/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Min hund ødelægger ting :/
Fra : Pimp
Vist : 1345 gange
100 point
Dato : 27-09-05 14:50

Hej Kandu...

Min hund er en utrolig dejlig hund, som er rigtig kælen og legesyg... Men næsten hver gang jeg kommer hjem fra skolen, har den som regel altid ødelagt en eller anden form for ting og sager... Tøj, sko, børster og lign.

Jeg har selv på fornemmelsen at den keder sig noget så grusomt når den er selv, og den har da også en masse legetøj den kan hygge sig med, men alligevel ødelægger den familiens ting og sager...

Man kan se på den at den har lavet noget forkert, for den skammer sig, fra det sekund af man kommer ind af døren. Jeg skæller den selvfølgelig ud for det den har gjort, ved at sige/råbe: "Hvad er det - Puuuuha" efterfulgt med et par over snuden... Men alligevel stopper det den ikke for at gøre det igen, næste dag...

Den er lidt over 1 år gammel, og den har stort set gjort det lige siden vi fik den, dog med nogen mellemrum hvor den ikke har gjort det vilde.

Håber i kan give mig lidt hjælp til, hvordan man kan få den stoppet, for det er sgu træls at skulle købe nyt tøj, hele tiden.

På forhånd tak.

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 27-09-05 15:01

Først og fremmest så hjælper det ikke en disse at skælde hunden ud og gi' den nogen over snuden når du kommer hjem.

Det kan hunden slet ikke forbinde med at den måske timer før har ødelagt noget, den opfatter kun, at du er sur på den.

og grunden til at den "skammer" sig når du kommer hjem.......det gør den ikke, men tænker på modtagelsen med "Puuhhaa, og så et par over snuden".

Se nu er det slet ikke let at vænne den af med det nu.
Sådan nogen unoder havde det, set i bagklogskabens lys, været nemmere at tage i opløbet da hvalpen var lille....altså, det er et led i opdragelsen der er kikset.

Det eneste der er at gøre nu, er at stoppe hunden, hvis den bider i noget den ikke må.....mens I ser den gør det.

Ellers må I sørge for, at "forbudte" ting er uden for hundens rækkevidde når den er alene.

mvh dova

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-09-05 15:05

Det kommer jo an på, hvor meget, du vil -og kan- ofre på din hund?
Jeg tænker både på tid, ulejlighed og penge?

Det virker helt uoverkommeligt at at give dig råd udfra det, du har skrevet, så jeg vil starte med at spørge: Er du HELT sikker på, at du overhovedet har lyst til at beholde din hund... de næste 10-15 år??
--------Din hund har meget bedre chance for at falde til i et nyt hjem nu end om et år eller to.



Kommentar
Fra : Pimp


Dato : 27-09-05 15:07

Problemet er jo bare at vi aldrig er til stede når den ødelægger disse ting.

Når jeg peger på de ting den har ødelagt, ligger sig helt ned til gulvet, hvilket vel må betyde at den ved den har gjort noget forkert?

Det bliver lidt halv svært at "gemme" de ting den ikke må få fat på...

Kom endelig med flere foreslag :)

Accepteret svar
Fra : kimpetersen

Modtaget 110 point
Dato : 27-09-05 15:38

Hej Pimp
Tag endelig ikke hundens reaktion, som værende anger, for den kan ikke huske, hvad den har lavet. Det du i realiteten skælder den ud for er, at den er glad for at se dig (sagt med andre ord den sidste handling den har lavet), så du må aldrig skælde ud medmindre du tager den på fast gerning. De ulykker den laver, sker somregel indenfor de første 15 minutter den er alene, så prøv at aflede dens opmærksomhed, ved at gemme godbider, der hvor hunden må færdes, så den har noget at beskæftige sig med lige når du går, og så lade være med at skælde ud når du kommer hjem (det er det din hund reagere på, når du tror at den skammer sig).

Din hund gør ingen ting for at genere dig, men for at den ved ikke bedre (i dens øjne er det rigtig), så vil du noget andet, så lær den det.
Det gøres ikke ved at miste besindelsen, overblikket, skælde ud og stikke hunden en på snuden, for så vil du miste lederrollen overfor hunden, da det i hundens øjne ikke er en leder værdig at fare op og blive voldlig uden grund.

Hvis din hund kommer med jeres ting når I er hjemme, SKAL I kalde den til jer og bytte med en godbid eller noget den må lege med, så vil den forbinde det at aflevere stingene til jer i hel tilstand med noget positivt og derved ikke være lige så destruerende.
Hvis du vil stoppe den i at tage det, skal det ske lige når tænderne rør det.

Noget andet, har du lært din hund at være allene hjemme, eller er den bare pludselig blevet ladt allene i 8 timer ?

M.v.h.
Kim

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 27-09-05 15:43

hvis du lægger en eller anden tilfældig ting og peger på den og siger puuuuuuuh eller fyyyyy med sur stemme - så vil vovsen også lægge sig - i "forventning" om endnu et møgfald og et slag over snuden - så lige det er ikke til at lave om på.

Du skriver selv kedsomhed - ja nemlig - selvom det er svært at komme det til livt - så forebyg ved at sørge for at visse (og farlige) ting er væk og ikke til at nå - og sørg for atkun skælde ud når du griber din hund i unoderne. Og... sørg for at den forinden den bliver ladt alene får meget motion og meget samvær - det kan være meget påkrævet hvis du ønsker at gøre noget der er godt for både dig og din hund.

Nogen løsning som sådan er ualmindelig svær at komme med i et forum som dette - men holder du af hunden så skal der professionel hjælp til - og jeg ville mene at holder man af sit dyr så er det pengene værd - ellers må jeg holde med birgitta - vil du beholde den ?????

Gentager også - hunden glemmer hvad den har lavet af unoder - det er jo ikke unoder i dens verden - men vores - så skæld ikke ud over noget når du ikke ser det. Du kan med modereret stemme bebrejde den at børsten ikke er hel mere osv - men ikke slå og ikke råbe - det hjælper ikke - den bider i ting både af kedsomhed - frustration og mangel på samvær.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 27-09-05 15:54

Mirit skriver godt nok at en lille "kommentar" om den ødelagte genstand vil være på sin plads, men det er jeg bestemt ikke enig i. Jeg mener, at man skal lade 100% som ingenting - ingen kommentarer, ingen sure suk eller trætte blikke. Kun sige dav til hunden og trække vejret ned i maven.
Hunden skal vide, at du er glad for at se den. - Det vil på sigt hjælpe den til at blive helt tryg i sit eget selskab, og ikke frygte at du kommer hjem og giver den skideballe.
Dette vil forebygge ødelagte genstande - alting bider jo sig selv i halen

Vaxen


Kommentar
Fra : mnistad


Dato : 27-09-05 16:11

Hej Pimp

Du har to problemer:
1.Du kan ikke læse din hunds reaktion
2.Du har en hund der udviser tegn på seperationsangst.
Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at søge hjælp hos en der ved hvad det drejer sig om, da forkert håndtering forstærker den uønskede adfærd.
Det ville føre for vidt at give dig en anvisning i dette forum, da det vil kræve at man havde set hunden og dig for at kunne vurdere hvad der skal til.
Men som der allerede er sagt en del gange DU MÅ UNDER INGEN OMSTENDIGHEDER SKÆLDE HUNDEN UD, da dette i bedste fald ikke virker og i værste fald forstærker hunden uønskede adfærd og/ eller giver den andre psykiske problemer.

MVH. Martin


Kommentar
Fra : ans


Dato : 27-09-05 16:12

Pimp

Det er ikke din hund, der skal opdrages, men dig.

Du overlader din hund til sig selv en hel dag.
Tror du, at den bare ville lægge sig i sin kurv (har den sådan en) og blive liggende der hele dagen.

Når du kommer hjem, så starter du med at skælde ud. Herlig og kærlig hilsen til hunden.

Mine venner har netop anskaffet sig en hund.
Den er nu 3½ måned.
Den har også lavet ulykker i den periode, den har været alene, men det får den ikke skæld ud for.
Der bliver sagt "fy" til den, hvis den laver noget, som den ikke burde gøre, når de er hjemme.
Har du ikke mulighed for at få en til at gå med din hund i løbet af dagen, hvor du ikke er hjemme.

Husk på at, du har valgt at have en hund i huset. Hunden har ikke valgt dig.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 27-09-05 16:13

ja vaxen det har du rimelig meget ret i - men jeg har erfaring om at den lille kommentar (ingen vrede osv ) rent faktisk opfattes af hunden - og i og med der ikke sker den noget - så er det vel på sin plads.

Når man lige kommer ind er der absolut ingen grund til at råbe - være vred - osv osv - det gør det hele værre uanset hvad.


Kommentar
Fra : lunadc


Dato : 27-09-05 16:13

Hvis en hund er mental og fysisk træt når du går fra den, er der meget stører chance for at den ikke vil have tid til at kede sig, den vil i stedet sove.
DVS. løsningen vil være aktivitet inden du går, her er søge arbejdede det aller bedste du kan gøre, spred alt hundens morgenmad ud på græsplænen og lad den bruge minimum 1/2 time på at finde den.
Dernæst en kort luftetur i roligt tempo og lad den så slappe af indendørs 1/2 time inden du går, her skal du ikke beskæftige dig med den.
Lad være at skælde hunden ud når den har bidt noget i stykker, du opnår kun at den bliver utryk og ødelægger endnu mere.
Bodil
www.123hjemmesider.dk/bodilshunde


Kommentar
Fra : syllesen


Dato : 27-09-05 16:39

Hejsa..
Jeg har selv en cocker spaniel på 4 år efterhånden og den lavede og ulykker i starten,jeg ringede dog til dyrlægen de kan give rigtig mange gode råd og det hjalp. afhængig af race vil jeg tro.
Men skælde eller slå en hund flere timer efter,det fatter den ikke en dyt af,hunden aner ikke i sprog hvad du siger kun tonelejet.
Jeg er dog ikke enig i at den skal sælges og om det er det værd.. Du sælger vel heller ikke dine børn fordi de vræler eller ikke vil sove. Der er masser af bøger om dyrs adfærd hvis du er tvivl.
Bliver den overhovedet aktiveret om morgen eller bliver den "glemt" ? en god lang tur og den sover det meste af formiddagen. kan kun give lunadc ret,hvis den skal søge efter mad,arbejder hjernen og den bliver mere brugt (træt)
Kan fortælle at min hund den dag i dag stadig snupper en kuglepen eller hvad der nu er af spændende sager på bordet,men ødelægger det ikke,den håber bare på en kiks,men det er min dårlige vane. men sælge den aldrig i livet..
Held og lykke og skriv da lige om det går fremad..
Mvh sylle

Kommentar
Fra : Pimp


Dato : 27-09-05 16:46

Jamen dog, Jamen dog...

Først og fremmest... Tusind tak for alle de gode svar :)

Jeg er allerede blevet en del klogere nu, og vil straks forsøge at forbedre mig, på alle de måder i skriver.

Dvs. Ikke skælde hunden ud for noget den ikke ved den har gjort.
Kun skælde ud når den er igang med ting den ikke må.
Ikke give den slag over snuden.
Gemme ting som hunden ikke må få fat på.
Gør hunden træt, inden jeg skal afsted.

Er virkelig taknemlig over for alle svarende :)

Lige en ting til. Vil det så sige, at hvis den har ødelagt noget, skal jeg bare lade som ingenting?


Kommentar
Fra : syllesen


Dato : 27-09-05 16:48

Hej igen..
Jeg kan kun snakke for mig selv og sige.. ja du må istedet for tænke Åh nej

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 27-09-05 16:48

ja, du skal bare lade som ingenting. Sige daw til hvapsen og så pakke de ting væk, den har ødelagt stille og roligt. Prøv at undgå at blive alt for gal indeni.. Det svært, men det kan lade sig gøre...

Ellers tror jeg bare, at du har fat i den lange ende! Held og lykke med det!

Vaxen

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 27-09-05 16:48

ja - hvis du ikke lige fanger den i gerningsøjeblikket

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 27-09-05 16:50

pimp hvad er det for en hund du har egentlig ????????


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 27-09-05 16:52

Forresten - en lille ting til. Du kunne også vælge at lægge f.eks. en brugt bluse eller noget andet, der lugter af dig, hos hunden. (Eller på dens foretrukne hvileplads)
Det er muligt, den napser lidt i den, men det gør den lidt tryggere.
Det er vigtigt, at det er en brugt ting, så duften er kraftig.

Vaxen

Kommentar
Fra : Pimp


Dato : 27-09-05 18:31

Hehe okay :)

Vaxen: Den har allerede diverse sko, og gamle bluser :) Den må sgu ikke få hele mit tøjskab :D

Miritdk: Ved det faktisk ikke helt 100%. Det er et gadekryds. Det kunne godt ligne en lille golden retriever (staveplade?)

Lidt billeder af den her:

http://www.upitfree.dk/upload/files/Billede703.jpg <- Der havde den anskaffet sig lidt flødeskum :D

http://www.upitfree.dk/upload/files/Wake_up_Jason.jpg <- Som hvalp :)

http://www.upitfree.dk/upload/files/Jason_sover.jpg <- Hvor den ligger og sover i min seng :)

http://www.upitfree.dk/upload/files/Jason_paa_ryggen.jpg <- Der flyver den lidt rundt på ryggen... Tosset hund :D

Så får i ikke flere billeder... ;)

Kommentar
Fra : nanahund


Dato : 27-09-05 19:21

Hejsa Pimp.
Har du tænkt på den hund også har noget mellem ørerne den gerne vil bruge på noget fornuftigt?
Prøv at finde et sted at gå til hundetræning på et hvalpehold, og der vil i begge få en masse gode ting lært, og hunden vil nyde at få noget lært den vil blive rost for, og så vil det være en god ting lige at træne bare et kvarter inden den skal være ene hjemme så den bliver mentalt træt. Det kan godt være du vil føle dig lidt ilde til mode når du skal i gang med træningen for det er lidt overdreven ros`vi skal bruge for hunden forstår os. Men med godbidder og ros`når vi meget langt. Men der er også den fare, vi bliver helt bidt af at træne når vi ser hvor meget vi kan lære og hunden ikke mindst.
Mvh. og god arbejdslyst Nanahund.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 27-09-05 19:32

Hvor er din Jason bare NUSER!!!

Vaxen

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 27-09-05 19:43

Jeg er uenig i, at hunden skal have aflagte bluser, sko som "erstatning" "tryghed" eller hvad man vil kalde det, når I ikke er hjemme!

Jeg forestiller mig, at vovse vil blive ret forvirret, hvis det er ok at tygge og savle i et særligt udvalgt par sko, og en bestemt bluse, mens andre ting der både ligner, samt lugter som de "tilladte sko, bluser eller andet" er strengt forbudt at tage i munden..

Jeg vil derfor anbefale dig at fjerne diverse bluser, sko - og hvad du ellers har ladet hunden beholde af dine ejendele! Sko og bluser er dine private ejendele, som du ikke vil/skal acceptere, at hunden bider i, tumler rundt med, eller oversavler..

Det er ikke reelt, at tro din hund er i stand til at skelne mellem tilladt og forbudt fodtøj. En hund vil jeg tro der tænker: at en sko er en sko!! Og ikke spekulere en pind på, om den er ny eller gammel, sort eller rød..

Du skulle jo gerne kunne tage din hund med på besøg hos venner og bekendte, uden at den suser rundt og stjæler værtens/værtindens sko, fordi den ikke ved bedre, end at det der hjemme er okay, at tygge i noget af jeres kasserede fodtøj..

Lidt klodset forklaret, men jeg tror du fanger meningen

Kommentar
Fra : Pimp


Dato : 27-09-05 20:43

nanahund: Har skam gået til træning med den ;) Så den lyster skam udemærket, men jeg kan jo ikke forklare den at den ikke må bide i mine ting når jeg ikke er hjemme... Men alle de normale ting kan den, så som, Sit, Dæk, Plads, Fri, Pote, Gi Hals, Ned, Ud, og lidt andre ting, og sidst men ikke minds Brøndby Fan (Hvilket også er Gi Hals :D)

vaxen: :D Ja man kan sgu ikke lade værre med at holde af den, med det ansigt den har ;)

creamygirl: God pointe egentligt. Men nu er de ting jeg har egentlig også bare ting jeg slet ikke brugere mere, og den bed egentlig også kun i det til at starte med. Nu ligger tingende bare i dens kurv, som en slags dyne, pude, whatever :) Selvfølgelig udover det tæppe den har :D

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-09-05 20:56

Man går ikke til træning udelukkende for at "dressere" sin hund, pimp. Men meget mere for at give den et indholdsrigt liv.
Jason ligner næsten på en prik min Silke, da hun var i den alder. Og hun ville blive tosset i hovedet, hvis hun ikke hele tiden havde et "arbejde" der kunne give hendes liv indhold.

Allerallerførst skal du rotere indeni og betragte "den" som en "han". HAN er et lille levende væsen, et hundebarn med en personlighed og med evner og muligheder, som han har krav på at få udviklet.

Du skal tænke mere på, hvad DU kan gøre for HAM for at han kan få et rigt og tilfredsstillende liv. --Ikke så meget på, hvordan du kan "dressere" ham til at være sådan som DU ønsker det.
Det er DIG, der har valgt, at han skal være DIN hund. Du skylder ham et ordentligt liv med mulighed for udvikling.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 27-09-05 21:17

Denne side er fantastisk god, beskriver meget fint angående straf og hvad der kan gøres alternativt. : http://www.problemhunden.dk/Psykologi/straf.htm

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 27-09-05 21:20

Hvor er den bare vidunderlig...tror jeg er forelsket

Kommentar
Fra : Pimp


Dato : 27-09-05 22:42

mangorossa: Hov hov... Det er altså min Jason ;) Takker for linket

Birgitta: Hmm, det vil jeg da prøve at huske. Så det du siger er, at jeg egentlig skal finde alle mulige "opgaver" til den?

Kommentar
Fra : Pimp


Dato : 27-09-05 22:45

Tillader lige at rette mig selv...

Birgitta: Hmm, det vil jeg da prøve at huske. Så det du siger er, at jeg egentlig skal finde alle mulige "opgaver" til HAM? :)

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-09-05 14:28

YES!!! Måske har du fattet noget. --Men det er ikke bare "opgaver".

Nu har jeg som sagt Silke, som måske er af samme temperament. Jeg gør meget ud af at få hende til at hjælpe til i hverdagen: Hun bærer avisen hjem fra kiosken, samler ting op, som jeg taber, hjælper med at tømme vaskemaskinen o.s.v. o.s.v. Når vi går tur, så "taber" jeg tit et eller andet, -en gammel pung, en vante, en tændstiksæske el.lign. Og når vi så er kommet næsten hjem, så siger jeg pludselig "Hov! -hvor er mors ting?" ---"Søøøøg.." Og så går vi tilbage den samme vej mens Silke søøøger det bedste, hun har lært.

Det betyder faktisk også, at hun flere gange har hjulpet andre mennesker der har tabt et eller andet på marken.

Det aller-aller vigtigste er ikke, at hun har lært at finde ting, men at hun virkelig mærker, at jeg er revnefærdig af stolthed over hende, når hun har lavet noget rigtig godt.
Ingen hund burde leve med bare at være "nuttet men brandirriterende".

Og så: I gang med hundetræning igen, -ELLER markprøvetræning, ELLER agility, ELLER sportræning, ELLER noget helt femte. Det er alt for tidligt at droppe skolegangen når han kun er 1 år. HVAD I laver sammen er ligegyldigt, bare det er noget I begge to kan lide.

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 28-09-05 15:50

Hej Pimp

Jeg kan kun tilslutte mig Kims indlæg.

Vi bruger selv en bold hvor man kommer godbidder eller tørfodder i - så er hunden aktiveret med at få maden ud af bolden i den første tid efter du har forladt hjemmet.

Mvh. AMP

Kommentar
Fra : Heidi_Riemer


Dato : 29-09-05 18:37

Æv jeg kan ikke få billederne til at du, ville ellers gerne se ham

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407862
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste