/ Forside/ Interesser / Helbred / Motion / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motion
#NavnPoint
miritdk 913
dova 744
granner01 720
jakjoe 710
refi 665
pallebhan.. 570
Birgitta 520
edison 500
svendgive.. 380
10  ans 380
Skulder-øvelser med håndvægte
Fra : Axelise
Vist : 6961 gange
100 point
Dato : 19-02-06 15:32

Jeg spænder forfærdeligt meget i skuldrene, så nu har jeg besluttet at gøre noget ved det for alvor. Har netop været en tur i svømmehallen i dampbad + svømmet 1 km, nu vil jeg tage denne motionsform op igen efter ikke at have svømmet i 5 år. Mindes at det gør godt for skuldre + ryg.
Men som supplement vil jeg gerne træne muskulaturen i mine arme og skuldre, da jeg ikke har ret megen muskelmasse netop her, og jeg forestiller mig, at muskeltræning og hermed øget blodcirkulation må være godt for spændte skuldre.
Jeg har for en del år siden dyrket aerobic med step og med vægte og den slags. Jeg har et par håndvægte herhjemme (på vistnok 2½ kg hver), men jeg kan ikke huske så mange af de øvelser, der er gode for nakke, skuldre, overarme.
Findes der et sted på nettet, hvor man kan se nogle illustrationer af gode øvelser med håndvægte for overkroppen?
Er der nogen der kan give mig andre gode råd i forhold til at løsne op i nakke og skuldre? (Jeg går regelmæssigt til massage, men det er ikke nok. Jeg tror simpelthen at jeg mangler at træne musklerne)

 
 
Kommentar
Fra : sverola


Dato : 19-02-06 17:09

Min fysioterapeut lod mig gøre nogle øvelser -de bestod bla i at løfte håndvægte (ca 2 kg) ret ud fra kroppen op i 90 grader.En anden ting var at lave armbøjninger i to tove som hang ned fra loftet -den jeg synes var bedst var at lave armbøjninger på to håndbolde el lign... Det hjalp .Du får brugt flere muskler da du samtidig skal holde balancen i forhold til alm flad gulv

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 19-02-06 17:53

Armbøjninger på håndbolde...hvis man nu ikke lige har et par håndbolde...kan man ikke bare lave alm. armbøjninger istedet?
Der er også den øvelse, hvor man holder sine arme bagud og hviler hænderne på et stolesæde mens man går op og ned med bagdelen, kan jeg huske.

Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 19-02-06 18:22

Jeg har også gode erfaringer med svømning, specielt crawl, mod spændinger i nakke og skuldre.

Denne øvelse giver god udstrækning af nakke og skuldre:
Sæt dig på en stol med ret ryg. Tag fat under sædet med højre hånd, og læn dig til venstre samtidig med at du trækker hovedet ned mod venstre skulder.
Du skulle nu kunne mærke et træk i højre skulder. Du kan forstærke øvelsen ved at tage fat over hovedet med venstre hånd, og presse hovedet ned mod venstre skulder.

Hovedrul og hævning og sænkning af skuldrene (ikke samtidig) er også gode øvelser.

Mvh
Helge



Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 19-02-06 18:32

Fandt lige det her på I Forms hjemmeside:

http://www.iform.dk/Crosslink.jsp?d=467&a=2475

Måske kan du bruge det


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 20-02-06 09:21

helge.t - mange gode øvelser dér.
Ved du om træning med håndvægte kan have nogen god effekt som supplement til ovenstående øvelser + svømning?

Kommentar
Fra : helge.t


Dato : 20-02-06 18:38

Hej igen Axelise

Dynamiske øvelser (øvelser hvor musklen er i bevægelse) mener jeg altid vil have en positiv effekt.
En muskel i bevægelse vil "pumpe" mælkesyren, som ofte er skyld i stive, ømme muskler, ud af musklen.

Selv bruger jeg en kraftig elastik med to "øjer", som jeg sætter om et dørhåndtag e.l.
De to "øjer" har jeg så i henholdsvis højre og venstre hånd, og laver så "arm-crawl" med elastikken som belastning. Jeg står foroverbøjet når jeg laver øvelsen.

Jeg har ikke brugt håndvægte så meget, men en lignende øvelse som den nævnte, kan du godt lave med håndvægte.

Kort sagt, ja, jeg mener at træning med håndvægte vil have en gavnlig effekt.

PS. Jeg fandt lige et par øvelser med håndvægte her:

http://www.motion-online.dk/styrketraening/oevelser/komplet_traening_med_haandvaegte_-_oevelser/

Mvh
Helge

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste