/ Forside/ Interesser / Helbred / Førstehjælp / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Førstehjælp
#NavnPoint
Klaudi 644
Teil 570
thyfoon 456
piaskov 420
Benjamin... 310
creamygirl 250
stjernebo.. 200
Tordenkal.. 200
taliskoko 166
10  granner01 150
Indre læsioner
Fra : Jagd
Vist : 4455 gange
75 point
Dato : 23-11-02 13:21

Hvad er faren ved en blødning i hjernekassen og hvad er forskellen på den og en hjerneblødning ?

 
 
Kommentar
Fra : ram2


Dato : 30-11-02 17:53

Hvorfor har du afvist svaret fra Bente64.

Hvis du ikke kan forstå, hvad der står i det link hun har givet dig, kan du godt glemme, at få mere viden om dit spørgsmål, idet yderligere forklaringer alle vil være sværere at forstå for dig.

Ram2

Kommentar
Fra : Jagd


Dato : 01-12-02 10:23

Fordi hun ikke har svaret !

Kommentar
Fra : Jagd


Dato : 01-12-02 10:27

Fordi vi her taler om førstehjælp, det kræver paratviden for der er ikke tid til at konsultere " nettet "

mvh
Jørgen

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 01-12-02 10:32

Er det nemmere at læse det her, end selv at slå linket op, og læse derfra???

Ram2


Hjerneblødning (Apopleksi)

Af Per Rochat, 1. reservelæge i neurokirugi

Hvad er hjerneblødning?

Blodprop i hjernen og hjerneblødning går under den samlede betegnelse apopleksi.


Veisland
© NetDoktor

Herunder "Hjerneblødning: Ram2
Hjerneblødninger henviser traditionelt til blødninger, der opstår i hjernenens pulsårer i hjernevævet eller mellem hjernens to inderste hinder.


Herunder "Blødning i hjernekassen": Ram2
Der kan også opstå blødninger mellem de to yderste hjernehinder, samt uden på den yderste hjernehinde. Disse skyldes næsten altid slag mod kraniet og regnes ikke med under betegnelsen hjerneblødning, men skal dog kort omtales.



Hvorfor får man hjerneblødning?

Den vigtigste årsag til hjerneblødning er for højt blodtryk. Man mener, at trykket slider karvæggen op, hvorefter der opstår en blødning. En anden årsag er forringelse i blodets evne til at størkne. Det kan være medfødt. Men denne forringelse kan også skyldes for stor alkoholindtagelse eller behandling med blodfortyndende midler. En blødning, der opstår i selve hjernevævet, kan også skyldes en medfødt blodkarsforandring. Dette er en meget sjælden sygdom og ses oftest hos børn eller unge. I nogle tilfælde finder man ikke årsagen til blødningen.

Blødninger mellem de to inderste hjernehinder kan skyldes slag mod hovdet. Men ved spontant opståede blødninger er årsagen næsten altid en medfødt udposning på et blodkar, der springer, så hjernevæsken blandes med blod.

Blødninger mellem de to yderste hjernehinder, skyldes som nævnt næsten altid slag mod kraniet. Men i sjældne tilfælde kan man ikke finde årsagen til blødningen. Blødninger uden på den yderste hjernehinde skyldes altid slag mod kraniet og ses næsten altid i forbindelse med kraniebrud.



Hvordan føles hjerneblødning?

Blødning i selve hjernevævet



Pludselig lammelser uden forudgående symptomer. Typisk får personen halvsidig lammelse og eventuelt talebesvær, som kan forværres over timer.


Der er ofte ledsagende hovedpine samt varierende grad af påvirkning af bevidstheden. Den ramte person kan for eksempel blive tiltagende træt og falde i søvn hele tiden og være svær at vække. Der kan være kvalme og opkastninger.


Ved meget store hjerneblødninger kan personen blive bevidstløs og dø i tilslutning til blødningen.


Blødning imellem de to inderste hjernehinder

Dette ses hos yngre eller midaldrende personer. Det viser sig gerne som pludselig indsættende hovedpine med kvalme og opkastninger. Personen bliver ofte stiv i nakken, således at hagen ikke kan føres ned til brystet. Der er som regel også bevidsthedssvækkelse og lysfølsomhed.

Kortvarig bevidstløshed er ikke usædvanlig. Hvis blødningen er kraftig, kan man dø af det.

Blødning mellem de to yderste hjernehinder

Det opstår oftest i tilslutning til et slag mod hovedet. Ved en akut blødning udvikler man ofte halvsidig lammelse og eventuelt talebesvær. Der kan komme tiltagende bevidsthedssvækkelse, som hurtigt kan føre til bevidstløshed. Mange patienter dør af en sådan blødning, hvis ikke den behandles i tide. I mange tilfælde udvikler blødningen mellem de to yderste hjernehinder sig over uger. Hvis blødningen opstår over uger, giver den symptomer som:


hovedpine


træthed


hukommelsessvækkelse gangusikkerhed


halvsidig lammelse samt eventuelt talebesvær.


problemer med at styre vandladningen.


Denne type blødning kan forveksles med demens.

En blødning uden på den yderste hjernehinde ses som nævnt ved slag mod hovedet.

Denne blødning ses som nævnt ved slag modhovedet. Symptomerne udvikler sig oftest over timer med hovedpine, træthed, halvsidig lammelse, og tiltagende sløvhed. Uden behandling dør personen i de fleste tilfælde af en sådan blødning.

Der kan ses epileptiske anfald (krampetilfælde) i forbindelse med alle former for hjerneblødninger.



Hvad kan man selv gøre?

Ved mistanke om hjerneblødning skal man straks søge læge. En hjerneblødning kræver altid omgående indlæggelse og behandling på hospital. Som forebyggelse bør man jævnligt få sit blodtryk kontrolleret hos sin læge.



Hvordan stiller lægen diagnosen?

I de fleste tilfælde stiller lægen diagnosen ved en grundig undersøgelse. Denne undersøgelse kombineres med en røntgenbaseret CT-skanning af hjernen.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt med en røntgen-undersøgelse med kontrast af hjernens blodkar eller en MR-scanning (Magnet Resonans Scanning)

.



Hvordan behandles hjerneblødning?

Behandlingen er en specialistopgave under hospitalsindlæggelse, som bør ske hurtigst muligt. Nogle hjerneblødninger kræver øjeblikkelig kirurgisk behandling for at overlevelse er mulig. I efterforløbet er behandlingen først rettet mod en tilgrundliggende sygdom, det kan eksempelvis være forhøjet blodtryk. De fleste patienter kræver genoptræning. Det er ikke usædvanligt, at personer med apopleksi kan genvinde mange af deres tabte færdigheder.





Sidst opdateret 16.03.2002




Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.




SUNDHEDSCENTRE: Astma | Barnløshed | Forkølelse | Mave og tarm | Overvægt | Hjerte | Kræft | Seksualitet | Urinveje og blære
LEKSIKON: Sygdomme | Medicin | Symptomer | Sundhed | Naturlægemidler | Vitaminer
INTERAKTIVT: Nyheder | Debat | Test dig selv | Spørg lægen
FORUM: Babyklub | Depression | Rygning
EMNEOMRÅDER: Samliv | Mad og krop | Baby og børn | Graviditet og fødsel | Rejsemedicin | Sport og træning
SERVICE: Lægevagten | Tema-overblik | Patientforeninger | Ventelister | Søg i Medline | Hvem er vi? | Skift læge online | Vejviser | ND i andre lande | Kontakt NetDoktor



Søg i NetDoktor


© Copyright 1998-2001 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark






Kommentar
Fra : ram2


Dato : 01-12-02 10:34

Du spørger i dit hovedsp. hvad det er - ikke hvad du skal gøre - bente64 svarer på dit sp.

Ram2

Kommentar
Fra : ram2


Dato : 01-12-02 10:37

Jeg huskede forkert - Du spørger hvad faren er, og hvad forskellen er - Det link bente64 henviser dig til svarer fyldestgørende for lægmand på dit spørgsmål.

Ram2

Kommentar
Fra : Jagd


Dato : 01-12-02 10:41

Ja - men hvilke håndgreb bruger du som førstehjælper ?

Accepteret svar
Fra : ram2

Modtaget 75 point
Dato : 01-12-02 10:52

Nu stiller du et nyt spørgsmål.

Du kan ikke gøre noget for at afværge skaden, men du kan forsøge at afbøde følgeskader.

Sørg for frie luftveje, i tilfælde af bevidstløshed og opkastning. Min erfaring siger mig dog, at opkastning oftest kommer umiddelbart før evt. bevidstløshed.

Læg patienten ned, hvis dette ikke er sket. Dermed afværger du skader ved fald, og mindsker blodtrykket lidt.

Ram2

Rekvirér ambulance og angiv din formodning om skadens karakter

Godkendelse af svar
Fra : Jagd


Dato : 21-12-02 11:46

Tak for svaret ram2.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407858
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste