker med den campingvogn.

Kommentar
Fra : Klojs


Dato : 01-08-07 16:40

Uden at spørge ham om noget, kan du jo lave et "overdragelsesdokument" hvor han overdrager dig campingvognen. Tag hen til ham og sig at han lige skal skrive under på det, "bare-sådan-for-en-ordens-skyld" så papirarbejdet kan komme iorden.

Hvis han ikke vil det, så lader du vognen stå hos ham. Måske han selv mener det er nemmere bare at skrive under.

Du skal bare være opmærksom på, at hvis der er restgæld med pant i den, så skal overskuddet først og fremmest dække restgælden, så ring først og få en snak med den forbindelse som har finansieret den, og hør hvad restgælden er, og om vognen står som sikkerhed. Hvis den står som sikkerhed, så lad være. Hvis den ikke står som sikkerhed for gælden, så kan du roligt overtage den og sælge hvis du kan lokke ham.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 01-08-07 18:35

Jeg forstår sådan set bare ikke hvorfor du ikke har omregistreret vognen til dig selv, når du har overtaget den og betalt afdragene.

Men måske der alligevel var en klausul, at såfremt vognen blev solgt skulle restgælden indfries

Yderligere har du foræret exen penge hver måned i kraft af skattefradraget.


Men inden du sætter vognen tilbage, så synes jeg lige du skal tjekke ved en advokat om du ikke også hænger på gælden til den.......for selv om lånet kun står i exens navn......så var I vel gift dengang det blev oprettet, og det vil jo være surt at aflevere vognen og du så stadig kan blive afkrævet pengene.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste