/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 38881
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Hvor ligger Aldershåb
Fra : Varla
Vist : 2004 gange
350 point
Dato : 02-12-05 15:12

Etatsraad Jens Jørgensen Kofoed (6 Jul. 1766-18 Jun. 1821) døde på "Aldershåb ved Ålborg"; det samme gjorde hans 2. hustru, Karen Hesseldal Jørgensen (11 Aug. 1776-21 Jan. 1821). Hun var enke ved giftermålet med Etatsraaden.

Uanset hvor jeg har søgt, så har jeg ikke kunnet finde mere om Aldershåb. Eksempelvis blot navnet på sognet hvor Aldershåb har ligget.

På forhånd tak fra
Ejvind@Varla

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 02-12-05 15:19

Jeg kan ikke hjælpe med slægtsforsning desværre, men når du søger på Aldershåb, skal du nok skrive det med dobbelt aa, altså Aldershaab, det var bare lige en strøtanke, men det var du vel opmærksom på??

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 02-12-05 15:28
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 02-12-05 15:29

hovsa nordsted - to sjæle GGG

Kommentar
Fra : SonjaAS


Dato : 02-12-05 15:46

Hej

I følge denne side: http://www.arkivet-vinderup.dk/ft/pdf/Ft%20Ryde%201855.pdf

se side 17, lader det til at have ligget i Ryde Sogn. Nærmere kan jeg desværre ikke komme det.

Mvh Sonja

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 02-12-05 16:15

Mon det kan være dette, du søger:
fundet under Billedarkivet – øverste billede til højre
http://home1.stofanet.dk/ejerforeningen/Arkivet/Billedarkivet.html

Forsiden http://home1.stofanet.dk/ejerforeningen/Arkivet/Billedarkivet.html



Kommentar
Fra : musse2


Dato : 02-12-05 16:21

Aldershaab var en gård i det nordjyske.

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 02-12-05 16:22

Hjørring, Øster Han, Brovst, Ft-1845, Aldershaab, huus
Modersvilje

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 02-12-05 16:29

Kirkebog Ryde sogn 1853 - 1876. Fødte Quindekøn. (Kort C508-3, 2/9)
20 Sept 1862. Ane Eriksen. Døbt i Kirken 21 Septbr. Datter af Snedker og Husmand Erik Christensen i ALDERSHAAB og Hust. Hedevig Cathrine Nielsen, 42 Aar. Faddere: Pige Ane Marie Jensen i Kirkeby, Hmd. Poul Søndergaards Hustru i Keldsmark, Gmd. Peder Jensen i Kirkeby. Hmd. Frederik Christensen i Ravnshøj, Ungkarl Jens Christensen i V. Ligaard.
http://www.hheriksen.dk/familier/n1505.htm

Og hvad kan du så bruge det til!!!!
Modersvilje

Kommentar
Fra : Finn_Kyhn


Dato : 02-12-05 16:30

Du skal gå en tur på biblioteket og slå Aldershåb/Aldershaab op i Trap Danmark. Der er et register over alle stednavn og større ejendomme. Her vil der samtidig stå noget om Aldershaabs historie.

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 02-12-05 16:43

http://runeberg.org/dbl/9/0336.html
Nederst på siden Kofod Jens 1766-1821
Vidste du det?
Modersvilje

Kommentar
Fra : musse2


Dato : 02-12-05 18:05

Se på dette link, Aldershaab gård lå i Brovst sogn, her er også lidt andre data du måske kan arbejde videre med.
www.slaegtsgaardsforeningen.dk/database/edit.asp?Gaardnr=04584

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 02-12-05 20:11

Jeg har eftersøgt med såvel dobbelt a, som med bolle å. Det er rigtigt at navnet findes flere steder, men jeg har endnu ikke kunnet finde nogen der kunne sammenkædes med det sted hvor Etatsraad Jens Jørgensen Kofoed og dennes 2. hustru afgør ved døden i 1821.
Jeg har også set den i Runeberg angivne: Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau / side 334 /(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Men nu vil jeg først grundigt gennemgå de mange tips der er kommet her på siden, og så kommer jeg tilbage med enten afgørelsen, eller forhøjer pointtallet.
Forløbigt tak.
Ejvind@Varla

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 02-12-05 20:42

Der ligger også et ved Randers:
"
469, Jens Madsen, 55, , Gift, , huusmand og gartner, 83, huus, Aldershaab, Draabye sogn, Randers amt, , , ,
"
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?f=1&i=24322&t=24271

men det skal vel være ved Aalborg, Svend




Kommentar
Fra : Varla


Dato : 02-12-05 21:02

Jens Koefoed, Læge, fødtes i Clemensker Sogn paa Bornholm 6. Juli 1766, og er måske – måske ikke - en meget fjern slægtning. Dette er noget af det jeg søger afklaring på ved at finde præcise data.

Bornholm er ikke nogen særlig stor ø, utroligt mange hedder Koefoed/Kofoed/Kofod osv. og måske de alle er i slægt, men uden beviser eller en stærk sandsynliggørelse tør jeg ikke regne med det.

Risikoen er jo at de data jeg allerede har fået/fundet er irrelevante for min slægt, og jeg må indrømme at mere og mere tyder på et tilfældigt navnesammenfald.

Nogle kommentarer til de allerede indkomne bidrag.

Skrivemåden aa, contra bolle å – er undersøgt

Aldershåb/Aldershaab i Vinderup, Vinding, Brovst eller Ryde sogn (Maribo eller Ringkøbing) synes også for langt væk til at kunne kaldes Aalborg.

I det hele taget synes navnet Aldershaab anvendt mange steder, men det skal være i Aalborg 1821.

Det gamle værtshus i Aalborg, kan næppe være så gammelt som 1821, og det er derfor næppe huset, men adressen er da godt nok i Aalborg, så det kan måske være adressen, men det kan jo også være at huset/ værtshuset er opnævnt efter en lokal villa, gård eller gods, så det er da et muligt spor at arbejde videre ud fra.

Og så jeg vil snarest følge rådet om en tur på Biblioteket.
Jeg søger fortsat
Ejvind@Varla

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 02-12-05 21:50

Hvad med denne adresse:
http://www.aalborg.stift.dk/alt.html
Med henvisning til mit tidligere svar: http://runeberg.org/dbl/9/0336.html
Hvor der står at han skænkede sine bøger til Aalborg Stiftsbibliotek
MVH
Modersvilje

Kommentar
Fra : nusnus


Dato : 02-12-05 21:56

To Steen Erik Mortensen, Aldershåb lå næsten der hvor Hotel Hvide Hus er i
>Aalborg. Lidt mere ind mod byen, stedet kaldes Kildestrimlen. Unden at have
>undersøgt det, mener jeg at året 1851 var det år vi sidst havde kolera i
>Aalborg.
>
>Med venlig hilsen
>Ketty

Nusnus

Kommentar
Fra : nusnus


Dato : 02-12-05 21:59

Glemte lige linket:

http://archiver.rootsweb.com/th/read/DENMARK/2000-08/0965482092

Det er et lille sttykke nede på siden.

Nusnus


Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 02-12-05 22:01

Hej igen
Den adresse jeg lige sendte dig på Aalborg stift.dk snød mig lidt, men der er ude i siden noget der hedder Stifts-biblioteket.
Modersvilje

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 03-12-05 01:24

Jeg må indrømme at nusnus synes at være på sporet af noget. Beskrivelserne kunne ret så fint passe sammen med en person som læge, Etatsraad m.m. Jens Jørgensen Kofoed.
Det ligner noget der er værd at arbejde videre med.
Foreløbigt tak
Ejvind@Varla


Kommentar
Fra : senta


Dato : 03-12-05 10:02

Du kender vel denne side ?

Aldershåb er vel ikke en form for sygehus ?
døde han af Nervefeber paa Aldershaab ved Aalborg

http://runeberg.org/dbl/9/0336.html
<b>Koefoed, Jens,</b> 1766-1821, Læge,
fødtes i Clemensker Sogn paa Bornholm 6. Juli 1766 og var en Søn af Sognepræst Jørgen K.
og Margrethe Eleonora f. From. Først undervist i Hjemmet
dimitteredes han 1783 fra Frederiksborg Skole, tog 1790 den medicinske
Embedsexamen og erholdt endnu s. A. Doktorgraden, fungerede i
1791 som omrejsende kongl. Læge i Christianssands Stift for at
undersøge Radesygen og Medicinalindretningerne og nedsatte sig
1792 som praktiserende Læge i Præstø. 1794 udnævntes han til
Stiftsfysikus i Viborg, 1802 til at beklæde samme Embedsstilling i
Aalborg. 1808 blev han Justitsraad, 1813 Etatsraad. 18. Juni 1821
døde han af Nervefeber paa Aldershaab ved Aalborg. Han var
skattet som en virksom, deltagende og heldig Læge. En større
Bogsamling skjænkede han til Aalborg Stiftsbibliothek. 1791 ægtede
han Marie Faith, Datter af Justitsraad Hans Georg F. til Bøstrup,
og, efter at dette Ægteskab 1803 var opløst, 1804 Karen Hesseldal
Jørgensen, Datter af Proprietær J.

Erslew, Forf. Lex.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 578.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.

<i>Jul. Petersen.</i>


Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 03-12-05 10:11

Her er bøger om Aalborgs fortid.
Kildestrimlen nævnes i bogen "Vesterbro - et gennembrud".
http://www.aalborgshistorie.dk/tidligere.html

Billede af "Aldershaab" Vesterbro/Kirkegårdsgade, Aalborg.
http://home1.stofanet.dk/ejerforeningen/Arkivet/Billedarkivet.html

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 03-12-05 10:22

Er der noget på denne side du kan bruge i din søgning ?
Oplysninger om Etatsrådet og hustru findet langt nede på siden.

http://66.102.9.104/search?q=cache:fgMzJ-HQID0J:www.jensg-family.dk/family/n_362.html+aldershaab+&hl=da

(Jeg kunne ikke komme direkte ind på siden....den virker måske senere !!)

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : HannaMortensen


Dato : 03-12-05 10:41

Vesterbro 27 (nr. 20 efter 1931) "Aldershaab" set mod nord-øst. Frederikskildevejs udmunding i Ves- terbro til højre. Bemærkninger (F7).
AALBORG STIFTSTIDENDE, TORSDAG 6. NOVEMBER 1969.
Af Svend B. Olesen.
Aldershaab var oprindelig en lille lystgård, hvis
areal begrænsedes mod syd af Frederikskildevej,
mod vest af Vesterbro, mod nord af Grønnegade (nu
Grønnegangen) og mod øst af Jernbanegade og en li-
nie derfra mod syd tilbage til Frederikskildevej.
Aldershaab var bygget syd for byen af lægen,
stiftsfysikus Jens Kofoged. Han var bornholmer og
kom til Aalborg fra Viborg i 1802 for at overtage
stiftsfysikusembedet her i byen efter K.N.Carsten-
sen.
I 1805 købte han Sohngaardsholm, men afhændede den
allerede efter to års forløb, hvorefter han opfør-
te Aldershaab. Her boede han til sin død i 1821.
Han var da udnævnt til etatsråd og bør huskes for
den store gave på 600 bind medicinsk kirurgisk og
blioteket.
Ved hans død var der indrykket flere mindevers om
ham i de to konkurerende Aalborg-aviser, der sene-
re blev sammensluttet til Aalborg Stiftstidende.
I de forløbne ca. 150 år har Aldershaab været
beboet af adskillige kendte aalborgensere, men
blev sidst i 1800-tallet opdelt i flere lejlighe-
der, ligesom de to sidefløje efterhånden blev
indrettet til beboelse og andre formål.
Ældre folk i byen vil nok mindes Café Aldershaab i
nordenden af fløjen ud mod Vesterbro. Det var her
"Øllefinger" (Ellevefinger) residerede.
De sidste 50 år har hovedbygningen været ejet af
automobilforhandlere, men med nedbrydningen af
denne i dette efterår er den sidste rest af
Aldershaab borte.
Ovennævnte tekst er blot hentet fra en database under Aalborg Stadsarkiv kaldet www. NOKS.dk
Går du ind på denne og skriver aldershaab i "fritekst" kommer der forskellige fotografer, som har billeder og beskrivelse af Aldershaab.
mvh
Hanna

Accepteret svar
Fra : HannaMortensen

Modtaget 350 point
Dato : 03-12-05 10:58

Jeg kan også henvise til adressen:

http://www.aalborg.dk/vejviser/historiske+kort/index.htm
Vælg ældre bykort. Nu får du måske et bykort frem, som er næsten ulæseligt, men hvis du kan hente det over i et andet program, hvor du kan forstørre det (eller forstørre %) kan du også finde Aldershaab på Vesterbro.
mvh
Hanna

Godkendelse af svar
Fra : Varla


Dato : 03-12-05 20:40

Selv om jeg ikke med 100% sikkerhed kan placere Aldershåb, så tror jeg det er i Frue Sogn.
Sohngårdsholm synes lige så klart at være i Nørre Tranders Sogn.

Det viste sig at "Cafe Aldershåb" var ret tæt på løsningen, idet denne Cafe var indrettet i gavlen af Aldershåb. Det var der et par stykker som direkte og indirekte henviste til.

Det har været mig en stor glæde at se al den hjælp, men desværre kan jeg kun give point til en enkelt, og det blev Hanna Mortensen som fik bragt samling på oplysningerne.

Tak for svaret HannaMortensen.
                        

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 03-12-05 21:06

Efterhånden som jeg får mig "gravet ned" i de fine kort, sammenholdt med TDC, www.sogn.dk og DIS-Danmark, så kan jeg efterhånden tro at det måske skal være Ansgar Sogn, så det vil jeg nu studere videre på.
Tak endnu en gang, måske jeg kommer med et separat tillægsspørgsmål senere.
Varla

Kommentar
Fra : Varla


Dato : 04-12-05 10:41

Hermed er løsningen på mit problem endeligt afgjort. Spørgsmålet er så bare om jeg skal lade den nuværende eller den daværende sognetilknytning være gældende, men det bliver nu nok Budolfi Sogn.
----------------------------------------------------------------------------
Fundet på www.reitoft.dk/kirker06.htm
-------------------------------------
DANMARKS KIRKER - ÅLBORG STIFT
-----------------------------------------------------------
Sogne i Aalborg området og tidspunktet for disses oprettelse:
NR TRANDERS SOGN - NØRRE TRANDERS KIRKE 1180
BUDOLFI SOGN - KLOSTER KIRKEN 1460
VOR FRUE SOGN - VOR FRUE KIRKE 1878
ANSGAR SOGN - ANSGAR KIRKE 1929
----------------------------------------------------------
Fundet på http://www.familieindex.dk/familie/com00034.htm
----------------------------------------------------------
Ansgars Kirken blev indviet søndag den 20. januar 1929 af biskop Chr. Ludwigs.
Den blev sogne-kirke for en del af Budolfi sogn, hvor der boede godt 9.000 mennesker. Siden er Hasseris, Skalborg og Margrethe sogne skilt ud fra Ansgars sogn. I dag bor der omkring 6.700 mennesker i sognet.
Baggrunden for kirkebyggeriet var, at Budolfi sogn havde oplevet en betydelig befolkningstilvækst, og at det geografisk set var ret vidtstrakt.
På et møde i Menighedshjemmet i Danmarksgade allerede den 29. november 1920 blev der dannet en kirkekomité med dén opgave at få bygget en kirke. I efteråret 1925 begyndte arbejdet på grunden, og den 30. juni 1926 kunne grundstenen nedlægges.
-----------------------
Konklusion:
Aldershaab er beliggende i det nuværende Ansgar Sogn, Aalborg, som før 1929 var en del af Budolfi Sogn.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg siger endnu en gang tak for udvist hjælpsomhed.

På gensyn en anden gang
ejvind@varla

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste