/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Allergi/forsikring
Fra : solling
Vist : 1122 gange
87 point
Dato : 01-08-06 10:11

Jeg har desværre på fornemmelsen at min hund måske kan have allergi og vil derfor gerne have tegnet en sygdomsforsikring på hunden inden det bliver konstateret.

Er der nogen her der har erfaring med hvordan de forskellige forsikringsselskaber stiller sig mht til allergi ... er det overhovedet noget de dækker?

fortæl mig gerne om hvilket forsikringsselskab i selv bruger og jeres erfaring med dette

 
 
Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 01-08-06 11:15

Jeg har brugt TopDanmark og har kun haft positive oplevelser med dem.

De har altid udbetalt fuldstændig som skrevet i betingelserne.

Om der er specielle betingelser for allergi i de policer, de laver nu, det ved jeg ikke, men mon ikke man kan finde deres betingelser på de respektive hjemmesider?

Vaxen

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 01-08-06 11:38

Jeg har engang haft en hund med allergi. Behandlingerne blev dække af forsikringen uden problemer, jeg mener det var alm.brand.

Hvorfor tror du din hund har allergi?

mvh
qfha

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 01-08-06 12:55

Hvis din hund fx. får en sensiliberingskur (får indsprøjtet de allergener, den er allergisk over for i stigende mængder), så dækker Top Danmark kun, hvis du går op til dyrlægen og lader ham give sprøjterne. Hvis du selv gør det (og sparer en hulens masse penge), så dækker de ikke. Men ellers kan det sjældent eller aldrig siges, at et eller andet er p.g.a. allergi. Og hvis din dyrlæge er rar, så hedder det et eller andet, der ikke lige forbindes med allergi.

Men da den behandling der bliver brugt mest mod allergi er binyrebarkhormon (bortset fra sensiliberingskuren), enten i sprøjter eller piller, så når en behandling sjældent op over selvrisikoens beløb. Vi har ingen problemer haft med forsikringen (undtagen Top Danmark og sensiliberingskuren) m.h.t. allergi, og vores er mildest talt allergisk.

Hvis det er støvmider, lagermider og lopper, din hund er allergisk over for, så kan det godt betale sig at købe allergifoderet hos Olivers.dk. Det er rigtig godt. Vores har fået det noget bedre, efter hun begyndte at få det. Der er lagermider i alt med hvedemel, og det er der desværre i de fleste fodertyper. Men efter Nanna er begyndt på OLIVER’S LAMB, så går det fint. Hun har hele tiden været så allergisk, at jeg har overvejet, om aflivning ikke ville være det mest humane, men efter hun er begyndt på det, så er det slet ikke nødvendigt at overveje.

I øjeblikket har vi If som forsikringsselskab, men vi har ikke haft regninger over selvrisikoen, så jeg ved ikke, hvordan de stiller sig. Men jeg tror ikke, der vil være nogen ophævelser over at betale regningerne, når ikke hunden har fået konstanteret nogen sygdomme. Hvis den har det, bliver der indført en klausul, hvor forsikringen frasiger sig erstatningspligt over for behandlinger af disse. Men det er mest hofteledsdysplasi, tror jeg. Det havde vores den gamle.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-08-06 14:56

Okay, --jeg har haft en hund med allergi -Ramses den 2. De første par år fik han binyrebarkhormon og det var jo ikke særlig dyrt, men forsikringer dækker ikke medicin som man selv giver hunden. Men så en dag fik han bivirkninger af medicinen. Hans immunforsvar var ødelagt. Og han fik en svampesygdom i snuden. Den krævede en daglig behandling i fuld narkose i 10 dage. Forsikringen dækkede, bortset fra selvrisiko.
En ny dyrlæge havde overtaget den gamles praksis, og hun rådede til desensibilisering. Først en grundig priktest for at få konstateret præcis hvad Ramses ikke kunne tåle. --Allergenerne i testen blev specielt sammensat efter hvad Ramses var udsat for i det daglige. ---Forsikringen betalte.
Og da han endelig havde fået konstateret allergi bl.a. overfor støvmider og lagermider, skulle han igennem en desensibilisering, som strakte sig over mange måneder med ugentlige indsprøjtninger.
Det eneste, jeg betalte var selvrisikoen på 5-600 kr hver anden måned. Resten dækkede forsikringen.
Det er 5 år siden, og forsikringsselskabet Provinzial blev i slutningen af perioden overtaget af alm. Brand. Men det gav heller ikke nogen problemer.

Og så vil jeg lige, at Olivers er et rigtig godt foder til alle hunde. Også til hunde med allergier, -især fødevareallergier, ---som er noget andet end indåndings-allergier. Men lige netop allergi overfor lagermider kan end ikke Olivers klare. For lagermider lever netop i produkter med tørrede plantestoffer, f.eks. mel, gryn, korn og altså også tørfoder.......
Selv om Olivers indeholder stoffer, der modvirker allergi, så indeholder det også lagermider...
Så hvis din hund reagerer meget kraftigt på lagermider, så er det ikke sikkert, at det er nok at skifte til Olivers..

Line, du har lige købt 4 sække Olivers Adult, -ifølge et andet spørgsmål. Hvis du har mistanke om allergi, så skulle du nok ringe og snakke med Olivers om du ikke kan få dem byttet til "Lamb" fordi din hund har allergi..
--Men hvorfor tror du, at din hund har allergi? Hvordan viser det sig?





Kommentar
Fra : solling


Dato : 01-08-06 15:29

Jeg har talt med olivers og de anbefalede mig at tage den med kylling, da min hund jo er en dalmatiner, der jo ikke har det så godt med lam, okse og svin.

Jeg har på fornemmelsen at den har allergi da den for 3 måneder siden fik stafylokokinfektion på hagen. Den fik antibiotikabehandling og det forsvandt, men der gik ikke mere end ca 4 uger så havde den det igen og er under behandling igen. Jeg undersøgte på nettet første gang hvad det kunne skyldes og kunne se at det tit kommer sekundært til allergi. Min hund har slikket sig meget i armhulerne og i lysken.. også kløet en del. først troede vi at det var myggestik eller fra hestebremser, da vi andre har været utrolig plaget af dem. Men for 2 uger siden kunne vi se at det begyndte at blive svagt rosa på de nævnte steder. Det er meget svært at se om det er hudens normale farve da den jo har en lidt lyserød underhud.....
De sidste 4 dage har den så næsten ikke slikket eller kløet sig, så jeg har tænkt på om det måske også kan være saltvand da den har været i vandet næsten hver dag den sidste måned, men ikke inden for de sidste 4 dage?
Jeg har også en teori om at det kan være dens mad der er galt med da den en periode har fået noget billigt foder...... I weekenden skiftede jeg så over til amiliet foder som jeg stående ( den har ikke vile spise det, uden at det billige foder var blandet i) Jeg blandede så amilet med tun og det har den spist siden.... så måske er det det ? det er dælme svært..... nu vil jeg lige se om det kommer tilbage igen.. ellers er det op til doktor dyregod og have lavet priktest osv.




TIL BIRGITTA:

Jeg havde også overvejet alm. brand menså har jeg netop været inde og læse på www.ankeforsikring.dk og der ser det fra flg. kendelse ud til at de ikke yder særlíg god hjælp i forhold til allergi ?
prøv at kig her

http://extranet.forsikringenshus.dk/fp/appeal/file/44828.4.pdf?na.case_number=44828


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-08-06 15:51

Som sagt dækker ingen forsikring medicin der bliver udleveret fra apotek eller klinik. Og den medicin Ramses fik de første 2 år var så billig, at det slet ikke kom i nærheden af selvrisikogrænsen. Der var måske tale om 50-100 kr hver 3. måned.

Men alm. Brand dækkede den desensibilisering, som Ramses var i gang med, da Provinzial blev overtaget.
--De sidste 4 år har jeg haft Silke, som ikke har haft allergi, og kun har haft helbredsproblemer, der har ligget under selvrisikogrænsen. --Men jeg betaler da troligt, for man ved jo aldrig, hvornår uheldet er ude.

En anden sag er, at jeg ikke er helt sikker på, at det er nok, at hunden ikke har fået "konstateret" allergi på tegningstidspunktet... Hvis de skønner, at allergien er opstået før tegning af forsikring, så dækker forsikringen heller ikke.
Hvor gammel er det, din hund er, Line?

Forsikringsselskaberne SKAL jo være opmærksomme på forsøg på forsikringssvindel. For ellers ville præmierne blive alt for dyre for alle andre forsikringstagere også.


Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 01-08-06 18:17

Ellers kan du se her:
http://www.dyrekassen.dk/dk/hund/sygeforsikring/
Der er rabat hvis du er medlem af DKK

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-08-06 18:34

Jah, på side 5 står der under "hvad dækker forsikringen":
4.9 Udleveret eller anvendt medicin til hyposensibilisering.

Så Dyrekassen dækker også hvis man selv ønsker at give sin hund de mange indsprøjtninger... I modsætning til TopDanmark...
Jeg vil dog ikke anbefale at gøre det selv. For man KAN risikere en pludselig voldsom og livstruende allergisk reaktion på indsprøjtningen.. Ramses og jeg skulle altid vente 20 minutter i klinikken inden vi tog hjem... Der kom dog aldrig nogen allergisk reaktion.

Accepteret svar
Fra : cairn

Modtaget 87 point
Dato : 01-08-06 19:27

Jeg anbefaler ligesom MacMadsen Dyrekassen. Det er det bedste forsikringsselskab for hunde. Alle andre forsikringsselskaber smider hunden ud, når den er max 10 år gammel. Har man en mindre hund, lever hunden jo som regel til 10-14 års alderen måske mere. Når man tegner forsikring i Dyrekassen, så gælder forsikringen hele hunden levetid. Derudover er det et godt forsikringsselskab.

Godkendelse af svar
Fra : solling


Dato : 03-02-07 16:54

Tak for svaret cairn.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177419
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste