---

Hej, det er anden gang jeg stiller spørgsmål om at jeg er nervøs. Jeg har prøvet
baldrian.
træk været dybt.
gå sent i seng for at være træt næste morgen(har jeg selv fundet på)

men hver eneste gang inden jeg skal fremlægge eller noget i den stil så begynder mine tanker at vende sig om og sige at det kommer til at gå ad helvede til og at det hele går galt.

jeg skal til psykolog formøde på torsdag. MEN!

jeg skal fremlægge på mandag i engelsk. Og så har vi haft projektuge hvor jeg skal sige noget i omkring 7 MINUTTER!! Hjælp

---

hvordan plejer det at gå for dig når du er færdig med fremlæggelsen ?? Jeg kan huske da jeg havde det - ok a h til med nervøsiteten - men klarede da hvad jeg skulle

---

Det er et problem mange har, og der er mange måder at løse det på, og det behøver ikke tage lang tid, det er dog en anelse for komplekst til at det kan foregå via Kandu.

Jeg har tidligere hjulpet andre med at komme af med den slags "besvær" på under en time, men det har i alle tilfælde været mennesker jeg har siddet overfor.

Der er et par ting du måske kan oplyse og som vil gøre det nemmere at komme med løsningsforslag.

Du skriver at dine tanker vender sig om.... Hvordan vender de inden du tænker at det går galt?

Det kommer til at gå adhelvede til, tænker du..Plejer det at gå ad helvede til?

Det HELE går galt.... Er der slet ikke noget der ikke går galt?

Fortæl mig engang.. I dine tanker, hvad er det værste der kan ske?

---

Du må ikke gå sent i seng, da det er en vigtig ting at være veludhvilet, så overskuer man meget mere.
- Min datter har samme problem, hun taler med sin læge og får noget berolingende, - det har hjulpet hende.

---

Medicin er bare ikke vejen fem, det er aldrig den bedste løsning, det er bare den eneste lægen kender, og fjerner jo i alle tilfælde kun symptomet uden at kigge på årsagen til den nervøse adfærd

---

Tankefeltsterapi? Det vil jeg smaddergerne prøve, for det har en virkning (hvad kaldes det?) på 90 %. Men det er dyrt...

---

HEJ WATTAMAMMA

Noget der hjælper virkelig meget er at acceptere at det er en forfærdelig situation og lade den være det. Det er ok at alle og enhver kan se du er nervøs og det giver nogen gange bare mere respekt - for du gør det aligevel.

Jeg er fuldstendig og aldeles uenig med den kommentar der er kommet omkring medicin til denne situation.
Det er ikke sygeligt at være nervøs, men det giver nogen ubehagelige symptomer - selv har jeg et blodtryksdæmpende midel som tager den fysiske uro, men det er bare fordi jeg har rigeligt med erfaring om mig selv og ved at det er den der er generende. Det har ingen bivirkninger (selvfølgelig kan det ske - så man skal afprøve det inden det bliver nødvendigt) og da slet ikke i så ekstremt små doser man har brug for.

Det er fint med Psykolog, men lad for gud skyld være med at hoppe på psykoterapi - den standser aldrig og koster kassen. Alt for mange mener de har mirakkelkure - der blot lige indebærer at du skal igennem din barndom en gang til, eller havde bearbejdet dette og hint.

Det er bare en unaturlig situation for de fleste og man kan lære at være i det.

---

jomfruane

Sikke dog noget vrøvl, dygtige psykoterapeuter kan afhjælpe "småskavanker" som præstationsangst og andet i løbet af kort tid, til gengæld har psykolger tendens til at indgå lange behandlingsforløb som mest af alt er tegn på deres egen inkompetence.

Men som med alt andet handler det om en grundlæggende tillid til terapeuten, om det så er den ene eller den anden slags

---

Nu ved jeg jo godt hvad du er kortoververden

Jeg har desværre alt for meget viden til at kunne bekræfte din udtalelse og jeg mener det er ret uforsvarligt at råde en person til at bruge det videnskabeligt udokumenterede i en situation som denne.

bortset fra det mener jeg den vigtigste pointe er at der intet unormalt er i spørgerens situation og at vide det, kan være en stor hjælp.

---

Hvad er det for en dokumentation du mangler??
Det virker.. Ups, hvor er det uvidenskabeligt, er det bedre at tage medicin med mulige bivirkning,er og som i virkeligheden ikke gør andet end at sløve sanserne så din hjerne ikke registrerer den sunde og naturlige udvikling af endorfiner som i visse tilfælde kan markeres som en irrationel nervøsitet?

Fornuften bør vel sige, at det er sundere at vende en naturlig fysisk reaktion til at arbejde for dig, end det er at sløve krop og hjerne med kemikalier.

Og hvad er det så lige "jeg er" ?

---

det er altid godt at vide hvad det er man taler om, fx tyder det på mangel på viden at påstå lægemidler over en kam er sløvende. Vi er faktisk alle fremstillet af det du kalder "kemikalier".

Nu skriver du jo faktisk på din profil hvad du laver og vi har tiligere haft en diskussion om NLP.

---

Ikke lægemidler over en kam, men lægemidler der kan afhjælpe nervøsitet.

Men lad os dog få at vide hvor det er du har din viden fra, det er jo billigt blot at konstatere

Og iøvrigt mener jeg ikke nødvendigvis at have brug for at blive bekræftet af dig, jeg har tilbudt SPØRGEREN at komme med et par fif og længre er den ikke, iøvrigt tankevækkende hvor mange af den slags tråde der påkalder sig absolut ingen interesse fra den person der rent faktisk har indledt "kampen"

---

du må gerne kende min baggrund.

Jeg har gennem de sidste 7 år kendt (indgående) 3 personer med NLP uddannelse, jeg har været prøvekanin hos tre forskellige terapiformer for at opnå kendskab til disse, dels har jeg læst flere bøger om NLP og studeret ID terapi.
Min bedste ven har gået hos en psykolog (ja det kaldte hun sig) der viste sig kun at havde en bacelor og herefter havde uddannet sig til psykoterapeut (hvilken er mig ukendt) - vedkommende gik i to år flere gange om måneden hvorefter lægen blev konsulteret. Fik udleveret et angstdæmpene præparat som vedkommende tog 1 gang. herefter stod de i et skab som en sikkerhed -Selv har jeg fået hjælp i studenterrådgivningen af en psykolog, der hjalp mig til at indse at studiet er hårdt, studieformen forældet og at min reaktion var naturlig. angsten forsvant.

---

der skete en fejl - "angsten forsvant" skulle havde stået efter "som vedkommende tog en gang.

---

Og jeg har igennem de sidste 7 år hjulpet adskillige mennesker (kender ikke det konkrete antal) af med uhensigtsmæssig adfærd som angst, fobier og andet.

Der er jo inden for alle fag desværre udygtige mennesker, men jeg synes ikke din personlige erfaring giver dig det statistiske grundlag til at komme med en udtalelse som:

Jeg har eksempelvis til den slags behandlinger som ville være relevant i dette tilfælde aldrig skulle bruge mere end to sessioner (iøvrigt er jeg ikke psykoterapeut)

Under alle omstændigheder bør pointen være, at intet virker for alle, og det gælder om at finde den metode man selv tror mest på, jeg tillader mig blot at advokere for at stoffer ikke er vejen frem, lægeordineret eller ej

---

Nej min egen personlige opfattelse kan ikke give statistik, men statistikken findes andre steder hvis man søger. Jeg så en for flere år tilbage, men kan ikke lige give dig den på stående fod.

---

til kortoververden



inden de vender sig plejer det at være positive tanker som det skal nok gå og det er ikke så svært. men når tiden så er inde så begynder hele min krop at dunke og tankerne vender sig om

nej ikke som regel fordi mennesker ikke lægger mærke til hvordan jeg har det. men her på det sidste er det blevet værre.

det der ikke går galt er at jeg kan sige meget lidt men så forsvinder min stemme til visken og jeg har det som om jeg skal græde.

det værste der kan ske er at jeg ikke siger noget og de andre kigger på mig og jeg begynder at ryste som jeg er begyndt at gøre og min overlæbe ryster også.

---

Gør dig selv en tjeneste, når du mærker at tankerne begynder at vende sig om, så stop og sig til dig selv.. Hvordan var det lige jeg tænkte for 5 minutter siden... Du kan hjælpe det lidt på vej ved at læve et såkaldt anker på den positive tilstand du er i INDEN tankerne vender sig... Mens du tænker på at det hele nok skal gå, så tag fat i din højre øreflip, eller hold dig selv om håndledet... En bevægelse som ikke er for avanceret, men som du ikke gør på andre tidspunkter.. NÅr dine tanker så begynder at vendes kan du hjælpe dem tilbage ved at tænke.... Selvfølgelig er det ikke svært, og så tage fat i din øreflip igen (eller hvad du nu vælger) på den måde har kroppen nemmere ved at finde tilbage til den "gode tilstand"


Det at holde præsentationer er svært og noget mennesker øver sig på i mange år for at blive gode til det, de andre der sidder og kigger på dig er mindst lige så bange som dig, og når de kigger er det fordi de ved nøjagtig hvordan du har det, vær stolt over at du har overvundet dig selv, det sværeste er at stille sig op og begynde, det er der sikkert mange af de andre der ikke tør, de finder bare på undskyldninger for at undgå det istedet for at indrømme at de er bange.

Det at du kan stile spørgsmålet og er bevidst om at du vil gøre noget ved det viser at du i det mindste har isoleret problemet, og det er superflot.. Jeg ved ikkeom det jeg har skrevet hjælper.. Men prøv det af sæt det seneste klassebillede fast på spejlet med et stykke tape og træn mens du kan se både klassen og dig selv, og når du skla fremlægge, så lad som om det ikke er klassen foran dig, men bare et klassebillede

Igen så stopper du op når du mærker at din stemme er ved at forsvinde, tag fat i din øreflip, dit håndled eller hvad det nu var og sig til dig selv.. Da jeg startede var stemmen fin, så nu starter vi bare igen her fra

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.