---

Dette er en anskuelse af det danske samfund:

af: En bekymret Onkel

Historien begynder her.

En mor til en datter på 15, hvor problemerne mellem mor og datter er kørt helt af sporet.

Der er oprettet en kontakt med Ssp, men hvor er hjælpen henne?, Moderen kan ikke klare datteren mere, og har bedt om at få hende anbragt uden for hjemmet.

At kommunen ikke kan få noget på plads, inden for ret kort tid da de er bekendt med problemerne, forstår jeg ikke.
Men udsigten er lang, der kan gå op til fire måneder inden tingene falder på plads.
Skal datteren og andre unge gøre grov kriminalitet inden vi i samfundet vågner op. I vores velfærdssamfund burde vi gøre mere.
Jeg håber at den for nylige omlægning af det Danske samfund føre til mere, som et af målene at komme nærmere den enkle borger.

Ikke kun dette er sket i denne sag, Andholdelse og afhørelse for racistiske ord på WWW.

Fredag bliver vi kontaktet Moderen der er opløst i gråd, for døren er sparket ind i lejligheden, hun får kontakt med naboen der kan fortælle at det var datteren der havde gjort dette.
Moderen havde samme eftermiddag fået skiftet låsen ud, da hun skulle have datteren sendt over til hendes far i weekenden.
Da hun er ikke sikker på hvilke personer der tager ophold i lejligheden når hun ikke er hjemme, mange ting er fjernet fra boligen muligvis af datterens omgangskreds, og om de har fået anskaffet sig en nøgle var moderen ikke sikker på.
Så en ny nøgle kunne datteren få når hun kom tilbage fra opholdet hos faderen.

Hvem ringer man til når døren er sparket ind. Politiet ja, det gjorde hun også, men her takker kæden over.
Da hun fortæller at hun ved hvem gerningsmanden er, og at det var hendes egen datter, får hun dette svar
- du kan ikke anmelde din egen datter, og de vil ikke gøre mere, ikke engang komme og se skaderne,
Hvor er vi henne?

Og hvor er datteren mens jeg skriver dette?

Kære venner husk at snakke med jeres børn, ikke til jeres børn.

---

---

Er det ikke GROFT nok...

---

Hvem skulle have gjort dette, og hvorfor kan politiet ikke gøre noget.
ja jeg forstår det ikke.
Jeg tror hvis det var mord eller måske noget i den retning så kom de promte eller hvad?

---

Jeg kender ikke situationen før dette, men hvorfor er det altid nogen andres skyld.. det offentlige gør ikke deres, politet gør ikke nok.. blablabla..

Hvor er resten af famillien henne i denne situation ?? hvor er fadderen ??
hvor er DU ?? og resten af den etablerede famillie..
burde der ikke ha været grebet ind tidligere? måske af famillien ??

Jeg ved godt jeg får hug for sådan en kommentar, men det er sq hvad jeg mener..

---

Næææææhhhh

Der er historien allerede halvfærdig....

Da ingen (vi) kender forhistorien er det umuligt at vide HVEM der laver fejlen...

---

unskyld jeg har været fraværende talte lige med pigens far
>Jeg mener ikke kun det er kommunen og politiet osv der er skyld i problemet
familien ja også mig har været passiv for længe, men jeg håber jeg kan nå ind til pigen
Har aldrig oplevet pigen som en bad girl når hun har besøgt sin onkel undertegnede
så ingen hug herfra.
Onkel Erik

Jeg har altid kunne nå børn, ja flosklen er at nå ned i deres højde, det mener jeg er MEGET vigtigt
Jeg har ikke selv kunne få børn men ville gerne. Men det har ikke været mulig. ja og nu runder jeg de 49 i år.

---

Onkel Erik.

Selvom du "altid har kunnet nå børn", så er det ikke et barn. Det er en halvvejs voksen.
Jeg vil nu sige den opførsel tyder på en misbruger - jo børn kan godt være misbrugere, uden forældrene opdager det. De "låner" gerne forældrenes ting, fordi de kan give penge.

Og JO du kan godt anmelde dit eget barn, når de er over 15 år!!!

Jo der er lang ventetid, Der er flere og flere børn/unge, der har brug for hjælp.

Det er ikke SSP - moderen skal have fat i sagsbehandler. HVER DAG. Personligt, telefonisk via email.

Men først og fremmest skal hun gøre op med sig selv, om hun er villig til at tage skridtet. Hun skal smide sin datter ud. Hun skal aftale et møde med sagsbehandleren med sig selv og datterne. Hun skal sige, at nu kommer datteren ikke ind mere.

Men jeg tror nu ikke på, at historien begynder ved at problemerne ER kørt af sporet!

Der har været noget længe. Måske har moren ikke ville indrømme det i starten, Det ved jeg ikke. Vi har jo kun en meget kort historie fra en udenforståendes side.

Men jeg har selv stået der. Min datter er på døgninstitution. Jeg måtte smide hende ud. Med grædende hjerte, men jeg vidste, at jeg ikke kunne hjælpe hende.
Som forælder er man nogle gange nødt til at se reslistisk på tingene. Det er ikke alle problemer vi kan løse for vores børn. Vi er ikke behandlere men forældre. Men det er vigtigt, at vi er der imens. og at børnene inderst inde ved, at mor og far elsker mig. Uanset hvad.

Det kunne være rart at høre mors/datters versioner
Ikke for at forklejne din, men historien er ALTID anderledes udefra. Og mors/datters versioner er med garanti ikke ens.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.