/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
pengegave til pædagoger
Fra : cymri
Vist : 390 gange
200 point
Dato : 08-11-06 21:15

Hej
Jeg bor i Århus , og vi har lige haft en stor konflikt med strejke og blokader inden for børnehaver og vuggestuer ( vi har selv et barn hvert sted) .
Det fik vi ikke noget ud af, men vi skal ikke betale for de dage vores børn ikke var i institution.
De penge vi sparer vil vi i stedet gerne give til pædagogerne, da de har mistet løn under konflikten, + at vi støttede den 100 % , og føler da ikke at vi skal tjene på konflikten.

Spørgsmål ??? :
Hvordan giver vi de penge bedst, juridisk , .....som en samlet pengegave, dem af forældrene som vil være med , eller som små personlige pengegaver fra hvert barns forældre ..???
eller er der en anden måde som er meget bedere ..????
eller er ingen af måderne brugbare .. ????

someone gotta know ,

mange tak

Poul


 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 08-11-06 21:21

Mange offentligt ansatte må ikke modtage penge fra klienter så mon ikke det ville være bedst at kontakte BUPL så de evt. kan formidle donationerne.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 08-11-06 21:55

I kunne jo også overveje at samle pengene og donere dem - eller indkøbe - nogle af de ting, som de respektive institutioner står og mangler. På den måde går pengene tilbage til børnene og ingen, der enten skulle være for eller i mod konflikten, kan tillade sig at få ondt i den bagerste.
Kan i samle mange penge sammen er der måske grundlag for en lille fond eller pulje, der kan dele lidt ud til trængende institutioner i kommunen.


Vaxen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 08-11-06 22:03

Jeg tvivler meget på, at pædagoger må modtage gaver på den måde.

Det er imod reglerne de allerfleste steder når der er tale om offentligt ansatte.


Det kræver normalt en individuel vurdering fra arbejdsgiverens side, i hvert enkelt tilfælde hvor en "klient" ønsker at berige en offentligt ansat enten med gaver eller penge.


mvh dova

Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 08-11-06 22:55

Dette område er ulovbestemt. Dog har ombudsmandspraksis vist, at offentlige ansatte kun bør modtage gaver, når de er af særdeles underordnet karakter, og overhovedet ikke fra virksomheder. Det skal altså være meget små gaver, som er givet fra privatpersoner, og de må ikke være givet i en anledning, som kan give grund til at tro, at man bliver forfordelt eller lignende for eftertiden.



Kommentar
Fra : cymri


Dato : 26-11-06 23:00

Hej , Undskyld jeg reagerer så sent , men tiden går og bla bla ..
MEN ...jeg kan desværre ikke give nogen point da ikke nogen af jer har rigtigt ...
Der var en artikel i jyllandsposten hvor der stod :


Jyllands-Posten 9. november 2006, jp Århus, side 1


Af MARTIN JOHANSEN og ANDERS LAI

• Rådmand Louise Gade (V) vil have kulegravet sagen om indsamling af penge til pædagogerne i institutionen Amaliegården i Beder.

En gruppe forældre står bag indsamlingen, der under stor mediebevågenhed er foregået siden forrige mandag.

Børn og ungechef Ole Kiil Jacobsen gjorde det allerede, da ideen blev lanceret, klart, at det ville være ulovligt at sætte indsamlingsbøsser op på institutionens område.
Indsamlingsbøssen blev imidlertid først fjernet efter tre dage. Det skete, da områdechef Peter Fosgrau til sidst henvendte sig direkte til lederen, Mette Marie Jørgensen, og bad hende gribe ind.
Senere er indsamlingsbøssen igen kommet op, denne gang blot med tape for møntindkastet og en seddel, hvor forældrene opfordres til at donere et beløb via en bankkonto. Igen måtte Fosgrau bede lederen gå i aktion.

»Hvis sagen forholder sig, som jeg har fået oplyst, så lever ledelsen på institutionen ikke op til de forventninger, som jeg har til god ledelse,« siger Louise Gade, der først vil kommentere, hvilke konsekvenser sagen kan få for institutionslederen, når hun modtager en redegørelse.


Forældre protesterer
JP Århus fortalte onsdag, at en anonym gruppe forældre i Amaliegården har skrevet et brev til kommunen.
De oplever, at forældrene bag indsamlingen køber sig til positiv opmærksomhed fra pædagogerne.
En opmærksomhed, som de frygter resulterer i en forskelsbehandling af børnene.


Uklare regler
Mens der er klare regler for, at hjemmehjælperne ikke må modtage gaver fra de ældre, er der ingen nedskrevne regler, der forhindrer personalet i at modtage tusindvis af indsamlede kr. fra forældrene.
Derfor vil såvel Jacob B. Johansen (S), formand for børn- og ungeudvalget, og Louise Gade have udformet generelle regler for alle kommunens ansatte.

»Man må ikke modtage gaver, hvis der kan rejses mistanke om, at man på den baggrund optræder upartisk. Ærligt talt kan jeg godt forstå de forældre, der har skrevet til kommunen, « siger Louise Gade.

Så desværre , men mange tak for hjælpen ...

Men vi blev jo alle klogere

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177427
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407931
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste