|
|
|
Kort fortalt..
En bacheloropgave er en opgave, hvor den studerende udarbejder en større selvstændig opgave med tilknytning til et af sine liniefag..
| |
 | Kommentar
Fra :  NielsPT  |
Dato : 29-10-05 14:40 |
|
Den skal skrives i det 3. år på universitetet - hvilket vil sige 6. semester, da et semester er på ½ år. Består man den, har man fået en bachelor i sin uddannelse..
Mvh Niels
| |
|
For år tilbage kunne man studere på universitet i flere år og hvis man så hoppede fra studiet inden dette var fuldført, havde man ingenting. Der blev derfor oprettet en midtvejsprøve kaldet Bachelor-prøven. Bestod man denne havde man om ikke en fuld universitetsuddannelse så i hvertfald en halv. Denne "grad" kaldes Bachelor. Hilsen Arne 
| |
|
- Og skrive en opgave om projektet. 
| |
 | Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 29-10-05 18:17 |
|
W3rzax... Opgaven er ikke et projekt, den skal laves som opgave på et af liniefagene, men kan også laves tværfagligt,
altså flere fag "blandet sammen". Man kan f.eks "blande" psykologi og religion i en opgave. Opgaven skal afleveres, og
derefter forsvares til en eksamen
| |
 | Accepteret svar
Fra : creamygirl  | 
Modtaget 10 point
Dato : 29-10-05 18:20 |
| | |
 | Kommentar
Fra : ampere |
Dato : 02-11-05 10:51 |
|
Bacheloropgave bruges også på Handelshøjskoler, fx. for HA-studerende. Opgaven er afslutningen på 3 års videregående uddannelse, og viser bla. den studerendes formåen til at arbejde selvstændigt med det pensum mv. de studerende har været igennem samt evnen til selv at finde nye informationer vedr. det valgte emne.
AMP
| |
|
Nordsted1! Jeg må lige korrigere dig. På lærerseminariet kan bacheloropgaven ikke skrives tværfagligt, men det er et krav, at den indeholder 50% pædagogik og psykologi og 50% fagligt fra det valgte liniefag.
Opgaven kan altså ikke skrives i både historie og musik, men kun i et liniefag.
Det krav kan selvfølgelig omgåes, hvis det pædagogiske er tværfaglighed, men vægten skal ligge på et liniefag.
| |
|
På seminarierne hedder det en professionsbachelor. Da professionsbaceloren blev indført var det ment som et løft af det akademiske niveau på seminarierne, hvilket betyder, at uddannelserne fra seminarierne giver ret til mirit på relevante akademiske uddannelser.
Samtidig ændredes titlen på en folkeskolelærer til Master of Education, men det er vist ikke rigtigt slået igennem.
I en globaliseret verden er det også et problem at have lærerseminarier, hvilket er enestående for Danmark, derfor fik disse også et internationalt navn, nemlig College of Education, men det navn er heller ikke rigtigt blevet moderne.
Meritlærere skal ikke skrive bacheloropgaver.
Master of Education er man først, man har bestået
To dannelses fag; kristendom og livsoplysning samt skolen i samfundet
Tre pædagogiske fag;pædagogik,psykolog og dididaktik
Fire liniefag, hvoraf det ene skal være dansk eller matematik og liniefagene skal ligge inden for mindst to af videnskabsområderne; humaniore, naturvidenskab og musisk-kreativ.
Sluttelig skal der skrives en 30-siders bacheloropgave i et af liniefagene. Det er et krav at opgaven skal vægte 50/50 indhold af fagligt stof og pædagogik-psykologi. Opgaven skal forsvares mundtligt og individuelt.
| |
 | Kommentar
Fra : qfha |
Dato : 10-12-05 10:10 |
|
Ja, det er rigtigt det hedder en professionscbachelor. Og ikke en funktionsbachelor, -udtryk for momentan fejlfunktion hos skribenten
Når det så er sagt, er den stadig ikke det samme som en traditionel universitetsgrad, og har ikke den videnskabelige baggrund som findes på universiteterne. En 30 siders opgave kan jo af gode grunde ikke rumme den videnskabsteoretisk arbejdsmetode som seks semstres 6 X 150-200 siders opgaver kan.
At videnskabeliggøre en uddannelse som folkeskolærer, er et resultat af den devaluering af uddannelsesområdet, som er set indenfor de seneste år. Folkeskolelæreruddannelsen er en bred og ikke dybtgående uddannelse, hvilket netop er det modsatte af en universitetsuddannelse.
I dag omtales eks. en faglig uddannelse på en teknisk skole med udgangspunkt i 9-10 klasse, som en videregående uddannelse. Det var ikke hvad man for få år siden opfattede, som en videregående uddannelse. Men man har solgt illussionen til de som går der.
I dag er uddannelse en gråzone, som oftest har til formål at få skolerne til at overleve. Altså markedsfører og sælger man illussion og forventning til potentielle elever, som efter et par år står med håret i postkassen og ikke kan bruge deres ukendte uddannelse til noget som helst. Samtidig kommer uddannelse til at binde folk i deres forventning. Nu har man jo brugt flere år på en tvivlsom titel, hvorved man ofte vil fastholde sig selv i den rolle istedet for at søg andre steder hen. Man risikerer at dekvalificere sig selv.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|