Du får lige lidt regler med på vejen
Ifølge ophavsretsloven varer ophavsretten til et værk (musik, litteratur, film, billeder m.v.) indtil 70 år efter ophavsmanden død og for værker, som to eller flere ophavsmænd har skabt (fællesværker), indtil 70 år efter længstlevendes dødsår.
Kun hvis et værk er offentliggjort anonymt, er det ikke ophavsmandens dødsår, der er afgørende for beregning af beskyttelsestiden, men enten tidspunktet for værkets offentliggørelse eller værkets skabelse.
For udøvende kunstnere, som fx musikere, skuespillere m.fl., samt pladeselskaber og radio og tv-virksomheder gælder ophavsretten indtil 50 år efter udgivelsen eller udsendelsen.
Efter dette tidspunkt kan man frit udnytte værket uden at skulle indhente tilladelse hos ophavsmanden eller de øvrige rettighedshavere eller betale for brugen.
Når beskyttelsestiden er udløbet, har den afdøde ophavsmand eller rettighedshaver ikke længere krav på at blive krediteret (navngivet) i overensstemmelse med god skik, medmindre at kulturelle interesser ville blive krænket.
Det kan fx. være tilfældet, hvis krænkelsen vedrører et værk eller en ophavsmand, som tilhører kulturarven. På samme måde må værker, der tilhører kulturarven, ikke ændres på en krænkende måde. Det vil være i strid med den såkaldte evigtvarende droit moral.