/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Brug for et godt råd
Fra : Robinskat
Vist : 563 gange
20 point
Dato : 19-04-07 21:24

Kære alle

Jeg har brug for et godt råd, og jeg håber, at I kan finde tid til at hjælpe mig.

Jeg har en labrador han-hund, som udviser meget aggressiv adfærd overfor andre hanhunde - aldrig overfor mennesker.
Det startede for cirka fire år siden - han var vel omkring 2 år, hvor han i en hundeskov kom op at slås med en større hund, og hvor han var den, der kom såret ud af kampen. Siden har hans første reaktion på mødet med andre hanhunde været knurren, snerren og snappen... Det er somme tider kommet til konfrontationer - dog uden skader, og ofte har vi kunnet aflede opmærksomheden eller "trække" udenom, så det ikke er blevet til andet end knurren.

Når det sker, er det ikke mit indtryk, at min hund er den eneste, der er interessert i et opgør - jeg tror, at de stridende parter er lige gode om det - men min hund virker generelt mere opsat på at vinde kampen.

Den anden dag skete det så, at jeg ikke kunne aflede eller holde min hund (han var i snor). Jeg var uforberedt, for vi er tidligere gået forbi den hund, han kom i kamp med, uden voldsom optræk til ballade. Det endte med, at min hund bed den anden hund i poten - og så lykkedes det os, at få skilt de stridende parter... Det er mit indtryk, at den anden hund havde givet op....

Vi har talt med dyrlægen, som anbefaler, at vi lader vores hund kasterere.... Mit spørgsmål lyder, om det vil have den ønskede effekt? Altså at han ikke længere vil kæmpe så hårdt for at vinde.
Jeg kan lige så godt tilstå, at der er stødt to små børn til familien, siden vi fik hund, og det betyder, at der ikke er overskud til decideret hundetræning, som jeg naturligvis godt ved, ville være godt for ham.

Det blev langt og måske forvirrende - men jeg håber, at nogle af jer kom igennem og har lyst til at give et godt råd.

Venlig hilsen
Anne

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-04-07 21:42

Citat
Mit spørgsmål lyder, om det vil have den ønskede effekt?


Det er der slet ikke nogen garanti for.



Citat
Det startede for cirka fire år siden - han var vel omkring 2 år, hvor han i en hundeskov kom op at slås med en større hund, og hvor han var den, der kom såret ud af kampen. Siden har hans første reaktion på mødet med andre hanhunde været knurren, snerren og snappen...


Nu ved jeg det her måske ikke vil lyde helt godt i dine ører......men hvis du vidste hvor mange der giver det skylden, når de har en hund der er agressiv over for artsfæller


Det er IKKE problemet....hunde er gode til at huske deres modstandere, og en mere naturlig reaktion, såfremt det skulle være årsagen, ville være at han var bange for andre hundre.
Problemet er, at din hund ikke respekterer sin plads, og ved, at det er dig der skal bestemme om han må angribe andre hunde eller ej.

Og at forsøge at omgå problemet ved at aflede hunden, løser bestemt ingenting...det fjerner kun symptomerne lige nu og her.

Og så bør du slet ikke gå med en hund du ikke er i stand til at have under fuld kontrol.

Nu skriver du der ikke er tid til træning........det er en skam, for hvis det skal kunne lade sig gøre at ændre adfærden hos så gammel en hund, er det noget der vil tage tid og kræfter......ellers kan jeg kun råde til at gøre ham ude af stand til at bide, ved at give ham mundkurv på når du færdes ude med ham, så han i det mindste ikke kan forvolde større skade.



mvh dova

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 19-04-07 21:48

Det er blevet så moderne at fly til kasteration i hver en hensigt, jeg er ikke overbevist om at det virker overhovedet, ganske få falder til ro andre reagere ligesom om at de stadig er kønsdriftige, så det er op til din egen samvittighed og penge pung om du kan leve med, at din hund reagerer på andre han hunde, og som du selv er inde på er det faktisk træning der skal til, du skulle for længe siden havde lært din hund ikke at have interesse for andre end dig når i går tur, jeg plejer at kalde det "pas dig selv" det er min version af hvad jeg mener med det, hunden skal ignorere andre forbi -passerende hunde, ganske enkelt, men en lang træningsfase.
Nu for dit vedkommende så er der jo ikke så mange år tilbage af din hunds liv hvis han er 6 år i dag så har du måske kun 6 år tilbage at have glæde af ham, så en kastration tja, er det det vær? så gør du det, og du vil kunne se om det havde effekt efter pengepung eller på hunden, en medicinsk kastration er en mulighed for om du kan se om det har nogen effekt overhoved inden du får fortaget det indgreb, for er der ingen tegn på forandring er det penge op i den blå luft.

Jeg ser det så ofte at mine tvivl på virkning er ganske lille, alle dem jeg ser reagerer uanset om de er kasteret eller ikke er det.

Det er bedre at lærer ham ikke at have interesse for andre når i går tur,
og så må du være bedre til at tage din kontakt til ham og undgå konflikter når i møder andre hanhunde.
Det er du den eneste der kan rette op på det, hvis i forsat skal have en god tur ud af det.


Håber det bedste for dig og din hund.
Mvh
Bevi54

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-04-07 21:53

Jeg har ikke nogen stor hundepsykologisk indsigt. Nen når nu den anden hund gav op, er det så ikke i orden med netop den hund? Hunde plejer at finde ud af hvem der er overhund og hvem der er underhund. Du er nok ikke prat til at tage et opgør med alle kvarterets hunde, så er kastraktion da en mulighed. Nu er den jo vokset op og blevet en stor stærk hanhund - det forandrer sig jo ikke, så den har stadigvæk muligheden for at forsvare sig. Agresionen forsvinder vel i nogen grad.

Kommentar
Fra : taunusanden


Dato : 19-04-07 22:09

Der er en ting der virker, vær meget hård. Tag fat i nakken og skæld ud med det samme det sker. Den lærer hurtigt at du bestemmer.

Det kan være nødvendigt at være så hård at det næsten virker som om det er synd for hunden, ikke mishandling, men du skal opnå at hunden underkaster sig dig.

Kommentar
Fra : Laika_pigen


Dato : 20-04-07 00:39

Jeg har selv fået hund for snart 3 måneder siden. Jeg har haft meget gavn af siden her.

http://vimedhund.tv2.dk

http://vimedhund.tv2.dk/brevkasser/

http://vimedhund.tv2.dk/brevkasser/article.php/id-6424267.html

Håber der var noget du kunne bruge

Kommentar
Fra : knh15


Dato : 20-04-07 06:59

Jeg tror, det der sker med din hund er, at den angriber af angst.

Han har aldrig glemt den første slåskamp, hvor han fik røvfuld. Det er derfor han angriber. Han vil hellere være på forkant med at blive angrebet, ved og angribe selv.

Han føler sig åbenbart ikke sikker på din føreplads til og få ham helskindet forbi andre hanhunde, for det er vel kun hanhunde, derfor angriber han selv.

Du skal vinde hans tillid tilbage så han føler sig tryg ved og mærke, at du kan føre ham forbi andre hanhunde uden der sker noget.

Han kan helt sikkert mærke din uro, hver gang en anden hanhund nærmer sig, førelinen er som en nervetråd mellem fører og hund.

Du kunne evt. prøve og aflede ham. Når du på afstand ser en anden hanhund, så uden og ændre adfærd, snakke til ham, så du får hans opmærksomhed, så gå ad en anden sti eller ind i krattet. Han er jo en Labrador, så der vil altid være noget spændende og snuse til i et krat eller underskov. Smid evt. noget tørfoder der ind, han skal søge efter.

Når så den anden hund er passeret, går i ud på stien igen og fortsætter jeres tur.

Selv om han leder efter sin tørfoder, er han udmærket klar over den anden hund er der ude på stien, men du bliver bare ved med og opildne ham til og søge efter foder og for guds skyld HUSK ROS.

Jeg tror, at efterhånden vil hans tillid til dig komme igen, når han føler tryghed ved, at du kan "overvåge" faren, mens han søger og spiser.

Lykke til med jer alle

Kommentar
Fra : idaw


Dato : 20-04-07 12:37

Jeg fik min tæve stereliseret, og hun er blevet mere hidsig! Så et kan gå alle vegne når man leger med hormonerne...

Syns ikke det lyder godt at din hund ikke stopper når den anden hund overgiver sig, det vil jo sige at den bliver ved til den dræber...
Og hvis du ikke kan holde hunden ville jeg da nok starte med at give den mundkurv på!!

Alt andet er da uforsvarligt.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 20-04-07 12:51

Endelig ikke give den mundkurv på, så er den jo helt prisgivet de andre hundes luner - det kan da udvikle sig til noget der minder om dyrplageri.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 20-04-07 13:34

Citat
Endelig ikke give den mundkurv på, så er den jo helt prisgivet de andre hundes luner - det kan da udvikle sig til noget der minder om dyrplageri


Nu syn's jeg ellers det lyder til, det er denne hund der starter med at angribe de andre hunde, som så bare forsvarer sig

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 20-04-07 14:00

Vi har en han Grand Danois som blev overfaldet i en hundeskov da han var omkr. 11 mdr. Selvom han er stor, har en GD det lidt som Fedtmule - han fattede simpelthen ikke hvad det var der foregik. Han underkastede sig tydeligt den angribende hund med 21 sting som resultat. Efter dette ændrede han reaktionsmønster (som minder om jeres) overfor andre hanhunde og specielt hvis de var gyldne i pelsen (angribende hund var en Golden Retriever lignende race som hedder Hovawart) og da han blev lidt over 1 år var han simpelthen blevet for stærk til at min kone kunne holde ham og vi besluttede derfor at kastererer ham selvom at der var opdrættere som gerne ville benytte ham til avl. Kort tid (2-3 måneder) efter dette indgreb skiftede hans sind tilbage til en meget omgængelig hund som ikke havde samme fokus på andre hanhunde og det har holdt frem til idag hvor han er 4 år. Dog har han ikke glemt hvor Hovawarten bor og flejner fuldstændig ud når han møder den - så det er ikke glemt, men ellers er han omgængelig med alt fra Chihuahua til Rottweiler. Så for os har det hjulpet meget og han er idag alles kæledække i hundeskoven, og da han samtidig er den eneste blå GD i området kender de ham og ved at han på trods af sine enorme fødder sagtens kan lege med de små hunde.
Så jeg vil på baggrund af vore oplevelser - anbefale at få hunden kastereret.

Held & lykke
Bluesky

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 20-04-07 14:16

Jeg har haft hund, jeg ved da at de andre ikke er så "Uslyldsrene," at man skal fratage sin hund muligheden for at forsvare sig

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-04-07 14:24

Nå...
Du er ikke alene om det problem. Rigtig mange hanhundeejere render ind i de samme problemer når hunden bliver omkring 2 år. Og problemet er selvfølgelig størst med de større hunde.

Voksne hanhunde er sjældent særlig sociale. De KAN have det fint sammen med nogen de er vokset op sammen med. Men ellers vil de bare helst have damer. En han kan tit have det fint med en hel flok af tæver.

Måske vil en kastration virke. Måske ikke... Jeg vil foreslå, at I prøver med en medicinsk kastration først. Hvis DEN hjælper, så kan I senere få foretaget en rigtig kastration.
Den medicinske kastration er en indsprøjtning. Den virker først efter et par uger. Og den virker kun i ca. ½ år.
Den bedste løsning for jer er nok at undgå de andre hanhunde. Prøv som minimum at optræne, at I kan passere andre hanhunde i god afstand uden at reagere ret meget.

Når du ser en anden hanhund nærme sig skal du IKKE: 1) Gribe ekstra fast i snoren. Du skal IKKE 2) gøre snoren så kort og stram som muligt. Du skal IKKE 3) koncentrere dig om den anden han og din hunds reaktioner på ham.

Prøv i stedet allerede på lang afstand at aflede din hund. Med godter, eller med noget han kan bære, -han er jo en "retriever"- eller med lys og venlig stemme. Og så drejer du samtidig af, så I kommer VÆK fra den anden hund. Helst hele tiden med løs snor.

Hvis du ikke vil træne en masse, så er der ingen grund til at opsøge konfrontation.



Kommentar
Fra : idaw


Dato : 20-04-07 14:47

Jeg har selv hund, og mødte jeg en der for det første ikke kunne holde sin hund, og hunden derudover var aggressiv ville jeg melde personen til politiet med det samme. Det er da fuldstændig uforsvarligt. Næste gang er det måske en lille hund den knækker halsen på, for den stopper jo ikke.

Jeg mener jo heller ikke at den bedste løsning er mundkurv, men hvad er alternativet når ejeren ikke vil træne med den? Jo, så kan den blive aflivet.

Havde det været en kamphund havde ALLE nu sagt at den skulle aflives, men fordi det er labrador kan det tolereres at den bider? FLOT!!



Kommentar
Fra : valde.


Dato : 20-04-07 15:08

Idaw - jeg har set at politiet har fået de der "Hollændervogne" . Jeg synes hellere man skal nedtone problemet. Den er jo ikke den eneste hund der knurrer snerer og bider, Problemet er vist mest at ejeren er nervøs, i de der situationer..

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 22-04-07 19:30

Hej igen!
Jeg har tænkt på dit problem. Jeg synes ikke du fik et svar der løser dit problem. jeg så på tv engang noget med en hundegrime. Jeg har aldrig set den i praksis. Men tænkte på at da jeg var 13 - 14 år, da kunne jeg styre en tyr på 700 - 800 kg uden besvær i en grime. fidusen er at man trækker dyrets hovede tilbage langs siden, det er ikke noget der generer eller gør ondt. Jeg kunne ikke selv finde den på nettet, så jeg søgte hjælp hos Birgitta, hun gav mig dette link: http://www.dogcity.dk/index.php?cPath=47
Jeg håber at du kan bruge det. Ellers tænkte jeg også på at en spinkel kvinde måske ikke kan holde en kraftig hanhund der har 4 ben på jorden, hvis du løfter den op i nakkeskindet så forbenene ikke rører jorden, så bliver den vel hvor du vil have den?
Prøv den omtalte hundegrime Held og lykke med det!



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 22-04-07 20:31

Hundegrimen er der mange, der er rigtig glade for..
Jeg havde bare ikke lige tænkt på den.

Og det er en temmelig øjeblikkelig løsning, for man kan købe den mange steder.
Det er IKKE nogen mundkurv, og den gør ikkke ondt på hunden. Det er bare nemmere at styre den.

Der er sikkert andre her på kandu, der har erfaring med den?


Kommentar
Fra : Dusmeddyrenedk


Dato : 06-05-07 22:15

Hej, hvis du ønsker professionel råd og vejledning se min hjemmeside: www.dusmeddyrene.dk

Kommentar
Fra : Carrolina


Dato : 19-05-07 00:55

Jeg har selv haft samme oplevelse med min hund og gik derfor til dyrelægen og fik samme råd .
At kasterere min hund !

Jeg var ikke meget for det , da hunden mister en del af sin stolhed .

Dog følte jeg , at omsorg til hunden havde jeg massere af og lod så min hund kastereres .

Jeg kælende for ham den første månede , men uden og gøre ham til "den eneste" .

Det har resulteret i , at jeg nu har en super skøn hund , som jeg dagligt har med på tur !

Han er bevist om han er lidt under rang i forhold til andre ukastereret hunde og tror det er derfor han ikke spiller op til duel længere .

Jeg kan ikke sige det vil være en sikker løsning for dig - men jeg har kun haft det godt med mit valg - ligeledes har min SUPER hund :)

Kommentar
Fra : Fberg


Dato : 10-06-07 18:51

Bare et godt råd til alle der sympatiserer med græskehunde.dk : hvor er det latterligt, det her foretagnede!! Hvad med alle de mennesker der sulter og lider rundt omkring i verden, ja bare i Danmark er der mange hjemløse som kunne bruge hjælp. Tænk lige på mennesker før i tænker på nogle hunde i Grækenland.. Glem hundene, tænk på os selv!!!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 10-06-07 19:00

Robinskat er desværre en af de mange nye brugere, der kun dukker op for at stille et spørgsmål, og derefter aldrig viser sig igen.. øuv..

Hun har ikke været på siden d. 19-4-07.


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste