/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21638
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Katte og babyer
Fra : calista
Vist : 678 gange
15 point
Dato : 02-09-05 12:10

Så er nedtællingen igang, kære kanduer!!
12 dage til termin, men ingen tegn på forestående fødsel. (- og det var mig, der var ved at føde for tidligt for nogle mdr siden*GGG*)

Anyway, min omgangskreds er endnu engang, det er jo fjerde barn, DYBT forargede over, at jeg har valgt at beholde mine to katte.
Det er FARLIGT med katte og spædbørn/ babyer!
Kattene kan jo lægge sig ovenpå barnet og *gisp* kvæle det!!
Seriøst, hvor kommer sådanne historier fra? Er de "sande" eller er det vandrehistorier ala kvinden i vinduet og tordenvejret?! Hvis de er sande, så guide mig lige til et site, hvor jeg kan læse de kolde facts, for jeg tror ikke en dadel på det.

Calista--> der keder sig

 
 
Kommentar
Fra : Eyvind


Dato : 02-09-05 12:17

Katte kan blive jaloux - så hold lidt øje med dem.
Alle dyr lever efter pyramiderangordenen og det kan blive lidt forvirrende med den nytilkomne.
Et net over barnevognsåbningen kan være en god ting.

Kommentar
Fra : annettemor


Dato : 02-09-05 12:19

Hej Calista

Hmmm det er jo igen de kære vandrehistorier.. Og nej jeg tror heller ikke på det.. Folk har nu så travlt. Held og lykke med det hele..

Annette - der har laaannnggggg tid til termin..

Kommentar
Fra : calista


Dato : 02-09-05 12:23

Eyvind, jeg har haft kat siden Ruder Konge var knægt og har aldrig oplevet det du beskriver. Allerhøjst en usandsynlig høj nysgerrighed over hvad det er (mad)mor sidder med, det der underlige noget der larmer og lugter! Men jalousi. Nej.
Nettet er købt, men det er nu for at holde evt myg væk

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 02-09-05 12:24

Hmm... Tror ikke på det. Sandsynligheden er der selvfølgelig, men faktisk så tror jeg, at der er større sandsynlighed for at forældrene lægger sig på barnet... Har intet at have det i, men tror det....

Og så et stort tillykke med den udståede tid Calista!!!

Vaxen

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-09-05 12:32

Nej, slap du bare af med hensyn til misserne.

Jeg har nu aldrig hørt om, at de skulle have nogen babyers liv på samvittigheden.

Men vil da ikke afvise, at en kat kan se det fristende i at lægge sig til at sove i en varm barneseng.

Jeg ville være mere opmærksom på, hvordan kattene reagerer når barnet græder.
Nogen katte er ligeglade, mens andre bliver urolige og lettere ophidset/agressiv af det.

og så om de tror, at barnets fægtende arme/ben er legetøj.

Men igen, man hører ikke om katte der direkte gør babyer fortræd, og hvis man ikke skulle kunne have kat sammen med sådan nogen, ville der ikke være særlig mange katte her i landet.

Jaja, 12 dage og ingen tegn endnu.....nu er det jo ikke første gang, så det kan ske før du aner af det....så øeehh.....måske den tiende

Held og lykke med den lille ny.

mvh dova

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-09-05 12:39

Vandrehistorier (tror jeg). Havde selv katte da vi fik tøsen. Jalousi - ja, og en uendelig nysgerrighed. Kræet var ligeledes utrolig glad for lugten af baby (bæ & bræk er åbenbart det dejligste katteparfume). Da ungen blev lidt større havde de masser af glæde ved hinanden, med at dele chips og den slags.

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-09-05 12:40

PS

Hold dig fra stranden, ellers kommer Greenpeace rendede og trækker dig ud i vandet igen!

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-09-05 12:40

...og held & lykke!

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 02-09-05 12:58

Tja, mine 4 knægte har overlevet at sove i vandseng med mig, hunde og katte.

Så behold du bare dine katte. Og skulle du nu blive alt for nervøs, så er jeg aftager...........af barnet Men kun hvis det bliver en pige.

Kommentar
Fra : calista


Dato : 02-09-05 13:23

maj_britt: Det er mit fjerde afkom *G* Så jeg tror lige jeg klarer den
Og vi satser skam også på en pige, der skal jo gerne være en smule balance i familien. Har allerede to drenge og een pige, såååååå

Men bortset fra det, så vil jeg gerne fastslå, at jeg altid har haft katte og at jeg på intet tidspunkt har overvejet, at afskaffe dem pgr af familieforøgelsen.
Mit spørgsmål er udløst af frustration over, at ikke-katteejere er så kloge! Og så af kedsomhed Og hvad er bedre til at bryde monotonien end en god smalltalk?!


Kommentar
Fra : 3773


Dato : 02-09-05 13:37

"ikke-katte-ejere" fatter ikke en bønne. Der er en grusom masse fordomme om katte. Læste en artikel om en jæger, der havde analyseret, hvad hans store hankat fangede (jvf visse jægeres afskydning af alle de katte de kan få på sigtekornet). Resultatet var: En smule sangfugle, et par harekillinger, en grueligt bunke rotter og mus. Hans konklusion var, at katten klart var et gode for hans jagtterræn. Ligeledes er det en udpræget misforståelse at udhungrede katte på et par kilo fanger flere gnavere pga sulten. Forkert. En stor tyk 6 kg's gråstribet, er tusind gange bedre til rotterne, og snupper disse af ren lyst. Derfor hold katten ved muffen, og du har ingen gnavere!

Selvfølgelig er ikke alle katte lige gode til børn, men almindeligvis finder de jo ud af det. Om ikke andet, skal børnene lære at behandle de firbenede ordentlig. Er de ikke gode ved katten, er katte heldigvis forsynet med knive, der kan lære børnene at behandle dem ordentlig!

Kommentar
Fra : maj_britt


Dato : 02-09-05 13:37

Jo jo, så godt det var fjerde afkom ( hvad vil du dog med alle de unger?)

Alle er s****kloge, når man venter barn

Da ham på 10 var helt spæd, der lå han på en dyne på gulvet, i en flok af 8 hunde........så kom sundhedsplejedamen og HIDSEDE sig op, de hunde kunne jo bide, træde, vælte, savle og alt muligt på det stakkels barn. For hulen, hun var sjov at drille.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 02-09-05 18:43

Calista efter de tre første burde du om nogen da kunne aflive ammestuesnak

Katte lægger sig forresten helst ikke på babyer af en eller anden grund - men hos !!! Hvis de endelig vil.

De der syge historier huserer med mellemrum her når der er nyfødte - eller når en eller anden kattehader har mødt en kat i haven (som jo ikke ved den ikke må komme lige der) - det er til at få spas af !!!!!!!!!!

Pas du både dine katte og din kommende baby med det naturlige instinkt - så går det hele

skal vi have veer her så du slipper for noget at det ???


Accepteret svar
Fra : mulberry

Modtaget 15 point
Dato : 03-09-05 08:53

Og en ekspert fra russianblue.dk, siger
En ny baby
Katten kan blive jaloux hvis der kommer en ny baby i huset. Sørg for at katten forstår at den stadig har din kærlighed ved at give den masser af opmærksomhed. I det virvar der ofte følger med en ny baby bliver katten ofte forsømt, og dette vil øge dens modvilje.
 
Det er en myte at katte dræber babyer. Det er overtro, at de "stjæler" babyens åndedræt, eller som det hedder sig nu om stunder  at de vil lægge sig oven på babyer og kvæle dem. Skønt katten kan synes om varmen fra en baby og godt kan finde på at lægge sig ved siden af, vil den sjældent lægge sig oven på babyen, og vil under alle omstændigheder flytte sig når babyen begynder at vifte med arme og ben.
 
De fleste katte er meget pålidelige med babyer når de er kommet over eventuel jalousi, især hvis de er blevet trænet til ikke at betragte mennesker som legetøj. Men derfor skal man nu aldrig lade en baby være alene med noget dyr.


Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 03-09-05 09:54

jovist - selvfølgelige kan katte opføre sig som jaloux - det kan en hund gøre omend endnu værre - men tilsidesætter man ikke sine kæledyr så er det intet at være nervøs for.

Godkendelse af svar
Fra : calista


Dato : 06-09-05 12:56

Tak for svaret mulberry.
Det var til at tage og føle på
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste