/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Kan ikke lide at sove alene.
Fra : ice_boy
Vist : 1759 gange
100 point
Dato : 26-07-05 10:14

Hej.

Vidste ikke lige hvor jeg skulle smide dette spørgsmål.

Jeg har siden jeg har været knægt været "bange" for at sove alene, altså f.eks. hvis mine forældre skulle ud og rejse og lign.
Som knægt når jeg var alene, gik jeg altid rundt i alle rum i hele lejligheden og tjekkede om der var nogen inden jeg skulle sove, tjekkede alle døre og vindue, for at se om de var låst, hvorefter jeg så gik ind på mit værelse og låste døren.

Jeg er idag 23 år gammel og har min egen lejlighed, men jeg lider stadigvæk af det samme problem, dog ikke ligeså slemt som da jeg var knægt, men det er slemt nok.
Jeg kan simpelthen bare ikke falde i søvn, syntes jeg høre lyde hele tiden og er nervøs for at der pludselig er nogen i min lejlighed.
Eneste måde jeg kan falde i søvn på er ved at have tændt fjernsyn, og så bare sætte en timer på, hvor jeg ved at jeg er faldet i søvn inden det slukker.
Det er ikke unormalt at jeg først falder i søvn mellem kl 01:00 og 03:00 når jeg skal op og på arbejde, hvilket vil sige at jeg får mellem 3-5timers søvn om natten.
Dette har min krop vendt sig til, for jeg er ikke træt, men jeg ved at det på et tidspunkt vil give bagslag.

Jeg lider ikke af nogen form for forfølgelsesvanvid eller lign. for det er kun når jeg skal sove at jeg bliver "bange"

Hvis der er andre der har det på samme måde, vil jeg da gerne høre om hvordan i klare jer igennem det.
Men generalt vil jeg bare høre fra folk om hvad jeg evt. kan gøre for at minske denne "frygt" eller komme helt af med den.

Der er kun en person der ved hvordan jeg har det, og det er min ekskærste.
Grunden til jeg ikke har fortalt det til nogen, er at jeg er lidt flov over som 23årig, at sige jeg er "bange" for at sove alene.

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 26-07-05 10:26

Jeg tror du skal betro dig til din læge, denne kan så bedømme om hvorvidt du måske skal have psykologhjælp, eller selv kan give dig nogle værktøjer til hvordan du kan kommer ud over dit problem

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-07-05 10:43

Jeg kender dit problem - har selv haft det sådan i mange år. Jeg havde en fornemmelse af, at der var nogen der kiggede på mig. Løsningen for mig blev, at jeg, som du nu er, blev provokeret til at være alene. Min samlever fik arbejde nogle hundrede kilometer væk, og kom således kun hjem i weekenderne. Langsomt faldt jeg til ro - men kun langsomt.
Nu er vi så rykket helt sammen igen, men jeg kan stadig mærke en panikagtig følelse en gang imellem (sjældent). Overbeviser så mig selv om, at det kun er i mit hoved, det foregår.
Desuden hjalp det helt enormt på utryghed generelt, da vi flyttede langt langt ud på landet. Her er det helt kulsort om natten og ikke en lyd lader sig høre. Sjovt nok, virker det meget beroligende på mig, hvor andre nærmest panikker ved tanken.

Jeg tror, at den panik kommer, fordi der er andet i hovedet, der trænger sig på. Jeg tror, det er et udtryk for generel utryghed. Du må beskæftige dig lidt med hele din livssituation og granske dine følelser.
Eventuelt konsultere en psykolog eller lignende, hvis du føler, du er parat til det.

Vaxen



Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 26-07-05 10:45

ice_boy - der er sikkert mange der har det som dig - og mange der kan komme med forslag - men det er jo reelt et angst symptom (hvad der desværre er alt for mange der lider af).
Jeg ville også foreslå dig at få hjælp gennem læge/psyk. - det giver dig nemlig som Nordsted1 skriver nogen værktøjer til at finde grunden og til at komme ud af det.

Som du beskriver det må det jo bunde i noget - og uvilkårligt - når du siger du er bange for at sove alene - og derpå fortæller du checker lejligheden for at se om der er "nogen" - så er det jo faktisk omvendt - nemlig at du er bange for at IKKE sove alene/ blive overfaldet etc. - slet ikke sjovt -men med lidt hjælp så kommer du hurtigt over det

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 26-07-05 11:08

Som mand kan jeg sagtens forstå at du ikke er skide glad for at fortælle omverdenen at du er bange. Det er jo ikke specielt MANDIGT vel. Men jeg må alligevel sige til dig: DU ER BANGE. Du skal ikke bare læse du skal HØRE. Hørte du det?
OK. Er vi enige? Det er ikke rart at sige til en ven, og det er slet ikke rart at høre når man er den der lytter. Men det ER altså nødvendigt af og til at tale med STORE bogstaver (LYD).
Din snak om en ekskæreste, kan du ikke bruge til noget. Hun ER jo netop eks. Glem hende og kom videre.

Som jeg ser det, har du 2 muligheder:

1.: Tag fat i nosserne på dig selv og sig: Jeg kan, jeg vil, jeg må, jeg skal!

eller

2.: Gå til en professionel.

Hvis du ikke kender DIN læge, så lær ham/hende at kende.

Jeg slutter nu, men det behøver ikke være afslutningen på vores samtale. Du må endelig spørge videre hvis du har brug for flere kommentarer fra mig. Hilsen Arne.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 26-07-05 11:22

Jeg læser først nu de andre kommentarer, men kan se at vi alle er rimeligt enige. Jeg siger blot tingene på min egen, lidt barske måde. Sådan er jeg.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 26-07-05 13:55

Arne - tror du på det hjælper råbe/tale med store bogstaver - til en der lider af angst ????? Det er lidt for langt ude - nej - alt for langt ude !!!!!!!!!


Kommentar
Fra : ice_boy


Dato : 26-07-05 14:10

Takker for de forløbende svar.

Det med at kontakte en specialist vil jeg vente lidt med, for som jeg skriver så er det ikke så slemt som da jeg var knægt, og det er heller ikke hver dag det sker.
Det går en del bedre end da jeg var knægt, og jeg ville med dette indlæg bare høre om der var andre der havde det sådan, og hvad de gjore.

#Arne

Jeg kan godt forstå noget af det du skriver, men finder din måde at skrive det på ubrugelig.
Og en ting til.....hvorfor skulle jeg dog glemme min ekskærste?...vi har et ganske udemærket forhold til hinanden, vi kan snakke om alt.
Jeg skrev jo bare at hun er den eneste jeg har betroet mig til, så tag det lige roligt.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 26-07-05 14:49

hvis din eks kæreste er så god en ven kan du jo tale med hende om det - kan jo være du finder grunden - det gør man som regel netop ved at bringe det på bane og forsøge at finde ud af grunden og bearbejde den.
Vær dog klar på at angst kan udvikle neuroser - så jo tidligere du får arbejdet det igennem - jo nemmere slipper du af med det.

Jeg har en bekendt af hankøn præcis led af samme situation som dig - han troede han kom igennem det ved at fortie det - og da det endelig gik op for ham - så gik det galt og ham måtte gennem ret så meget før han fik nogenlunde has på problemet.

Angst i forskellige sammenhæng er efterhånden mere normalt end sjældent i et sygt samfund - kæmt dig helt ud af det !!!!!!

ps.. du skal ikke retfærdigøre dig overfor nogen som helst her !!!!!!!!!!!

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 26-07-05 14:50

kæmt ???????? - ok mente kæmp

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 26-07-05 15:11

Jamen du ER jo ved at komme af med frygten..
Du siger selv, at det var værre, da du var dreng.
Mit gæt er, at det stille og roligt vil gå over, efterhånden som du bliver ældre.
Og jo mere du snakker om det, jo bedre vil du kunne håndtere det.
Du GØR jo i forvejen noget. Du falder i søvn foran fjernsynet med timer på. Hvad med at sove til musik? Kan du ikke det?
Du kan jo også bare leve på den måde, som du gør: Falde i søvn til fjernsynet, og stå op igen 3-5 timer senere... Næste aften falder du nok i søvn lidt tidligere. IKKE noget med at se alt for spændende film til sengetid... Hellere noget let underholdning, eller noget ligefrem kedeligt..

Du har et problem, som mange andre også har... Men jeg synes, du tackler det helt fint..

Kommentar
Fra : frk.fidus


Dato : 26-07-05 16:11

Hej...
HAR læst alles kommentarer og vil lige smide én i farten da dit problem minder meget om det jeg havde fra barnsben til og med sidste år. Aller først vil jeg lige sige til dem der bare MÅ kommentere min kommentar med en anden kommentar.....GLEM DET!!!! for jeg skriver KUN til ice-boy og ingen andre! Og dette siger jeg fordi jeg ved at jeg nu kommer til at rykke lidt ved folks tro og dermed også deres SELV! Og det kan næsten ikke undgås at få smidt en masse bøvl i hovedet for min kommentar....men jeg er ikke en kylling og læser sikkert også modkommentarerne..... nægter bare at besvare dem eftersom jeg hviler i mig selv og ikke behøver andres accept for det jeg tror på!

sikken omgang man skal igennem for at gardere sig mod problemer va

Anyway....

ICE-BOY!!!
Jeg har altid været angst for at være alene om natten... jeg behøvede ikke ligefrem at sove sammen med nogen for at føle tryghed, men det hjalp når jeg vidste at jeg ikke var alene når jeg skulle sove. Har også altid sovet med lys tændt siden jeg var lille... skreg højlydt hvis min mor kom til at lukke døren så lyset fra gangen forsvandt, og endnu højere hvis lyset blev slukket. Turde ikke gå på toilettet i mørket alene om natten...og slet ikke rundt i andre værelser... og sådan gik det helt frem til for 1-2 år siden hvor jeg blev introduceret for den åndelige verden.
Jeg fik kontakt til en del mennesker som arbejdede indenfor denne branche og jo mere jeg lærte jo mindre blev min angst for mørket og det at være alene. Jeg fandt snart ud af at jeg havde nogle evner som gjorde at jeg kunne føle at der var nogen omkring mig også selvom jeg ingen kunne se... og i starten skræmte det mig men efter kort tid besluttede jeg mig for at uddanne mig indenfor den mediumistiske verden. Idag er jeg halvejs gennem uddannelsen og har lært så meget at jeg ingen som helst frygt har tilbage. Idag kan jeg gå rundt i et kulsort hus og det eneste jeg kan være nærvøs for er at gå alene udenfor på de små stier i lokalområdet... er mere bange for de levende end de døde.

Jeg synes at du skal prøve at finde ud af hvad din frygt i virkeligheden kommer af - kommer den af at du føler at nogen kigger på dig, eller at du ikke er alene selvom du burde være det? Eller er det at der pludseligt står en overfaldsmand i din lejlighed? Prøv evt. at øve dig i at gå rundt med dæmpet lys... prøv at genskabe selvkontrollen...for det er faktisk først når vi mister kontrollen over os selv at vi føler angst. Husk at du rent fysisk er i mindre fare i dit eget hjem end når du går på gaden. Husk også at angst ind imellem fremprovokeres af frygten for netop angsten.

Tænk engang.... det jeg har kæmpet med hele mit liv forsvandt i løbet af et års tid efter at være blevet bevidst om det åndelige og at intet derfra kan skade mig. Kun dine egne tankespind kan skade dig...så forsøg at finde så meget information om alt du tror det kan skyldes....for jo mere man ved om det man frygter, jo mindre frygter man det. Det er afgjort nemmere sagt end gjort, men da slet ikke umuligt.

Hvad enten det kommer af at du er meget åben overfor den åndelige verden og dermed mærker mere end de fleste, eller om det er frygten for at en person er brudt ind i din lejlighed - så tag fat om problemet... selvom det ikke er så slemt som da du var barn, ville det da være dejligt at være det helt foruden ikke sandt?

Held og lykke og prøv evt. at søge på google efter sider eller forums der omhandler angst for at sove alene, etc.

Bye4nu

fidusen

Kommentar
Fra : timeglas


Dato : 26-07-05 18:03

Hej Ice-boy.

Først vil jeg sige, at jeg syntes det er flot at du skriver til os ang. din angst. Godt at du har fået sat ord på den.

I bund og grund så er det vel tanker der ikke er så rationelle. For hvad er chancerne for at din frygt skal gå i opfyldelse. Jeg kan ikke helt se udfra dit indlæg hvad du bliver bange for. Jeg læste et sted at "du bliver hvad du tænker" og i mange tilfælde kan det vel tage overhånd hvis sådanne tanker fortsætter.

Jeg har læst en del bøger om kognitiv terapi, og det var muligvis noget der kunne hjælpe dig. Det er en aktiv terapiform, hvor man får vendt de tanker som fare rundt i ens hoved. Der er også mange redskaber til at få angsten ned på et niveau hvor du evt. kan smile af den.
Prøv evt. selv at søg på google efter kognitiv terapi.

Håber du finder noget du kan bruge. Det ser da ihvertfald ud til at der er mange gode foreslag fra Kanduérne om emnet.

http://www.sakt.dk/omkat.htm



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 26-07-05 22:14

frk.fidus>>> Sorry, nu kommenterer jeg dit indlæg... Det giver mig nemlig kuldegysninger langt ned af rygstykkerne. Du beskriver fornemmelsen at der er nogen, når der tilsyneladende ikke er nogen.
Og at du senere i livet bliver klar over, at du har evner som medie.
Jeg har lyst til at spørge dig lidt ud om det, så hvis du vil svare mig, vil jeg oprette et spørgsmål til det samme.
Jeg har i mange år haft fornemmelsen af, at det er det samme, der er sket for mig - derfor er jeg vældig nysgerrig om andres oplevelser i denne forbindelse. Mest for at sætte mine egne oplevelser i perspektiv.

Vaxen

P.S... Et STORT undskyld til dig Ice_boy, for at misbruge din tråd

Kommentar
Fra : ice_boy


Dato : 26-07-05 22:40

#vaxen

Det går nok. =)

Kommentar
Fra : frk.fidus


Dato : 27-07-05 16:34

Jeg postede ellers en kommentar til dig vaxen....men Kandu drillede mig igår så tror vist ikke den gik igennem.

Ville bare sige at det da er i orden hvis du laver en tråd... eller skriv da gerne til mig på newfashionshop@yahoo.dk hvis det er privat.

MVH Fidusen

Kommentar
Fra : nytcam


Dato : 01-08-05 05:30

ice-boy

Jeg er en pige på knap 22år som har lidt af det samme problem som dig...
Jeg lider nok mere af mørkeræd eller hva man kalder det...Jeg kan ikk sove alene når der er mørkt...jeg kan endda vågne hvis jeg er faldet i søvn foran flimmeren og panikke helt fordi der er bælgmørkt....
Jeg sover altid med lyset tændt eller tv'et kørene...
Jeg ved selv at det ikk er fedt at indrømme at man er bange eller mørkeræd men jeg har efterhånden lært at leve med det. Da det blev lidt dyrt for elregningen at sove med tv/lys tændt...tænder jeg tit et starinlys inden jeg går i seng som min kæreste så slukker efter jeg er faldet i søvn,,,
Jeg ved ikk hvordan man overvinder det....jeg har prøvet at ligge mig mørket for at sovve men det gik ikk...jeg måtte tænde lyset igen da jeg blev bange og ikk ku falde i søvn.

Jeg ved ikk hva jeg kab råde dig til...ville bare dele min historie med dig.....Måske kan du finde en måde at leve med det på...det har jeg gjordt....held og lykke :)

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-08-05 13:29

nytcam, det er jo kun et problem hvis du gør det til et problem... Men stearin-lyset er nok ikke den bedste ide, for tænk hvis du og kæresten falder i søvn samtidig... Kunne du ikke have en lille lampe siddende ved din seng med max. 25W pære i. Den koster da ikke alverden i strøm. Stearinlys koster jo også penge.. Du skal bare huske at slukke lampen når du står op.

Hvis du vil forsøge at komme over det, så vænner du dig først til at sove med det lys (25W), og når det går uden problemer, så skifter du pæren til en svagere o.s.v. --Indtil du kun behøver sådan et lille vågelys til at sætte direkte i en stikkontakt. Til næste sommer, når de lyse nætter starter igen, så skulle det ikke gøre så stor forskel om den lille vågelampe er tændt eller ej.

Kommentar
Fra : nytcam


Dato : 01-08-05 22:02

Birgitta...selvfølgelig er det da et problem for mig og ice-boy(ellers havde han nok ikk skrevet herinde for at få hæjp eller et råd)og jeg gør det da ikk til et problem hvis det ikk var det men som sagt har jeg lært at leve med det..
og den med starinlyset er da en fin nok ide for mig....min kæreste går altid seng efter mig og han slukker det ca.30 min efter jeg har lagt mig så han falder ikk i søvn før han har slukket det...

og jeg har prøvet at vende mig af med det...jeg er jo snart 22 så jeg har prøvet diverse forskellige gode råd og ideer.

mit indlæg var nu heller ikk for at folk skulle give Mig gode råd men for at dele min historie med ice-boy...intet andet...

Giv ham et godt råd i stedet for

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 02-08-05 04:47

uanset hvad så er der en grund til angst - og eneste måde at komme af med den på er at finde roden og arbejde med det

Kommentar
Fra : ice_boy


Dato : 02-08-05 10:22

#nytcam

Det er meget rart at høre at der er andre der har det på stort set samme måde.
Har også været meget mørkeræd, men det er dog gået over.

Af en eller anden underlig grund så er mit problem faktisk blevet en del mindre efter jeg har fortalt det herinde.
Ved ikke helt hvorfor, men måske har det noget at gøre med at jeg endelig har fået fortalt det til andre, så jeg ikke bare går rundt med det for mig selv.


Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 02-08-05 11:02

ice-boy - det er nemlig rigtigt - det gør underværker at tale om det

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-08-05 14:15

nytcam, du misforstår mig. Jeg forstår godt, at du føler, at det er et problem. Men din og ice-boys situation er ikke ens, selv om det ser ud som om jeres problemer ligner hinanden.
Såvidt jeg har forstået, nytcam, så bor DU ikke alene, og du kan få EN ANDEN til at løse problemet for dig. --Men lige netop DET problem kan det være fint nok, fordi det er noget, der især er almindeligt hos børn og unge mennesker. Så derfor vil du sandsynligvis under alle omstændigheder vokse fra problemet med at sove i mørke.

ice-boy bor alene og er nødt til at finde løsninger, som han kan hjælpe sig selv med. Og det er han faktisk ret god til. Det stiller nogle krav til ham, som gør at han udvikler sig til et voksent menneske med mere tryghed, selvtillid og mod. --At man er bange og må finde ud af at overvinde det, -er ikke nødvendigvis dårligt, -for man vokser med opgaven.

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 08-08-05 03:18

Hvad med at anskaffe dig en hund, da jeg for år tilbage havde 2 schæferhunde behøvede jeg ikke at bekymre mig om at låse døre, det skulle da være for at beskytte en eventuel
indbrudstyv, så længe de var stille, vidste jeg med absolut sikkerhed at hundene og jeg
var alene. På et kursus jeg var til engang lærte vi at gå udenfor rammerne for at finde en løsning, det er det jeg foreslår her.
Mvh. K.

Kommentar
Fra : ice_boy


Dato : 08-08-05 10:18

#Kogalejy

Det er en super ide og ville da helt sikkert også gøre det, hvis det ikke lige var fordi jeg har allergi over for hunde og katte..hehe.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 08-08-05 11:22

Tja, jeg troede også engang at det ville løse mit problem. Jeg fik en hund, en dejlig schæfer - og kunne konstatere, at angsten intet havde med nogen former for realitet at gøre.... der var intet rationelt i det, derfor hjalp hunden heller ikke et klap... Det er noget, der skal foregå inde i hovedet, tror jeg.

Vaxen

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 08-08-05 20:10

ice-boy - bare hold tråden her kørende - det ender med at du KUN vil sove alene - når det problem så dukker op laver du bare et nyt spørgsmål



Kommentar
Fra : ice_boy


Dato : 09-08-05 10:51

#miritdk

Har heller ikke tænkt mig at lukke den ned endnu, der kommer da mange spændende ting frem, hehe.

Og som jeg allerede har skrevet så går det faktisk rigtig godt nu.
Tænker ikke rigtig så meget over det mere, det sker selvfølgelig nogen gange, men ikke i et så slemt niveau.

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 09-08-05 11:10

der kan du se
Glæder mig du føler du er ved at kunne overskue det

ps.. en veninde til mig gør noget som måske hjælper - hjælper i hvertfald hende - hun nægter at se voldsomme eller uhyggelige film før sengetid -men finder noget der er sjovt og lukker derpå - det hun vil se absolut optager hun til at se om dagen - og det skal siges at hun ikke just er en vårhare

Kommentar
Fra : ice_boy


Dato : 10-08-05 13:58

#miritdk

Det med ikke at se uhyggelige film og lign inden jeg jeg skal sove, det gør jeg faktisk heller ikke, præcis af den grund at det har kunne sætte mine tanker igang da jeg var knægt.
Så når jeg endelig skal se sådanne film, så er det om dagen eller tidligt aften.

:)

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 10-08-05 20:07

jaja tænkte det jo nok - skrev bare sådan uden at tænke

Hvad vil du egentlig gøre når du engang skal fortælle kæresten at du KUN kan sove alene ??????????



Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 10-08-05 22:11

Mon ikke ice_boy kommer til at give kæresten dispensation - der er jo ofte frynsegoder liiige i den forbindelse der

Vaxen

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 11-08-05 09:29

Håber jeg da vaxen - ellers må vi jo glæde os til næste spørgsmål

Kommentar
Fra : ice_boy


Dato : 11-08-05 11:40

#miritdk & vaxen

Nu bliver i sjove hva' hehe.

Jeg ka' ta' det.

=)

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 11-08-05 11:50

Livet er ikke værd at leve, hvis man ikke tager gas på de ting, der er besværlige... Så herligt at du griner med ice_boy

Vaxen

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 11-08-05 19:50

haha ice_boy din egen lille angst for at blive til grin endte jo med at du selv griner med - er livet ikke herligt ??????




Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407942
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste