/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Uformel 'særeje'?
Fra : Mayeen
Vist : 6651 gange
200 point
Dato : 12-08-06 10:46

Hej igen!

Sagens grundlag:
Jeg har for nyligt købt en andelslejlighed sammen med min kæreste. Den er 850.000 kr værd og jeg havde 260.000 kr fra salget af min gamle lejlighed + 45.000 kr, som er et privat lån fra mine forældre. Han var boligløs og uden en krone da jeg mødte ham. Jeg har altså skudt ca 300.000 kr ind i købet og resten blev financieret gennem et fælles lån i banken. Men som sagerne står nu, er jeg ret sikker på at hvis vi -Gud forbyde det- skulle gå fra hinanden, så vil han have juridisk ret til halvdelen af lejlighedens værdi, uanset hvis penge det var til at starte med. Det bør nævnes at alt er gået meget, meget stærkt. Vi har ikke kendt hinanden særligt længe, men er meget glade for hinanden. Men forhold er jo før gået i stykker og folk med sårede følelser reagerer ikke altid som de normalt ville have gjort og jeg har ikke lyst til at stå tilbage og have mistet alt, mens han sætter mine penge ind i sin bank... Han er i øvrigt indforstået med en skriftlig aftale...

Spørgsmålet:
Hvordan sikrer jeg mig juridisk? Findes der en standardformular, man kan printe ud fra nettet? Jeg har ikke råd eller lyst til at betale en hel masse for det hos en advokat og jeg er ret sikker på at selvom dokumentet måske ikke er 100 % juridisk bindende i en retsal, så vil den for min kæreste være moralsk bindende.

Jeg vil blive meget, meget glad for et hurtigt svar!

Mayeen.

 
 
Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 12-08-06 10:52

De her plejer at være gode:
http://www.advokatsamfundet.dk/

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 12-08-06 10:55

Hvis i ikke er gift, så ejer i hver jeres del af lejligheden. Hvis i har købt den sammen ejer i hver halvdelen.
Så vidt jeg lige kan erindre kan du ikke få tinglyst særeje når i ikke er gift. I kan altid lave en skriftlig aftale og underskrive den foran en notar i domshuset. Om det holder 100% vil jeg sætte min tvivl ved. Det er dog sådan, at hvis i går fra hinanden, og du kan dokumentere at du har bidraget væsentlig mere end han har, kan du trække det fra bodelingen, men det er altså sammen noget der bruges når parret er gift. Det er straks meget sværre når man laver papirløst.

Som min advokat sagde da jeg købte hus sammen med min kæreste: "skynd jer at blive gift, det er langt det letteste og billigste" (vi er dog ikke gift endnu, følte ikke lige det skulle være grunden)

Kommentar
Fra : dova


Dato : 12-08-06 11:37

Hvis I begge står for lejligheden, er det 50/50.

Den sikreste og bedste løsning er, at "købe" hans halvdel, altså betale omkostningerne til en sagfører for at få ændret ejerskabet så det kun er dig der står for/ejer lejligheden.......man kender kun sine medmennesker indtil man skal arve sammen med dem eller dele sine værdier, uanset hvad, og hvis der ikke findes noget dokument er der ikke noget at komme efter, så må du bare aflevere ved "kasse 1"

Særeje kan man ganske rigtigt kun lave såfremt man er gift og såfremt begge parter er indstillet på det, så umiddelbart vil du ikke være bedre stillet ved at gifte jer, for når/hvis I allerede står for lejligheden begge to, skal den alligevel "købes" af dig for at kunne indgå i et særeje...hans halvdel kan jo ikke indgå som dit særeje.

En anden mulighed er, om I evt. kan få oprettet en slags pantebrev til dig på det beløb du har skudt i det...ejerpantebrev eller lignende, sådan at du ved et salg eller I går fra hinanden har papir på, at det beløb er dit......men det bør du spørge en advokat om hvordan det laves, og det skal under alle omstændigheder tinglyses for at være retsgyldigt.


mvh dova

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 12-08-06 11:41
Kommentar
Fra : Mayeen


Dato : 12-08-06 11:46

Hmm... Jeg tror også en tinglysning koster væsentligt mere, end jeg er villig til at betale. Men det er netop sådan en skriftlig (evt privat) skriftlig aftale jeg efterlyser. Da jeg lavede lånebevis med mine forældre på de 45.000 kr fandt vi en standardformular på nettet, vi man bare skulle udfylde beløbet...
Men når jeg googler 'særeje' kommer der kun dokumenter om ægteskaber frem og når jeg leder under 'papirløst forhold' finder jeg kun dokumenter om at sikre at man har lige sameje. Og jeg vil jo faktisk have det modsatte!

Jeg kunne også bare skrive det selv, men jeg er ret blank mht hvordan det skal formuleres...

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 12-08-06 11:53

Jeg er ked af at måtte skuffe dig, men for at få et retsgyldigt dokument så skal du altså af med nogle penge.
Ellers kan du jo bare lave en kontrakt mellem dig og din samlever og så "satse" på at han vil efterleve den hvis i går fra hinanden.
Lav et gældsbevis (pantebrev) hos en advokat og få det tinglyst. Det er det sikreste. Det koster måske i omegnen af 1000 - 2000 kr. (rent gæt). Men hvis det drejer sig om at sikre ca. 300.000 kr. så er de penge vil også givet godt ud.

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 12-08-06 12:06

Tinglysningen koster 1400 kr. Så det er minimum.
http://www.e-tl.dk/page19561.aspx
Så skal du bare have fundet ud af hvad advokaten skal have for at lave domumentet.

Kommentar
Fra : dortehou


Dato : 12-08-06 13:03

Citat
selvom dokumentet måske ikke er 100 % juridisk bindende i en retsal, så vil den for min kæreste være moralsk bindende.


hmmm, det lyder jo godt. Men her kommer et eksempel fra det virkelige liv. En god ven har haft et super duper forhold i 17 år. De har nærmest skabt sig som nyforelskede teenagere ( det var faktisk næsten ikke til at holde ud)
Nu har piben så fået en anden lyd. Der hvor det er muligt at skrabe lidt til sig bliver der kæmpet som hund og kat.

For 20 år siden stod jeg selv i samme situation - også med en andelslejlighed som stod i kærestens navn. En dag jeg kom hjem fra arbejde, stod alle mine ting i opgangen - og så var jeg åbenbart flyttet ud.
Heldigvis fk jeg med møje og besvær kradset de fleste penge tilbage - men jeg havde ingen garanti.

Via mit arbejde har jeg set rigtig mange problemfyldte skilsmisser/parforhold.
Mit råd til dig er: FÅ DOG KONTAKTET EN ADVOKAT.

Hvis i af en eller anden grund skal flytte fra hinanden engang ude i fremtiden, så er der ikke nogen garanti for mundtlige aftaler. Grunden til at folk går fra hinanden, er som oftest at de ikke "kan" sammen mere - og så er de absolut ikke bedste venner.

Jeg ved godt det kan være svært at få fortalt at man gerne vil sikres økonomisk. Især når alt er fryd og gammen. Men ta´tyren ved hornene og få det overstået. Jeg kan jo se at din kæreste er indforstået med det.

Bare kom i gang NU.



Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 12-08-06 14:08

mDet giver helt sig selv, at du ikke finder noget relevant, når du googler på "særeje", for man kan pr. definition ikke lave særeje mellem ugifte, idet de jo allerede HAR særeje.

Det er ikke så nemt at rådgive dig, når man ikke kender alle de konkrete omstændigheder. F.eks. er det meget relevant i hvilket ejerforhold I har købt lejligheden. Alle her går ud fra, at i ejer den i lige sameje - 50/50, men der er jo ikke noget i vejen for at I har aftalt 75/25 eller - gud forbyde det - at han ejer det hele. Jeg går ud fra, at I ejer lejligheden i lige sameje.

Idag er jeres retsstilling således: Hvis I går fra hinanden og han skal have lejligheden, og er der kun de indskudte 300K i friværdi, skal han betale 150K til dig (halvdelen af friværdien), og du har således mistet 150K. Hvis derimod du beholder lejligheden, så skal han betale 150K til dig, og så får du altså alle dine 300K igen.

Hvis I får lyst et pantebrev i hans andel ser det sådan ud: skal han have lejligheden skal han betale dig 150K og skylder dig så stadig det pantebrevet lyder på. Hvis du skal have lejligheden, skal du betale ham 150K, som så kan modregnes i det, han skylder dig. Er pantet på 150K, ender du i begge tilfælde med at få 300K.

Hvis du ikke vil bruge penge på tinglysnig (det vil koste 1400 + 0,6% af værdien af pantebrevet = 2300 kr.), kan I jo bare lave et almindeligt gældsbrev - i stil med det, du har lavet med dine forældre. Det er så en god idé at lave gældsbrevet på anfordringsvilkår (formentlig ligesom dét til dine forældre), hvilket betyder, at det skal indfries på kreditors forlangende, og med en eksekutionsklausul, hvilket medfører, at du kan gå direkte i fogedretten med gældsbrevet, uden at skulle have dom for beløbet først.

Som jeg læser dine indlæg, skriver du, at det ikke gør så meget, hvis aftalen ikke er 100% bindende, da din kæreste vil føle sig moralsk forpligtet til at overholde den. Hvis du var så sikker på det, så behøvede du jo ikke et dokument, for så ville han jo ære jeres mundtlige aftale Husk på, at gældsbrevet skal hjælpe dig i det tilfælde, at I hader hinanden - eller i hvert fald ikke rigtig kan tale sammen mere, for så længe i er enige, så er dokumentet jo overflødigt.

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 12-08-06 15:28

http://www.familieadvokaten.dk/
skriver om papirløst samliv.
Se under emner.

Kommentar
Fra : k1975


Dato : 12-08-06 18:44

Citat
Han var boligløs og uden en krone da jeg mødte ham.


Citat
Det bør nævnes at alt er gået meget, meget stærkt. Vi har ikke kendt hinanden særligt længe, men er meget glade for hinanden.


Hvis jeg var ham, så ville jeg også være glad. Du har betalt 300.000 kr til en lejlighed, så han kunne få tag over hovedet.

Kan han selv afdrage på det fælles lån, som I nu har?

Citat
Jeg har ikke råd eller lyst til at betale en hel masse for det hos en advokat og jeg er ret sikker på at selvom dokumentet måske ikke er 100 % juridisk bindende i en retsal, så vil den for min kæreste være moralsk bindende.


Du bør få lyst til at betale for en advokat, så det ikke er dig, der pludselig står uden tag over hovedet.

Citat
så vil den for min kæreste være moralsk bindende.


Det vil ikke holde en meter hvis I bliver uvenner, så tag kontakt til en advokat før det er for sent.




Accepteret svar
Fra : slambert

Modtaget 200 point
Dato : 14-08-06 16:15

Det, I skal have gjort, er at få udformet en samejeoverenskomst, der helt nøjagtigt beskriver, hvor meget I hver især har bidraget med økonomisk i forbindelse med købet og hvor meget I hver især tager med ud i tilfælde af salg. Den kan også indeholde en klausul om forkøbsret og SKAL tinglyses.

Indholdet er faktisk ret simpelt at sætte op selv, men tinglysningskontorerne har en tendens til at tage linealen frem for at sikre, at opsætningen overholder deres millimeterkrav, så det vil måske være en idé at spendere lidt penge på en advokat til at gøre det. Jeg tvivler meget på, at det kan gøres for kr. 1.000 inkl. moms - så skal du i hvert fald langt ud i provinsen, men det er ikke dyrt i forhold til, hvad du kan miste worst case.

Slambert

Kommentar
Fra : Mayeen


Dato : 16-08-06 12:01

Hmm... En masse gode tanker...!

Dén med gældsbrevet på anfordringsvilkår er faktisk ret god. Det virker som den mest simple løsning... Selvom jeg mener et sådant gældsbrev kun kan oprettes mellem blodsbeslægtede??

Alternativt har vi talt om at lave en generel samlivskontrakt, hvor dén slags aftaler kunne nedskrives. Og et testamente, så vi undgår at svigerforældrene arver halvdelen af lejligheden, hvis nu... :-/

Men stadigvæk; kan nogen fortælle mig hvor jeg kan finde gratis formularer på de to ting?

Mayeen.



Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 16-08-06 12:54

Gældsbreve på anfordringsvilkår kan laves mellem alle. De nævnes ofte i forbindlese med beslægtede idet det er den eneste måde at lave et rente og afdragsfrit lån på uden at SKAT anser det som en gave, og der skal betales gaveafgift.

Det med samlivsoverenskomst og testamente er en rigtig god ting. Jeg vil dog stadig foreslå jer at I laver et gældsbrev på det beløb, som du har smidt I, jf. min kommentar ovenfor, men det kan jo eventuelt være en del af samlivsoverenskomsten.

Kommentar
Fra : slambert


Dato : 16-08-06 18:17

Mig bekendt ligger der ikke nogen deciderede formularer til samejeoverenskomst tilgængelig på nettet - eller for den sags skyld testamenter, da begge dokumenter er for individuelle i deres udformning til at kunne udfyldes som formular.

For at et testamente skal være juridisk bindende, skal det enten underskrives foran notaren (hvilket koster kr. 300) eller også som et vidnetestamente med to vidner. I det sidste tilfælde løber man så risikoen for, at dokumentet bliver væk af den ene eller den anden årsag og der vil ikke være nogen officiel kopi.

Jeg har stadig lidt svært ved at se fidusen i at undgå advokat. Det kan koste meget dyrt at gå fra hinanden som samlevende, hvis man ikke har alle papirerne i 100% orden og en ikke-tinglyst samejeoverenskomst er ikke smart, hvis man er rygende uvenner.

Kommentar
Fra : Mayeen


Dato : 17-08-06 10:56

Det er selvfølgelig meget rigtigt... Men fidusen er at min kæreste har friet til mig og vi skal giftes forår/sommer 2008. Grunden til at vi venter så længe er at jeg er ved at skrive speciale og ikke har lyst til at blande specialesumpens afrevne hårtotter med bryllupsplanlægningen. -Derfor synes jeg det kan være et lidt blandet signal at sende tilbage til en mand som har friet til mig... Dog vil jeg stadig gerne have orden i papirerne, bare så vi har noget at holde fast i hvis vi en dag - igen; Gud forbyde det- skal finde frem til en fair fordeling at boet.

Jeg skulle gerne blive færdig med mit studie her til foråret og forhåbenligt også finde et godt job. Så snart der bliver lidt mere luft i økonomien, skal vi selvfølgelig have officiel orden i alle sagerne. Både testamenter og gensidig forsikring osv.

Faktisk har jeg fundet et forslag til en generel samlivskontrakt, som vi kan tage udgangspunkt i og ændre så den tilpasses vores særlige behov. Det er det samme jeg søger med testamente for jeg bliver lidt lammet når jeg ser det tomme papir foran mig. Det er svært for mig at formulere og det ville være rart at have noget at skele til imens...

Godkendelse af svar
Fra : Mayeen


Dato : 22-08-06 11:49

Tak for svaret slambert.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste