/ Forside/ Interesser / Hus og have / El-installationer / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
El-installationer
#NavnPoint
transor 8633
rotw 8412
3773 5803
michaelho.. 4960
Hejdu58 4795
pallebhan.. 4530
Benjamin... 4528
viskinge 4235
pbp_et 3141
10  Bassebo 2677
Gulvvarme EL
Fra : vil.du
Vist : 5271 gange
100 point
Dato : 17-09-06 19:59

Hej Jer.

Vi har installeret et gulvvarmeanlæg - T2 QuickNet, købt i Bauhaus. Det har kørt udmærket en tid men nu sker der underlige ting.
Når man tænder det, viser temp. 19 grader hver gang og kort tid efter kommer 'Err. 3' frem på displayet.

Jeg håber vi er så heldige at en af Jer måske har købt samme anlæg og har været mere omhyggelig med at passe på manualen, end os, vi har nemlig forlagt den og nu har vi brugt en hel eftermiddag på at lede - den er helt og aldeles væk

Hvad betyder 'Err.3' i displayet?

Venlig hilsen Dorthe.

 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-09-06 20:13
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-09-06 20:17

err. 3 er der ikke så du kan jo ringeeller skrive til
Danmark
Tyco Thermal Controls Nordic AB
Stationsvägen 4
430 63 Hindås, Sverige

Tel. 70 11 04 00
Fax 70 11 04 01
Email: SalesDK@tycothermal.com

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 17-09-06 20:29

Hej Bjarne.

Tak skal du ha'!

Vi havde selv fundet de links du har givet os og vi måtte, som du, konstatere at error3 ikke er der.
Enden på det bliver jo sikkert også at vi ringer dertil - men du kender det sikkert....der er læææænge til i morgen, når man nu gerne vil være færdig

Men nu hvor du er her, så vil jeg lige 'misbruge' dig og høre om du måske alligevel kan vejlede os...

Den røde føler er forbundet i klemme 1, den hedder PF
Den blå føler er forbundet i klemme 2
Gulvledning BLÅ i klemme 3 og BRUN i klemme 6
Strømforsyning BRUN i klemme 4 og BLÅ i klemme 5
Klemme 7 er ikke brugt....

- Vi går ud fra at dette er korrekt? Elektrikeren har forbundet det hele og er selvfølgelig over alle bjerge nu.
Og som skrevet....denne 'error3' står ikke beskrevet i den manual vi har fundet på Nettet.

Kan du mon hjælpe med dette Bjarne? (eller selvfølgelig andre, hvis nogle kigger med)....

Venlig hilsen Dorthe.

Accepteret svar
Fra : pallebhansen

Modtaget 110 point
Dato : 17-09-06 20:32

Er de ikke disse termostater?
Her på forskellige sprog, dansk s 77:
http://www.tycothermal.com/assets/Europe/Multi-Lingual/Document/Installation%20Instruction/3619/INST-264_R0.pdf#search=%22T2%20QuickNet%20fejlkode%22

'Err. 3' = Åbent kredsløb på gulvføler (Ledning til og fra gulvføleren er afbrudt et sted)
Måske skal den bare resettes, eller måske er den defekt, eller en ledning er hoppet af/ødelagt.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 17-09-06 20:35

Det klarer maskinmester Palle.

Den må jo kun monteres af aut. el. inst. og det er jeg jo ikke.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 17-09-06 20:48

Nej Bjarne, men mon ikke den er monteret, og garantien udløbet, eller hva:
Bauhaus:
Garantier
Med et udvalg på mere end 60.000 kvalitetsprodukter er vi særligt opmærksomme på at finde den bedste kvalitet til de bedste priser.

Derfor kan vi give 5 års garanti på vores egne el-artikler, vi garanterer du finder de billigste priser hos os og en evt. ombytning garanterer vi dig også altid.

Så en total strømafbrydelse, og ombytning mellem termostaterne, kan jo nok fortælle om fejlen ligger i ledningen eller termostaten.
PS: Tit vil en afbrydelse, og fornyet tilslutning af gruppen, fjerne fejl !
VH Palle Hansen


Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 17-09-06 20:56

Hej Maskinmester Palle

Foreløbig tusind tak for hjælpen!

Nej, det er faktisk en helt ny installation, jeg tror det er ca. tre uger, måske en måned, siden vi fik det lavet.

Men nu er min husbond(e) så gået ned for at prøve at resette den og så håber vi at det er løsningen, derefter vender jeg frygtelig tilbage

Venlig hilsen Dorthe.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 17-09-06 21:08

Nu har min husbonde så været nede og resette den og resultatet blev at displayet nu viser en 'err.5' hvilket ifølge skemaet på Palles link, skulle betyde noget med rumtermostatet - men vi har ingen rumtermostat, hva' nu?

I mellemtiden har han også haft afbrudt gruppen og tilsluttet igen - uden positivt resultat.

Håbefulde hilsener fra Dorthe.


Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 17-09-06 22:22

Gulvføleren, virker som en termostat tror jeg. (Man kan også købe rumtermostater til anlægget)
Gulvføleren skal installeres i et separat rør, for nem udskiftning.
Hvis den installeres i samme rør som andre strømførende kabler kan der komme signalinterferens som muligvis kan forårsage fejlfunktion i termostaten.
Mon det er det der sker, så kan den vel trækkes ud, som forsøg, så den ikke er i nærheden af andre strømførende ledninger?
(Måske er det fordi den ligger sammen med andre ledninger, som i bruger strøm fra nu)
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 17-09-06 23:03

Tak igen Palle - gemalen sover nu, jeg vender tilbage i morgen

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 18-09-06 13:25

Hej igen.

Jeg har kopieret dit sidste indlæg hér og sendt det til min mands arbejdsmail, han skriver at gulvføleren ikke ligger sammen med andre ledninger, den ligger i et rør for sig selv ude i betonen i gulvet, han vil prøve at trække den ud når han kommer hjem.

Vi er ved at være lidt kede af det nu, regningen fra Bauhaus liger sammen med manualen og er jo så væk, ligesom den er det

Øv altså....

Jeg tillader mig at vende tilbage når han har mere at sige.
Jeg selv, har keine forstand på sådan noget - aner ikke hvad det er han skal gøre med føleren når han har trukket den ud - men det ved han måske selv, når han står med det?

Triste hilsener herfra.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-09-06 14:33

Det ser mærkeligt ud at de kommer med forskellige fejlkoder, og det kan skyldes at han har rodet med indstillingerne, uden at have udprintet PDF-filen som jeg henviste til. Det kan han jo gøre hvis du sender linket til ham på arbejde?
Så kan han nulstille til fabriksindstillingerne som vist i PDF-filen.
Fejlen kan selvfølgelig også skyldes at nogle skrueklemmer ikke er spændt ordentlig.
Jeg tror alligevel ikke fejlen er signalinterferens, når han nu siger gulvføleren ligger i sit eget rør.

Klemme N skal tilsluttes med en lyseblå ledning, da det skal være nullen.
VH Palle Hansen


Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 18-09-06 14:49

Han har printet pdf filen og har den osse med på arbejde - faktisk tror jeg at det meste af hans tid derinde, lige nu, går med at studere den manual - han har lige skrevet at han ser en smule lysere på det nu, han har vist fundet en fejl han kan have lavet

Shit hvor er man altså bare på den, når man skal rode med sådan noget.
Det er et anneks vi er i gang med at lave om til en lille bolig til vores søn og vi har selv lavet tingene, bortset fra el og noget af murerarbejdet - vvs har vores svigerdreng lavet - så alt skulle jo bare være så godt...så sker det her. Vi er næsten færdige, har været i gang længe - man bliver slået helt ud af sådan noget

Jeg vender tilbage Palle - min husbonde har netop skrevet at han kører fra arbejde kl. 14, så han er vist spændt på om han nu kan rette fejlen.

Jeg viser ham dit sidste indlæg så snart han kommer - hvor er jeg glad for at du gider hjælpe os!!

Venlig hilsen Dorthe.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 18-09-06 17:13

Hej igen Palle.

PROBLEMET ER LØST

Min husbond(e) kom hjem og gik i gang med det samme derude - han har valgt at beskrive problemløsningen selv (har vist ikke så meget tiltro til min formuleringsevne indenfor genren 'elektricitet' . Her er en kopi af hans forklaring:

*****
Hej Palle

- først en undskyldning for at jeg har besværet dig med mit spørgsmål, jeg havde kvajet mig

Min elektriker havde monteret styringen, men jeg havde ikke fået købt den vægdåse den skulle sidde i. Det lød jo ret banalt lige at tage ledningerne af og montere styringen i dåsen selv når jeg havde købt den, og jeg mente at have noteret mig meget omhyggeligt hvor ledningerne sad. Men det havde jeg åbenbart ikke, for jeg havde forskubbet det hele og brugt klemme 1 til 6 istedet for 2 til 7.
Det var dine hints om termostaten plus dine PDF filer med diagram der fik mig til at se min fejl. Så med tak herfor vil Dorthe tildele dig velfortjente point.

*****

Sådan var hans ord og osse fra mig, skal lyde en stor TAK for din ihærdighed og fordi vi måtte bruge løs af din viden

Du skal selvfølgelig have points for alt dette, omend jeg ved at det er en sølle måde at vise taknemmelighed på - jeg forhøjer og siger tusind tak Palle!

Venlig hilsen en MEGET lettet Dorthe

Bjarne - du skal osse have points, du var osse utrolig hjælpsom - du får dem i en anden pose

Mange hilsener fra Dorthe.

Godkendelse af svar
Fra : vil.du


Dato : 18-09-06 17:15

Tak for svaret pallebhansen, du får ekstra tak i en ny tråd

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 18-09-06 17:28

Det er bar godt, som vi siger her i østjylland.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 18-09-06 17:33

Glem det point pjat.
Jeg prøvede bare at hjælpe med den smule jeg kunne.
Det var godt palle trådte til.

Hilsen
Bjarne

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407859
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste