/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hjælp - det går ik så godt.
Fra : bublebee
Vist : 1113 gange
100 point
Dato : 09-01-07 13:55

Så fik vi hentet den nye kat igår (2 årig sterriliseret hunkat - den vi har er en kastreret hankat) - indtil videre går det ikke godt.
Da vi havde hentet den nye lukkede vi hende ind på kontoret med den nye tråddør imellem. Så hentede jeg vores egen kat og bar ham hen så han kunne se der var kommet en ny. Han væsede helt vildt og så skred han. Senere kom han lige innd og spiste og gik igen. Så ham først igen her til morgen, men der fik jeg ham da med op og putte i sengen et par timer. Så tog jeg ham igen med hen til tråddøren og så blev han hidsig, han væsede og knurrede og smuttede fra mig. Så nu har jeg været nødt til at låse kattelemmen så han ikke smutter ud nu mens han er så gal, for frygter, at han så ikke vil komme tilbage mere ?

Hva søren skal jeg dog gøre, er nødt til at lukke ham ud igen senere, for han vil ikke bruge kattebakke til at pølse i, så hva gør vi....

 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 09-01-07 13:59

det er såmænd helt normalt - lad dem vænne sig til hinanden lidt efter lidt

(hvad bilder sådan en ny kat sig også ind at komme ind på hans domæne )

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 09-01-07 14:05

ok jeg blev bare så trist, for vil jo heller ikke jage den gamle på porten, han er jo en god kat (for mig, ikke manden - den gider ikke snakke så meget med ham, derfor den nye kat).

Men skal jeg bare lade ham komme og gå som han lyster, og så lykkes det hen af vejen eller skal jeg fortsætte med at tage ham hen til døren ind imellem. Den nye vil gerne snakke med ham, men han vil ikke snakke med hende.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-01-07 14:23

Du skal ikke fortsætte med at tage ham hen til døren. Lad kattene klare det selv. Der kommer et opgør, din "gamle" kat skal lige vise, at det er ham , der bestemmer.

Jeg er ikke sikker på at det er en god ide, at den ene kat er "låst" inde på kontoret.

Hvis begge katte kan færdes frit i boligen, mens kattelemmen er låst, så bliver problemet måske løst. Men husk, den nye kat må først komme ud om en uges tid, den skal lige vænne sig til det nye sted.

Men men men, der er ingen garanti for at de 2 katte vil kunne enes.

Held og lykke med projektet.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-01-07 14:25

"komme ud" der mener jeg i det fri/haven.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 09-01-07 14:28

uhh det er altid svært når der er en kat i forvejen - ans er inde på noget - men i skal nok prøve jer frem lidt efter lidt.

som regel bliver det hunkatten der bestemmer tilsidst - men igen - katte er deres egen og deres veje er uransagelige.

Det er nu jer der skal være på vagt - men også tillade kattene at snuse og mærke og gøre hvad katte nu engang gør


Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 09-01-07 15:08

hvis vi lukker hunkatten ud i huset til den anden nu tror jeg at han flår hende, han væser og knurrer som besat når han kommer i nærheden af kontoret.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-01-07 15:27

Han jo væse og knurre alt det han vil, den anden kat kan jo ikke gøre ham noget.

Det er nu kattenes natur selv at tage det opgør, som der vil komme.

Jeg overtog selv en hankat fra en veninde. Hun havde en hunkat i forvejen, men de to katte kunne ikke enes. Jeg havde en hankat, men i løbet af en uges tid accepterede de hinanden. Da der var gået et par måneder kunne de også spise af samme skål. De havde hver deres egen madskål.

Men den første dag, da jeg kom hjem med den nye kat, gjorde jeg noget "forkert". Min søn holdt den ene kat og jeg den anden. Der var en væsen uden lige og kløer blev vist frem. Ingen af kattene kunne forsvare sig, så det måtte komme an på en prøve. Begge katte blev sat på gulvet i det samme rum. Efter et mindre opgør gik begge katte i en stor bue uden om hinanden, ugen efter accepterede de hinanden.

Men som tidligere skrevet er det ikke sikkert, at dine katte kan enes.

Kommentar
Fra : golivegolive


Dato : 09-01-07 15:35

Hold dem endelig adskilt.
Jeg har også problemet efter 2½ måned. Jeg har 2 kastrerede hankatte, og er gået med til at passe en kastreret hankat her i vinter. Mine er hhv. 1½ og 9 år gamle og plejebarnet 6 år.
Vi troede det gik, for de kender alle tre hinanden fra i sommer, hvor vi var på besøg hos plejebarnet, og det gik fint, for han er en rigtig rar kat.

Men det gør det ikke mere. De to "gamle" katte kommer fint ud af det sammen, men ham på 1½ og ham på 6 har jeg måttet holde totalt adskilte. Den lille/unge er ca. ½ så stor som plejebarnet, men dobbelt så hidsig, og han er røget i kødet på ham mange gange. Tilsidst fik han bank eftertrykkeligt og en ordentlig flænge i øret. Så nu er de adskilt. Den lille i stuen, plejebarnet i gang og på 1. sal og ham på 9 går rundt hvor han lyster og hader lukkede døre.
Ham på 1½ og ham på 6 er simpelthen bange for hinanden og knurrer og ender så totterne flyver hvis jeg lukker dem sammen, så det gør jeg nok ikke mere.
Jeg håber det kommer til at gå bedre med dine 2


Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-01-07 15:47

På nuværende tidspunkt er det jo ikke til at vide, hvordan kattene vil opføre sig, hvis de er i samme rum. Det må komme an på en prøve og den prøve er længere end et kort øjeblik.

På længere sigt kan man ikke have 2 katte sammen, hvis de ikke kan enes. Hvornår skal den ene lukkes ud og hvornår den anden?

Kommentar
Fra : Ysseven


Dato : 09-01-07 15:50

Tror nu stadig på, at de nok skal finde ud af det selv - hvis de ellers får lov = ingen trådør!

Det tager, ganske forståeligt, nok bare lidt tid... Op til en uge vil jeg mene, er acceptabelt.

Hvis du ikke fjerner døren - og de aldrig lærer at omgås hinanden (på godt og ondt) - hvordan skal det så gå, når "hverdagen" kommer? Vil du fortsætte resten af den ene af kattenes levetid med en gitterdør...???

Mennesker skal jo også lige snuse til hinanden... Nogle har kemi sammen, andre har ikke. Men du finder ikke ud af det med et kronisk afstandsstykke imellem...

Og husk at undgå at den ene (mest den gamle!) bliver jaloux.






Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-01-07 16:11



Ja, det er ikke altid det lige går som man håber på.

Og selvfølgelig er der en risiko for, at det ikke kommer til at fungere.
Og ligeledes at den gamle er blevet så sur at han skrider.


Hvis han f.eks. slet ikke har været vant til andre katte er hans adfærd måske slet ikke til at være social, og han vil derfor altid se andre katte som fjender der skal jages væk.

Men ofte skaber folk selv de største problemer....nemlig ved at lave et stort nummer ud af sammenføringen, så den nye kat kommer til at fremstå så "farlig og mistænkelig" som muligt, med adskillelser, opdeling af boligen.......som nogen endda bliver nødt til at døjes med i al den tid de har kattene fordi de ikke tør lade dem tage det naturlige opgør der ligger i at de skal finde deres rangorden.


Luk nu de katte sammen, stille og roligt åbne tråddøren uden nogen af dem lige bemærker det og afvent hvad der sker.

Du kan hurtigt se, om han farer lige i flæsket på hende......det gør ikke noget med hvæs, knur og at de dasker lidt til hinanden.....det skal du ikke blande dig i, selv om mange synes det ser voldsomt ud....det er helt normalt, han skal bare fortælle, at han var der først.
Kun hvis han angriber sådan for alvor bør du skille dem ad, og pas på han ikke føler sig tilsidesat til fordel for den nye.

Så har du godt nok stadig problemet med at den gamle skal være lukket inde, men mon han ikke finder ud af at bruge bakken når han ikke kan komme ud.


mvh dova

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-01-07 16:32

Det kan se voldsomt ud, når 2 katte skal sammenføres, men det er ikke mindre voldsomt at se, når "missemor" opdrager sine killinger. Det kan også se hårdt ud.



Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 09-01-07 17:10

tror vi giver det nogle dage og så lukker vi dem sammen. Han skal nok lige have lov at vænne sig til lugten fra den anden også.

Og nej kunne aldrig finde på at lade dem leve resten af livet adskilt af den dør.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-01-07 17:20

Du udskyder problemet

Din gamle kat har da lugtet, at der er kommet en ny kat i huset, som sidder i "bur"

Det bliver ikke nemmere at vente et par dage.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 09-01-07 19:08

det er sgu lidt svært - den gamle er allerede begyndt at undvige os. Han kommer lige ind og spiser og skrider så igen - det er da noget rigtig trist noget, for det var aldrig det jeg ville opnå med det jo.

Så han er ikke inde til at vi kan lukke dem sammen, og han er egentlig mere bange, for når han kommer for tæt på døren ind til hvor hun er løber han sin vej.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 09-01-07 19:41

Ja den "gamle" undviger jer. I har jo lukket en ny kat ind i et "bur" så han ikke kan komme til. Han tror da at I har "smidt" ham ud.

Der vil blive et opgør mellem de to katte, det er meget normalt. Men jo længere du venter, jo værre vil det blive (tror jeg)

Jeg lod mine katte tage opgøret den første dag. De levede lykkeligt til den gamle døde p.g.a. alderdom.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 09-01-07 23:36

Hej 'bublebee'
Det er den helt naturlige reaktion din gamle kat har vist dig. Ved at bære den hen til netdøren, har du "smidt" den (for katten) dårlige nyhed lige i synet på den! Din gamle kat har hele tiden haft sit domæne i fred og ro, og nu føler hun sig krænket på det groveste.
Lad endelig katten selv gå hen til netdøren og selv bestemme forløbet. Når katten har hidset sig lidt ned, kan du igen åbne lågen i kattelemmen, så den kan komme ud. Den skal nok komme tilbage, og da skal du servere lidt ekstra godt for den, samt tage dig rigtig meget af den. Du bør heller ikke tage dig af den nye kat, medens den gamle kat kan se eller høre det - i hvert fald ikke i begyndelsen.
Det vil tage tid det hele, så hav tålmodighed!
MVH Akle

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 10-01-07 14:50

vi har overvejet, for den gamle stikker af hver gang han kommer i nærheden af døren ind til den nye. Han går slet ikke længere ind end bryggerset nu andet end for at spise. Kan han være bange for den nye, han har altid været en nervøs kat. Vi ville lukke den anden ind i kontoret i aften og så tage den gamle kat ind i entreen og lukke døren her til. Så kan han ikke stikke af andet end ovenpå, så vil han vel på et tidspunkt blive nysgerrig ???

Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-01-07 15:00

Som tidligere nævnt, så få nu det opgør mellem de 2 katte overstået.

Det bliver ikke bedre af at du lukker den ene eller den anden kat ind i et rum.

De skal "hilse" på hinanden, og det kan de ikke på den måde, som du bruger.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 10-01-07 15:18

dvs at det bedste er, at vi lukker begge katte sammen så de kan tage et evt opgør og så er det det eller ?

Men vi skal vel skille dem ad hvis de kommer op at slås ?

Kommentar
Fra : akle


Dato : 10-01-07 15:20

Hej. Jeg tror du gør dig for store og mange bekymringer. Lad begge katte "passe sig selv" så vil tiden tilrettelægge det hele. Sørg for kattenes mad, vand og andre fornødenheder med hygge og snak, - dog ellers skal du lade kattene bestemme farten helt selv. Lad være med at omrokere osv., dét føler den gamle som endnu mere "nyt og anderledes. Det er nettop dét, der er det smarte med netdøren, - for kattene kan se, høre og lugte hinanden - og naturligvis også fare i flint, - men de kan ikke gøre hinanden skade af nogen art. Den gamle kat skal nok med tiden "falde ned igen" og ellers skal den nok komme hjem igen når tidspunktet er til det.
Den største "forhindring" er dine bekymringer.
Begge katte skal have deres tid til at lære hinanden at kende. Giv dem den tid, og slap nu af!!!

MVH Akle

Kommentar
Fra : akle


Dato : 10-01-07 15:25

PS. Set endelig ikke kattene sammen endnu!!!!!!! Så får du i hvert fald ballade og pels over hele huset. Bliv ved med netdørens sikkerhed et godt stykke tid endnu! Den nye kat skal jo også kunne føle sig sikker i sit nye hjem!
Igen, - lad kattene finde ud af det selv!
MVH Akle

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 10-01-07 15:44

ja det er nok bare mig der er en bekymret misse pylre mor.
Hader bare at se min gamle kat så sur.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-01-07 19:05

Citat
akle

Dato : 10-01-07 15:25


--------------------------------------------------------------------------------
PS. Set endelig ikke kattene sammen endnu!!!!!!! Så får du i hvert fald ballade og pels over hele huset. Bliv ved med netdørens sikkerhed et godt stykke tid endnu! Den nye kat skal jo også kunne føle sig sikker i sit nye hjem!
Igen, - lad kattene finde ud af det selv!
MVH Akle


På den måde finder kattene jo ikke ud af det selv!!!!!!

Du er nødt til at lade de katte hilse på hinanden. Luk den dør op, så begge katte kan færdes, hvor de vil. Opgøret mellem kattene vil komme, men jo længere du venter jo sværere vil det blive for kattene. Den gamle kat vil forsvare det meste af huset og den nye vil forsvare sit "kontor"

Meningen er vel at de skal kunne enes og færdes de samme steder i huset.

Men du kan ikke være sikker på at de 2 katte kan sammen.


Kommentar
Fra : akle


Dato : 10-01-07 21:31

Citat
ans. Du er nødt til at lade de katte hilse på hinanden. Luk den dør op, så begge katte kan færdes, hvor de vil.


'bublebee' Nu er du nok i syv sind, med to helt modstridende råd.
Vel, - det er naturligvis op til dig hvad du vil gøre, - men jeg ville aldrig gøre det! Jeg har brugt netlågen i mange, mange år ved ankskaffelse af nye katte (også voksne), og den værste tid vedr. sammenføringen, blev altid gennemført ret så smertefrit via netdøren. Når kattene så er blevet lidt mere vant til hinanden, kan døren åbnes og kattene kan lære lidt mere om hinanden. Naturligvis bliver det lidt hvæs og knurren, men ikke nær så slemt som ved tvangs sammensætningen.
Slipper du dem ud i huset nu, har du én bange, ny kat, som er tvunget ind i en fremmed kats territorie, og én rasende kat, som for en hver pris vil jage den indtrængende kat væk. I sådan en situation, er det mest synd for den fremmede/nye kat, for hvor skal den søge hen?
Du vil få meget svært ved at fange den igen, når den gamle kat er efter den hele tiden. Hvordan dit hjem vil komme til at se ud efterfølgende, kan jeg dog let forestille mig.
To voksne katte skal bruge længere tid på at lære hinanden at kende - nemlig 3-4 uger. Det er ikke gjort ved en enkel slogskamp.
Dog, du kan jo sette den gamle kat ind til den nye kat, og lade de to katte lære at enes i dette rum bag ved netdøren. Fortæl dem, at de først kommer ud, når de er gode venner.
God fornøjelse!

MVH Akle

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 10-01-07 21:40

Vi har nu prøvet at sætte dem sammen. Den gamle smuttede bare ovenpå, så imorgen prøver vi igen i et mindre rum.....

Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-01-07 22:04

akle

Enige, det bliver vi ikke.

Jeg vil stadig mene, at der hvor kattene skal færdes i det daglige, der skal de også have mulighed for at møde hinanden.

Jeg har jo selv prøvet det med 2 katte.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 10-01-07 22:05

hunkatten rendte endda ovenpå, men han hvæsede bare og lagde sig til at sove. Men nu sys vi det var nok for idag, og prøver igen imorgen....

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 10-01-07 22:08

bare rolig ans. Vi tog først hannen ned til netdøren så han kunne se den anden og så åbnede vi døren så de kunne mødes, men så smuttede hannen ovenpå og lagde sig op i vinduet....

Kommentar
Fra : akle


Dato : 11-01-07 00:22

Ja, 'ans'- og jeg har prøvet det med 20 katte, med netdør, men kun 1 gang uden. Begge forhold var netdøren det mest handy, men resten(uden netdør) gik da også, dog ikke uden lussinger og en del hyl.
'bublebee'
Fint nok, som det forløber nu, men de har da også kigget lidt til hinanden og kender nu deres respektive eksistens. Prøv igen i morgen 'bublebee' i en kortere eller længere periode ad gangen, alt efter reaktion fra den gamle kat. Mindre plads er altid en god løsning i en periode med stridende katte.
Held og lykke med foretagende.
MVH Akle

Kommentar
Fra : golivegolive


Dato : 11-01-07 12:09




Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 11-01-07 12:18

ja selvom vi prakkede den gamle han hunkatten på igår er han da inde og sove alligevel. og han overfaldt den på intet tidspunkt igår han kjnurrede bare og var sur. og til sids lagde han sig til at sove.

så håber det kommer til at gå.
I aften når min mand kommer hjem prøver vi at åbne til hele huset og så bare lade dem gå rundt selv, låser selvfølgelig kattelemmen det er klart.

Kommentar
Fra : akle


Dato : 11-01-07 13:05

OK! Ønsker for dig og kattene det bedste!
Hygge-Misse-Stund!
Fra Akle

Kommentar
Fra : dova


Dato : 11-01-07 13:34

Citat
ja selvom vi prakkede den gamle han hunkatten på igår er han da inde og sove alligevel. og han overfaldt den på intet tidspunkt igår han kjnurrede bare og var sur. og til sids lagde han sig til at soveså håber det kommer til at gå.
I aften når min mand kommer hjem prøver vi at åbne til hele huset og så bare lade dem gå rundt selv, låser selvfølgelig kattelemmen det er klart


Lyder helt rigtigt.


Det lyder som om han er ved at vænne sig til der skal være en kat mere...det med han knurrer og er sur, er helt normalt...du ville jo også blive skidesur, såfremt der pludselig flyttede et andet ukendt menneske ind i dit hjem


mvh dova




Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 11-01-07 15:05

Ok det lyder rart for vil jo gerne have at alle kan være her.
Så nu prøver vi det iaften og ser hvordan det går. Håber det går helt fint nok stadig med noget hvæsen og knurren. Men så længe de ikke decideret kommer op at slås er det jo godt

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 12-01-07 10:25

Hej allesammen her er lige en opdatering.
Kattene blev lukket sammen i huset igår og det gik ret fint, den gamle hvæsede lige lidt men lagde sig så op på en spisebordsstol og faldt i søvn. Så det gik fint.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-01-07 15:12

Det lyder godt, så varer det garanteret ikke længe før de er rigtig gode venner


mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-01-07 01:11

Hej

hvordan går det med kattene...er de blevet gode venner og hærger hele hjemmet med leg og ballade


mvh dova

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 19-01-07 11:10

Hej nej de er ikke blevet bedste venner endnu. Men han har lidt accepteret at hun er her. Når vi er hjemme render de sammen rundt i huset. Han bliver dog mest i bryggerset på sin favorit soveplads. Men vi har bestemt os for, st hvis han vil ud kommer han det også, for han kommer hjem igen og sover oig spiser. Ikke helt så meget som før, men han kommer hjem og det er ved at blive bedre nu.
Igår gik han endda for første gang gennem hele huset og om til hoveddøren for at bede om at komme ud, fordi kattelemmen var låst. Han skulle endda forbi den anden kat.
Det samme gjorde han idag, 2 gange og der skulle han tæt forbi den anden. Han hvæser af hende når han skal forbi men eftersom hun bare ligger og glor dumt på ham går han alligevel bare forbi. Så det er nok ved at blive bedre efterhånden.

Nui varer det heller ikke så længe før vi begynder at lukke hende udenfor.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-01-07 13:02

Så skal det nok gå.
De ville have været i totterne på hinanden nu, da de har haft muligheden.
Mine katte listede også forbi hinanden i starten. Der var også hvæsen, men det holst op.

Så held og lykke med dem begge.

God weekend

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 19-01-07 13:18

jo tak. nu tror vi at det nok skal gå, bare det at vores gamle kat er begyndt lige så stille og bevæge sig gennem huset er et rigtig godt tegn nu. Varer ikke længe før vi lukker den nye ud, da hun snart har været her i 14 dage og sidder meget i vinduet og kigger ud.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-01-07 13:26

Nu har hun jo også lært, hvor hun bor.

Jeg havde min "nye" kat inde i 8 dage, så kom det an på en prøve. Han kom tilbage og er her stadig

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 19-01-07 13:28

hehe ja det skal nu også nok gå. Den gamle måtte vi lukke ud efter 24 timer, fordi han ikke ville bruge sin kattebakke til andet end at tisse. For han var vant til at gøre det hele udendørs. Så selvom vi lige var flyttet herud måtte vi lukke ham ud, men det var også om sommeren så vi kunne lukke ham ud af bagdøren og lade denne stå åben. Og så kommer han når man kalder, så gik ud og kaldte på ham ind imellem så han ligesom vidste hvor han skulle hen. Og det gik nu også fint.

Men eftersom vi ikke har haft den nye så længe kommer hun ikke når vi kalder :) med mindre det er mad vi snakker om ;)

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-01-07 13:37

Så må du jo bare "rasle" med madskålen, når du vil have hende ind igen.

Det kan jo komme an på en prøve i weekenden, men jeg kender godt til den nervøsitiet, når katten skal lukkes ud 1. gang.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 19-01-07 13:42

jha man er lidt nervøs for, om den kommer hjem igen

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 22-01-07 11:50

Så lukkede vi den nye ud igår. hun skal lige lære at bruge kattelemmen. Det gik rigtig fint - hun var væk nogle timer, men kom så tilbage igen da vi gik ud og kaldte. Den anden var også ude og for første gang fik de snuset til hinanden ordentlig tæt på - super. Så nu står hele huset åbent hele tiden, også når vi ikke er hjemme og kattelemmen er ikke længere låst. Hun blev også lukket ud idag, men der gik 2 min så kom hun ind igen - hehe.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 22-01-07 12:13

Så gik det jo, som det skulle tillykke med det gode resultat.

Held og lykke fremover.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 22-01-07 12:17

mange tak - vi er også glade for, at det gik godt.

Kommentar
Fra : oskmol


Dato : 24-01-07 14:13

Hej

har været i nøjatigtig samme situation. vi var dog så heldige at den gamle han katte til sidst gav sig og lod andre være med i familie livet.

desværre er det jo sådan at man ikke kan styre en kat, den styre dig! Men vil da håbe for dig at alting går i orden...

Tip: giv det en uge eller 2, er trælst :( men sådan er det

Venligst

Oskar

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 24-01-07 14:16

det går ok nu. Vi lukkede dem jo som sagt i haven og det gik godt - indtil mandag aften da hun blev lukket ud ved 21 tiden. Hun kom ikke hjem igen - den anden kom hjem men ikke hende. vi kaldte og kaldte men hun kom ikke.
Tirsdag da jeg kom hjem fra skole var jeg ude og lede igen - og denne gang kunne jeg høre hende mjiave et sted. Det viser sig så, at hun sidder oppe i naboen træ, et højt et uden sidegrene de første 4-5 m. Og hun kunne ikke komme ned igen - naboen mente at det nok var hans hund der havde jaget hende derop mandag aften, så der havde hun siddet lige siden, den stakkel. Så mig op på en stige og op og have fat i hende og tage hende med ind og fodre hende af. Hun har sovet en del siden og vil ikke rigtig udenfor. hun bliver siddende udenfor kattelemmen....ss stakkels hende.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste