/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Utæt eternittag
Fra : millebi
Vist : 8044 gange
50 point
Dato : 04-10-05 23:52

Jeg har en utæthed i mit tag, som jeg opdagede på den rigtig kedelige måde. Kommer hjem, og så ligger der en stor, fed vandpyt midt i entreen. Pis!
Taget er et eternittag fra 1990 (ja, den ikke så solide slags, og det ser også lidt mølædt ud) og umiddelbare ser pladerne over hele entreen intakte ud.
Da jeg næste lige har købt huset, ved jeg ikke om der er et undertag (det er der ikke på resten af huset, men entreen er en tilbygning med lavere taghældning, så måske).
Jeg er nået til den konklusion, at jeg piller pladerne af (der er 24 ialt) og besigtiger skaden inden under. Problemet er også, at jeg ikke kan se, hvor utætheden er (vandet kan sandlynligvis løbe et stykke på undersiden).
1: Kan jeg lægge et undertag/nyt undertag, og så genbruge pladerne?
2: Jeg har fået et råd, at jeg skulle lægge et diffusionsåbent undertag, men er det tæt? Idéen med diffusion er vel at fugten kan trænge igennem? Det løser vel ikke problemet?
3: Findes der andre løsninger på utætte tagplader - ud over at købe nye (der ikke matcher resten)?

P.S.: Jeg påregner at skifte hele taget om ca. 5 år (Den der har lagt eternit på et hus fra 1870 skulle have smæk!), men har ikke penge til det nu. Løsningen er derfor "midlertidig", og jeg vil ikke købe nye plader til dele af taget nu.

Håber på et hurtigt svar, jeg har taget fri for (forhåbentligt!) at fikse det sidst på ugen ;)
KH
Mette


 
 
Kommentar
Fra : nilsg


Dato : 05-10-05 06:58

1: Ja du kan lægge undertag og genbruge pladerne hvis de er intakte.
Se efter revner - specielt langsgående revner øverst og nederst i bølgerne.
Efterse også skotrender mv.
Vær opmærksom på at utætheden kan være mange meter fra det sted du har vandskaden.

2: Diffutionsåbent undertag : vand kan ikke trænge igennem, damp kan trænge igennem.

3: Som midlertidig reparation kan du skrabe revner ud og fuge revnen med noget elastisk fx. tagkit.

nilsg

Og hvad med sælgeransvar og forsikring?

Kommentar
Fra : smxxx


Dato : 05-10-05 09:52

Hej
En billige, midlertidig løsning, er, når du har pladerne af, at lægge en pressening under.
For at begrænse skader.
Til du får råd til nyt tag.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 05-10-05 13:32

Jeg mener at "De Danske eternitfabrikker" har 20 års garanti, og at de har vedkendt sig en del af ansvaret, og derfor giver nye plader til dem der er ramt.
Men kontakt dem: http://www.aalborg-portland.dk/ap01.html
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 05-10-05 18:39

du kan også overveje at lægge stålplader på. De kan fås i den længde du har brug for, og der er ingen samlinger der kan blive utætte. Hvis taget kun skal ligge i 5 år, holder de sagtens tæt. Pladerne kan fåes farvede for ca. en halvtredse pr kvadratmeter. hertil kommer skruer etc. Du bør kunne bruge de lægter eternitten har været lagt op på. Den løsning kan måske vise sig at være billigere end at lægge et undertag. Uanset hvad du vælger, skal du sikre dig, at der er tilstrækkeligt ventillation under taget, ellers rådner dine spær etc.
Vh
Finn

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 05-10-05 22:38

nilsg siger noget her...........Skjulte fejl og mangler .......Ejerskifte forsikring...................Så er det sagt
Kan det være at det er regn som presses ind mellem pladerne når det regner og samtidig blæser voldsomt?????????????? Du beskriver at der er lav tag hældning --hvis det samtidig er kombineret med dårlig tætning mellem pladerne (at de har brugt bomuld i stedet for tætnings liste) så kan dette også være en mulighed for vand på entre gulvet ...Så hvis du husker vejret den dag så hav det i tankerne før du gør de helt store ny investeringer

Mvh

sverola

Kommentar
Fra : millebi


Dato : 05-10-05 23:38

Well, der er nok ikke noget at komme efter mht. ejerskifte osv., da jeg fik af vide at der var en knækket tagplade på entreen. Problemet er, at jeg efterfølgende ikke kan se nogen defekter (og jeg har kigget meeeeget grundigt).
Løst mos har jeg fejet ned med en blød kost, just to be sure.

Den dag det regnede ind var en dag med lodret dagsregn, ingen vind, faktisk d. 1/10 (hvis nogen kan huske det). Det gav en del vand!!

Til sverola: Der er nok brugt bomuld til tætningen (dér fik jeg forklaringen på de vat-pølser, der hænger ned fra undersiden af taget!)

Til Finn og Palle: Jeg skal ikke have plader eller eternit på huset igen, huset er et gammelt hus fra 1870 og det er født med tegl (har desuden fået en bygningskonstruktørs beregning på, at tagkonstruktionen osv. er dimensioneret til det) - eternit passer slet ikke til.

Summa summarum er nok, at jeg må ind og kigge under taget - det er ikke et stort areal, det drejer sig om, ca. 1,5 gange 8 meter. Det ville jo være ærgerligt, hvis der er noget, der ligger og rådner. Så må jeg jo se, om det er undertaget eller det er tætningen eller det er en knækket plade eller....
Jeg går igang imorgen :)

KH
Mette

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 05-10-05 23:47

Hej .lige før du lægger dig.du skriver at dr hænger vatpølser ind........... De kan i enkelte tilfælde virke som en væge hvis de får vand og kan så lede det ind ..derfor skal der bruges tætningsliste ved lav taghældning..........Men mit råd er .....Pil tagpladerne af og så vil du jo enten finde den defekte eller måske misfarvningen i træet hvor vandet kommer ind ..

sverola

Kommentar
Fra : 19ellum


Dato : 06-10-05 23:19

Du kan lige så godt smide dine plader væk og så lægge nogle nye op. omkosningerne med at lave nødløsninger kontra nye plader er for store, det vil koste dig små 4000,- kr. i materialer at skifte de 24 plader

19ellum

Kommentar
Fra : smxxx


Dato : 06-10-05 23:43

Har du ikke hørt, KNÆGTEN vil have TEGL PÅ,,,
Ikke biligt LO-, men en temp løsning
Borset fra det, læg de øverste plader nederst, de plejer som regel at begynde at blive UTÆT øverst
mvh
Ellers´ vent til næste STORM,,,,,,,,,,,,
mvh

Kommentar
Fra : millebi


Dato : 07-10-05 09:28

Hallo! Mette er et pige-navn...jeg er ikke en knægt!
Nu må I opføre jer pænt, bare fordi man ikke sidder i et hjørne og spiller blond, når der skal laves noget, betyder det ikke at man er en knægt (eller en middelsvær russisk kampvogn)

Når det så er sagt, så har jeg lokaliseret problemet. Taget var tæt nok, men samlingen mellem tilbygningen og hovedbygningen var ikke, så vandet kom ind i samlingen og løb ned langs undersiden af den øverste plade.
Pladerne er blot skubbet ind under hinanden og tætnet med SILICONE (can you believe it!!!!). Skidtet var mørnet og blevet utæt, hvorefter den forrige ejer har givet samlingen en ordentlig gang skum-fætter, indefra.
Det blev det så ikke bedre af.

Min løsning bliver således: Inddækning samt gengrug af oprindelige plader. Har købt Icopal Vilfa-tape, tapegrunder og tagtæt fra Borup. Løsningen koster ca. 1450,- i Bauhaus-priser.
Trods det har silet ind, er der ikke noget der har taget skade inden under, så jeg skifter kun det fugtige stykke Rockwool. Taget var isoleret med 100-200 mm, så det får også lige lidt ekstra på de tynde steder.

Nu vil jeg smutte ud og rense silicone af de sidste plader...det kan der jo godt gå et par kopper kaffe med.

KH
Mette

Kommentar
Fra : nilsg


Dato : 07-10-05 19:11

Mette - du kan også lægge tegl på tilbygningen - eller tegl på den ene side af huset - og lave resten når det passer dig og økonomien. Måske ligner det l... -men eternit på en gammel bygning ligner også l.....
nilsg

Kommentar
Fra : jensensfidus


Dato : 25-11-05 14:54

Mette - Hvis du skal ud og finde tilbud på det kan jeg varmt anbefalde www.gratisbyggetilbud.dk - jeg skulle have en tilbygning på 30m2 op at står og efter lidt søgen på nettet fandt denne side http://www.gratisbyggetilbud.dk/tilbygning/ det er noget der virker

/J

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste