/ Forside/ Teknologi / Administrative / MS-Office / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS-Office
#NavnPoint
sion 18709
refi 14474
Klaudi 9389
Rosco40 5695
berpox 5456
dk 5398
webnoob 4919
Benjamin... 4870
o.v.n. 4637
10  EXTERMINA.. 4373
Matematikprøver i word eller excel?
Fra : ujbv
Vist : 977 gange
150 point
Dato : 24-11-05 11:19

Hej Kandu-forum

Jeg orker ikke lige at søge i tidligere spørgsmål, så jeg laver lige et som helt konkret drejer sig om det jeg har brug for.

Vores families problem er hjemmeopgaver i matematik, som her i dette skoleår meget gerne må laves på pc og afleveres. Det volder os virkelig store problemer, idet matematiklæreren er fuldstændig excentrisk omkring at kolon/lighedstegn spalter osv skal stå 100% under hinanden - altså ikke bare 1,5 mm forskudt!

Vi har som udgangspunkt prøvet word både med og uden spalteopdeling men det giver store problemer så snart der f.eks. skal indsættes diagrammer eller koordinatsystemer med geometri.

Herefter har vi så forsøgt os med excel - Det lader sig gøre men det er en umådelig sej kamp for at nå et tilfredsstillende resultat.

Er der ikke en metode som er nogenlunde til at gå til. Vi er endnu ikke så skrappe til word-programmet, men har man ikke mulighed for at opsætte en eller anden skabelon som tillader både kolonneskrivning og indsætning af tabeller, diagrammer og koordinatsystemer osv.?

Det vil være en stor hjælp hvis nogen har svar, idet der kommer en 4-5 siders opgave hjem ca. hver 2. uge.

mvh

ujbv

 
 
Kommentar
Fra : ampere


Dato : 24-11-05 11:25

I kan prøve at indsætte en tabel i Word, så har i en kolonne til tekst, en til mellemregning og en til resultatet. Hvis man vil indsætte en graf, kan man sætte den ind under eller over tabellen uden problemer. Ved at anvende tabel, vil der være automatisk linieskift mv. Når opgaven er færdigskrevet kan man gå ind og vælge at stregerne på tabellen ikke skal vises/skal fjernes.

AMP

Accepteret svar
Fra : thulin

Modtaget 160 point
Dato : 24-11-05 11:35

Det skal laves rent i word.

Dog skal du installere det som hedder MS equation (ligning) som er et gratis og ligger på din office CD.

Når den er installeret kan man lave "blæk regning" både med alle de matematiske tegn og man kan få det hele til at stå snor lige.

Du kan bruge tabeller til at hjælpe med at få linier til at stå helt rigtig.
Eller brug tekst bokse, så kan man flytte tingene rundt på siden med milimeters nøjagtighed.

God arbejdslyst.

For sjov skyld har jeg lagt en æld gammel opgave ud på nettet så du kan se hvordan det ser ud.
Det er altsammet lavet i word på under 10 min (selve opsætning) og konverteret til en PDF fil, ellers vælter det rundt hvis du ikke har equation installeret i word.

Filen ligger her:

http://www.thulinsite.dk/equation.pdf

Det skal så lige siges at du selv skal regne det hele ud manuelt, når du arbejder i word, bruger du derimod Excel, regner den det ud for dig, hvis du vel og mærket "koder" excel rigtigt.



Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 24-11-05 11:35

En mulighed i Word kan også være at bruge tabulatorer.

Kommentar
Fra : ujbv


Dato : 24-11-05 11:38

ampere - tak, så langt kan jeg godt følge med og det går også fint så lang tid det "kun" er kolonneopdeling. Et konkret problem opstod her forleden hvor der skulle afsættes 4 punkter i et koordinatsystem - De 4 punkter skulle derefter forbindes til en firkant og derefter skulle der tegnes en cirkel som gik igennem alle 4 punkter - Efter ALT for megen tid og mas fik vi klaret opgaven - ved at lave det hele om i excel, men jeg syntes bare ikke det var en optimal løsning.

Mht. den grafiske del i word - vil det mon så være en løsning at indsætte en tekstboks og i den bruge Copy&Paste til de elementer man evt. gerne vil vise eller er word bare noget skod når det kommer til opgaver af denne slags?

mvh

ujbv



Kommentar
Fra : ujbv


Dato : 24-11-05 11:41

Thulin - tak .. og det med at man selv skal regne det ud .. - Det er faktisk meningen når man stadig går i 8. klasse så det er fint nok. Jeg vil lige prøve at se på det link du vedhæfter. Et af vores "problemer" med blækregningsmatematik på computer er bla. at få sat dobbeltunderstregning under facit.

mvh

ujbv

Kommentar
Fra : ujbv


Dato : 24-11-05 11:46

Thulin .... jeg har lige set dit link. Umiddelbart syntes jeg da det ser meget pænt ud, men min søns som sagt excentriske matematiklærer vil aldrig acceptere at f.eks. " : " ikke står snorlige under hinanden - uanset om der er 50 karaktere i teksten forinden eller kun 3 ... En model som din ville ikke blive accepteret, Hvis den gjorde ville det som du skriver - være let nok at lave på 10 min. Pt tager det os desværre adskillige timer at lurer computerens funktioner ud, hvilket er ret "anstrengende".

Jeg er stadig modtagelig for tips og løsninger, idet der ligger en ny hjemmeopgave og venter i weekenden *suk*

ujbv

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 24-11-05 11:58

Word er fyldt med mange rigtig gode ting, men jeg må sige at det har taget mig 10 år a 4 timer med word hverdag at finde ud af bare det meste af det hele.

For at få tingene til at være snorlige skal man selvfølgelig bruge sin tabulator, og tabulatoren skal sættes op så det kommer til at fungere.
Man kan læse rigtig mange bøger om word uden at lære noget som helts. Man lærer først word rigtig at kende når man har en konkret opgave som skal løses, du kan være 99% sikker på at word kan løse opgaven.
Det er ikke sikkert at word lige er det bedste til at lave figurer og grafer, der er selvfølgelig excel som skal bruges her.

Når en graf er færdig og skal kopieres over i word, må man ikke bare "kopi" "sæt ind" der skal bruges "sæt ind special" eller bliver det noget rod.

Man kan også sætte hjælpelinier til, så man er sikker på at tingerne står rigtig under hinaden.

Lav opgaven i hånden, så i ved hvordan i vil have tingene til at se ud.
Lav så det samme i word, det tager selvfølgelig lang tid i starten, men så lærer man det.





Kommentar
Fra : ampere


Dato : 24-11-05 12:50

Ujbv - den grafiske del - mener du her fx grafer. Du kan sagtens lave en graf i Excel og derefter kopiere den ind i word - du skal bare være opmærksom på at størrelsen af grafen kan ændre sig - en anden mulighed er at udskrive grafen i excel og vedlæggen den som bilag hvis lærerne siger ok for det.

AMP

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 24-11-05 13:42

ampere grafen ændre sig ikke hvis du kopierer som jeg siger, ikke bare alm copy/paste, så går det galt

Kommentar
Fra : fdbm


Dato : 24-11-05 16:49

Kan da foreslå en "snydeløsning" med at afsætte egne kolonner til placering af ":" og "=", og evt. at højrestille den foranstående tekst og formler. Det er da tilladt at bruge lige så mange kolonner man vil i en tabelløsning!

Mvh.
/Frank

Kommentar
Fra : hr_hvalsoe


Dato : 24-11-05 19:47

Jeg vil klart give thulin ret mht. Word. Programmet er på ingen måde optimalt til opgaver af denne karakter.

Jeg har i løbet af min uddannelse benyttet Word meget til økonomiopgaver, og det virker også ok. Der skal som sagt bare bruges en del timer, før man med fordel kan anvende dette værktøj frem for at skrive i hånden.

Jeg vil helt klart fremhæve tabeller til formellinier, da dette med lidt træning går stærkt. Hvis du synes dette er primitivt - anskaf dig da et "rigtigt" matematik program. Jeg ved der findes forskellige trial versions på.

Du behøver ikke lede mere efter "smarte" måder at lave tingene på i Word - de findes ikke!

Jeg er netop blevet certificeret som MS Word Expert, og ved derfor, at programmet klart har begrænsninger i dette henseende.

Godkendelse af svar
Fra : ujbv


Dato : 28-11-05 09:56

Tak for svaret og dit engagement, thulin.

Jeg/vi har endnu ikke testet dine metoder/anbefalinger, men jeg har da ihvertfald fået inspiration til evt. løsningsmodeller som kan gøre en del af arbejdet lettere.

I øvrigt giver jeg jer da ret i at kuglepennen nok ville kunne klare det hurtigere, i hvert fald indtil man får lavet en slags arbejdsskabelon til de her opgaver.

Mange tak til jer alle for jeres bidrag.

Mvh

ujbv
                        

Kommentar
Fra : torbenvinter


Dato : 12-12-05 10:27

Nu er dette indlæg godtnok lidt gammelt, men! Jeg har løsningen, det er en delvis kombination af word/excel. Du kan lave matematikopgaver nemt og hurtigt! Går selv i 10. nu, har førhen fået ordenskaraktere på 10 for mine computer opgaver, så det kan sagtens laves i word.

Der ligger en opgave her: http://www.nerds-place.com/tvinter/mat%20til%20den%206-12-05.doc

Til at få lighedstegn til at stå under hinanden skal du bruge "tab"! knappen Den med de to pile under "½" Og det med kolon, bare sig fuck ham!

Håber dette svar hjælper dig lidt på vej!

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407848
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste