/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord

Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Fjerne maling på vinduer nemt?
Fra : Malkekoen
Vist : 7600 gange
100 point
Dato : 26-07-06 08:05

Hej!

Vi skal i gang med at ordne vinduer på vores nye gamle hus. Malingen er skallet af mange steder, og træet er nogle få steder gået i gang med at sprække.

Men vi vil nu prøve at redde dem alligevel. Vi har derfor lidt nybegynderspørgsmål:

1: Hvordan finder vi ud af om der er brugt olie eller plastikmaling?

2: Hvordan får vi nemmest malingen af (skal siges at mange af vinduerne ikke kan afmonteres) ? Synes jeg har hørt om noget kemisk, der skulle kunne fjerne malingen (findes det?).

3: Hvis vi skal slibe på rammerne, hvor groft skal sandpapiret så være?

4: Vinduerne skal være hvide. Hvilken maling er den bedste at bruge til vinduer i det danske klima?

Sikke en masse spørgsmål :). Håber meget I kan hjælpe, da vi er lidt på bar bund...

Kommentar
Fra : Teil

Dato : 26-07-06 08:57
Kommentar
Fra : Tikker

Dato : 26-07-06 08:57

Hej
Jeg har selv fjernet malingen fra alle vinduerne i et stort gammelt hus.
Jeg brugte en varmeblæser og en spartel. Når man varmer malingen op bobler den og bliver blød. Så kan man stille og roligt rulle det af ved at føre spartelen på træet og langsomt flytte varmeblæseren hen over træet (i længderetning). Man skal passe på ikke at ramme glasset med varmestrålen. Derfor lagde jeg et stykke glas ovenpå. Det skal siges at vinduerne kunne tages af og lægges på et bord men man kan gøre det samme selv om de sidder i og jeg tog jo også malingen af karme mm. Bagefter fjernede jeg de små malingsrester med Bums eller et tilsvarende middel hvorefter jeg gav vinduerne heldækkende træbeskyttelse. Hvis jeg skulle gøre det i dag, tror jeg nok jeg ville bruge en god linoliemaling.

Dato : 26-07-06 09:07

Tikker, kan man bruge det der Bums med det samme, således at jeg slipper for varmepistolen?

Accepteret svar
Fra : Dr.Disco

Modtaget 100 point
Dato : 26-07-06 15:19

Hey!

Istandsættelse af vinduer er ikke altid lige nemt.

1: Hvordan finder vi ud af om der er brugt olie eller plastikmaling?

Har ikke den helt store betydning. I skal blot sørge for at løs maling er afskrabet og I skal slibe ned til fast bund - altså hvis I ikke vælger total afrensning. Det er derimod vigtig at vide om der er blevet brug blyholdig maling – blyhvidt eller blymønje.

Denne blytest-vejledning er fra Malerfagets Oplysningsråd;

”Gør det selv - blytest
Udstyr: 8% natriumsulfid i vandig opløsning
i glasflaske med pipette.
En dråbe natriumsulfidopløsning placeres på en malingsskal. Bliver
overfladen sort eller mørk grå, tyder det på bly i malingen.
Et blyholdigt lag kan også findes under eller mellem flere lag maling
uden bly, så prøv også at sætte en dråbe på siden og en dråbe i bunden af
en malingskal. Beskyttelsesforanstaltninger ved blytesten: Brug
gummihandsker. Natriumsulfidopløsningen lugter af rådne æg, og en
gasfiltermaske kan tage den ubehagelige lugt. Hvis opløsningen
kommer i forbindelse med syre, dannes der meget farlige dampe.”
http://mba.evia.dk/artikel.php?id=26&sub_id=3

2: Hvordan får vi nemmest malingen af (skal siges at mange af vinduerne ikke kan afmonteres) ? Synes jeg har hørt om noget kemisk, der skulle kunne fjerne malingen (findes det?).

Det er forskelligt fra hus til hus, vinduesramme til vinduesramme! Skrabe, slibe eller varmepistol. Undgå så vidt muligt kemiske løsninger – både dårligt for jer og træet.

3: Hvis vi skal slibe på rammerne, hvor groft skal sandpapiret så være?

Hvis I bruger maskiner så vær varsom – især hvis ikke er vant til at bruge dem. Jeg vil anbefale en ekscentersliber og en deltasliber. Hvis der skal slibes i meget maling så kan man starte med korn 60 og slutte med korn 120.

Slib så lidt som muligt på vinduesbeslag. Hvis de er galvaniseret i forvejen så ødelægges denne beskyttelse. Gamle og rustne beslag har bedst af afrenses med stålbørste – evt. en roterende på en boremaskine. De kan også nænsomt afskrabes.

4: Vinduerne skal være hvide. Hvilken maling er den bedste at bruge til vinduer i det danske klima?

Linoliemaling. Det kan dog drille mange at stryge med linoliemaling, da den opfører sig anderledes end normal akryl- og alkydmaling. Den skal stryges godt ud, nærmest arbejdes ind i træet og strøgene skal afsluttes med lette tag i længde retningen. Fordelen ved linoliemaling er at den er længe om at tørre og derfor er der god tid til at bearbejde den.

Efter grunding skal der stryges tre gange med linoliemaling – først en fed strygning der giver godt med olie til træet, siden en mager strygning der bygger pigment på og til sidst en lidt fed strygning hvor olien giver et beskyttende lag mod klimaet.

Hvis beslagene er galvaniseret så skal der bruges en hæftegrunder inden at de stryges med linoliemaling.

Se nærmer på disse links,

Artikler;
http://www.bygningskultur.dk/default.aspx?id=11&keyId=146

Bøger;
http://www.linolie123.dk/shop/default.asp?ProductID=4028f
http://www.bygningskulturelt-raad.dk/shop/default.asp?ProductID=162
http://www.bygningsbevaring.dk/files/litteratur/vinduer.pdf

Guider;
http://www.linolie123.dk/guider.asp

Gratis bygningsrådgivning om mandagen;
http://www.bygningskultur.dk/default.aspx?id=7

God arbejdslyst

Kommentar
Fra : jivi

Dato : 26-07-06 23:46

Vi har med stort held fjernet oliebaseret maling med hjemmelavet "bums" og alm fast brun sæbe. "Bums" laves af tapetklister med kausisk soda, men pas på, det ætser alt, så brug det ikke uden du er klædt på til det og du bærer handsker hele tiden. Blandingen smøres på med en syntetisk børste, naturhår "ædes" med det samme. Når produktet har virket, spules det af med vand evt. højtryk.

Alm. fast brun sæbe smøres på og dækkes med ganske alm. plastik i et par døgn. Derefter spules med vand og malingen er væk.

Jeg har hørt, men ikke prøvet, at ganske alm. havregrød skulle have samme effekt som den brune sæbe.

Godkendelse af svar
Fra : Malkekoen

Dato : 27-07-06 17:04

Tak for nogle super svar fra jer alle!!!! - Dr.Disco gav nok den længste forklaring, så du får mine point.

Men dovenskaben lever højt - tror altså at vi starter med lidt kemi og ryger over på linoliemalingen bagefter.

Kan I anbefale nogle gode linoliemalinger??? Den skal bare være hvid...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste