/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hundepension
Fra : lunadc
Vist : 6630 gange
500 point
Dato : 15-02-06 16:20

Hvilke ønsker har du til din hundepension?
Vi bor på landet og tænker på at starte hundepension, men hvad kikker i efter når i skal vælge?
Skal vi bygge nyt eller er det lige så godt at ombygge eksisterende bygninger?
Skal der være egen løbegård?
Skal der være varme i gulv?
Hvad må prisen være og skal alt være inkl. eller er det ok at tilkøbe fx gåture?
OSV.


 
 
Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 15-02-06 16:50


I skal absolut vide meget om hunde og adfærd - evt. have en træneruddanelse eller lign.

Desuden skal I være rigtig søde både mod hunde og mennesker.

Der skal efter min mening være gåture inkluderet, vil man have flere, kan man købe sig til det. Det bedste vil være, hvis I har en mark, der kan indhegnes, så hundene kan løbe frit - en - to eller tre sammen ad gangen - som de nu kan enes til.

Egen løbegård og varme i gulv er vigtigt. Gode sovepladser (bløde). Evt. uddeling af godbider et par gange om dagen, f.eks. på gåturene og om aftenen, når lyset bliver slukket.

Pæne omgivelser/bygninger hjælper alt sammen på den gode stemning.

Der må ikke være træk i bygningerne.

Man skal også have mulighed for at komme og se stedet.

Ordentlige åbningstider for aflevering/afhentning. Nogle steder er det næsten umuligt at hente sin hund, så man må betale for et døgn mere. Det er ikke populært.

Hvor bor I henne?

Måske ville det også være en ide med salg af hundetilbehør og foder m.v.

Hundesalon.

De to ovenstående forslag gør, at folk vil få et tættere tilhørsforhold til pensionne og dermed vende tilbage.

Held og lykke med projektet.



Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 15-02-06 16:50

Hunde er jo lige så forskellige som mennesker, at få et skema der skal udfyldes så pensionen ved at denne hund - eksempelvis - har dårlige hofter- eller har det svært med andre hunde osv.
Du skal vide at min hund er den bedste nemmeste etc. er det der gør livet svært for pensionen, hvis hund er ikke den "nemmeste-bedste"
Kan pensionen lade hunde, hvis adfærdsmønster deres ejere ikke har oplyst på en objektiv vis, undgå at hund_X kommer til at "nappe" en af de andre hunde( den gør det jo aldrig når "far/mor" er i nærheden) så det vigtigste må være, at de hunde du skal passe/ tjene på i pensionen hvilke særheder har hver enkelt hund, vær opmærksom at min hund ikke har skavanker, dem har den fået hos dig.
Det er ofte mennesker der ikke har "gidet" at opdrage deres hund/hunde du senere kan få reklamationer på.
Det bedste er kærligheden til dyret, det tæller - det er ikke altid at varme i gulvet giver noget, de "rigtige" hundeejerer har hundens tæppe/hundekurv med, de giver den rette information med henhold til hvordan de ønsker hundens tilværelse i den periode du skal passe hunden. Husk ikke alle der har pension ved hvordan dyrene skal behandles - så anbefalinger er ikke til skade.
der er "millioner" af forbehold at tage - men et skal være sikkert - det er for dyrets velbefindende at pensionen er oprettet. Så er prisen sekundær.
En betragtning.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 15-02-06 17:09

Jeg har prøvet to forskellige hundepensioner. Den første var det perfekte sted, jeg følte mig meget tryg ved at afleveret hunden der, jeg følte at ejerne virkelig kunne lide dyret, sådan noget nåå lille skat skal vi finde en kæreste du kan hygge dig med, imens mor er væk osv. Der var en indhegnet mark hvor han blev luftet et par gange om dagen, og rigtig fik lov at løbe rundt og lege. Gården han var i var pæn stor, ren og mod ekstra betaling kunne der blive tændt for varmen. Der blev forlangt et telefonnummer, så vi kunne blive ringet op hvis der opstod noget, sygdom e.lign, der skulle også forevises en vaccinationsattest. Inden opholdet fik vi et klokkeslet, så vi kunne komme og se stedet.

Det andet sted var stik modsat, vi måtte ikke se hvor hunden skulle være, de gad ikke få et telefonnummer, vacc.attesten var lige meget, og det eneste de spurgte om, - hvornår bliver han hentet - det gjorde han dagen efter!!! Jeg var overhovedet ikke tryg ved at lade ham være der, og så var ferien alligevel ødelagt, så hellere komme hjem til kræet, og vide han havde det godt.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 15-02-06 17:12

Der er mange ting I skal tage højde for.
Tilladelse.
Der skal bl.a. være afløb så der kan spules ud.
Om det er nye eller ombyggede bygninger afhænger jo af omkostningerne. En gammel stald kan blive en fin hundepension hvis der er skillerum og hævede gulve så der ikke er for koldt.

Jeg har selv oplevet, at min hund blev presset til at skulle i løbegård med andre hunde, men han er en enspænder så det kostede en blodig hånd til den der trak i ham. Der var forøvrigt reklameret med separate løbegårde så min medfølelse for den skadelidte var erstattet af vrede og min hund kommer aldrig mere i pension, om ikke andet så fordi jeg ikke selv vill ekuinne udholde 10 gøende og hylende hunde.
Altså støjdæmpning er også en væsentlig faktor.

Det er et kæmpeprojekt og fritid er en by i Rusland.


Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 15-02-06 17:16

Nu må det tages som en selvfølge, at de mennesker, der starter en pension, har sat sig ind i lovgivningen om området.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-02-06 17:19

Min "drømmepension": Skal ligge i omegnen af København. Må ikke have for mange hunde af gangen. Individuel betjening hvor der bliver taget hensyn til hver enkelt hunds behov. Der skal meget gerne være mulighed for at købe "ekstra ydelser": F.eks. svømning, gåture, træning o.s.v.
(Svømning er et meget højt ønske.)

Priser på 100-150 pr. dag er ok, afhængig af hvor meget der er inkluderet i opholdet. 60-70 kr ekstra for svømmetur.
Hvis pensionen er god, vil jeg gerne betale 200 kr pr dag for ophold og ekstraydelser..

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 15-02-06 19:25

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/material.nsf/docs/124baab8874b6115c1257018004fb68e!opendocument&exp=d090c7b189077b98c1256fff00626487
tag et kig her hvis der er noget du er i tvivl om

eller tag og få fat i pjecen fra DKK
hvor de har udstukket nogle retningslinier omkring hunde og pension.

I store hovedtræk så skal de rum hunden opholder sig i være opvarmet og der skal være klinker på vægge og gulv med et afløb og så skal sovelejet været hævet fra gulvet, for at undgå træk, der skal være fri adgang til vand og der skal være en udgang til en løbegård, som mindst må være 1,3 m2 og der skal være et dagligt tilsyn af hundene og gerne at de kan komme ud på friarealer, det var det i store træk.

Du skal ydermere bo med en afstand på 300 meter fra andre naboer helen vejen rundt målt i luft linie for at må holde hunde pension ellers skal der foreligge en special tilladelse hvis afstanden er mindre.
Så tag lige, at få alle de formaliteter i orden, før du begynder så meget som at tænke på, at løfte låget på din tegnebog, får der er en stor investering inden du kan opfylde alle betingelserne, og det er uanset om det er i ældre bygninger eller nye.
Så god jagt på yderligere oplysninger om hvordan det skal foregår, du skal også søge en politi tilladelse for at må holde pension. Håber det kan hjælpe dig lidt på vej, som en guide på hvad du skal se efter og være opmærksom på.
God fornøjelse og held og lykke med din ide. God aften til dig og alle jer andre.
MVH Bevi54

Kommentar
Fra : skytten77


Dato : 15-02-06 23:41

Det er et super emne du har taget op her-jeg har nemlig selv overvejet det samme. Der er som de andre beskriver-mange retningslinier for hvordan man må drive en hundepension, så det er vigtigt at du sætter dig ind i alt, inden du tager den endelige beslutning...
Herudover skal du sørge for en hvis afstand til dine nærmeste naboer (kan ikke huske hvor langt- )

Jeg synes, man skal have en have/mark med f.eks forskellige udfordringer til hunden- lidt ligesom en agilitybane... og der skal være mulighed for mange lufteture for den enkelte hund...
hvert burmed evt.en lille løbegård..

God fornøjelse-håber du finder ud af,hvad du har det bedst med-også i forhold til hundene

Kommentar
Fra : vesterbo


Dato : 16-02-06 01:18

Som bevi54 nævner, er DKK et godt sted at hente information. Der findes bl.a. en check-liste i forbindelse med DKKs opdrætteruddannelse om de fysiske krav til en kennel - det må kunne bruges -ligesom de personer, der er kennelkontakt i området, sikkert vil kunne give et par vink og gode råd.

Tænk også meget over, hvor mange hunde du kan overkomme at passe, når der er flest (jul og sommerferie) - og på hvor mange kunder du skal have, før det kan løbe rundt.

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 16-02-06 08:09

Tak til alle for kommentarer, reglerne kender jeg Det jeg mangler er egentlig bare hvad i som brugere af pensionen har af forventninger
Vi skal ikke leve af pension, men det skal naturligvis kunne løbe rundt, egentlig er det bare ment som noget at gå og hygge sig med.


Kommentar
Fra : brokke44


Dato : 16-02-06 10:06

Vi bruger en hundepension, der hedder "Ny Holmegård" i Allerslev syd for Præstø.
Vi fik - første gang - tilbudt prøveophold/besøg på pensionen.
Vores hund var på pensionen en hel dag uden beregning. Han havde egen løbegård og fine rene forhold at bo under.
Christian og Lone, der ejer pensionen, er bortset fra at være behagelige mennesker også vidende hundemennesker.
Efter prøveopholdet/samtalen forsøgte vi med en weekend og da den forløb godt, har vi brugt denne pension flere gange (op til 3 uger).

Til opstart af pension er det vigtigt - synes jeg - at give sig god tid til potientielle klienter, så disse føler sig trygge.
På den måde opbygger man tillid, som er essentiel for denne form for virksomhed.

Held og lykke.



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-02-06 14:06

Netop når det ikke er noget, I skal leve af, så kunne det være godt med bi-indtægter, som samtidig kunne højne standarden for pensionen. -Og her synger jeg selvfølgelig igen for en svømmehal for hunde.
Det er virkelig en god ide med svømmetræning efter operationer, fødsler eller andre helbredsproblemer. Eller hvis vuffer er blevet lidt "rund". Og driften af en svømmehal kan vist fint passes sammen med driften af en pension. Og der er ikke ret mange hundesvømmehaller herhjemme, -i forhold til antallet af hunde. Underligt nok er der slet ikke nogen i nærheden af København...

Samtidig betyder det, at hvis man har brugt svømmehallen jævnligt, så kender hunden pensionspersonalet og det vil derfor være mindre traumatisk når en pasning bliver aktuel.
I det hele taget ville jeg nok foretrække en pension hvor jeg i forvejen kender personalet via andre hundeaktiviteter.

Forøvrigt: hvis I ikke skal leve af pensionen, hvad skal I SÅ leve af???

Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 16-02-06 14:49

Forøvrigt: hvis I ikke skal leve af pensionen, hvad skal I SÅ leve af???


Vi er såmen bare ved at have alderen til at kunne leve af vores opsparing
Vi bor ikke i nærheden af København, faktisk bor vi i sønderjylland, så det er nok lidt langt for dig
Svømmehal blir det nu nok ikke til, det er jo ikke billigt at lave, vi vil gerne have lidt tilbage på kistebunden så vi kan have det lidt godt


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-02-06 17:01

øv..

Accepteret svar
Fra : liseaa

Modtaget 500 point
Dato : 16-02-06 18:12

Hej
Jeg tror at hvis i ligesom brænder for jeres sag, kan det hurtigt mærkes hos jeres kommende kunder. Synes i selv at det er vigtigt med varme i gulvet, eller er det godt med en lang travetur, så må i lave jeres image udfra det koncpt, som i tror på. Jeg vil selv kunne mærke om min hund vil trives hos jer, så m it forslag er at i bruger energien, på det som i selv ville falde for, hvis det var jeres egen hund, der skulle passes.
Mvh. la

Godkendelse af svar
Fra : lunadc


Dato : 17-02-06 09:20

Tak for svaret liseaa.
Det er jo egntlig ganske rigtigt, vi laver simpelthen vores pension så vi ville have vores hund passet her.
Tusinde tak for alle de andre råd også, der var mange brugbare imellem.


Kommentar
Fra : mikk0077


Dato : 25-06-07 17:07

Hej Lunadc,

Jeg mangler en der kan passe min hund. Hvor holder i til?

Mikkel

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407838
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste