/ Forside/ Teknologi / Administrative / Concorde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Concorde
#NavnPoint
mariafred.. 1628
PARKENSS 410
t_seberg 350
gibson 250
Leo.peder.. 240
Paulus1 220
Dr_Dydend.. 200
bendy 200
Sygate 200
10  terkildsen 110
Import af finansdata fra Excel
Fra : Leo.pedersen
Vist : 6423 gange
100 point
Dato : 21-02-06 11:28

Hej

Jeg hjælper nogle med at bogføre i C5 version 3.0.

De skriver alle bilagene i Excel, hvorefter jeg får Excel filen og indtaster
den manuelt i C5.

Jeg har hørt, at man kan importere direkte fra Excel til C5, har læst i
vejledningen om Data-manipulation under generelt, men er meget i tvivl om
omsætingen.

Som jeg har forstået det, så skal dataene stå i excel således:
søjle A: dato
søjle B: bilagsnummer
søjle C: F, D eller K for system
o.s.v.

Jeg er i tvivl om hvilke felter der skal stå, om der skal være overskrifter
samt "stop-kode". Skal søjlerne have nogen specielle formater, især er jeg i tvivl om hvordan datoen skal formateres.

I C5 er jeg tilsvarende i tvivl om følgende:
Hvilket kartotek skal jeg vælge.
Hvilken database
Hvilken handlign
Filtype?
m.m.

samt hvilke felter skal der stå.

Er der nogle som kan sakse en vejledning for dummies, eller har et link til
sådan et sted?

På forhånd tak

Leo Lund

 
 
Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 21-02-06 19:26

Hvorfor skriver de ikke bilagene direkte ind i C5? Det ville da være meget smartere. Så kan du lige checke og evt. rette til inden bogføring = nemt og sikkert. Har I samme version af C5, så kan de bare sende c5data.dat til dig, du bogfører og sender retur. Det er ret nemt.

Der skal laves en del for at et excel ark kan læses ind i C5, blandt andet skal der sikres datoformatering, korrekt valg af enum (det du kalder F,D og K), håndtering af linienr, opslag og opdatering af bilagsnr, håndtering af inrecdel osv.

Kommentar
Fra : Leo.pedersen


Dato : 21-02-06 21:48

Det drejer sig om flere mindre virksomheder, som IKKE har C5 licens, så det kan ikke lade sig gøre.

Vi taler også om nogle som IKKE er regnskabsfortrolige, dvs. selv om jeg underviste dem, så ville de helt sikkert lave mange fejl i C5. Hvorimod i et regneark, der har har jeg låst m.m., så de næsten ikke kan lave fejl.

Idet vi ved hver taler om 200 til 500 linier om året, så er det ret tidskrævende efterfølgende at indtaste i C5. Har hørt at det burde være forholdsvis let at importere, men mangler en "manual" således at jeg ikke skal prøve mig frem mange gange.

Håber der er en som har en sådan vejledning, eller ved hvor jeg kan få den.

Hilsen

Leo Lund

Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 21-02-06 23:33

Du kan få vejledningen her:
Du skal ændre recordseparatoren fra komma til tabulator. Variablen hedder &Inflddel
Kartoteket er finkladde, handling import, insert. databasen er kundens database, og typen er tekst.
Navn "Daglig" eller hvad du nu har til rådighed
Dato indlæses som str 10, og ændres med Str2date
Bilag slås op i bilagskartoteket (husk at opdatere det)
&Linnr (real) sættes til linnr +1 for hver record
F er 0, D er 1 og K er 2, dette indlæses som Str2 og konverteres
Konto er uberørt (hvis det findes i C5, men det kan du håndtere efterfølgende i applikationen)
Beløb er - i kredit, men pas på komma (de skal konverteres til punktum)
Valutakode DKK
Valuta 100
Tekst har du formentlig fra filen
Fakturanr på betalinger er str

Rækkefølgen af felter er væsentlig og du skal lægge dem på din import i samme rækkefølge.
Når du danner kørslen, så husk at gemme den, da du har nogle ting, der skal kodes efterfølgende.

Det tager en prof fra 10 minutter til max en halv time at lave, hvis du har rækkefølgen af felter klar.


Kommentar
Fra : Leo.pedersen


Dato : 20-03-06 15:51

Hej

Så har jeg med hjælp fra BG Bogføring (jeg stillede også spørgsmålet på www.c5webforum.dk) fået løst problemet på en let måde.

De problemer som jeg har hørt mange sige, de er nu løst, dvs. bl.a.:

Man skal IKKE skifte sprog.
Man får ÆØÅæøå korrekt ind.
Beløb skal ikke stå med punktum istedet for komma.
Datoen skal blot tastes i et regnearkformat, evt. som "standart".

I stedet for at gemme som CSV, så skal filen gemmes som "WK!, FMT (1-2-3)(*.wk1)".

I Excel opbygges filen med følgende søjler (evt. færre efter behov)
lb.nr.
Dato
Bilagsnr.
Kontotype
Konto
Tekst
Beløb i DKK
Momskode
Modkonto
Posttype
Forfaldsdato
Fakturanr.
Godkendt

I C5 - finans - tilpasning - vedligehold - import - kassekladde.
opsættes således:

Kartotek:   FinKladde
Handling:   Import, Insert
Filtype:   Lotus2
Tegntabel   ANSI
Alle felter hentes ind, og dem som jeg har skrevet "ja" ud for, de markeres med flueben (eller ja, efter version). (de felter jeg ikke har omtalt, de efterlades blot blanke i definitionen).
Navn   nej   "Opload"   det kladdenavn som data skal ind i.
Linienr.   ja      Skal starte med 1 og fortløbende, evt. højere nummer, hvis der er posteringer i kladden i forvejen.
Dato   ja      bogføringsdato
Bilag   ja      Bilagsnummer
Konttype   ja      0 = finans - 1 = debitor - 2 = kreditor
Konto   ja      Finanskonto, kundenummer eller kreditornummer, afhængig af feltet ovenfor
Tekst   ja      Tekst, højest 30 tegn.
BeløbVAL   ja      Beløb i valuta, sædvanligvis i danske kroner. Husk at kredit er minus.
Valuta   nej   "DKK"   Valutakode, kan stå i regnearket, men her blot "hardcodet".
Valutakurs   nej   100   Valutakurs, kan stå i regnearket, men her blot "hardcodet".
Moms   ja      Momskode, evt. blank - der kan indsættes kode som henter momskode fra kontoplanen, men det giver problemer bl.a. ved debitorer og kreditorer.
Modkonto   ja      Finanskonto
Posttype   ja      blank eller 1 = faktura - 2 = kreditnote - 3 = betaling o.s.v., se liste ved at bruge "alt + H" i en kassekladde
Forfald   ja      forfaldsdato, kan i regnearket godt være en formel, f.eks. bilagsdato + 8.
Faktura   ja      Fakturanummer, kan godt indeholder bogstaver, mellemrum og specieltegn.
Godkendt   ja   1   Ved fakturaer og kreditnotaer, så skal der stå "1", idet man ellers skal godkende når fakturaen betales.

Jeg har nu opbygget ovenstående som min standart, og når jeg nogle gange har et felt som jeg ikke skal bruge, så lader jeg blot feltet stå blank.

Jeg får mine kunder til at lave kassebogen i Excel, hvorefter jeg hurtigt (i en anden arkfane) får dataene stillet således at de kan suges ind i C5, det spare allerede meget tid.

Nogle af mine kunder de laver fakturaer i Excel. En af dem har jeg fået til at taste fakturadata i en arkfane, hvor alle fakturadata står i en linie, i arkfanen derefter kan de taste et fakturanummer hvorved dataene trækkes over og de kan altid printe fakturaerne igen. Fidusen er, at jeg så har yderligere en arkfane, hvor jeg omformer dataen til opload, det har også allerede sparet mig for meget tid.

Hvis nogle har yderligere forbedringer, så skriv dem ind her.

Så med lidt hjælp, så er det faktisk ikke så svært.

Hilsen

Leo

Kommentar
Fra : Oleviolin


Dato : 15-10-06 23:49

Hej har I checket
http://www.oleviolin.com/Programmering/Regnskab/Foreningsregnskab.htm
en meget nem måde at lave regnskap på.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407864
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste