/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
katekismus 8099
pbp_et 7786
transor 5520
ans 5488
3773 4157
o.v.n. 3825
rotw 3528
piaskov 3383
10  Stouenberg 3232
ADR!! Røglugt i møbler
Fra : SandraFalk
Vist : 12644 gange
30 point
Dato : 06-09-06 13:06

Vi har en gammel teaktræs kommode, som jeg gerne vil beholde - men puhaa den lugter af cigarterøg . Er der noget specielt jeg kan vaske den af med eller hvordan kan jeg fjerne den røglugt?
Det samme er desværre tilfældet med et par kurve/fletstole..

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-09-06 13:18

Kurvestolene skal du nok være lidt forsigtig med, da de ikke så godt tåler vand.

Men røglugt er nemmest at vaske af med eddikevand.

mvh dova

Kommentar
Fra : transor


Dato : 06-09-06 13:21

Røglugten kan være meget svært at komme til livs. Der er blandt andet et spørgsmål om hvor følsom en næse man har. Selv om man har behandlet på måder, som ellers er efektive, er der mennesker som stadig kan lugte røg.

Teak komoden er formentlig behandlet med olie, og røgen kan "sidde og gemme sig i olien i al evighed". derfor skal du nok hellere satse på at tage olien af.

Her er opskriften på en skrap behandling:
Smør den ind i brun sæbe og lad den stå med det et døgn, medens det holdes let fugtigt, f. eks. med plastafdækning.

Vask sæben af med klud eller svamp, så olien følger med. Vask godt efter med rent vand og til sidst med fortyndet eddikesyre, for at neutralisere rester alkaliet i sæben.

For at få den oprindelige farve frem i træet, må du slibe let med fint sandpapir eller fint ståluld. Derefter kan du behandle med frisk teakolie.( Terpentinfortyndet linolie)

Kommentar
Fra : SandraFalk


Dato : 06-09-06 13:31

Wow hi hi det var noget af en omgang transor Ja, og jeg har en sart næse (er gravid) og ikke nok med det også ikke ryger ha ha.. Så jeg er simpelthen klar til at kaste op ved røglugt.. Og synes også nu hvor jeg heldigvis ikke ryger mere, at jeg vil have nogle møbler der ikke stinker

Kommentar
Fra : metteto


Dato : 06-09-06 13:31

Hej
Dova har ret i at eddikevand sandsynligvis vil løse dit problem. Sæt evt. en lille skål med eddike i hver skuffe et par døgn efter du har vasket den af i eddikevand 1:10 ca, test lige på en skuffe-side først for farveændringer!!
Hvad angår kurvestolene har jeg med stor succes vasket i eddikevand 1:1, skyllet efter med rindende vand og jo de fleste kurvemøbler kan sagtens tåle vand, men sæt dem til tørre i et velventileret rum og klodset op så der ikke står fugt tilbage efter et døgn, for så mugner de og så er du værre stedet end du er nu.
KH Mette

Kommentar
Fra : SandraFalk


Dato : 06-09-06 13:32

Hvis ikke der kommer flere svar, prøver jeg først med dovas svar (lettest ) og ellers må jeg jo igang med den helt store renovering

Kommentar
Fra : reve


Dato : 06-09-06 16:36

Hej SandraFalk

Faldt lige tilfældigt over dit spørgsmål.

Har du prøvet med produktet R10 Lugtfjerner . Denne findes på sprayog er baseret på æteriske olier. Anbefales bl.a. til tæpper og møbler.
Jeg har selv rigtig fine resultater ved anvendelsen af dette vidundermiddel, der kan købes hos Matas.
Håber, du får styr på det !

M.v.h. Reve

Kommentar
Fra : SandraFalk


Dato : 06-09-06 18:09

Lækkert med flere svar Jeg afprøver og uddeler point om et stykke tid - takker

Kommentar
Fra : transor


Dato : 06-09-06 20:31

De såkaldte lugtfjernere baserer sig på ( måske skadelige) stoffer der bedøver lugtesansen og overdøver med hæslig parfume. Hold dig fra det, hvis din stue ikke skal minde om et offentlig toilet.

Tøj og ikke vaskbare møbler kan behandles mod røglugt med ozon. Det er ikke noget du kan gøre selv, men kan få gjort professionelt, hos de firmaer, som renoverer efter brand.
Ozon er meget giftigt , men forsvinder fuldstændig efter behandlingen.
Om behandlingen er nok, er et spørgsmål om næsen.


Jeg vil foreslå dig at sætte møblerne ud i det fri i sol og vind men overdækket mod regn.
Det tager meget af lugten.


Kommentar
Fra : reve


Dato : 06-09-06 21:16

Kære transor.

Ja du må jo hentyde til min bemærkning ?!

Vil du/ I vide mere, er I velkomne !

Mv.h. Reve

Kommentar
Fra : ypsiQ


Dato : 06-09-06 23:18

Mange gode svar, men dova´s henvisning til at kurvemøbler ikke tåler vand, er ikke rigtig.

Kurvemøbler skal faktisk næres med vand ind i mellem, for at de ikke skal blive skrøbelige og sprække i fibrene.

Til kurvemøblerne kan jeg anbefale en røg og lugt fjerner fra www.biosol.dk som er 100% fri for skadelige indholdsstoffer.

Jeg ville også prøve den på andre træmøbler på en usigtbar flade.

Selv har jeg også brugt den på polstrede møbler.

Mvh
ypsiQ

Kommentar
Fra : ypsiQ


Dato : 06-09-06 23:24

Glemte lige:

Jeg havde i sin tid en meget stor røgskade i mit hjem, som gik ud over alt indbo, da ryddede skadeservice alt og tog det med til ionisering.
Det var meget effektivt, men jeg var for optaget af hele situationen den gang, til at finde ud af hvad det egentlig var.
Måske er der en der kan belyse denne metode? Ellers prøv at ringe til et skadeservice-firma og spørg.

Mvh
ypsiQ

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-09-06 09:54

Et godt og billigt alternativ til ypsiQ's er såmen lunkent vand og sæbespåner. kKan bruges til alt flet om så det er Sjelerflet i siv, Bambusflet eller Pileflet.

Vask med en alm. opvredet karklud i sæbespånopløsningen. Lad det trækket nogle timer og tør efter med rent vand. Begge dele skal være med sparsomme mængder, således at kurvemøblerne ikke bliver gennemblødt.

Teakmøblet kan slibes af med fint sandpapir og efterbehandles med en blanding af terpentin og linolie. (1 del linolie til 4 dele terpentin)

</MOLOKYLE>

Accepteret svar
Fra : Trolley

Modtaget 30 point
Dato : 07-09-06 11:44

Jeg har selv vasket et stort fyretræsskab med koncentreret eddike, og med godt resultat. Jeg lod skabet stå ude i carporten en uges tid derefter.
Jeg har nogle kurvespisebordsstole og de har fået en tur med bruseren før uden at have taget skade. du kan afvaske dem med eddike og bruse dem 1-2 dage efter.
Et andet middel du kan prøve at se lidt nærmere på er noget der hedder
Rodalon og det finde både til udendørs og indendørs brug.
Det kan købes de fleste steder.
Hilsen
Trolley

Kommentar
Fra : Trolley


Dato : 07-09-06 11:46

Efter eddike eller hvad du vælger at bruge, så kunne det være en god ide at bruge noget teaktræolie til kommoden. Det skal gnides godt ind og derefter poleres med knofedt

Kommentar
Fra : reve


Dato : 07-09-06 12:00

Rodalon er uundværligt til f.eks. rengøring ( og fjernelse af lugt ) i køleskabe, mikrobølgeovne osv.
Men her tror jeg bare ikke, det virker.

Det bliver interessant at se, hvor du havner !

Mange hilsner
Reve


Kommentar
Fra : SandraFalk


Dato : 07-09-06 12:24

Ja hi hi- Det er jo vildt med forslag ha ha.. Jeg prøver mig frem.. Er dog ikke gået igang endnu

Godkendelse af svar
Fra : SandraFalk


Dato : 12-09-06 14:57

Tak for svaret Trolley.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste