/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
hydraulisk kobling bliver slap
Fra : jesperYde
Vist : 5248 gange
100 point
Dato : 28-08-06 08:37

Hej Forum

Jeg har lige købt en nysynet audi 100 diesel meget billigt. Den kører fremragende, men som jeg måtte forvente til den pris, har den nogle små skavanker.

Som overskriften her antyder, vil jeg gerne ha nogle inputs på den hydrauliske kobling. Jeg har nogle gange haft problemer med, at den blev så slap efter længere tids kørsel, at jeg pludselig ikke kunne koble nok ud til at sætte i gear - fordi den ikke har kræfter nok til at koble helt fra, lader det til.

De to gange, det er sket, har jeg løst problemet ved at hælde ekstra bremsevædske på beholderen. Nu har jeg så kørt nogle dage uden at fylde på. Koblingspunktet flytter sig fra toppen af området til bunden (når man træder pedalen ned) i løbet af den tid, hvor jeg kører - f.eks over en strækning på 30-40 km.

Jeg kan ikke se, at den spilder nogen steder, og hvis den begynder, er det jo let nok at lokalisere fejlen. Men hvis den ikke gør, mistænker jeg hovedcylinder eller slavecylinder.

Med den fejl, jeg har beskrevet, hvad er så Jeres bud på problemet?

På forhånd tak - beklager den alenlange beskrivelse af fænomenet.

Jesper

 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 28-08-06 09:00

Hvis væskestanden hele tiden synker i reservoiret ve hovedcylinderen må der være en utæthed et sted.
Hvis den ikke synker er der en intern utæthed i hovedcylinderen. Teoretisk set kunne det også være fordi den trækker luft ind ved cylinderen, men det er ret usandsynligt.

Normalt er det ikke nødvendigt med udluftning af koblingsaktiveringen, fordi den er placeret, så luft selv finder op og ud .Men det kan være annerlededes i din bil. Hvis der er en udluftningsskrue på arbejdscylinderen, så prøv at udlufte.

Hvis man er skrap til den slags, kan man skille systemet ad hone cylinderne og sætte nye stempler of pakninger i. Du får brug for masser af køkkenrulle og noget af det specielle gummifedt til bremse og koblingshydraulig.
Afrensning kan være med sprit, men aldrig med et olieprodukt som benzin eller lignende.

Mineralolie og smørefedt er ren gift for gummidelene i systemet. Bare at røre dækslet indvendig med en rest smøreolie på fingrene kan skade.

Kommentar
Fra : Mokof


Dato : 28-08-06 11:15

Hvis det er en utæthed, har det formodentlig intet at gøre med at du kører. Har du prøvet at fylde den op med væske og træde en del gange på koblingen, så burde du kunne se om den er utæt.

Kommentar
Fra : jesperYde


Dato : 28-08-06 11:40

Hej Mokof og transor

Grunden til, at jeg spørger her er netop, at jeg hverken kan konstatere nogen utætheder eller noget spild. Jeg fortsætter selvfølgelig med at holde øje, men det er jo meget rart at være lidt på forkant med problemet, inden den en dag pludselig strejker helt.

Ang. luft tvivler jeg - den kan ikke pumpes. Jeg hælder derfor også selv til en intern utæthed i koblingscylinderen. Men er der nogen måder, hvorpå jeg kan konstatere det med lidt større sikkerhed?

Vh Jesper

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-08-06 11:44

Hvis det løser problemet at hælde væske på beholderen, er det fordi der er en utæthed et eller andet sted.

Cylindrene virker jo ikke bedre fordi beholderen fyldes helt op og væske forsvinder ikke uden en utæthed.
Cylindrene virker heller ikke bedre når bilen er kold for så at miste funktionen efter nogen kilometers kørsel. Det gør den hvis der kommer til at mangle væske og der derved kommer luft i.

Så er spørgsmålet bare hvor meget væske der har manglet når du har fyldt på, om det er så meget at der har kunnet komme luft i systemet og det er derfor du ikke kan koble ud.




mvh dova

Accepteret svar
Fra : kogalejy

Modtaget 100 point
Dato : 29-08-06 20:50

Du skriver ikke hvor gammel din bil er, men jeg gætter på at fejlen skyldes alm. slidtage hvilket man
må igennem når man overtager en ældre bil. Derfor skift koblingscylinderen, og forbered dig på at en anden komponent også giver op men hvis karrossen er god kan du godt ende med at have en god bil når du er kommet gennem diverse udskiftninger det er trods alt billigere end en ny, men skift hele tiden med nye reservedele ellers kører det i ring og du får aldrig en stabil - æh, bil.M.v.h.K.

Kommentar
Fra : jesperYde


Dato : 30-08-06 12:26

Hej og tak til alle
Jeg har nu kørt i en uge uden at fylde vædske på, standen ser ud til at være stabil. Jeg kan ikke konstatere utætheder ved hverken hoved- eller slavecylinder, men jeg er tilbøjelig til at tro på den "indvendige utæthed" i hovedcylinderen som den rigtige forklaring på koblingens mærkelige opførsel.

Jeg oplever det sådan, at koblingspunktet bogstaveligt talt vandrer op og ned på pedalens vandring, sslidtage passer godt inde i mit hoved. Tak til kogalejy for det bud. Bilen er i øvrigt fra 87 og den nyeste, jeg har ejet endnu. Jeg er udmærket klar over, at jeg kommer til at skifte dele hen ad en kant. Somme tider må man bare researche lidt for at finde frem til, hvilken del, det bedst kan betale sig at skifte ud først

Godkendelse af svar
Fra : jesperYde


Dato : 30-08-06 12:27

Tak for svaret kogalejy.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste