Denne broccoli og kalkuntærte er nem og lækker at lave og så er den samtidig en lækker lille sag at have i fryseren i tilfælde af at der skulle komme uventede gæster 
Tærtebund: 
150 g hvedemel 
1 dl rugmel 
½ tsk salt 
3 spsk oliemargarine 
5 spsk koldt vand
Fyld:
1 tsk raps- eller olivenolie 
100 g kalkunbacon 
1 hakket løg 
400 g broccoli 
200 g fromage frais 
½ tsk salt 
2 tsk sennep
1 æg
1 spsk mel
½ dl letmælk eller minimælk
Tærtebund: 
Bland hvedemel, rugmel, salt og oliemargarine grundigt sammen. Tilsæt vandet og ælt dejen hurtigt sammen. Pres dejen ud i en tærteform på ca. 25 cm i diameter og prik bunden med en gaffel. Forbag tærtebunden nederst i ovnen i 15 min. ved 200°. 
Fyld:
 Skær kalkunbaconen i tern, hak løget, del broccolien i små buketter og skær stokken i tern. Varm olien op på en pande, svits kalkunbacon, løg og broccoli i 5 min. og lad det køle lidt af. Pisk fromage frais sammen med salt, sennep, æg, mel og mælk. Vend bacon, løg og broccoli i æggemassen og kom det hele i den forbagte bund. Bag tærten færdig i ca. 30 min ved 200° nederst i ovnen. 
God arbjedslyst og Velbekomme