/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Buffet fra 08:00 til 15:00
Fra : Busken
Vist : 3735 gange
200 point
Dato : 10-10-05 11:23

Vi skal holde et ret uformelt sølvbryllup med åbent hus fra 8-15. Vi starter selvfølgelig med morgenbrød, men ønsker at der skal være "noget" på bordet hele tiden til dem, der måtte komme, således at der bliver en glidende overgang mellem morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe. Til gengæld ikke en for overdådig frokost, så det ikke føles, som et særskilt måltid.

Jeg tror det er vigtigt, at tingene ikke gentager sig. F.eks. ikke ost både til morgen og igen som dessert efter frokost. Eller at smagen "springer" for meget. F.eks. tror jeg ikke sild er godt efter en brunch. Rugbrød skal nok heller ikke figurere til morgen, da det jo kommer til frokost (til gengæld kan overskydende rundstykker vel godt supplere frokosten).

Jeg forestiller mig selv: Morgenbord med ost og marmelade (brie, druer osv).

Efter et stykke tid bliver morgenbordet "udvidet" med spegepølse, skinke, melon og anden frugt, måske lidt pølser. Hertil noget grovere brød (ikke rugbrød). Måske fersk røget laks med dressing.

Derefter frokost med rugbrød, frikadeller, kold steg i skiver, leverpostej, landskinke f.eks..

Derefter måske frugtsalat og chokolade i en eller anden form, nu med lidt let franskbrød til.

Til sidst kaffe og en mazarinkage fra bageren specielt lavet til lejligheden. Evt. suppleret med lidt småkager.

Det er vigtigt, vi ikke har for mange elementer, da vi har begrænset tid/energi til rådighed, men også fordi vi tror på "keep it simple".

Men da jeg er ret dårlig til mad, mangler jeg nogle ideer til pynt og tilbehør til især formiddag og frokost. Noget grønt og friskt, der passer til.

Håber nogen har lyst til at "brainstorme" lidt med mig om dette :)

Alle ideer er velkomne, også til færdigkøbte ting, der ville passe godt.

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 10-10-05 11:32

Jeg syntes det ser ud til, at du har godt styr på tingene , du kunne måske leve et par grøntsagstærter, e.lign, de kan laves i forvejen, og kan bruges både til formiddag og frokost



Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 10-10-05 12:28

Hej 'Busken'.

Først - tillykke med Jeres forestående sølvbryllup, vi fejrede selv sølvbryllup i november og det er en dejlig dag som I godt kan glæde Jer til.

Hvis jeg var dig, ville jeg springe 'udvidelsen' af morgenbordet over! Du vil opdage at tiden går utrolig hurtig (husk på at nogle af morgengæsterne muligvis vil sige et par ord til Jer - og måske hænder andre, uforudsete, ting (vi skulle f.eks. pludselig danse brudevals..hmm.)) og lige pludselig er klokken alligevel frokosttid.

Tænk over om det måske ville være smart at, selvfølgelig, arrangere Jeres planlagte morgenbord med, hvad dertil hører. Når så klokken er ved at være omkring 11:00 - 11:30) så kan I supplere med diverse pålæg og hvad I ellers havde tænkt Jer. Måske var det en ide, hvis I simpelthen bestilte et godt 'Pølsebord' til XX antal personer, hos en nærliggende slagter, i givet fald skal I nogle gange selv sørge for brød og smør, men ellers kan man aftale med slagter/leverandør.
Som afslutning ville jeg nok servere kaffe med noget kage - og (MUMS) måske bestille et overflødighedshorn, hvis du har en SuperBrugs i nærheden, har de en liste over specielle varer man kan forudbestille - kig på den og se at overflødighedshornet er alle tiders. Vi bestilte selv overflødighedshorn - men til kaffen efter aftenfesten.

Rigtig god fest.

Venlig hilsen vil.du/Dorthe.

Kommentar
Fra : Busken


Dato : 10-10-05 14:15

Tak for kommentarerne.

Vi har været til et par "åbent hus" meget lig, det vi vil lave, og der kan godt blive lidt dødt omkring 10-12. Vores familie tæller 8 personer inklusive os selv og vores to børn, så der er ikke så mange, som vi kan regne med vil være der HELE tiden. Hvis bordene så er tomme, synes vi, det bliver lidt trist for dem der vælger at komme på det tidspunkt. Samtidig skaber det for stor forventning til FROKOSTEN, som vi ikke har tænkt os at indfri. Hvis der er lidt lækkert hele tiden, håber vi at lokke flere til at blive lidt længere op ad formiddagen, og at lidt færre får ideen om at køre og komme tilbage til den "store" frokost.

Til gengæld tror jeg vi skal passe på med ikke at planlægge for meget efter frokosten, for tiden flyver nok afsted fra klokken 12 af.

Forskellige ideer til tilbehør og madpynt eller småretter til den menu, jeg har skitseret, er stadig velkomne, det gør jo ikke noget, jeg har noget at vælge imellem :)

Kommentar
Fra : Busken


Dato : 10-10-05 14:16

Tak for kommentarerne.

Vi har været til et par "åbent hus" meget lig, det vi vil lave, og der kan godt blive lidt dødt omkring 10-12. Vores familie tæller 8 personer inklusive os selv og vores to børn, så der er ikke så mange, som vi kan regne med vil være der HELE tiden. Hvis bordene så er tomme, synes vi, det bliver lidt trist for dem der vælger at komme på det tidspunkt. Samtidig skaber det for stor forventning til FROKOSTEN, som vi ikke har tænkt os at indfri. Hvis der er lidt lækkert hele tiden, håber vi at lokke flere til at blive lidt længere op ad formiddagen, og at lidt færre får ideen om at køre og komme tilbage til den "store" frokost.

Til gengæld tror jeg vi skal passe på med ikke at planlægge for meget efter frokosten, for tiden flyver nok afsted fra klokken 12 af.

Forskellige ideer til tilbehør og madpynt eller småretter til den menu, jeg har skitseret, er stadig velkomne, det gør jo ikke noget, jeg har noget at vælge imellem :)

Kommentar
Fra : Busken


Dato : 10-10-05 14:17

sorry, browseren drillede

Kommentar
Fra : MarleneP


Dato : 10-10-05 14:38

Du kunne måske supplere spegepølse-skinke-fadet med lidt saftigt grønt: agurkestænger, evt. med en dip til - f.eks. creme fraise (evt. ymer) rørt med blåskimmelost, eller hummus (kikærter blendet med tahin, citronsaft, evt. hvidløg.) Hvis der skal være lidt lunt, kunne det være små butterdejspakker med spinat og feta.

Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 10-10-05 15:25

Hej igen.

Når du siger at familien er lidt lille (det er vores nu osse) - så husk på at..til sølvbryllup vil I kunne forvente at naboer og nogle arbejdskammerater dukker op

Desuden vil jeg lige sige at det ikke er almindeligt at folk går, og så kommer tilbage - jeg har i hvert fald aldrig hørt om det. Mange skal jo på arbejde og har måske blot taget en times tid fri.

Man kan lave (i forvejen) : Stege medisterpølse, koteletter, frikadeller og kyllingeschnitzel - når så det er selve dagen, kan man lægge det i 'striber' på en bradepande og varme det op og sætte det direkte ind på bordet - hertil evt. salat og flute, eller, hvis dte skal fylde mere, så en god kartoffelsalat.
Det er traditionelle retter som alle kan lide - og det mætter.

Festlig 'dessert' kan være hele ananas skået ud som 'både' serveret med en tandstikker og en blå drue: Skær ananassen ud i 'kvarte' - tag dernæst en meget skarp kniv og løsn ananaskødet fra siderne og stokken - så stikker du kniven ind og skærer ananaskødet ud i både som du forsigtigt skubber ud til siderne, skiftesvis til højre og venstre. tag en tandstik, stik den først gennem en blå drue og derefter ned i ananasstykkerne. Det ser fantastisk flot ud og smager herligt. (Du skal lade 'blomsten' og roden sidde på ananassen, det er meget dekorativt.
En enkelt ting du skal passe på med (jeg taker af bitter erfaring ) - vær opmærksom på at tandstikkerne IKKE må være med pebermyntesmag - puha, det kom jeg til, en gang jeg brugte denne dessert og det er simpelthen væmmeligt - smager afskyeligt.

Venlig hilsen vil.du/Dorthe.

Kommentar
Fra : Busken


Dato : 10-10-05 16:03

Tak for ideerne - især den med pebermyntesmagen - kan lige forestille mig det - gulp :)

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 14-10-05 18:17

Hej...

Først tillykke med den store dag...........

Din morgenmad har du så nogenlunde styr på.....jeg ville nok supplere med lidt afskåret pålæg

Nu ved jeg ikke om det er jer selv eller indlånt personale som skal stå for gæsternes ve og vel........??
Men jeg ville simpelthen servere smørrebrød i diverse afskygninger i stedet for at begynde med ting som skal holdes varmt og efterfyldes for at virke delikat.
smørrebrød kan stå færdig i køleskabet og suppleres op efterhånden som folk kommer..At du sætter et par fade ind med ostepinde eller Oste Petitfours vil ikke virke som om de får ost hele tiden da den fra morgenmaden og den til frokosten ikke ligner hinanden .Et par frugt fade med forskellig "små frugt" ville sætte prikken over i et..Du vil kunne slappe meget mere af med gæsterne i stedet for at mått flyve ud og ind fra køkkenet og fylde op med tærter m m
Det værste som er -er at komme til et bord som man kan se "har stået" mange timer og som ligner en krig...
Byt så dit smørrebrød ud med kaffe og mazarin kage +chokolade når den tid nærmer sig---frugten kan du lade stå.
Skulle der så komme et par stykker helt uanmeldt(det gør der jo) lidt senere er det enklere efter sådan en dag lige at hente et par stykker smørrebrød til dem

mvh sverola


Kommentar
Fra : keysersoce


Dato : 08-12-05 14:52

Hvis du vil bruge en sikker ting så laver du nogle dipper - ( Creme Fraiche - Tilsat smag efter behov, hvidløg, sennep, paprika osv.) og så dagen før skræller du flere kilo gulerødder og og skærer agurker og lignende ting. Det er altid en succes for alle aldre og det bliver altid spist uanset hvor meget du laver.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177420
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407875
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste