---

Hej.

Ved frasalg af et stykke jord, er der af en tidligere ejer (tror det var 1890) blevet tinglyst at beboerne (os) har ret til en vej ned igennem dette stykke landbrugsjord.

Ny er grunden solgt og de nye ejere vil bebygge grunden.

Har vi mistet retten til at lave en vej, når vi ikke har benyttet denne ret i mange år.

Eller..

Har man altid ret til at genopføre en sådanne vej, når det nu er tinglyst ?

Bliver nye ejere at en sådan byggegrund gjort opmærksom på en sådan tinglyst ret ?

PÅ forhånd tak..

Misse

---

I mister ikke retten, til at lave en vej, selv om nabogrunden bliver solgt, netop fordi det er tinglyst.

De nye ejere kan se oplysningern i tinglysningsbogen på tinglysningskontoret

---

Når noget er tinglyst på ejendommen gælder det altid, også ved fremtidige salg.
Sælger er forpligtet til at gøre køber opmærksom på, at der er tinglyst noget på ejendommen.

Så bare rolig, i har ret til jeres vej hvad enten i bruger den eller ej.

---

Sælger gjorde altså ikke opmærksom på, at der var servitutter på vores grund da vi købte, derfor er det altid en god ide, at gå på tinglysningskontoret, for selv at tjekke om der er noteret noget

---

Nej, ikke når det er tinglyst.






Det burde de gøre, ellers er det fortielser af oplysninger fra sælgers side.

Men som allerede nævnt, bør man altid selv sørge for at søge oplysning om klausuler og servitutter på fast ejendom man køber.


Så hvis I påtænker at gøre brug af tinglysningsretten til at lave en vej, bør I for begge parters skyld gøre den nye ejer opmærksom på det......så får I sikkert at vide, om han ikke er oplyst om det, eller om han ved det, men bare regner med det er forældet.

Hvis alt fungerer som det skal hos de offentlige myndigheder, bør den nye ejer også blive oplyst om forholdene når han søger byggetilladelse, men man ved jo aldrig



mvh dova

---

Ja, en tinglyst servitut kan godt fortrænges ved din passivitet.

Er den eneste vej fra din ejendom til offentlig vej eller privat fællesvej over nabogrunden så vil den dog ikke kunne falde bort. I det hele taget skal der ret meget til at en tinglyst servitut bortfalder, jvf W.E.von Eyben, Fast ejendoms regulering 1971 s. 621.
Fx. vil jeg ikke tro at bare det at der på naboparcellen sås græs og plantes solsikker på det udlagte vejareal er tilstrækkeligt til at motivere bortfald. Men hvis naboparcellen bebygges på en sådan måde at din adgang effektivt forhindres (medmindre huset rives ned), og du undlader i en årerække at protestere herimod, så vil jeg antage at der er en stor risiko for at naboejendommen kan få dom for bortfald.

Forresten kan jeg ikke forestille mig at den nye ejer er uvidende. Dels kan han pr def. ikke være 'i god tro' hvis det er tinglyst, dels står der i al fald ordet 'vejret' (udtales vej-ret) i hans skøde.

Men jura er kun til at slå folk i hovedet med, og du er vel ikke voldelig? Tag du en flaske rødvin i hånden og hils på din nye nabo. Fortæl ham så, at du ikke vil udnytte din vejret i de næste 3 år og foreslå at han laver køkkenhave på stedet indtil du skal køre der.

---

Og her står alt vedr. tinglysning.. gaaab

http://www.boligassistancen.dk/Tinglysningsloven.htm#Kapitel%205:%20Tinglysningens%20retsvirkninger.

---

Nej, det er da ikke gaaab, men spændende at Misse007 giver mig mulighed for at støve min gamle hovedværker af Vinding Kruse og von Eyben af.

Nej, disse regler om fortrængen af servitutter står *ikke* i tinglysningsloven. Jeg tror vi skal søge i domspraksis baseret på den vistnok ældste nugældende lov. Danske lov (LOV nr 11000 af 15/04/1683) 5.5.1 siger om ejendomsret de berømte ord "1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand,". Nu er det ikke det samme at 'råde' over en ejendom uden at nogen har brokket sig, som at have en ejendom "i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge" men jeg tror at fortrængning af tinglyst servitut bygger på en parallelslutning hertil. I så fald kræves formentlig 'positiv synbar råden' der forhindrer færdsel. Heraf mine bemærkninger om forskellen på en græsplæne og en bygning.

Jeg er landinspektør og har min beskikkelse, men har ikke praktiseret faget siden 1978, så i virkeligheden ved jeg ikke en sk.. om det hele. Så læs selv den anførte kilde - 698 tætskrevne sider. Tag så Danske lov som afslapningslæsning i pauserne. Den er ganske hyggelig.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.