/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord

Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21638
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Dansk grammatik
Fra : acilia
Vist : 1628 gange
100 point
Dato : 27-10-06 21:22

3 spørgsmål til kloge folk...

1) Er der noget der hedder 'i sommers' eller hedder det som min veninde siger 'i sommer'??

2) hedder det 'efter han opdagede hemmeligheden' eller hedder det 'efter at han opdagede hemmeligheden'?

3) Kan man sige 'fordi at'?

Kh fra
Acilia og veninde

Kommentar
Fra : dova

Dato : 27-10-06 21:27

1 Der er ikke noget der hedder "i sommers"

2 det hedder "efter han opdagede"...

3 Man siger ikke "fordi at"

mvh dova

Kommentar
Fra : Nordsted1

Dato : 27-10-06 21:28

1. I sommerS

2. Efter AT han opdagede

3. ehm... der mener jeg der skal være kommer imellem fordi, at.... men prøv at give et eksempel på hvad du ville skrive??

Kommentar
Fra : Nordsted1

Dato : 27-10-06 21:34

Kommentar
Fra : dova

Dato : 27-10-06 21:35

Og det var lige tre fejl til Nordsted

Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 110 point
Dato : 27-10-06 21:41

Jeg er kun i tvivl om "Efter at han opdagede" + "Efter han opdagede"
Jeg tror, at begge talemåder er accepteret.

Men det hedder

I sommer

Og det hedder ikke fordi at, men det skulle ikke undre mig om det også er blevet tilladt.

Kommentar
Fra : Nordsted1

Dato : 27-10-06 21:52

Efter at have slået ordet - sommer - op, kan jeg godt se, at det er uden s, men mon der så er tale om en slags dialekt?? her hos os var vi rørende enige om, at vi ville sige - i sommers var vi på ferie- og ikke - i sommer var vi på ferie -??

Kommentar
Fra : Nordsted1

Dato : 27-10-06 21:58

Fordi at

Spørgsmål: Er det korrekt at sige fordi at?

Svar: Njaah - det er i hvert fald meget udbredt i talesproget. Desuden har det gammel hævd - det kan faktisk findes allerede i oldislandsk, og det har tidligere været brugt i skriftsproget, også af gode og omhyggelige forfattere, så det bør næppe regnes for ukorrekt at sige fordi at. Men ordforbindelsen er sjælden i skriftsproget, og den vækker stærke følelser hos nogle sprogbrugere. Så hvis man lægger mere vægt på at blive forstået end på at vække opsigt ved sine formuleringer, skal man udelade at og kun skrive fordi.

Man kan læse mere om dette i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 4. udg., 2001, s. 64-65.

Kommentar
Fra : Nordsted1

Dato : 27-10-06 22:01

Tidsangivelser: i aftes, men ikke i sommers

Spørgsmål: Man hører tit formen i sommers, fx I sommers var vi i Legoland. Er det korrekt dansk?

Svar: Ved angivelse af den umiddelbare fortid benytter vi ofte formen i + -s på substantivet, fx i mandags, i aftes, i morges. Men kun ved visse substantiver. Vi siger i weekenden, i julen og vi skulle ifølge Retskrivningsordbogen også sige og skrive i sommer, i vinter. Men mange bruger i stedet i sommers og i vinters, som strengt taget er ukorrekte. De fornemmer imidlertid en yderligere præcision ved brug af disse former, idet formen med -s jo ellers benyttes til angivelse af det umiddelbart foregående. Udtrykket i vinter er dobbelttydigt og kan forstås som 'denne vinter vi nu befinder os i' og 'den foregående vinter', hvorimod formen i vinters entydigt angiver 'den umiddelbart foregående vinter'. Det betyder at i vinters vil være forbundet med præteritumsformer (datid): Forhandlingerne i vinters forløb godt, mens i vinter kan være forbundet med både præsens (nutid) og præteritum (datid): Forhandlingerne i vinter forløb/forløber godt.

Dette og det forrige er herfra http://www.dsn.dk/

Kommentar
Fra : Klumme

Dato : 27-10-06 22:03

http://www.dsn.dk/oss_faq.htm

Citat

Fra : transor

Dato : 27-10-06 22:06

I sommer . Der betyder den sommer, som lige er gået. Der er ikke noget, som hedder i sommers.

De to andre eksempler, kan komme lidt an på sammenhængen de bringes i. Husk også at der er forskel på talesprog og skriftssprog. Fordi at - er forkert i de fleste sammenhænge, men der er alligevel mange, som siger det.

Kommentar
Fra : Klumme

Dato : 27-10-06 22:19

Sorry Nordsted.

Havde ikke set dit citat 22.01

Kommentar
Fra : Nordsted1

Dato : 27-10-06 22:23

Klumme, gentagelser fremmer forståelsen, så det er da helt ok

Kommentar
Fra : Klumme

Dato : 27-10-06 22:26

Ja og jeg gir Kandus perfekte (som så meget andet vedr. Kandu) tidsangivelse skylden LOOL

Kommentar
Fra : Camillasmoster

Dato : 27-10-06 23:29

- I sommer uden "s" er det rigtige.

- Eks. Han gik hjem "efter AT, han opdagede" missæren.

- Fordi at - Jeg mener at, det blev godkendt for få år siden.
Det er så dårligt sprogbrug, at det gør ondt...

Hanne

Kommentar
Fra : Nordsted1

Dato : 27-10-06 23:38

Camillasmosterhanneglad.... prøv at se kl. 21.58 og 22.01

Kommentar
Fra : vil.du

Dato : 28-10-06 02:27

Enig med den første svarer, Dova

og god weekend til alle

Kommentar
Fra : Camillasmoster

Dato : 28-10-06 04:11

Jamen, jeg sover .................

Kommentar
Fra : molokyle

Dato : 28-10-06 08:36

Jeg rejste væk i sommer efter han opdagede hemligheden fordi han ellers ville have afsløret, at jeg opholdt mig her i landet.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : dova

Dato : 28-10-06 08:48

Citat
Jeg rejste væk i sommer efter han opdagede hemligheden fordi han ellers ville have afsløret, at jeg opholdt mig her i landet

Jaaa når man lige ser bort fra, at stavepladen sætter ud somme tider, og ikke skriver alle de bogstaver og tegn den bør (hemMEligheden, ) er det helt rigtigt

mvh dova

Kommentar
Fra : Klumme

Dato : 28-10-06 09:15

Jaaaaeee og du mangler osse et komma LOOL efter hemmmmmeligheden.... ik? Ellers får man da åndenød.

På gl.dags manér altså

Kommentar
Fra : Klumme

Dato : 28-10-06 09:17

Mindst

Kommentar
Fra : molokyle

Dato : 28-10-06 09:57

dova -> Hemlighed/hemmelighed var jeg i tvivl om (, fordi jeg ingen retskrivningsordbog har. )

Klumme -> Joeh..., men jeg ka' efterhånden ikke hitte ud af alle de dersens forskellige kommaregler, så jeg sætter dem lidt hist og pist

Jeg rejste væk i sommer, efter han opdagede hemmeligheden, fordi han ellers ville have afsløret, at jeg opholdt mig her i landet.

Bedre?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Klumme

Dato : 28-10-06 10:05

Gør som jeg... sæt en portion kommaer nederst i din tekst, så kan brokrøvene selv fordele dem

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Kommentar
Fra : molokyle

Dato : 28-10-06 10:10

dova -> Det skal lige siges at jeg prøvede stavekontrollen i Word 2003 og fik dette resultat:

'Dette er en hemmelighed' gav ingen rettelser, når man kørte stavekontrollen (F7).

Hvorimod:

'Dette er en hemlighed' gav mig mulighed for at vælge mellem:

'Dette er en herlighed'

..og:

'Dette er en hellighed'

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : dova

Dato : 28-10-06 10:15

Citat
Jeg rejste væk i sommer, efter han opdagede hemmeligheden, fordi han ellers ville have afsløret, at jeg opholdt mig her i landet

:

Jeg rejste væk i sommer efter han opdagede hemmeligheden, fordi han ellers ville have afsløret, at jeg opholdt mig her i landet.

Kommentar
Fra : dova

Dato : 28-10-06 10:18

Om hemmeligheden så skal være en herlighed eller en hellighed, kommer vel an på "øjet der ser"

Kommentar
Fra : molokyle

Dato : 28-10-06 10:40

dova -> Jeg lærte i sin tid:

rejste = udsagnsled

Jeg = grundled

væk = genstandsled

opdagede = udsagnsled

han = grundled

hemmeligheden = genstandsled

Når der er 2 forskellige udsagnsled, 2 forskellige grundled, 2 forskellige genstandsled i én sætning skal der komma imellem.

...men som sagt, jeg ka' ik' find' u' a' d' længer'

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : Olesen-50

Dato : 28-10-06 10:53

Kommaregler med video http://www.elkan.dk/komma.asp:-D

Jeg rejste væk i sommer, for efter at han opdagede hemmeligheden, blev han pissesur.

Fordi at.... er iflg linkene fra dansk sprognævn, en ok talemåde med ikke korrekt som skrivemåde

Kommentar
Fra : refi

Dato : 28-10-06 11:36

Og så skal der lige bemærkes....

KANDUsprog er HELT speciel - her er alt tilladt

Kommentar
Fra : molokyle

Dato : 28-10-06 21:17

rife -> ??Schiilderr???8 ???

<ELYKOLOM>

Godkendelse af svar
Fra : acilia

Dato : 19-11-06 10:08

..og igen tak
kh
Acilia

Kommentar
Fra : ans

Dato : 19-11-06 10:13

Selv tak

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407947
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste