/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Kører på tre cylindere
Fra : pims
Vist : 2992 gange
200 point
Dato : 08-09-06 22:32

For et stykke tid siden knak tandremmen på min Renault 19 1,4 GTS '89
Det skete ved lave omdrejninger og motoren gik ud med det samme.
Jeg skiftede derefter remmen, i håb om at der ikke var sket nogen skader på ventiler og lign. Men nu kører den kun på tre cylindere. Når jeg så slukker den og skruer tændrøret af, kommer der røg op fra hullet. Og så er det jo at jeg bliver lidt nervøs. Er der nogen som ved hvad der er galt?
Mvh. Pims

 
 
Kommentar
Fra : alimak


Dato : 08-09-06 22:49

Ved du hvilken cylinder den ikke går på? Har du tjekket om det er gnist på tendrørene? Har den ikke kørt uden fejl efter du satte ny tandrem på?Hvis det er gnist på alle rør så burde du tage en kompretions test.
alimak

Kommentar
Fra : pims


Dato : 08-09-06 22:54

Det er cylinder 2 den er gal med og der er gnist. Fejlen var der lige efter at jeg havde monteret den nye rem.
Pims

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 210 point
Dato : 08-09-06 23:21

Der er ikke mange bilmotorer der klarer sig uden følgeskader efter at tandremmen har været sprunget.

Det er som regel kun de modeller der er indrettet så der knækker nogen tappe af, sådan at ventilstyr og knast ikke tager skade/bøjer.

Er der nogen mislyde, bankelyde o.s.v.?

Jeg vil umiddelbart tro, at grunden er, at der er blevet bøjet/ødelagt noget ved ventilerne/ventilstyrene, sådan at der ingen kompression er på den cylinder.

Så det er ikke bare en bagatel
Men kan resultere i renovering/udskiftning af topstykke/knastaksel m.m.

Og det kan måske ikke betale sig, måske det er billigere at finde en anden motor ved en hugger.


mvh dova






Kommentar
Fra : pims


Dato : 08-09-06 23:32

Det er osse det jeg frygter Dova. Det eneste man kan høre, er en smule ventilklapren, men det er måske netop det der er fejlen. Jeg må hellere pille topstykket af, og se om der kan gøres noget inden for rimelighedens grænser.
Pims

Kommentar
Fra : Mokof


Dato : 08-09-06 23:36

Du er sikker på de to tandhjul står nøjagtig i forhold til hinanden som de gjorde før den knækkede. Det skal passe så ventilerne åbner/lukker MEGET nøjagtigt i forhold til stemplerne. Det ku' godt tyde på at den har skubbet sig lidt eller beskadiget en ventil.

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 08-09-06 23:43

tandremmen skal monteres så det øverste og nederste tandhjuls mærker samtidig står udfor et mærke på motorblokken. Hvis det står for meget forkert kan det ske at stemplet når op i top inden en af ventilerne har nået at lukke, det er desværre nok sket med nr. 2 cylinder, ventilen er bøjet og kan ikke lukke, derfor ingen kompression og cylinderen virker ikke. Hvis du er heldig at der ikke er slået hul i stemplet kan du maske nøjes med at udskifte ventilen.Bemærk: mærkerne skal kontrolleres når en cylinder står til tænding. AT der kommer røg fra tændrørshullet tyder desværre på at der er hul i stemplet så røgen nede fra krumtaphuset stiger op. du kan sætte en finger for hullet og lade en hjælper køre motoren rundt med starteren, tag ledningen fra tændspolen imens, hvis der ikke er kompression der sparker fingeren væk, sammenlign det med en af de cylindre der virker, er det som jeg har beskrevet, jeg er bange for du må have en anden motor, det kan ikke betale sig at ofre en reparation.M.v.h. K.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 09-09-06 00:32

Fornuftigt råd fra Kogalejy bortset fra at man ikke må tage højspændingsledningen fra tændspolen, så ødelægges den ved indvendigt gennemslag, eller dele i primærkredsen ødelægges, energien skal jo blive et sted af. Nemmest er det at flytte ledningen fra strømfordeler over på stel, så sekundærsiden ( spolens højspændings) kortsluttes.

Hvis man har sans for det er det ikke så svært at tage topstykke af og skifte de ødelagte ventiler.
De nye skal slibes i .

Normalt er det kun en eller flere ventiler det går ud over.Stempel og andre ædle dele plejer at holde.
Husk at fjerne olie fra boltehullerne inden du sætter ny toppakning i. Ellers trykker man olie op i pakningen nr man spænder. Så holder pakningen ikke ret længe.



Du skal bruge pakningssæt - et såkaldt ventilslibesæt- ventilfjedertang , slibeskaft og pasta, samt en momentnøgle til spænding af topstykket.
Og så selvfølgelig de fornødne ventiler.


Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-09-06 01:25

Citat
Hvis du er heldig at der ikke er slået hul i stemplet kan du maske nøjes med at udskifte ventilen


Det tænkte jeg også, fordi der står at der kommer røg op, men jeg synes nu der plejer være en meget karakteristisk bankelyd hvis der er slået hul i et stempel.

mvh dova

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 09-09-06 07:26

nu behøver der altså ikke at være hverken hul i stemplet eller bøjede ventiler.

Hvis som kogalejy siger remmen ikke er monteret sådan at alle tandhjul står på mærket så er det måske kun det der er galt. I første omgang skal du tjekke om den er korrekt monteret. Er den det, så er det straks et andet problem og så kommer du ikke uden om at skulle have topstykket af.

Kommentar
Fra : pims


Dato : 09-09-06 12:02

Krumtaphjul og knasthjul står ud for hvert deres tændingsmærke.
Jeg har haft topstykket af for at tjekke ventiler og stempler, der var ingen synlige tegn på skader, hverken på ventiler eller stempler. Jeg har hældt sprit ned i cylinder to, og det sank ikke ned i bundkarret. Jeg har drejet knasthjulet og kigget på ventilerne, de åbner og lukker alle sammen som de skal. Jeg må vist ha' fat i en kompressionstester...

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 11-09-06 02:56

Duhar åbenbart sat remmen rigtigt på men det betyder ikke om der er sket skade på ventilerne, man skal tænke på at efter remmen knækker kører motoren en del omdrejninger inden den går istå.
Spritprøven vil derfor være interessant omkring ventilerne, hvis de er tætte , skulle der ikke være noget til hinder for at motoren også kører på cylinder 2, men det er faktisk umuligt at motoren kan køre de ret mange omdrejninger efter at remmen er væk uden at et af stemplerne rammer en ventil
det er set i tusindvis af tilfælde, så jeg må desværre optræde som lyseslukker og sige at noget har sagt bang, og det er formodentlig sket i cylinder nr.2 .Mvh. K.

Godkendelse af svar
Fra : pims


Dato : 23-09-06 16:30

Tak for svaret dova. Du havde ret, udstødningsventilen havde fået et lille stød, så den sad skævt i ventilsædet.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407844
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste