/ Forside/ Interesser / Hus og have / Til- og ombygning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Til- og ombygning
#NavnPoint
3773 3732
trimare46 3201
Nordsted1 2403
jmsgruppen 1620
transor 1575
bennymand.. 1571
bredker 1540
stilkene 1535
refi 1210
10  McBobo 1070
Montage af vinduer (250 pt)
Fra : jensostenfeld
Vist : 11362 gange
100 point
Dato : 10-01-06 21:50

Hej!

Vi er igang med at bygge om, og vi skal montere nye vinduer.

Med hvilke skruer monteres vinduerne? Vinduerne er med fast karm (vinduerne kan ikke åbnes) og er af træ. Hullerne som vinduerne skal sidde i er ligeledes træ (limtræ).

Jeg har forudsat en fuge på 11 mm hele vejen rundt. Jeg forventer endvidere, at man monterer vinduerne ved opklodsning/kiler og efterfølgende forboring og montage af skruer i karmene. Men bruger man alm. spun skruer eller er der specielle skruer man bruger for montagen, når vinduerne monteres i træ? Hvad bør længden skruerne være? Vinduerne måler 1450 mm i bredden og er (kun) 420 mm høje - hvad skal antallet af skruer/afstand være?

Er der nogen der lidt detaljeret kan beskrive hvordan denne opklodsning/opkiling foretages?

Venligst,

Jens Ostenfeld





 
 
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 10-01-06 21:52

Du bruger karmskruer, to i hver side.
90mm kan bruges.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-01-06 21:58

Karmdybeler, de låser både karm og i det omgivende murværk så kiler kun er nødvendige for at rette det ind på plads og så skal du have et fugestop inden du skummer med PU skum. Til sidst fuges med vinduesfuge.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 10-01-06 21:59

Sorry overså, at de monteres i træ.

Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 10-01-06 22:00

Karmskruer i træ?

Opklodsningen er nemmest som følger: Klods en bund op, som er HELT vandret. Sæt vinudet på opklodsningen, og skub det ind/ud i hullet, til det sidder i samme afstand hele vejen rundt (5 cm er fint). Så kiles der for oven og for neden i sidderne. Check igen og igen med vaterpasset. Når det hele sider som det skal, så bores der. For hvert hul og skrue kontrolleres igen at vinduet sidder i lod.

/Maria

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 10-01-06 22:02

5 cm ? hvorfor ikke en halv meter.


Kommentar
Fra : Keldd


Dato : 10-01-06 22:21

Rolig Teil.
Keldd.

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 10-01-06 22:38

du skal bruge karmskruer
max 60 cm imellem hvor øverste og nederste sider 20 cm fra hjørnet
der må ikke være skruer i top og bund

der plejer også at følge en anvisning med når du får vinduerne

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 10-01-06 23:01

stop stop

normalt når man montere vinduer sidder karmskruen i glidefalsen, således at den ikke ses når vinduet er åben, men ved fastkarmvinduer er denne fals der ikke, og derfor vil skruerne blive synlige, dette er synd synes jeg.

og da dine vinduer ikke er større vil en grundig fugning med pu-skum kunne holde dem alene..

men du kan også vælge at undersænke dine huller til skruen og derefter proppe dem ud efter du har skruet i.

et vindue i den størrelse, kan du selvfølgelig skrue i, hvis ikke du har mod på pu-skummet , og jeg anbefaler at sætte en enkelt skrue i hver side og 3 foroven og 3 forneden(hvis dette er muligt). du kan udemærket bruge alm. spånskruer da jeg går udfra at de monteres indvendigt.

kilerne bruger du egentligt kun at vatter vinduet ud med..

god arbejdslyst
Melander(outline vinduer as)




Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 10-01-06 23:31

5 cm og ikke en halv meter, fordi 5 cm ser pænt ud. Vores de gamle var sat 10 cm ind, og det så rodet ud - gav nogle underlige "huller" indtil vinduerne.
Kiler og opklodsning er jo kun indtil der er skruet. Jeg ville ALDRIG anvende pu-skum - det ligner noget, der er løgn, hvis man ikke er har taget på det (=gør det hver dag).

/Maria

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-01-06 03:22

Opklodsning er for at holde vinduet på plads indtil det er fastgjort med skruer,det kan være små træstykker i passende tykkelse (eller kiler i sider og top), 2 stk i hver side ved den størrelse vinduer du har+1 i midten både foroven og neden, du kan godt bruge spunsskruer 100mm lange og undersænket, der kan købes små træpropper til at sætte i hullerne, det ser bedre ud end at forsøge at skjule hullerne med spartelmasse, når vinduet er skruet fast kan opklodsning i sider og top fjernes, klodserne i bund skal blive og være fugtstabil, for eksempel plastik klodser, når du har fastgjort vinduet og eventuel fjernet side og top klodser, skal hulrummet stoppes fuld af glasuld eller rockwool, du kan også bruge skum, men vær opmærksom på garantien, det er ikke sikkert den dækker hvis der er brugt skum. En dybte fra murkant til karm på 5cm, som mariafrederiksen skriver, er helt fin.

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 11-01-06 06:01

melander>>
læs lige spm først, der er ikke glidefals, det er fast karm
kamskruer skal ikke forsænkes, det klare de selv , bruges der spånskruer sider de ikke så godt og så må du ikke fjerne klodserne, det må du med karmskruer
og puskum alene er IKKE lovligt, der Skal karmskruer i

og med den titel du underskriver dig med burde du vide det, det er flere år siden det relemant blev ændredt

Kommentar
Fra : jensostenfeld


Dato : 11-01-06 19:33

Hej Alle,

Tusind tak for alle indput. Inden jeg accepterer det bedste svar, kunne jeg da godt lige tænke mig at høre hvorfor man ikke må sætte skruer i bund og top-karmen. I dette tilfælde er indersiden af sidekarmen jo kun godt 30 cm høj.

Venligst,

Jens

Accepteret svar
Fra : bredker

Modtaget 100 point
Dato : 11-01-06 20:12

hvis du låser vinduet fast i top og bund risikere du at der er noget der bliver rykket skævt eller istykker pga. den måde de forskellige materialer arbejder på , det er mere fleksibelt og stabilt nok ved kun at skrue i siderne
skummet er faktisk nok til at holde (hvis der fuges korekt, ellers nedbrydes skummet ) men det er ikke lovligt mere da skum opløses af varme og vinduerne vil falde ud ved en brand, med langt større skader og fare til følge , samt hvis fugen ikke er lavet korekt , vil det nedbrydes så vinduet kommer til at side løst med tiden

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 11-01-06 20:14

dertil skal også siges at hvis du ikke overholder kravene til skruer samt fugning , så bortfalder garantien på vinduerne

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 11-01-06 20:53

bredker
køb dig en ordbog, inden du næste gang overfalder mig, og læs venligst mit indlæg ordenligt igennem.

jeg konstatere at der ved alm. vinduer er glidefals og siger i samme sætning at det er der ikke ved fastkarme..

hvad angår garantien på vinduerne skulle dette meget gerne være gjort klart af producenten, da man ikke kan forvente at hr. og fru jensen ved hvad lovkravene er i dette tilfælde.


til jensostenfeld

hvis du vil have den fuldstændige korrekte isætning, så kontakt producenten, så sender de gerne en vejledning til dig.

hilsen
Melander

Godkendelse af svar
Fra : jensostenfeld


Dato : 11-01-06 21:06

Tak for din aktive "indsats" på besvarelse af spørgsmålet.

Venlig hilsen,

Jens

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 11-01-06 21:37

tjaaa what ever


Montering af vinduer
Vi anbefaler kraftig at der minimum deltager to personer ved montering af såvel vinduer som døre.

Afmonter de gamle vinduer, og rens murhullet, så der ikke sidder rester af fugemateriale m.m.

Indsæt karmen i murhullet ca. 3-6 cm fra forkanten af muren (ved udskiftning anbefales det at sætte vinduerne i samme afstand fra kant som tidligere var benyttet) Fastgør karmen med kiler, så afstanden mellem karm og mur bliver ens hele vejen rundt. Bundkarmen skal være i vater. Sæt herefter sidekarmene i lod, dette både på den ene og den anden led. Kontroller herefter at vinduet kan åbnes let og ubesværet, og at vinduet lukkes jævnt.

Karmen skrues først fast i den side hvor denne er hængslet (modsat side af håndtag), kontroller herefter igen, at endnu ikke fastgjort karmside er i lod, og at vinduet kan åbnes/lukkes let og ubesværet og den lukkes jævnt, først herefter fastskrues karmen i modsat side af hængsler. Bemærk imellem karm og mur skal der hvor skruerne placeres mellemligges et formstabilt materiale (krudsfiner el. lign), dette gøres for at undgå karmene buer ved fastspænding. Skruer placeres som hovedregel i falsen, d.v.s. der hvor disse ikke er synlige når vinduet er lukket. Er vinduet mindre end 100 cm højt anvendes der 2 skruer i hver side. Er vinduet højere end 100 cm anvender der minimum 3 skruer i hver side alt efter hvor højt vinduet er. Skruerne placeres så vidt muligt i midten af en mursten og så tæt på hængslerne som muligt. Ved fastgørelse i mur anbefaler vi at der anvendes 120mm karmskruer (spørg hos tømmerhandleren), ved fastgørelse i træ anbefaler vi at der anvendes minimum 6 x 120mm træskruer.

Bagstop til fuge presses ind i fugen, så den ligger ca. 1 cm. fra forkanten af vindueskarmen (spørg hos nærmeste tømmerhandel m.h.t. bagstop), herefter fyldes hulrummet imellem karm og mur med poluorethanskum (gøres indefra) - sørg for ikke at anvende for meget første gang idet dette materiale ekspanderer, udfyld i stedet hellere to eller flere gange, overskydende skum fjernes blot med kniv eller lignende.

Vinduet fuges udvendigt med en elastisk fugemasse.

Håndtag og afdækningskapsler monteres, og hvis nødvendigt finjusteres rammen (den del som åbnes), hvilket gøres med den medsendte umbraconøgle.

Indvendig monteres evt. bundkarm og der pudses eller monteres tilsætning, såfremt De ikke er bekendt med hvordan dette gøres, anbefaler vi at de lader dette gøre af en håndværker eller søger råd hos en sådan. Sådan monteres døre trin for trin 1) Afmonter den/de gamle døre, og rens murhullet, så der ikke sidder rester af fugemateriale m.m.

kilde:http://www.kgj-vinduer.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=12&Itemid=46



Kommentar
Fra : mariafrederiksen


Dato : 11-01-06 21:45

Du har aldrig sat vinduer i efter den beskrivelse! Det gjorde vi - det første vindue. Det tog en krig, 4 skænderier, nærlæsning af materialet, fejlretning og 4 timer. Næste vindue blev sat i som jeg tidliger har beskrevet. Det tog 3 kvarter incl ølpause og vinduspudsnng.

Kommentar
Fra : Melander


Dato : 11-01-06 21:49

ikke desto mindre, skal den følges for at producenten giver garanti..

men indrømmet, jeg knalder dem også bare i.. men jeg ved jo også hvordan jeg skal gøre det...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste