|
|
 | Medicin under samkvem
Fra :  calista  | Vist : 1203 gange
200 point
Dato : 10-07-06 12:08 |
|
Mine ældste børn skal på det årlige sommersamkvem hos deres fædrende ophav.
I den forbindelse fortæller min søn mig, at han ikke får sin medicin, når han er der, fordi de (faderen og dennes kone) siger:
1: Medicinen han får for sin Tourette er kun til voksne, og dermed farlig for børn. Får han endelig medicinen må han ikke være med til at fex køre i radiobiler, go- kart eller lignende, fordi den sløver. (medicinen er ikke mærket med advarselstrekant, men apati er en velkendt bivirkning. Forskel på sløvhed og apati!!)
2: Det er kun bymennesker der har høfeber, og derfor skal min søn ikke have medicinen hos sin far (som bor på landet) Næsespray mister man lugtesansen af og øjendråberne bliver man blind af, og tabletterne er KUN for voksne.
Vi taler her om LÆGE- ORDINERET medicin. Den ene godt nok i håndkøb, men stadig ordineret af vores læge.
Hvordan får jeg faderen til at forstå, at drengen SKAL have sin medicin, at drengen bliver SYG når han ikke får den.
Og i yderste konsekvens, hvor retter jeg henvendelse, hvis drengen ikke får sin medicin under samkvemmet.
Det er ikke statsamtet!! Så meget er afklaret, men hvem er det så?
På forhånd tal
| |
 | Kommentar
Fra : MacMadsen |
Dato : 10-07-06 12:21 |
|
I første omgang kan du evt. tage faderen med til børnenes læge, så i sammen kan få en snak med lægen. Derigennem vil der forhåbentlig opstå større forståelse hos faderen, og han vil så måske give børnene deres medicin.
Ellers må du videre til det mere drastiske.
Til at starte med så fortæller du faderen at hvis han ikke giver medicinen som er lægeordineret vil du søge om fuld forældremyndighed, og at du højst tænkeligt vil vinde den, da der jo er tale om omsorgssvigt.
Derefter retter du henvendelse til din advokat, og søger om fuld forældremyndighed gennem statsamtet. Det vil nok ende i en retssag (som er rutine) hvis faderen ikke afstår forældremyndigheden. Der vil du ud fra hvad du beskriver nok vinde sagen. Og så kan han få samkvem under opsyn, så man er sikker på børnene får deres medicin.
Dette er selvfølgelig et stort skridt, men det handler jo om børnenes tarv.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 10-07-06 12:25 |
|
Jeg er myndighedsindehaver allerede.
Faderen har deltaget i møde med børnelægen, da sønnen fik sin diagnose.
Der lovede han, at give sønnen medicin, samme sker, når jeg beder ham sørge for, at drengen får medicinen.
Sønnen fortæller, at han ingen medicin får, samt jeg får samme antal tabletter osv tilbage efter endt samkvem.
(samkvemsresulotion er iøvrigt lige fastsat)
| |
 | Kommentar
Fra : dova  |
Dato : 10-07-06 12:28 |
|
Jeg er meget enig med Macmadsen her.
Manden og hans kone skal ha' at vide fra "professionel" side, hvor vigtigt det er drengen får sin medicin, så hvis ikke du kan lokke ham med op til drengens læge, var det måske en ide, at få lægen til at ringe til ham.
Men derudover, såfremt det drejer sig om omsorgssvigt, er det de sociale myndigheder i kommunen, som man skal henvende sig til, samme sted som hvis du f.eks. skulle anmelde vanrøgt eller misbrug af børn.
Det kommer ind under samme paragraf.
Sådan en skovl  Han burde sgu da vide bedre end at gøre sig klogere end lægens ordinationer, det er jo drengens helbred og velbefindende det drejer sig om.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : dova |
Dato : 10-07-06 12:30 |
|
Hov, ser lige dit seneste indlæg.
Jamen når han udmærket ved det, og oven i købet lover at gi' medicinen til drengen, så må du skrue bissen på:
Han må garantere at medicinen gives, ellers kommer drengen ikke på ferie.
Det er synd for knægten hvis der skal være sådan nogen kontroverser, men mon ikke det vil hjælpe på faderens samarbejdsvilje.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : MacMadsen |
Dato : 10-07-06 12:32 |
|
Hvis du allerede er myndighedshaver og han ikke har forældre myndighed, så må du få nægtet ham samkvem på baggrund af hvad din søn fortæller dig.
Og ellers så må du som dova siger, gå til kommunen og anmelde det.
I dette her er der desværre ingen vindere, kun tabere og det er børnene. Men vær stærk og tænk på det er for deres bedste i det lange løb.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 10-07-06 12:38 |
|
Nægter jeg samkvem, kan faderen ved fogedens hjælp, få udleveret drengen.
Det er jo lidt påstand mod påstand her, for faderen siger jo igen og igen, at han nok skal give drengen medicinen....
Drengen selv fortæller, at han IKKE får den og det ses jo på "beholdningen" at det passer.
Men altså, faderens kommune og så familieteamet, der?
Drengen er iøvrigt 11 år, men pgr af sin sygdom ikke "som en normal 11- årig" og kan derfor ikke være ansvarlig for sin egen medicin, endnu.
| |
| Kommentar
Fra : MacMadsen |
Dato : 10-07-06 12:46 |
|
Jeg er i tvivl om hvilken kommune.. men jo mener det må være faderens.
Jeg mener naturligvis heller ikke du fra den ene dag skal nægte samkvem, men du må få lavet samkvemsretten om, når han ikke er i stand til at varetage barnets tarv, hvilket han ikke er, hvis han ikke giver ham den læge ordinerede medicin.
| |
|
Ring til din søn HVER DAG han befinder sig hos faderen, og spørg om han har fået sin medicin. Har han ikke det, så henter du ham!
Efterfølgende anmelder du faderen for omsorgssvigt, og får inddraget samkvemet 
| |
 | Kommentar
Fra : jeb3 |
Dato : 10-07-06 15:46 |
|
hmmm, jeg har stået i samme situation.
Min datter havde epilepsi, men faderen ville IKKE med til læge, for som han sagde: man kan jo gå til læge så tit, at selv lægen tror barnet er sygt!!!
Jo ta, men EEG'en lyver jo ikke.
Nå men tilbage til dig.
Ja faderen kan får fogeden på, nu ved jeg ikke hvilken kommune det drejer sig om, men mon de handler meget anderledes fra kommune til mommune i disse sager.
Jeg snakkede med statsamtet,fordi det var så vigtigt, at min datter fik sin medicin.
For det første rådede hun mig til, at få taget en blodprøve en mandag efter hun havde været hos far Sommerferien er jo alletiders, det er jo flere dage det handler om.
Via blodprøven kunne det på vises at min datter ikke havde fået det medicin hun skulle have.
Dernæst sender man et anbefalet brev til faderen, hvori man skriver på en meget pæn måde, at han ikke får barnet på samkvem, så længe det ikke får sin medicin. (gem en kopi af brev og kvittering på at det er sendt)
Chancen for at fogeden kommer på er mikroskopisk lille, fordi det ER IKKE I BARNETS TARV at foged, socialrådgiver og politi kommer. Men du skal forvente et besøg. Og her fremlægger du dine beviser, og henviser til at de må indhente oplysninger fra drengens læge.
Så er den ikke længere.
Du kan love for, at det fik min ex på andre tanker. Ja dete varede længe inden han tilgav mig (hvis han nogen sinde har gjort det), men det er bare ærgerligt.
Man kan ikke gå med medicinkrævende tourette uden at få sin medicin.
Du skal bare hele tiden slå på barnets tarv, og styre din mundmed fx at lade det skinne igennem, at du synes faderen er en kraftidiot. Slå på, at du meget gerne ser et godt forhold mellem drengen og faderen (det går jeg ud fra du ønsker), men at det ikke må skade drengen. Lad være med at hidse dig op, når du taler med de forskellige, så siger man nogen gange noget man ikke mener. Og bliver du ked af det, så lad være med at skjule det. Så står du meget stærkt.
God kamp
Længe leve vores dejlige unger, syge som raske-
de skal alle have det godt
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 11-07-06 13:42 |
|
Hej calista.
jeg læste dit spørgsmål i går og har siden gået og tygget lidt på det...
Jeg har selv haft en delesøn med epilepsi. Og vi forældre havde nok også et forskelligt syn på medicinens nødvendighed.
Din søn får medicin mod tourette.. Det er kun nødvendigt, hvis han har svært ved at leve med de problemer, som syndromet giver. Og hvis han er hos sin far, så er det jo far, der må hjælpe ham med at tackle de problemer, han måske får uden medicin. Den medicin er ikke livsvigtig.
Og allergi-medicinen er lidt det samme. Hvis han får problemer, så må hans far jo finde en anden måde at tackle problemene på... Sørg for, at din søn har medicin med, -så kan far jo skifte mening når han har haft en snottet rødøjet unge i nogle dage.
Det er selvfølgelig noget helt andet, hvis din søn lider af behandlingskrævende astma. Men så er medicinen jo på recept.
For din egen skyld, -og for din søns- skulle du og han tage en snak med lægen om jeres situation. Lægen kan fortælle, om der er noget om fars påstand om at man ikke må køre i radiobil hvis man tager pågældende medicin (tænk på hvor mange fulde mennesker der kører i radiobil)
Og lægen kan fortælle hvad der sker UDEN medicin.
Det er nok bedst at lave så lidt postyr ud af situationen som muligt. Det er vigtigst, at din søn får en god tid sammen med sin far. At du og han er uenige om nogle ting, det er jo ikke så usædvanligt.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 11-07-06 14:07 |
|
@Birgitta, Tourette- medicinen er sådan set livsvigtig. Sønnens liv forringes i en sådan grad, at han, når han er medicinfri, ikke ønsker at leve. Hans livskvalitet forringes i en sådan grad, at han ikke kan deltage i et normalt familie- liv, så livsvigtig, det er den.
Får man som allergiker ikke sin medicin, kan det i yderste konsekvens medføre chok 
@Klojs, jeg har oprettet mig som bruger. TAK!!
| |
| Kommentar
Fra : jeb3 |
Dato : 11-07-06 14:20 |
|
Helt enig Calista.
Fordi det ikke er livstruende i den forstand, at man dør, hvis ikke man får medicinen som fx hjertemedicin, så forringes livskvaliteten utrolig meget. Det er ikke sjovt for hverken drengen eller de mennekser, der skal holde ham oppe.
Hvis ikke min dreng og jeg får vores allergimedicin dør vi såmænd ikke, men for nogle kan der opstå livstruende choktilstande.
Men det er nu heller ikke rart, når man nyser konstant, slimhinderne i øjnene hæver så man ikke kan lukke øjnene og hellr ikke kan holde ud til at de er åbne, munden klør afsindigt, eller som min yngste, læberne hæver til betændte botoxlignende læber.
Det kommer faktisk ikke sagen ved, hvad drengens far mener. Færdig.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 11-07-06 14:36 |
|
Jeg synes i hvert fald, at I skal snakke med jeres læge.
Jeg kender altså et par mennesker med tourette. Også i alvorlig grad.
Selvfølgelig er det ikke særlig rart, men jo mere omgivelserne kan ignorere symptomerne, jo nemmere er det at leve med. Og i ferietiden er der jo ikke tale om at din dreng skal passe skole og lignende. Så det må være op til far at sørge for at hans søn trives på trods af forøgede problemer.
Du spørger om hvordan du skal få faderen til at forstå, at jeres søn bliver syg hvis han ikke får medicinen...
Det er jo så enkelt, at hvis faderen ikke giver jeres søn medicin, så FÅR HAN JO AT SE at jeres søn bliver syg. Sådan er det bare.. Og så er problemet vel løst..
Men snak med jeres læge om hvor stor risiko der er ved at stoppe midlertidigt med medicinen i den tid drengen er hos sin far. --Han kan jo have medicinen med alligevel.
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 11-07-06 14:44 |
|
Hmm, Birgitta. Jeg vil helst undgå en større udredning af hvordan tourette medicinen virker og hvilke konsekvenser det har, for et barn, at få seponeret sin medicin.
Men kort fortalt, så må medicinen IKKE seponeres sådan fra dag til dag, den skal trappes langsomt ud, over en periode. Og ligeledes skal den så trappes langsomt op igen.
Min søns symptomer kan ikke ignoreres. Kunne de det, så var han da ikke i medicinsk behandling.
Lægen har jo været inde over og snakke med faderen, der er talt konsekvens og der loves højt og helligt at barnet FÅR sine piller.
Det sker bare ikke!
| |
| Kommentar
Fra : jeb3 |
Dato : 11-07-06 14:53 |
|
Helt ærligt, jeg er sgu rystet.
Hvordan kan så man sidde og råde en mor til at sige: ok farmand, drop drengens medicin?
Det er for f..... da drengens tarv g ikke faderens idéer der skal tages hensyn til.
Jeg har været gennem samme problem, som jeg skrev tidligere, og det løste det.
Hvornår forstår voksne mennesker, at det ikke er dem og "husfreden" det handler om?
Vi valgte at være sammen
Vi valgte at få børnene
vi valgte at gå fra hinanden
Det skal ikke gå ud over børnene.
Et sygt barn er et sygt barn.
Hvad hvis det er et barn der har haltbetændelse, når det skal over til far, og han ikke synes det skal have penicilin?
Det er ikke livstruende,men er det ok at lade være emd at give det?
Calista - hold på din drengs ret i den her situation.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 11-07-06 14:55 |
|
Jeg kan kun gentage: snak med lægen om den aktuelle situation. Jeg går ud fra, at der er tale om ferieophold inden for den nærmeste fremtid. Du kan ikke nå at inddrage "højere magter" i debatten. Også fordi ændring af samkvem vil tage tid.. Og det er sommerferie....
De eneste valg, du har er at sende drengen af sted -og håbe på det bedste- eller beholde ham hjemme...
Og måske er det egentlig DET, du spørger om? Skal du beholde drengen hjemme? Hvad siger far og søn til det?
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 11-07-06 15:06 |
|
Nej, Birgitta, Jeg spørger sgu ikke om jeg skal holde drengen hjemme. For gu skal han på ferie hos sin højt elskede far. Både far og søn glæder sig til at se hinanden og det holder jeg fast i.
Tilbage står jeg med viden om, at drengen ikke får sin medicin trods faderens løfter om at give ham den. Trods lægens ord gives medicinen ikke.
(- tænk hvis verden var sort og hvid, hvor ville det hele være meget nemmere!)
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 11-07-06 15:36 |
|
Gudfader... Jeg misunder dig ikke....... 
Jeg HAR gudskelov aftjent min (dele)børnepligt..
Frustrstionen genkender jeg....
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 11-07-06 21:23 |
|
Calista
Hvordan har din søn tidligere haft det efter at have været hos sin far uden at få medicin.
Har han været meget påvirket af ikke at have fået sin medicin?
Lagde du selv mærke til en forandring, når han kom hjem eller er det først nu, hvor han siger at han ikke får sin medicin, du bliver nervøs?
| |
| Kommentar
Fra : calista |
Dato : 12-07-06 10:18 |
|
Sidste år under sommersamkvemmet ringede stedmoderen og klagede over, at drengen sad apatisk i et hjørne, deltog ikke i familielivet og ticsede meget.
Faderen ringede og fortalte at drengen ydermere var svært provokerende i sit ordvalg (et svært tourette- træk er at sige obskøne ord)
Drengen har været ked af det, når han er kommet hjem, for han får det vitterligt dårligt.
Jeg tog tyren ved hornene og bad dem give ham medicinen (- igår, via mail) Respons var, at drengen ALTID får sin medicin, NÅR det er nødvendigt.... Og at han iøvrigt er helt symptomfri, når han er hos dem... De oplever ham aldrig ticse, være ked eller have allergi (- godt så, og den tror jeg på og på påskeharen, men så heller ikke mere!)
Det er påstand mod påstand og min "bøn" om at give ham medicinen opfattes som værende svært provokerende og KUN for at starte en ny omgang mudderkastning
| |
| Kommentar
Fra : jeb3 |
Dato : 12-07-06 10:25 |
|
Jeg synes f..... det er synd for den dreng. At have Tourette er ikke det samme, som ikke at vide hvad der sker jo.
Han er fuldt ud klar over hvad der er sket, og selvfølgelig får han dårlig samvittighed og bliver ked af det.
Jeg følger virkelig med dig og især med din dreng, der jo lider.
Men det gør også ondt som mor, at skulle se på, at ens dreng er ked af det. Især over de ting, der kan undgåes.
Føj til faderen - skam dig dog.
| |
| Godkendelse af svar
Fra : calista |
Dato : 06-08-06 12:12 |
|
Tak for svaret Klojs.
På singlemom fik jeg svaret
| |
| Kommentar
Fra : Klojs |
Dato : 06-08-06 13:07 |
|
Jeg er glad for at jeg kunne hjælpe dig videre, og håber du får endnu mere glæde af siden. Der kom mange gode forslag derinde...men uanset hvad, så kan man desværre ikke tvinge faren til det ene eller andet. Men han må til gengæld selv tage konsekvensen af det - hvis ikke barnet ender med det....
Tak for point
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|