/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Asko D3250 opvaskemaskine
Fra : rukumi
Vist : 6369 gange
300 point
Dato : 15-05-06 18:57

Kære Forum,

Kender nogen til hvordan man skifter afløbspumpen i ovennævnte maskine? Maskinen er købt fra ny i sommeren 2003 og er nu i stykker for tredje gang.
Derfor har jeg selv tænkt mig at skifte pumpen. Jeg vil simpelthen ikke ofre en elektriker på skramlet, men er på den anden side for nærig til uden videre at smide en så ny maskine ud.

Symptomerne er opstået ganske pludseligt. Når vi vil starte maskinen, giver den en hakkende lyd, men pumper ikke vand ud som den plejer. Derfor går jeg ud fra, at det er pumpen, som er problemet. Hvis jeg blot lader den hakke færdig - et halvt til et helt minut - tager den godt nok vand ind, men så sker der til gengæld heller ikke mere.

Med fire børn valgte vi - troede vi da - en kvalitetsmaskine. Efter et år skulle der tekniker til for at nulstille elektronikken og da vi var en måned over garantien gik styreenheden i stykker og skulle skiftes.

Det skal dog siges at når den vasker, så gør den det godt, men en Asko - det bliver det ikke næste gang.

Håber nogen kan hjælpe, inden hænderne bliver helt opløste af opvask i hånden.

 
 
Kommentar
Fra : stig54


Dato : 15-05-06 20:21

Er du sikker på, at der ikke sidder noget i afløbspumpen, en lille dims der er røget derned, normalt kan du komme derned ved at fjerne bundsien i maskinen, prøv om den kan dreje frit. En defekt pumpe hakker vel ikke, jeg tror der sidder noget i den.

Kommentar
Fra : rukumi


Dato : 15-05-06 20:25

Tak for svar, men desværre - jeg har haft bundsien ude og kan godt mærke afløbspumpen. Den kan godt drejes rundt omend den gør modstand i ret kraftige hak - ca. en gang pr. omdrejning. Umiddelbart synes jeg at det virker som om den gør ret kraftig modstand.
Jeg har også tjekket tilslutningen under håndvasken og det virker umiddelbart som om der er fint hul igennem. Derfor tror jeg stadig mest på, at det er afløbspumpen som er kaput.

Kommentar
Fra : stig54


Dato : 15-05-06 20:35

Hvis den får sig hakket igennem udpumpningen og tager vand ind og så ikke mere så er der vel mere galt end pumpen.

Kommentar
Fra : Dansende_T


Dato : 15-05-06 20:45

At pumpen gør kraftig modstand når du drejer den rundt er der ikke noget mærkeligt i .. Det plejer de at gøre ...

Det skulle iøvrigt ikke undre mig om din pumpe ikke fejler det fjerneste, men at det er elektronikken der er defekt .... IGEN...

Nu sælger jeg selv hvidevarer, og lige netop Asko, Cylinda eller Vølund (eller hvad de nu har valgt at forklæde skidtet som) har i hvert enkelt tilfælde haft elektronikfejl flere gange i løbet af deres iøvrigt ret korte levetid.. dette har medført at jeg kun sælger Asko hvis ikke jeg absolut ikke kan blive fri, og folk har fået min faglige vurdering af produktet i forveje.

Hvis du i mellemtiden skulle være kommet til fornuft, og vælger at købe en anden maskine, vil jeg på det kraftigste anbefale Zanussi eller AEG .. Naturligvis kan de også gå istykker, men det er alligevel de maskiner jeg har oplevet de mest reele reparationsomkostninger ved.

Nu er adskillelse og samling af defekte hvidevarer ikke normalt min afdeling, men langt de fleste opvaskemaskine - maskinrum bliver tilgængelige via sokkelstykket under lågen.

D_T

Kommentar
Fra : Pede1313


Dato : 16-05-06 09:58

Pumpen er en Hanning Synkronpumpe, som både kører højre og venstre om. Det vil sige er der et fremmedlegme i pumpen, som blokerer, så prøver den at starte modsat vej. Der er monteret et termosikring på pumpen, så den slår fra hvis modstanden er for stor. Jeg tror at der ligger noget nede ved pumpen og blokerer Etc. et skår fra glas / tandstik eller en metalkugle fra din kugleholder i øverste køreskinne. Pumpen er monteret med en bajonet fatning og sidder på selve sumpen ( det er der dine filtre er ). Den kan drejes af , men der sidder en lille lås og blokere, som man skal trykke på samtidig med at man drejer pumpen. Send evt. en mail med dit problem til www.tp-denmark.dk de er altid behjælpelige.

pede1313

Kommentar
Fra : michael.s


Dato : 20-05-06 01:57

husk på at der er ny garanti på din elektronik, hvis det ikke er mere end 2 år siden den blev skiftet. og held og lykke med projektet.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177423
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407899
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste