/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Loppeæg eller loppelort?
Fra : nullerbullerpige
Vist : 8191 gange
100 point
Dato : 24-01-07 12:17

Hej!
Håber nogen kan hjælpe...
Når jeg reder min kat med en loppekam (som i øjeblikket har virkelig mange lopper) Så sætter der sig nogle sorte bitte små "knopper" i kammen. Hvad er det?
Hvad er egentlig det bedste middel mod lopper? I øjeblikket er der lopper overalt i mit hus.

 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-01-07 12:37

Det er loppeæg.

Brug Frontline til katten.

Men det er ikke nok at katten får en tur.
Du skal gøre hovedrent i hele huset. Støvsuge grundigt. Vaske alt, der kan vaskes.

Det er ikke nemt at slippe af med lopper.

Husk at din kat skal have et loppemiddel året rundt med jævne mellemrum.

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 24-01-07 12:41

Hej med dig..... Jeg skal ikke gøre mig klogere end Ans - men du kan forsøge at putte de sorte dimser på et stykke vædet køkkenrulle og hvis det bliver farvet rødt, så er det loppe-bæ
Det er vel også næsten lige meget hva´ det er - for du skal jo alligevel i gang med den helt store tur som ans fortæller God arbejdslyst
Melbit

Kommentar
Fra : dova


Dato : 24-01-07 13:05

Loppeæg er hvide, små aflange, ligner næsten små skæl.

Loppelort er små sorte grumser.

Du skal behandle katten med noget der forhindrer at lopperne vil være på den og formere sig.
Advantage Vet. eller Frontline Vet.
Det er sådan nogen pipetter der skal dryppes i nakken på katten, og behandling skal gentages med jævne mellemrum for at forebygge.

Og så det vigtigste, at du skal have sprøjtet hele huset med noget der slår loppeæg og loppelarver ihjel. Noget der indeholder Methopren.
Tidligere kunne man få noget der hed LOP-A, men det er vist desværre udgået, men spørg ved en dyrehandler el.lign. efter noget tilsvarende.

(Absolut D er ikke godt, bare dyrt)

De voksne lopper dør hurtigt såfremt katten behandles, for lopper kan ikke leve og formere sig, medmindre de kan være og leve på et dyr.

Hvorimod æggene og larverne kan overleve i flere år i hjørner og kroge, møbler, tæpper o.s.v.


mvh dova

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 24-01-07 13:37

Jeg vil lige indskyde, at der ihvertfald i Nordsjælland er begyndt at opstå resistens overfor Frontline Combi - om den almindelige Frontline stadig er effektiv skal jeg ikke kunne sige.

Vaxen

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-01-07 13:58


Hey Vaxen.... hva er nu det for noget, nu gør du mig helt bekymret... vi bruger frontline pour-on vet, er det det samme som combi, og hva gør vi nu?? Skifter over til advantage.vet???

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 24-01-07 14:22

Den der hedder pour on vet er den, der kun tage de levende lopper - den, der hedder Frontline Combo tager både lopper og larver.
Jeg har fået at vide, at der er udviklet resistens overfor Combo'en - der blev ikke sagt noget om den anden..

Men det er jo ret enkelt - hvis lopperne bliver holdt væk af det, du bruger Nordsted, så er der ingen ko på isen

Vaxen

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 24-01-07 14:25


Py ha, der blev jeg godt nervøs, godt du lige fik svaret tilbage... tak skal du ha...

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 24-01-07 15:16

Hvis huset er slemt angrebet, så kan man faktisk få en skadedyrsbekæmper ud, og bliver der pustet gift, som kommer ind alle steder og tager al liv i revner og sprækker...

Havde selv brug for det for ca. 10 år siden - og dengang var prisen ca. 1.500 for 200 kvm.

Og hvis vi skulle have sprøjtet selv, var prisen blevet næsten den samme, men kun med en brøkdel af effekten og en meget større arbejdsindsats!

Og den er god nok med de små klumper. Hvis de "smelter" i vand, så er det blod = loppelort.






Kommentar
Fra : akle


Dato : 24-01-07 20:06

Sorte "korn" i kattens pels, på kammen eller på lyst underlag, er altid LOPPELORT!
Hvorfor har det kommet så vidt at hele katten og huset med er fuld af lopper? Det er en nem sag at give katten DRYP I NAKKEN OG NEDAD RYGRADEN, og dette holder 1 måned, og skal gentages. ADVANTAGE Vet. virker rigtig godt. Frontline er mange lopper blevet resistente over for, fortæller min dyrlæge. Alle lopper vil dø med tiden hvis du bliver ved et godt stykke tid, men det går hurtigere at aflive lopperne ved også at behandle hjemmet. Husk katten må ikke være der hvor du har sprøjtet i dit hjem.
God Jagt!
MVH Akle

Kommentar
Fra : dova


Dato : 24-01-07 21:20

Citat
DRYP I NAKKEN OG NEDAD RYGRADEN


Ikke ned ad rygraden

Grunden til, at det SKAL være det bestemte sted i nakken, er at det er det eneste sted katten ikke kan slikke det af.

Og selv om katten sagtens kan tåle midlet optages gennem huden i nakken, kan de altså blive så syge af forgiftning at de kan dø, såfremt de slikker sådan en portion i sig.


mvh dova

Kommentar
Fra : akle


Dato : 25-01-07 00:12


Gør jeg altid, da lopperne hurtigere dør. De sidder tit ved bagkroppen, og DRYP er kun pletvis. For øvrigt med dyrlægens accept!
MVH Akle

Kommentar
Fra : dova


Dato : 25-01-07 01:16

Det forstår jeg så ikke, at dyrlægen godkender, og jeg mener også det står på emballagen, at kattene ikke må slikke på det.

Jeg kender en, hvis kat blev så syg, sløv, kastede op, havde fråde om munden o.s.v...den kom til dyrlægen og måtte både lægges i drop m.m.

det var fordi den var blevet syg af loppemidlet som den havde slikket på

Ligeledes ses der ofte allergiske reaktioner og eksem m.m. hos nogen katte, fordi de ikke kan tåle Frontline.



Frontline combo:

Citat
Bivirkninger: Undtagelsesvis kan ses savlen, reversible nervøse symptomer, opkastning samt luftvejssymptomer. Forsigtighedsregler: Det bør undgås at dyr slikker på behandlingsstedet efter behandling. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt


http://www.matas.dk/Medicin+og+sygepleje/Lopper+og+Flåter/Frontline/Frontline+Combo+kat.htm

Frontline pour on vet:

Citat
Bivirkninger: Yderst sjældent kan ses forbigående hudreaktioner, hudkløe samt hårtab. Undtagelsesvis kan ses savlen, reversible nervøse symptomer, opkastning samt luftvejssymptomer. Forsigtighedsregler: Det bør undgås at dyr slikker på behandlingsstedet efter behandling.


http://www.matas.dk/Medicin+og+sygepleje/Lopper+og+Flåter/Frontline/Frontline+Pour-on+t+kat.htm


Advantage vet:

Citat
Forsigtighedsregler
Undgå at tubens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund hos dyret. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden


http://www.netdyredoktor.dk/sw934.asp


Citat
Mulige bivirkninger
Præparatet smager bittert og spytsekretion kan lejlighedsvis fremkomme, hvis hunden eller katten slikker på påføringsstedet umiddelbart efter behandling.

Forsigtighedsregler
Undgå at tubens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund hos dyret. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden.


http://www.dyrlaegevagten.dk/shopframe.cfm/cms/id=368/sprog=1/item=yes/





mvh dova

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 25-01-07 07:24

Hvis katten har virkelig mange, som du siger, er det en god idé at skylle katten i vand, og kun shampoo, hvis det er specielt til katte, almindelig kan katten ikke tåle.Det vigtigste er at lopperne drukner
Det er en god måde at komme af med mange på engang og give katten en chance, da de godt kan dø af det, hvis der er mange, foruden at det jo er vildt ubehageligt i forvejen.
Da de meste almindelige produkter i handlen mod lopper er kundstige produkter og nogle lopperne kan blive restistente overfor, er det måske en idé at bruge naturlige produkter, fx "Pediquis", fra
http://www.combi-pet.dk/index-produkter.html
Så ved du også at det ikke skader katten.

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 25-01-07 07:27

Kunstig uden D
De har også noget du kan sprøjte på gulvet efter at have støvsuget grundigt. Se under "beboelse".

Kommentar
Fra : ZentaFreja


Dato : 25-01-07 11:39

Hej
For 1 1/2 år siden havde en af mine hunde lopper, jeg har to og
det var kun den ene der havde lopper. jeg fik et middel hos dyr-
lægen som jeg skulle dryppe i nakken på hunden. men jeg skulle
ikke sprøjte hele huset for midlet skulle gøre at lopperne og æggene
ikke kunne overleve. Nu har ingen af mine hunde lopper det eneste
jeg gjorde var at støvsuge rigtig grundigt.

Hilsen Lone

P.S. prøv at snakke med dyrlægen



Kommentar
Fra : akle


Dato : 25-01-07 11:41

Det var en ordentlig "smøre" dova, men sikkert rigtig for nogle katte eller hunde.
Jeg har de sidste mange år kun benyttet mig af Front Line i pipetteform og tidligere som *spray i pelsen, (*ét pumpetryk pr. kg. kat var doseringen), - samt på det sidste af Advantage. Sprayen er åbenbart den mindst giftige, da den kan bruges til helt små killinger. Mine katte (perser, norsk skovkat, huskat og brite) er aldrig blevet syge. Sørger dog for, at de aldrig slikker sig før området er tørt. Der i mod er enkelte katte blevet syge af at blive vasket i loppeshampo. Front Line Combo er ikke blevet brugt endnu hos mig, men det kommer vel. Gav mine katte Advantage for 2 uger siden, fordi vi havde besøgt et hjem med kat og mange lopper. Det gælder om at være på den sikre side.
Den milde vinter i år, gør at man skal være ekstra opmærksom overfor lopper i ens hjem, specielt hvis man har hund og udekatte.
MVH Akle

Kommentar
Fra : akle


Dato : 25-01-07 11:48

'ZentaFreja'
Det er også min overbevisning, at man ikke behøver at behandle huset mod lopper, hvis man er hurtig på pletten med pipette og dråber i nakken på ens husdyr. Lopperne dør og de nye der event. vil blive udklækket, vil også dø så snart de har været på dyret. Dog kan jeg se nødvendigheden i en ekstra behandling i hjemmet, hvis man har rigtig mange lopper. Sidstnævnte vil jeg mene er ejerens egen skyld, ved at vente for længe med behandlingen.
MVH Akle

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 25-01-07 12:28

Jeg har behandlet en kat med "frontline", det fik den en allergisk reaktion af, der gjorde at dens ben hævede og fik sår. Så ugiftigt er det ikke.

Kommentar
Fra : ZentaFreja


Dato : 30-01-07 20:13

kære akle
jeg er helt enig i dit svar, men som sagt tidligere så har jeg ikke
haft nogen lopper siden. Men det blev jo også opdaget meget
tidlig og der var ikke ret mange lopper på min hund
hilsen Lone

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 03-02-07 19:00

Der findes noget pudder mod lopper som man drysser på katten ( eller hunden) medens den ligger på et håndklæde, bagefter samler man det omkring katten og klapper det ind i pelsen, fidusen med
pudringen er at katten bringer pudderet med rundt og aflevere det de steder den foretrækker at ligge. Selv at komme æg og larver til livs rundt i huset er en umulighed, der skal i så fald prof. hjælp
til. M.vh. K.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 04-02-07 00:42

'kogal...'
En noget "gammeldags" og/eller upraktisk produkt og måde, samt risikoen for at katten slikker pudderet i sig.
Dryp i nakken er absolut at foretrække.
MVH Akle

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 04-02-07 08:51

Pudderet er ufarligt for katten, haft katte gennem 30 år og ingen lopper. Men det er måske blevet
moderne at have lopper?

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 04-02-07 09:03

pudderet hedder DERRISIC produceret af Sørensen & Søn- Odense, ufarligt for katten, men virker
overfor alt utøj. Med v.h. K.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 05-02-07 00:04

http://www.dyrlaegevagten.dk/shopframe.cfm/cms/id=199/sprog=1/item=yes/
Jeg ville nu ikke bruge produktet til kat.
Læs venligst teksten.
MVH Akle

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 09-02-07 14:37

Det er afprøvet på min kat, som levede 7 år wfter den første gang blev pudret.
m. v. h. K.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407859
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste