/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hjælp, jeg er i tvivl
Fra : sonjor
Vist : 1485 gange
100 point
Dato : 20-05-06 19:42

Hej, idet jeg henviser til min tidl.tråd om Ny Toypuddel fortsætter jeg her med et nyt problem:
Jeg går jo og venter på Jalte, som p.t. er knap 2 uger. Jeg ringede til min søde opdrætter i dag og spurgte til ham. Han havde det NOGENLUNDE. Jeg spurgte hvorfor og hun fortalte, at han var meget rød i numsen, og den bulede ca. ½ cm ud. Hendes dyrlæge mente, at han havde haft tynd mave og moderen så havde slikket ham meget. Hun kunne prøve at trykke det ind, men det kunne hun slet ikke, den skreg helt vildt. Kender nogen til noget sådant, går det over og vil det evt. vende tilbage, hvis han senere får tynd eller hård mave?? Jeg VIL altså ikke have en hund til, der er noget i vejen med (se evt. tidligere tråde fra mig). Hun sagde at hun også havde en på ½ år, som skulle have været til Egypten, men de havde efter flere henvendelser(sidst for 2 mdr. siden) stadig ikke hentet den, så den kunne jeg få i stedet. Nu er spørgsmålet så: Er det for sent med hensyn til at falde til hos os, og vil Tico på knap 2 år tage lige så godt imod så "stor" en hvalp. Hvis vi skal have den på ½ år, skal det jo være nu og ikke om 2 mdr, som vi ellers skal vente på den lille.
Gode råd vil jeg se frem til.

 
 
Kommentar
Fra : maleneoredsen


Dato : 20-05-06 19:52

Jeg tror nok jeg ville kigge nærmere på den 6 mdr. gamle hvalp. Det er nemmere at se hvad man køber når hvalpen er 1/2 år, end når den er 8 uger.
Har du evt. mulighed for at få din dyrlæge til at checke den?

Malene
www.partridge.dk


Kommentar
Fra : Sannie


Dato : 20-05-06 19:55

Dyrlæge!!!

Har hun ikke kontaktet dyrlægen???

Hvsi ikke, ville jeg ikke forlade mig på at købe hund dér, hvor hundens vé og vel ikke kommer i første række!

Jeg synes, det det super, at du er på vagt over for din kommende hund.

Fortsæt med det og tag ALDRIG en hvalp med bare den mindste skavank.

Det kan give problemer i fremtiden - det er ikke sikkert, men du kan ikke sige dig fri for muligheden.

Held og lykke

Sannie

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 20-05-06 19:56

1. du skal ikke tage en syg hvalp
2. ja du kan godt tage en hvalp på et ½ år
de skal så bare mødes på et fremmed teritorum og så følges hjem, når de skal sættes sammen
den første dag, lad dem lege frit på en lukket plads og når legen er slut går i hjem sammen og så skulle det faktisk kunne køre fra dag 1
dog hold lidt øje med den gamle, for den vil jo sætte den lille på plads, det er ganske naturligt. Herakiet skal sættes på plads, men de må ikke bande højlydt af hinanden så skal i stoppe det.

Så god fornøjelse med dit valg af hund.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 20-05-06 19:59


Tænk på du skal leve med hunden i mange år, og jeg kan forstå, at du har haft prblemer med een tidligere. Jeg ville få kolde fødder hvad angår købet af en hvalp som der er noget i vejen med på nuværende tidspunkt. Det kan selvfølgelig ende lykkeligt, men det forekommer at være en skidt start.

Er opdrætter medlem af DKK, og er forældredyrene præmierede og har diverse sundhedsundersøgelser, alt det du kan sikre dig på forhånd. Kunne der være bedre steder at købe en hvalp. Ting jeg ville have med i mine overvejelser.

Jeg synes ikke man skal købe en hvalp der er ½ år gammel. Det kan gå ok, men du har ikke haft mulighed for at præge hvalpen, og hvorfor har den gået så lang tid. Historien om den skulle have været et andet sted, er et, men hvorfor er den så ikke kommet ud til en anden familie umiddelbart efter? Der er et eller andet der halter her.

Prøv at slå koldt vand i blodet og hav tålmodighed, se hvordan det går med hvalpen, er den kommet sig helt når den er 8 uger kan du godt tage den, men er der den mindste usikkerhed synes jeg du skal se dig om efter en et andet sted.

Det skulle helst være en positiv oplevelse at få en hvalp.

mvh
qfha

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 20-05-06 20:06

Tak for mange svar, der dog ikke er helt enslydende m.h.t. valg af den på ½år, men det er jo glimrende at få problemet belyst fra mange forskellige vinkler. Jo, opdrætteren er i DKK, papirer har vi selvfølgelig ikke set endnu. Hun har, som skrevet, også kontaktet dyrlægen. Jeg venter lidt endnu med afgørelsen og tager stadig mod gode råd


Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 20-05-06 20:28

Jeg ville spørge opdrætteren om, hvorfor hvalpen ikke har været til dyrlægen og blevet ordentligt undersøgt. Det, du skriver, lyder lidt som om hun bare har talt med dyrlægen i telefon.

Jeg ville være i tvivl med hensyn til den store hvalp, når du har en hanhund i forvejen. Kunne du evt. "låne" den med hjem nogle timer, hvis du ikke bor så langt fra opdrætteren? Jeg vil sige, at det kan gå begge veje, men det vil sikkert være nemmest med en lille hvalp.

Er der ikke andre opdrættere, der har hvalpe?

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 20-05-06 20:57

Jeg har talt med opdrætteren igen i telefonen, hun vil have dyrlæge til ham først i ugen, hvis der ikke er bedring. Min nuværende hanhund Tico er kastreret, så det bliver nok ikke det store problem, når vi er omhyggelige med at føre dem sammen. Nej, desværre er der ingen andre, der har hvalpe p.t. og jeg ville gerne have en i god tid inden vinter og også mens Tico er under el. omkring 2 år, som nu.
Vi kører til Otterup i morgen og ser på dem begge to. Med hensyn til den "store" vil hun sende mail til Cairo om, at hun sælger den til anden side, hvis de ikke omgående siger, at de vil have den og sender depositum for den indenfor et par dage - fair nok.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-05-06 21:12

Narh, jeg går da ud fra, at dyrlægen har set hvalpen. Ingen opdrætter vil da stå med en få uger gammel hvalp med problemer, der får den til at skrige, uden at lade en dyrlæge kikke på den.
Det lyder lidt underligt at han skulle have haft tynd mave. Han får vel ikke andet at spise end mælk hos sin mor... Men tynd mave hos så lille en hvalp er altid alvorligt.

Jeg synes IKKE, at det er en god ide at tage en unghund på ½ år. Dels fordi det kan give problemer med den hund, du har i forvejen, og dels fordi det ikke helt er til at se, hvorfor den ikke allerede ER blevet solgt. Du kan måske få den hjem "på prøve", men så ved du reelt ikke, hvor mange gange det lille liv har prøvet DET før. Og der er da ingen garanti for, at den ikke også er smittet med en maveinfektion......................... Så risikerer du pludselig at stå med TO syge hunde!!

Hvis jeg var dig, så ville jeg håbe, at jeg ville vælge den sværeste udvej: At vente. Hvis der ikke er noget særligt i vejen med den lille hvalp, så kommer han sig og er rask, når han skal flytte hjemmefra.
Netop fordi du ikke bor lige i nærheden af opdrætteren, så kan du jo ikke bare lige dumpe ind og kikke på hundene og danne dig din egen mening.

Har du undersøgt om opdrætteren ER medlem af DKK? Altså, har du f.eks ringet til DKK og spurgt? Jeg kan nemlig ikke finde navnet på pudelklubbens hjemmeside... Det behøver ikke at betyde noget, men når nu du ikke kan komme på besøg hos opdrætteren, så kan du jo heller ikke komme til at se stambøger for forældredyrene...

Ved du hvad, du kunne bede om at få tilsendt en kopi af stambøgerne for de 4 forældredyr, der nu er involveret. plus stambogen for den unge hund... Så kan du i ro og mag studere dem og derefter beslutte, om du vil have nogen af hvalpene... Det giver dig lidt ro til at tænke. Det er ikke noget, du lige skal lade dig presse til at beslutte i en fart.

På den hjemmeside, som jeg har nævnt for dig før, kan du checke om der står noget om forældredyrene. Om de har deltaget i udstillinger og hvordan det er gået.

Og på den måde får du jo også afklaret, OM opdrætteren er medlem af DKK.
Opdrættere kan finde på at sige så mange ting...

Pas på at du ikke gør det samme én gang til: Køber en hvalp hos nogen der allerede HAR "leveret" én syg hvalp.....

Begge hvalpe skal da være raske før du tager nogen af dem hjem.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-05-06 21:15

Pas på du ikke får smitte med hjem til din lille Tico....

Kommentar
Fra : ans


Dato : 20-05-06 21:26

sonjor

Jeg ville holde mig væk fra den opdrætter!!!!

At du ønsker dig en hund mere er måske forståeligt, men jeg synes du er lidt naiv og tror på alt hvad "opdrætteren" siger. I mine ører er det ikke ærlig snak fra opdrætterens side. Enhver med så lille en hundehvalp, der er syg, havde kontaktet dyrlægen "i går" og ikke først på mandag.

Lad nu være med at forbarme dig over "den store", der er jo en grund til, at den ikke er blevet solgt.

Gør som Birgitta skriver. Få papirer på forældrene.

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 20-05-06 21:42

Tak igen til Birgitta m.fl. Som tidligere nævnt kører vi til Otterup i morgen og ser begge hunde. Vi vil så naturligvis kunne se stambøger m.m. Undskyld men jeg tror på historien om, at den "store" er lovet til et ungt par, som netop er flyttet til Cairo. Hunden er fuldt vaccineret og klar til at rejse til Egypten. Den unge mand har hun kendt fra barnsben, og hun vil ikke give mig hunden før hun er sikker på, at han ikke vil have den. I mine øren lyder det altså fair nok. Opdrætteren fik jeg anbefalet af en anden opdrætter i Kruså, som også sælger Toyhvalpe, men ingen har mere i år.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-05-06 22:00

Pas på lille Tico..... Skal han med?????

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 20-05-06 22:03

Nej han skal IKKE med i morgen, det er der ingen grund til, især da vi jo under ingen omstændigheder skal have en ny med hjem.

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 20-05-06 22:20

Det lyder meget useriøst at vente til næste uge med at få en dyrlæge til at se på hvalpen. Små hvalpe skal ikke skrige. Hvis dyr er syge, skal de til dyrlæge omgående. Har den feber?

Du har nok ret i, at når Tico er kastreret, går det sikkert godt nok med den større hvalp.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-05-06 23:20

Jeg håber, at I vasker jer godt og skifter tøj -og fodtøj- efter besøget... I ved ikke, hvad den lille hvalp fejler.

Det er godt, at i under ingen omstændigheder tager den store med hjem i morgen. Bare I nu husker det............... Hvalpe er altså søde... Og opdrætteren vil måske gerne have den store ud af huset når hun ikke ved, hvad den lille fejler.
Jeg krydser fingre for jer...

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 20-05-06 23:39

Bare rolig Birgitta, vi KAN ikke tage den store med hjem om også vi ville, da opdrætteren jo først skal have grønt lys fra Cairo, hvilken hun nu nok heller ikke får i næste uge såh.. jeg føler mig lidt lost og tvivlrådig lige nu. Hvad frygter du sådan m.h.t. lille Jalte. Hvilke alvorlige ting tror du han kan fejle. Inge (opdrætter) har aldrig før oplevet dette, hun har opdrættet pudler i 25 år, og virker altså på mig meget reel, men jeg er jo også naiv, forstår jeg.

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 21-05-06 00:46


At opdrætteren ikke allerede har haft hvalpen til dyrlæge siger med STORE bogstaver, at du skal finde et andet sted til dit hvalpekøb!!!

mvh
qfha

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 11:35

OK, jeg har nu sagt fra overfor opdrætteren i Otterup, dog med den lille bagdør, at hvis jeg forelsker mig i den på ½ år, som skulle til Cairo, må jeg få ham, hun vil så meddele køberen i Cairo, at nu er han solgt. Vi har foreløbig aflyst besøget i dag - hun var meget forstående - . Har nu fundet en sort han på 5½ måned et andet sted. Han er kryptorcid, og jeg kan enten købe ham til ½ pris og så selv sørge for kastration, eller fuld pris og så sørger hun for operationen. Ham skal vi så op og se i morgen. Vi har ingen ambitioner om hverken udstilling eller avl, så det gør ikke os noget. Vi vil dog få ham kastreret, når han er kønsmoden for at sikre os mod testikelkræft.
Grunden til at han endnu er hos opdrætteren er, at han var solgt, men da hun ringede til kunden for at aftale afhentning, var det en lille 6-årig pige, der tog tlf. Hun var alene hjemme hele dagen med sin lillesøster, det samme gentog sig 3 dage i træk, og så tog opdrætteren beslutningen om, at hunden ikke skulle dertil. Hvad mener I om det?

Kommentar
Fra : qfha


Dato : 21-05-06 12:01


Hvorfor vil du ikke have en hund som er i orden??? Du skal da slet ikke købe en som er kryptocid med de problemer som det kan medføre. Giv dig nu tid og find en kvalitetshvalp, som du kan have glæde af i mange år forventeligt uden nogen problemer. Det virker lidt, som du selv opsøger dem.
mvh
qfha

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 12:03

Hvilke problemer udover at den skal kastreres vil der blive med det?


Kommentar
Fra : qfha


Dato : 21-05-06 12:04


Jeg vil foreslå dig, at du henvender dig til formanden for puddelklubben og beder ham/hende om at hjælpe dig med at finde en god og sund hvalp, så du ikke ryger ud i de spor vi indtil nu har hørt om.

Som jeg ser det har du brug for hjælp til at navigere sikkert i hundeverdenen.

mvh
qfha

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 21-05-06 12:26

Når vores egen hund bliver syg, tager vi den til dyrelægen uanset om vi skal betale ekstra for weekend besøg og han er endda 7 år - at opdrætteren ikke har gjort tilsvarende med en hvalp på 2 uger bør få ALLE de røde lamper til at blinke. Jeg ville helt fravælge denne opdrætter og vente på den rette opdrætter/hvalp.

Ampere

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-05-06 12:43

Tjah, -telefonen er et taknemmeligt medie, og hvalpekøbere er et naivt og letkøbt folkefærd.

Jammen, -da jeg skulle ud og kikke på Silke, da hun var et par uger gammel, -da fik jeg denneher historie om, at hun egentlig var bestilt af et ungt par der boede i lejlighed på Frederiksberg. Men kennelmutter ville hellere sælge til mig fordi hun så kunne holde kontakt med hvalpen og den ikke ville komme til at bo på 2. sal.
Når man længes efter en hund, så er man totalt åben overfor alle mulige rørende historier. Og man vil jo gerne føle sig specielt udvalgt til lige netop DEN hund, man allernådigst får lov til at købe.

---Ja, måske er nogle af historierne rigtige, --men det er som om opdrættere sætter en ære i, at de omtrent har købere til alle hvalpene allerede fra parringsøjeblikket. Og de opdrættere, der har og leverer "tophunde" HAR sikkert også forudbestillinger allerede når de overvejer en bestemt parring.
--Den lille historie om Cairo: Man beholder da ikke en hvalp hjemme SÅ lang tid uden der i det mindste er betalt depositum... --Og derudover laver man aftaler om pasning i x antal uger...
--Som opdrætter møder man jo også MASSER af hvalpekøbere, der falder pladask for de søde små hvalpe og "..helt sikkert skal have en, men skal lige tale om det hjemme først.." --Og som aldrig lader høre fra sig igen. ----- Hvalpen er IKKE reserveret, før der er betalt depositum!

En anden indvending: Hvis hvalpen er så interessant, at man har planer om at sende den helt til Cairo, -hvorfor har der så ikke stået andre seriøse købere i kø i de sidste 4 mdr?

Ganske almindelige DKK-opdrættere leverer altså ikke "tophunde" -andet end ved tilfældighedernes spil. En lille del af dem bliver alligevel tophunde, og en anden lille del af dem bliver ikke gode nok, m.h.t. udseende, psyke eller helbred.
Men de leverer hovedsagelig hvalpe, der vokser op til at være sunde og racetypiske.

Når det så er sagt, så er det nok også vigtigt at se det hele som et "spil". Det nytter ikke noget at køre på med at "afsløre" kennelmutters små hvide løgne, -hvis der er tale om sådanne. For så risikerer man meget nemt at blive strøget fra listen som mulig "adoptant". Ikke bare hos den pågældende opdrætter, men også de opdrættere, der sympatiserer med hende..

Er den nye opdrætter medlem af DKK? ---Sørg for at kikke på stambog.

Jeg har svært ved at forstå, at hun vil tage fuld pris for en kastreret hanhund.......
Det er HENDES ansvar som opdrætter at sørge for at hvalpene ikke er kryptorcide. Når hun har fået én kryptorcid hvalp i et kuld, så betyder det at BÅDE faderen og moderen OG 3/4 af hvalpene er bærere af det gen, der giver kryptorchisme... Så hendes hunhund bør ikke få flere hvalpe.




Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 13:07

Ja, den ny opdrætter er medlem af DKK. Jeg skal nok kigge på stambogen. Hun har hvalpe på hvalpelisten, dog ikke denne.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-05-06 13:09

Hvad hedder kennelen?

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 13:10

Kender I overhovedet nogen, der er troværdige ?? Jeg får meget negative indtryk herfra, synes jeg

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-05-06 13:18

Jeg VED det godt...
Men der ER altså rigtig meget fusk i branchen!!!!!
Og så længe køberne ikke engang sætter sig ind i, hvordan en DKK stambog f.eks. ser ud, så er de altså lette at narre. Især fordi det jo er en handel, der skal bygge på gensidig tillid...... Derfor bliver det sådan et spil, hvor man på overfladen har "fuld tillid" til hinanden, men man samtidig gør klogt i at undersøge alle oplysninger.....

Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-05-06 13:19

Læs lige her om kryptorkisme

http://www.netdyredoktor.dk/sw7421.asp

De indtryk du får her på kandu i dit eget spørgsmål, skal du ikke betragte som negative.

Vi prøver faktisk på at hjælpe dig, så du ikke sidder hjemme om et par måneder med en hund, som nu skal aflives.

Slå koldt vand i blodet og glæd dig over den hund du nu har.

Det er muligt at du ikke i år kan få en sund og rask hvalp, men er det ikke tiden værd at vente på den rette hund i stedet for at handle overilet.

(Vi) prøver kun på at hjælpe dig.

Jeg gi'r ikke meget for de 2 kenneler/opdrættere, som du har berettet om.



Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 21-05-06 13:35

Sonjor - det med at opdrætteren ikke ville sælge til "pigen, der var alene hjemme med sin lillesøster" vidner om, at hun ikke sælger til hvem som helst, og det er godt.

Jeg kan se, at der er tre kuld toy pudler på DKKs hvalpeliste - er de alle solgt? Bortset fra dem, du har set på?

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 13:39

Birgitta:
Kennelen hedder LILLE NØRHOLM'S. Jeg ved godt, hvordan en DKK stambog ser ud. Jeg har for en del år siden haft en Lhasa Apso med DKK stambog. Han blev 2½ år p.g.a.hofledsdysplasi, så der er ingen garanti der heller, selvfølgelig
Ans:
Jeg har forlængst læst artiklen du henviser til, og jeg læser den sådan, at de eneste ulemper er at han skal kastreres, og derefter fare for vægtstigning og lidt pelsforandring, men vi er jo vant til at passe på vægten hos Tico, som også er kastreret.

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 13:44

De er ikke sorte nogen af dem, men Kennel LILLE NØRHOLM's havde den omtalte kryptorkide sorte hvalp på 5½ mdr. Ja, Vesterbo, jeg mener jo også at det i alt fald er positivt, at hun ikke sælger til hvemsomhelst. Tico, som vi har er grå, og min mand vil ikke have abrikos, såh..

Kommentar
Fra : ans


Dato : 21-05-06 13:51

Ja ja held og lykke med den hund du køber.

Jeg ville nu aldrig købe en syg hund. Om den så blev kastreret eller ej.

Citat
Tico, som vi har er grå, og min mand vil ikke have abrikos, såh..


Såh... hellere en syg hund, som måske kan leve i et par år.

Tænk Jer nu godt om og lad være med at handle overilet.


Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 13:58

jeg forstår altså ikke, hvorfor du kalder det "en syg hund" og hvorfor den kun skulle blive et par år, fordi den skal kastreres, det er da ikke en alvorlig sygdom. er der da andre dødbringende komplikationer ved det eller?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-05-06 14:03

Hejsa, jeg har kikket på DKK's side. Og såvidt jeg kan se, så er den parring som der står på hvalpelisten en parring mellem en toy-tæve og en dværg-han.
Du kan selv indtaste registreringsnumrene i DKK's hundeweb-database.

http://www.hundeweb.dk/dkkapp/ET_Reg/openIndex/et_reg/forside.html

Det er vel heller ikke anden forskel på de to varianter end størrelsen, så en hvalp kan vokse op og blive noget andet end sin mor..

Men det kunne være interessant af have et af numrene på forældrene til den kryptorcide han...

Forøvrigt ser hundene almindeligt fornuftige ud, som DKK hunde er flest: ingen registrerede sygdomme, men heller ikke ret meget udstillingsaktivitet.

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 14:10

Birgitta, ja det er jo den sorte han, der er interessant, og de numre har jeg jo af gode grunde ikke. Udstillingsaktivitet er uinteressant for os, da vi ikke hverken vil udstille eller parre
hilsen Sonja

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-05-06 14:26

Men du vil gerne have en toy-pudel, der LIGNER en toy-pudel? Ikke?

Og sådan en bliver ikke født uden et stort forarbejde, der indbefatter udstillinger og en masse studier i arvelighed. Og en kæmpe interesse for, hvordan andre opdrætteres hunde ser ud og klarer sig på diverse udstillinger.
Jo flere gode præmieringer en hvalps familie har fået, jo større er chancen for at hvalpen også kommer til at ligne sin race som voksen.

Uanset om du køber en kryptorcid han på ½ år eller du køber en 8 ugers hvalp, så vil du vel gerne have, at den vokser op til at blive en toy-hvalp?

Hvis man har nummeret på hannen eller tæven til den kryptorcide hvalp, så kan man se hvor mange andre hvalpe de to forældredyr har fået..
Det er ikke forbudt at bruge hunde, der er bærere af kryptorcisme, men det er bestemt ikke nogen god ide. -Hvis det er første gang de to hunde er blevet parret, så kan det være et uforudsigeligt uheld. Men har hundene tidligere fået hvalpe med kryptorcisme, så ville en ansvarlig opdrætter nok holde igen med at avle på dem.



Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 14:32

Birgitta
Siger du nu, at jeg skal få stambogen inden jeg køber hunden? Det går nok ikke.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-05-06 14:52

Hvad MENER du????????????????????????????

Du behøver da ikke at FÅ stambogen for at få oplysninger om forældrene?????

Der er jo ikke tale om hemmeligheder i højeste potens. I hvert fald ikke, når det er en DKK-opdrætter.
Du kan jo f.eks. på DKK hvalpelisten se, at de to hanhvalpe, som står på hvalpelisten de har forældre med registreringsnummer 20249/94 og 23018/2004.
Ud fra dem kan man søge om oplysninger om tidligere kuld, -om søskende og deres hvalpe osv.

Og der står altså også, at faderen er en dværgpudel. --Sandsynligvis er han født som toy-pudel men har så vokset sig lidt for stor...

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 21-05-06 14:55

ja,ja, men det er jo de grå, som er en anden familie, vil jeg tro. Men lad det nu ligge, jeg kigger på den sorte og forhåbentlig også foældrene også forældrene i morgen

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 23-05-06 18:31

Hej Birgitta m.fl.

Nu har vi altså købt den sorte ½-års hvalp fra Otterup - altså ikke den kryptochide. Han er så flot, livlig og glad, og han og Tico finder fint ud af det sammen. Jeg har fået DKK stambog og hundepas. Han var jo klar til at rejse til Egypten.

Jeg må indrømme, at han kommer til at hedde ZULU (d.2.)haha. Han er lige en Zulu, ligner meget ham vi havde på alle måder.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-05-06 18:51

Tillykke! med den lille ny! Så tog I ham alligevel med hjem???


Det er nok en ide at få hans afføring chekket hos dyrlægen. Det behøver ikke at være særlig dyrt, hvis det er uden konsultation.
Jeg tænker bare på, at I jo ikke ved, om den lille hvalp har en maveinfektion. Som Zulu også kunne have fået... ---Hvordan havde den LILLE hvalp det?

Fint nok med navnet, -jeg har selv haft en "Ramses" og en "Ramses d. 2. "

Når du er færdig med at ligge fladt på maven og kikke på at de dejlige drenge hopper rundt og hygger sig, så kan du prøve at finde Zulus forældre på DKK-hundewebsiden. Det er meget sjovt at se, hvad de har opnået. Især faderen er tit præmieret mange gange. -Og pudler er også rigtig gode til lydighed, så det kan også være, at Zulu er i familie med nogen, der har bestået fine lydighedsprøver.

Kommentar
Fra : sonjor


Dato : 23-05-06 19:05

Ja, jeg var lige ved at kigge på omtalte hjemmeside. Kennellen hedder BØRING.

Jeg var meget lidt i tvivl om, at vi ville have ham, hvis han så fornuftig, glad og frisk ud. Det var jo den LILLE, jeg næppe ville have. Ved ikke hvordan han har det idag. Han skulle til dyrlæge i formiddag, men nu bør jeg jo nok ikke spørge mere til ham, vel? Opdrætteren virkede altså meget omhyggelig - ja OK, jeg ved godt at I vil sige, at det kan jeg jo ikke se. Ok

Og den i Nr. Snede var meget inde i billedet, jeg vil sige, at valget stor mellem de to store hvalpe.
Det var nok en god idé at få en afføringsprøve undersøgt.


Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 100 point
Dato : 23-05-06 19:36

Ja, der er sikkert ikke noget galt, men bare for en sikkerheds skyld..

Godkendelse af svar
Fra : sonjor


Dato : 23-05-06 19:40

Tak for svaret Birgitta, både dette og mange andre.

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 23-05-06 20:11

Også tillykke herfra. Håber I får det rigtig godt sammen allesammen.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 23-05-06 20:47

Tak for accepten af mit svar..

Det bliver spændende at høre mere om den lille Zulu 2. Mon ikke han dukker op i andre spørgsmål her på kandu?

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407945
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste