/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Tiltale fra politiet...
Fra : Maiskov
Vist : 720 gange
20 point
Dato : 22-07-07 12:40

Blev i nat ved halv tre-tiden vækket af vore søn på nu 18 år og 2 dage. Han er i gang med at tage kørekort i i nat blev fristelsen åbenbart for stor idet han med en kammerat (som har kørekort) tog min bil for at køre til byen. I byen bliver de standset af politiet og da det er min søn uden kørekort som sidder ved rattet slår de selvfølgelig til og han vil få en bøde på ca. kr. 5.000 - reduceret alt efter hvor mange køretimer han pt. har taget.

Alt dette forstår jeg godt, men jeg blev ca. 1 time senere ringet op af den politimand som stoppede dem. Han ville spørge om jeg havde lånt bilen til dem?

Hvis jeg havde det, bliver konsekvensen at kammeraten får tiltale samt en bøde på kr. 500,-.
Hvis ej, ville drengene blive tiltalt for tyveri.

Her knækker filmen for mig, hvordan kan han blive tiltalt for tyveri, når jeg ikke har meldt bilen stjålet?
__________________

NB: status pt er at jeg følte mig tvunget til at have udlånt bilen til dem, men har det dårligt med det fordi det er under tvang.

Håber på en logisk forklaring
/ Mai



 
 
Accepteret svar
Fra : refi

Modtaget 30 point
Dato : 22-07-07 12:44

Citat
Her knækker filmen for mig, hvordan kan han blive tiltalt for tyveri, når jeg ikke har meldt bilen stjålet?


BRUGSTYVERI...
Såre simpelt - han bruger andres ejendom UDEN tilladelse...

Citat
NB: status pt er at jeg følte mig tvunget til at have udlånt bilen til dem, men har det dårligt med det fordi det er under tvang.



Hvor er DIT problem...
Vil du ikke have sønnen tiltalt - har du udlånt den til kammeraten - han har jo kørekort....
At han så låner den videre ud er ikke dit problem....

Sønnen kan vinke "farvel" til kørekort på nuværende tidspunkt...

Kommentar
Fra : transor


Dato : 22-07-07 12:47

Ja du er lidt i en kattepine.
Eneste fornuftige svar er sandheden.
At du ikke har lånt bilen ud, men at den som så meget andet i huset må bruges af familiemedlemmer og deres gæster. Selvfølgelig måtte drengen ikke køre i bilen, fordi han ikke havde kørekort, men han har ikke stjålet den.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-07-07 12:48

Hvis du fortæller sandheden, at de har taget bilen uden at få lov er der jo tale om brugstyveri og lyver du og siger, at de godt måtte tage den har du overladt bilen til en uden kørekort, eller kammeraten vil blive tiltalt for det hvis han skulle have været den der førte bilen.

Uanset hvordan man vender og drejer det så er der enten tale om brugstyveri af bilen eller at een har overladt rattet til enuden kørekort.
Frit valg!
Overtrædelse af straffeloven (brugstyveri) er da alvorligere end overtrædelse af færdselsloven.

Kommentar
Fra : Sønder


Dato : 22-07-07 12:50

I den situation - som i mange andre - burde du nok have nægtet at udtale dig til politiet

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 22-07-07 12:51

Citat
hvordan kan han blive tiltalt for tyveri, når jeg ikke har meldt bilen stjålet?


Hvis de har taget den uden din viden, så er svaret desværre vis ret enkelt....!? Det er jo tyveri, når man tager noget, som ikke er ens eget.

Måske har du lånt kammeraten bilen, man kan måske ikke huske det, fordi du halvsov foran fjernsynet - eller hvad...?



Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 22-07-07 12:57

Sønder:
Citat
I den situation - som i mange andre - burde du nok have nægtet at udtale dig til politiet

Det er kun sigtede der kan nægte at udtale sig!


Maiskov, en uerfaren bilist kunne have forårsaget skade på andre og så er det da ikke velopdragent at hugge mors dyt!


Kommentar
Fra : refi


Dato : 22-07-07 12:58

Sååå...

Det billigste er nok at "du har lånt bilen ud til kammeraten".....

Om I så vil dele bøden eller ej (ved at han tager skylden) - det må I jo selv afgøre.....

Kommentar
Fra : paperboy


Dato : 22-07-07 12:58

Hvad med at prise dig lykkelig over din søns ikke har forvoldt skade på andre mennesker.

Kommentar
Fra : refi


Dato : 22-07-07 13:00

I øvrigt ville det nok være på plads at sønnike betalte HELE gildet.....

Nu sparer han jo også lidt til benzin når han skal cykle

Kommentar
Fra : ans


Dato : 22-07-07 13:01

Citat
NB: status pt er at jeg følte mig tvunget til at have udlånt bilen til dem, men har det dårligt med det fordi det er under tvang.



Under tvang fra hvem !!!!!!! din søn eller politiet.

Hvis du har talt sandt, så er det vel det bedste for alle parter.

Hvis du først har givet en forklaring, som muligvis ikke kommer til at stemme overens med efterfølgende forklaringer for at redde sønnen og vennen, så er det dig, der er lidt på s.......

Hvor meget vidste du selv før "drengene" kørte !!!!!!!



Godkendelse af svar
Fra : Maiskov


Dato : 22-07-07 13:08

Tak for svaret refi.

Jeg tog jo også den løsning at bilen var udlånt til drengene med kammeraten som fører.

Politiet mente ikke at det forsinkede kørekortet, men han må jo ud og arbejde nogle penge ind til bøden.



Kommentar
Fra : Maiskov


Dato : 22-07-07 13:14

Tak til alle for svar - Jeg er blevet klogere og det er/bliver knægten forhåbentlig også, han skal ud og tjene penge til bøden + resten af kørekortet.

Lige til ans vil jeg sige: Hvis jeg havde vist at drengene tog min bil, havde jeg nok skrevet det, ik. Når man har bruge for hjælp er der jo ingen grund til at skjule noget.

/ Mai

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 22-07-07 13:17

Fot tre år siden skete noget lignende for vores nabo. De slap ikke så let _ Der stod to btjente om natten og fortalte at deres søn og tre andre unge mennesker var dræbt - - skidt så være med nogle tusinde - mon ikke filmen knækkede for vores nabo den nat?

Kommentar
Fra : ans


Dato : 22-07-07 13:18

Du har da lært en ting, lad ikke bilnøglerne ligge fremme til svage sjæle.



Kommentar
Fra : refi


Dato : 22-07-07 13:21

Selv tak.....

Pris dig lykkelig over at de bare blev "stoppet" inden der skete noget GRUFULDT

Kommentar
Fra : ans


Dato : 22-07-07 13:24

Og heldigt, at de ikke var påvirket af spiritus !!!!!

Kommentar
Fra : Maiskov


Dato : 22-07-07 17:43

Kære Alle

Mit problem var som beskrevet øverst, men jeg kan se at der er mange som har behov for at komme af med nogle moralske ytringer, nogle der måske er bange for at vi bare ser igennem fingrene med dette natlige eventyr men bare rolig, vi opdrager ikke "feje-børn" hjemme hos os og som datter af en trafikdræbt er dette for mig et meget stor tillidsbrud, han har begået, men det klarer vi herhjemme.

Tak for svar!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste