/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Guakamole
Fra : bublebee
Vist : 3124 gange
50 point
Dato : 23-01-06 19:30

Hvordan laver man dette ???

 
 
Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 23-01-06 19:36

Mos avokado, bland hvidløg, citron og lidt creme fraiche i. Eventuelt lidt chili. Pynt med cherrytomater og evt. jalapenos.
Mvh. Lillian

Kommentar
Fra : willerbyg


Dato : 23-01-06 19:39

Guacamole
Ingredienser:

2 store modne avocadoer
4 spsk A38
2 fed hvidløg
1 tsk citronsaft
½ tsk salt

Fremgangsmåde:
Skallen pilles af avocadoerne og kødet pilles ud og kommes i en blender.
Hvidløg pilles og tilsættes.
A38, salt og citronsaft hældes i og massen blendes til en cremet dressing.
Har du ikke en blender så kan avocadoerne moses med en gaffel og hvidløget hakkes fint eller presses med en hvidløgspresser.
Er god at servere til fyldte pandekager.


Kommentar
Fra : mcloud


Dato : 23-01-06 19:40


2 store avocadoer
Saften af 1/2 Citron
Salt og peber
3 modne tomater
1/2 tørret rød chilipeber
2 fed hvidløg

Skræl avocadoen, fjern stenen og hak frugtkødet.
Bland avocado, knust hvidløg, citronsaft, salt og peber i en skål.
Rør rundt, så det bliver godt blandet.

Udkern og hak tomaterne groft. Hak chilifrugten meget fint. Rør det hele i avocadomassen.

Hæld det i en serveringsskål og dæk den med plastfolie. Opbevar den i køleskabet til serveringen.
Pynt evt. med lidt friskhakket chili. Byd tortillachipsene til at dyppe i saucen.

mvh mcloud

Accepteret svar
Fra : Axelise

Modtaget 60 point
Dato : 23-01-06 19:41

I mange større supermarkeder kan du få en krydderipose fra Santa Maria der hedder Guacamole-mix. Der er en rigtig god krydderiblanding i, som du kan røre op med moset avocado, lidt creme fraische, samt lidt citronsaft. Hvis du hellere selv vil lave det, bør du gøre som wibbi har beskrevet ovenfor, blot også tilsat salt og godt med peber.


Kommentar
Fra : willerbyg


Dato : 23-01-06 19:41

ha ha jeg kom først

Kommentar
Fra : willerbyg


Dato : 23-01-06 19:48

her er en til :)

Ingredienser
3 modne avocadoer
1 skalotteløg, finthakket
3 hvidløgsfed
saften fra ½ citron
1½ spsk. olivenolie
2 spsk. cremefraiche
salt og peber


Fremgangsmåde
Pil og rist hvidløgsfeddene i lidt olie, til de er blevet gyldne. Skær avocadoerne lidt ud og mos dem med en gaffel. Hak de ristede hvidløgsfed fint. Rør hvidløg, løg, citronsaft, olie og cremefraiche sammen med avocado og smag til med salt og peber.


Kommentar
Fra : willerbyg


Dato : 23-01-06 19:53

her er en til:


Mexicansk Guacamole

Ingredienser:

Du skal bruge følgende til opskrift på Mexicansk Guacamole.

2 Stk Godt modne avocadoer
2 Stk tomater
1/2 Stk Grøn Chili
1 Spiseskeer Finthakket løg ELLER:
1/2 Bundter purløg
2 Spiseskeer Limesaft
1 Spiseskeer Frisk, hakket oregano

Fremgangsmåde for Mexicansk Guacamole:

Kødet tages ud af avocadoerne og moses med en gaffel. Tomaterne skoldes, flås og skæres i små stykker. Kernerne fjernes. Kernerne fjernes fra chilien, og den hakkes. Chili og tomatkød stødes til en pur, i en morter. Tomatpureen røres i avocadomosen sammen med løg eller fintklippet purløg og citron- eller limesaft. Der smages til med salt og peber. Guacamolen drysses med frisk oregano, og der kan også pyntes med et par tomatskiver. Citronsaft kan erstatte limesaft.




Kommentar
Fra : willerbyg


Dato : 23-01-06 19:55

her er en mere :)

Heftig guacamole:

Ingredienser (3 personer):
6 modne avocadoer
12 fed hvidløg, helst fra friske hvidløg
2 spsk citronsaft
1 tsk salt
1 løg
1 chili
Koldt vand


--------------------------------------------------------------------------------

Avocadoer skrælles, stenen fjernes og kødet skæres i tern. Avocado, salt og citronsaft blendes til en grødagtig masse. Hvidløg og chili finthakkes i en foodprocessor – tilsæt derefter løget til hvidløg og chili og hak blandingen yderligere. Hvidløg, løg og chili blandes godt med avocadomosen. Tilsæt evt. lidt vand, hvis konsistensen er for fast – dette sker ofte, hvis avocadoerne ikke er så modne.

Stilles koldt et par timer og er derefter serveringsklar.



Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 24-01-06 12:12

Er det lige meget om man bruger creme fraice eller A38 ?

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 24-01-06 17:58

Nej, de har vidt forskellig smag. Men hvad man foretrækker er nok en smagssag.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 24-01-06 18:01

Den oprindelige mexicanske guacamole er slet ikke moset eller blendet, som vi laver den. Mexicanerne ville le højt, hvis de så den "grød", som vi kalder "guacamole"
Hvis den skal laves korrekt skal avocadoerne hakkes meget fint til små bitte tern, ligeledes skal hvidløg, chili og tomater. Smages til med citron (som iøvrigt gør at avocadoerne ikke "ilter" og bliver brune og salt og peber.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 24-01-06 21:21

hva er bedst, med a38 eller creme fraice. ik nogen der har en konkret alm opskrift med disse ting i. uden alt det vilde gg.....

Kommentar
Fra : wibbi


Dato : 24-01-06 22:47

Den bliver mest cremet med creme fraiche og mere "tynd" og syrlig med A38. Min opskrift - som var den første - er ret simpel og smager godt. Der mangler bare lidt salt...
Mvh. Lillian

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 25-01-06 08:43

Ja, - hold du dig bare til wibbi's opskrift. Creme fraische smager bedst, synes jeg også. Og så kan du tilsætte salt og evt. peber efter behov.

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 25-01-06 10:52

helt præcis hvor meget skal man så bruge af advokado og creme fraice og hvidløg til wbbi´s opskrift........

hehe hjælp

Kommentar
Fra : jqb


Dato : 25-01-06 13:24

Det er jo et spørgsmål om smag. Jeg foretrækker at lave det uden creme fraiche, men forsøg evt med:

2 store modne avokadoer
1 fed hvidløg
2 grofthakkede modne tomater uden kerner
1-2 spiseskeer lime- eller citronsaft
1 spiseske creme fraiche
Salt

Så kan du efterfølgende smage til med salt, lime-/citronsaft og creme fraiche.

Desuden kan du krydre med spidskommen (der smager væsentlig bedre end det lugter og bruge/pynte med: chili, skalotteløg, olivenolie, sorte oliven og/eller korianderblade









Kommentar
Fra : Elmark81


Dato : 08-02-06 06:57

2 avocadoer moses med en gaffel (altså, kun kødet)
1-2 spsk. citron
Salt og peber
4-5 finthakkede cherrytomater
1 fed hvidløg, meget finthakket eller i en hvidløgspresser.
1/2 mild chili meget finthakket.


Kommentar
Fra : Pernille100


Dato : 26-04-06 10:04

Vigtigt at komme tomater i, så smager der meget bedre. Hold dig fra det færdige krydderi - synes ikke det smager godt

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 26-04-06 10:55

Hvordan laver du det så pernille100 ?

Kommentar
Fra : jqb


Dato : 26-04-06 11:02

Øhm, Bublebee. Du har fået mindst ni svar på spørgsmålet - har du virkelig brug for ét til?

Kommentar
Fra : bublebee


Dato : 26-04-06 11:41

hihi er jo altid godt at prøve lidt forskelligt

Kommentar
Fra : chrispigen


Dato : 24-05-06 20:27

Altså... syns godt nok der er mange forslag... Når vi på vores arbejde laver den er det med:

advocado
creme fraiche 38% (kan også bruge 18%)
presset hvidløg
lidt citron saft
lidt salt...

det er sådan lidt på slum.. men den opskrift syns jeg er rigtig go...
Lad den trække lidt, smag så på den igen, og tilsæt så det du syns der mangler... ;)

yderst delikat "dressing" :)



Godkendelse af svar
Fra : bublebee


Dato : 24-05-06 23:16

Tak for svaret Axelise.

Det har vi nu prøvet og det er rigtig godt og nemt at lave :)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177415
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste