/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Anmelde gammel skade?
Fra : arnely
Vist : 1877 gange
50 point
Dato : 30-03-06 10:04

I 2004 var jeg ude for en arbejdsskade, dengang var jeg kunde hos Codan forsikringer. Den 1. februar, 2005 får jeg et nyt forsikringsselskab.

I november 2005 får jeg endnu en arbejdsskade, som jeg anmelder til mit nye forsikringsselskab.
I dag modtager jeg med posten et brev hvor det nye forsikringsselskab afviser min anmeldelse. Med den begrundelse at min skade er et udspring af min første arbejdsskade. Og at jeg ikke var kunde hos dem, da den første skade skete.
De oplyser mig dog, at de gerne vil anerkende min skade.

Spørgsmålet er så. Kan jeg anmelde min skade til mit tidligere selskab (Codan)?


 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 30-03-06 10:13

Jeg syntes du skal henvende dig til dit første forsikringsselskab, da der dengang blev skrevet papirer, en evt. men erstatnings skal så tages op igen, da den muligvis har været for lav.

Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 30-03-06 10:15

hvis du har haft en arbejdsskade, så er der også blevet udfyldt en arbejdsskade erklæring. hvor ulykken er beskrevet osv.
Tag den med til Codan sammen med en eventuel læge erklæring.

Junior

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-03-06 10:17

Det er ikke sikkert at det er helt så enkelt da Codan uden tvivl vil påstå at den nye skade ikke har noget med den gamle at gøre.

Men arbejdsskader kan ved forværring genoptages så det er slet ikke så lige til, men du bør selvfølgelig kontakte Codan og fortælle om afslaget fra dit nuværende selskab. Det her ligner noget hvor du får brug for en advokat.

Kommentar
Fra : Tordenkalven


Dato : 30-03-06 10:18

Måske du skulle overveje en advokat, eller måske din fagforeninge kan hjælpe med bistand, når det nu er en arbejdsskade...

Arbejdsgiveren er måske også behjælpelig....

spørg dig frem, men du skal se at få det gjort i en fart. Forsikringsskader skal anmeldes "upholdeligt" som de kalder det.

good luck / Henrik

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-03-06 10:20

her er lidt:
Citat
2.9.1. Betingelserne for genoptagelse
Betingelsen for at genoptage sagerne er, at der ”er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen.”

Efter gældende praksis anses denne betingelse for opfyldt, når der er tale om en behand­ling eller en behandlingsudgift, der ikke kunne forudses ”under sagens behandling.”

De forhold, der skal være ændret, er tilskadekomnes forhold. Betingelsen for genoptagelse anses for opfyldt , når tilskadekomnes behandlingsbehov efterfølgende ændrer sig. Det gælder som udgangspunkt, hvis der bliver behov for yderligere behandlinger ud over det antal, der var forudsat ved afgørelsen om fremtidige behandlingsudgifter.

Eksempel

Tilskadekomne har fået en skade i bevægeapparatet. Der er givet tilsagn om betaling af 20 be­handlinger hos en fysioterapeut i 1 år. Efter 1½ år er en operation nødvendig. Som op­følgning på operationen er der behov for yderligere 5 behandlinger hos fysioterapeut. Hvis de øvrige betingelser er opfyldt, vil udgiften til de 5 behandlinger derfor kunne refunderes.

Efter praksis forudsætter genoptagelse af spørgsmålet om betaling af behandlingsudgifter, at

der er sket fejl under sygebehandlingen, da sagen var under behandling første gang, eller
den oprindelige behandling inden for en kortere periode slog fejl, uden at det kunne lægges tilskadekomne til last, eller
der er opstået væsentlige og utvivlsomme senfølger af arbejdsskaden, det vil sige senfølger, der ikke kunne forudses under sagens behandling
Det betyder, at der ikke kan genoptages, hvis et øget behandlingsbehov kunne forudsiges ved afgørelsen, da der i så fald vil være taget højde for den ændrede situation. Det kunne for eksempel være en tandsag, hvor der kan forudsiges at indtræde aldersbetingede for­an­dringer på et senere tidspunkt, som nødvendiggør yderligere behandlinger, eller hvis dårlig mundhygiejne kan forudsiges at medføre udskiftninger af den skadede tand. I så fald vil der ikke være grundlag for at genoptage, hvis tilskadekomne beder om genoptagelse på dette grundlag.

Endvidere må det være klart, at der ikke kan genoptages, hvis et forøget behandlings­be­hov på anden måde kan lægges tilskadekomne til last. Hvis tilskadekomne eksempelvis ikke har fulgt den tandbehandling, der var forudsat i vores afgørelse om erstatning for frem­tidige udgifter, men har brugt erstatningen på noget helt andet, så vil der næppe være grundlag for at genoptage sagen.

Omvendt vil det næppe i sig selv have indskrænkende virkning på tilskadekomnes mu­lig­heder for genoptagelse, hvis han/hun ikke har underkastet sig 20 fysioterapibehand­linger, som forudsat i afgørelsen om fremtidige udgifter, og 2 år senere anmoder om gen­optagelse, da rygskaden nu er forværret.

2.9.2. Fristen for genoptagelse
Fristen for genoptagelse er 5 år, og der kan dispenseres fra fristen, når ”ganske særlige omstændigheder taler herfor.”


Efter praksis vil det sige, at vi genoptager efter udløbet af 5-års fristen, hvis


der er en væsentlig forøgelse af behandlingsbehovet eventuelt i kombination med en væsentlig forværring af det varige mén og
forværringen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdsskaden.
2.9.3. Ydre forhold
En række ”ydre” forhold, som ikke har direkte med skaden at gøre, kan fordyre den faktiske udgift til behandlinger for den tilskadekomne. Hvis der alene er tale om ændringer af så­dan­ne ydre forhold og ikke ændringer i skadens følger eller behandlingens effekt på skaden, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for genoptagelse.

Betingelserne for genoptagelse anses ikke for opfyldt, når

Lovgivning ændres. Det gælder for eksempel, når tilskudsmulighederne efter sygesikringsloven ændres
Prisen for behandlingen (for eksempel medicin) ændres
Tilskadekomne udnytter tilskudsreglerne på en anden måde. For eksempel hvis tilskadekomne melder sig ud af Sygeforsikringen ”danmark” eller skifter fra forsikringsgruppe 1 til gruppe 5
Tilskadekomne vælger at underkaste sig nye behandlingsformer eller nye medikamenter, uden at ménet efter skaden er forværret
Andre ”ydre” forhold. For eksempel hvis Sygeforsikringen ”danmark” ændrer sine tilskudsregler
Der knytter sig en særlig vanskelig problemstilling til, om der er grundlag for genoptagelse i de situationer, hvor der efter den samlede afgørelse kommer et nyt (og dyrere) præparat på markedet, der har en bedre helbredende effekt end det præparat, der indgik i vurde­rin­gen i forbindelse med afgørelsen.

Det samme gælder i sager, hvor det efterfølgende viser sig, at en anden behandlings­me­tode vil være mere hensigtsmæssig end den behandling, der dannede grundlag for før­ste­gangsafgørelsen.

På den ene side er der ikke tale om ændringer af tilskadekomnes forhold. Det indebærer, at sagen ikke kan genoptages. På den anden side kan det dog i nogle sager være svært at afgrænse disse sager fra sager, hvor den anden (nye) behandling eller det andet (nye) præ­parat skyldes en ny opfattelse af tilskadekomnes forhold.

På denne baggrund må det antages, at nye behandlingsmetoder/nye præparater ikke alene og i sig selv kan give grundlag for en genoptagelse af sagen. Hvis der imidlertid er sket en væsentlig forværring af skadens følger, som kan give anledning til genoptagelse af ménspørgsmålet, vil der i mange tilfælde være behov for fornyet behandling – og ofte med nye typer medicin eller andre nye behandlingsformer, som ikke var forudsat i den oprin­de­lige afgørelse om fremtidige udgifter. I disse sager vil spørgsmålet om fremtidige udgifter efter en konkret vurdering kunne genoptages, og der vil kunne betales for den eller de nye typer behandling som en fremtidig udgift.

Det skal dog understreges, at afgørelsen om betaling af udgifter til behandling med videre skal ses i sammenhæng med de øvrige elementer i den samlede afgørelse, herunder afgørelsen om varigt mén. I de sager, hvor den kendte behandling/det kendte præparat ikke vil medføre en fuldstændig helbredelse af arbejdsskadens følger, vil de varige gener, der måtte restere, give grundlag for en godtgørelse for varigt mén. Tilskadekomne vil på denne måde bliver kompenseret for den manglende helbredelse.

2.9.4. Hvordan opgøres udgifterne til behandling med videre, når sagen er gen­op­taget
Er betingelserne for genoptagelse opfyldt, gælder der de samme regler som under den primære behandling af sagen, det vil sige op til første gang, hvor der træffes en samlet afgørelse.

Det indebærer, at der i forbindelse med genoptagelsen bliver mulighed for betaling af behandlingsudgifter med videre

Som en udgift under sagens (genoptagelses)behandling, og/eller
Som en erstatning for en afgrænset fremtidig periode, og/eller
Som en erstatning for permanente behandlingsudgifter.
Behandlingsudgifterne i genoptagelsessagen opgøres efter samme principper som ved førstegangsafgørelsen. Det skal dog sikres, at tilskadekomne ikke ved genoptagelses­af­gør­elsen får betalt behandlingsudgifter med videre, der er omfattet af førstegangsafgørelsen.

2.9.5. Forvaltningsretlig genoptagelse
Er sagen genoptaget efter almindelige forvaltningsretlige principper på grundlag af en fejl (faktisk eller retlig vildfarelse) fra Arbejdsskadestyrelsens side, kan der i princippet betales udgifter tilbage fra tidspunktet fra arbejdsskadens oprindelige anmeldelse. Det skyldes, at tilskadekomne ud fra et ”genopretningssynspunkt” skal stilles som om Arbejdsskadestyr­el­sens tidligere afgørelse ikke var behæftet med en fejl.

2.9.6. Eksempel på beregning af beløbet ved genoptagelse af behandlingsudgifter med videre
Følgende eksempel beskriver, hvordan beløbet beregnes i sager, hvor vi træffer genoptag­elsesafgørelse om fremtidige behandlingsudgifter. Eksemplet vedrører udgifter til tandbe­handling, men kan også anvendes på andre behandlingstyper, som kan betales efter arbejds­skadesikringsloven.

I en sag med en tandskade har vi betalt for fremtidige plastfyldninger som en permanent udgift (se afsnit 5 om fremtidige behandlingsudgifter).

Forudsætninger

Tilskadekomne er en 40-årig mand (kapitaliseringsfaktoren er 9,297)

Skaden er en ødelagt kindtand

Der er intet forudbestående eller konkurrerende til skaden

Behandling af skaden er en plastfyldning

Pris: 1.000 kr.

Levetiden for en plastfyldning er normalt 15 år

Arbejdsskadestyrelsen træffer under sagens førstegangs behandling afgørelse om, at tilskadekomne får betalt en plastfyldning med 1.000 kr., og at tilskadekomne har ret til erstatning for permanente udgifter til fremtidige udskiftninger af plastfyldningen.

Beløbet opgøres således: 1.000 kr. + (1.000 kr./15) x 9,297 = 1.620 kr.

Efter 5 år beder tilskadekomne om genoptagelse, da han har været uheldig flere gange og under spisning har ødelagt plastfyldningen. Det viser sig at være nødvendigt med krone­behandling. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at der er tale om en væsentlig forværring af skadens følger og vurderer, at der er grundlag for at genoptage afgørelsen om perma­nen­te udgifter.

Der skal nu foretages kronebehandling, og Arbejdsskadestyrelsen får et prisoverslag på 5.000 kr.

Styrelsen accepterer behandlingsforslaget og prisoverslaget og træffer ny afgørelse om udgifter under sagens (genoptagelses)-behandling samt permanente udgifter. Da tilska­dekomne allerede har fået erstattet fremtidige udgifter til plastfyldninger skal denne del af den oprindelige erstatning fratrækkes den nye erstatning.

Nye forudsætninger

Da tilskadekomne nu er 45 år, er kapitaliseringsfaktoren 8,677. Det forudsættes endvidere, at levetiden for kronebehandlingen er normalt 15 år.

I genoptagelsesafgørelsen opgøres beløbet således: (5.000 kr. + (5.000 kr./15) x 8,677) – 620 kr. = 7.272 kr.

Hvad nu, hvis den tilskadekomne i eksemplet ovenfor havde bedt om genoptagelse efter eksempelvis 15 år?

I så fald gælder der skærpede krav for genoptagelse, da 5 års fristen er udløbet. Det skal dermed være overvejende sandsynligt, at skaden er årsag til det ændrede/forøgede behandlingsbehov.

Hvis vi trods alt alligevel genoptager efter 15 år, skal man være opmærksom på, at til­skadekomne på det tidspunkt, jævnfør forudsætningerne, har haft udgifter til 2 plast­fyld­ninger - én fyldning under sagens behandling og én ”fremtidig fyldning”. Der kan ikke i sådanne tilfælde opstilles generelle regler for, hvor stor en del af den oprindelige erstat­ning for permanente udgifter, der i så fald skal trækkes fra. Det må i stedet bero på et konkret skøn.

2.10. 20-årig forældelsesfrist

Der kan normalt ikke betales for udgifter til behandling med videre, der iværksættes 20 år eller mere efter, at arbejdsskaden er blevet anerkendt. Der henvises til SM U-3-93

herfra: http://www.ask.dk/udgivelser/vejledninger/html/betaling_af_udgifter_til_sygebehandling.asp#_Toc116889538

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 30-03-06 10:37

Du skriver, at dit nye forsikringsselskab, godt vil anerkende din skade?? Er det ikke mere en slags klausul, således at alt der vedrører skaden, vil de ikke dække??

Jeg er ret sikker på, at Codan vil sende dig til en speciallæge, som skal komme med en udtalelse om hvorvidt det er den gamle skade der "spøger" osv. som tidligere nævnt, kontakt din fagforening, og få gratis advokathjælp.

Eller skriv hertil http://www.friproces.dk/ngr/ det er gratis

God bedring

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-03-06 11:26

Mon ikke accepten af skaden bare betyder, at du ikke er afvist af dem og derfor ikke skal starte med en sag mod dem.
Forsikringsselskaber er dygtige til at spille ping pong med skadeskunder og kører dem trætte på den måde for man skal ikke regne med reel advokatbistand hvis der ikke er "penge" i det.

En hel anden ting er jo, at hvis der er tale om en arbejdsskade vil der være ansvarspådragelse for arbejdsgiver og det er i første omgang arbejdsgiverens problem, men der er måske noget vi ikke ved?

Kommentar
Fra : arnely


Dato : 30-03-06 14:00

Hej igen.

Ja hvor skal jeg starte.

1. Min fagforening vil ikke have med private forsikrings sager at gøre.
2. Begge tilfælle er anmeldt til arbejdsskade styrelsen, der hjælper min fagforening.

Da det er tale om et overfald med politianmeldelse, har jeg Advokat på. Men han køre ikke de private forsikrings sager. Det gør han ikke p.g.a. økonomiske oversager. Han har selv foreslået at jeg kunne spare penge, ved selv og anmelde mine private forsikringer.
Men kan være jeg skal have ham ind over nu!

Jeg skal nævne at det første overfald (arbejdsskade, da det er sket i arbejdstiden) ikke blev anmeldt til min forsikring hos Codan. Jeg var ganske simpel ikke klar over, at min forsikring kunne dække sådanne sager.

Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 50 point
Dato : 30-03-06 14:08

Du skal helt sikkert have råd af advokaten.
Den gamle sag an være forældet da anhttp://www.voldsofre.dk/meldelse i forbindelse med vold skal ske meget hurtigt.
Prøv f. eks at kontakte disse: http://www.voldsofre.dk/

Godkendelse af svar
Fra : arnely


Dato : 30-03-06 14:15

Tak for svaret BjarneD.

Kommentar
Fra : arnely


Dato : 30-03-06 14:20

Hvor blev mit svar af? - skriver lige et igen

Har lige talt med min Advokat i telefonen han går ind i sagen. Som han sagde: "Nu prøver forsikringsselskabet og trække dig rundt ind til du bliver træt. Desværrer er det ofte tilfældet i sådanne slags sager, siger Advokaten".

Spændene hvad der kommer ud af det.

I får tak for jeres svar rundt omkring.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-03-06 14:22

Det var noget kludder jeg lavede, men du forstod åbenbart meningen.

Hjælp Voldsofre (som jeg er medlem af) har nogle dygtige advokater og man skal ikke være medlem for at få hjælp hvis man har været ude for vold.

Held og lykke med det hele.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 30-03-06 14:25

Der kan du bare se både din advokat og jeg har prøvet det.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste