/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Pengene tilbage?
Fra : c_lasse
Vist : 338 gange
50 point
Dato : 25-06-05 20:59

Jeg købte en bærbar for halvandet år siden, men den har i løbet af det første halve år været til reperation 3 gange. Siden da har jeg næsten ikke brugt den, men nu har jeg fundet endnu en fejl.
Er det muligt at få pengene tilbage nu? Eller kan forhandleren "nøjes" med at give et tilgodebevis på beløbet?

Håber der er nogle kloge hoveder, som ved noget om lovgivningen omkring dette...?
På forhånd tak

 
 
Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 25-06-05 21:02

Kommer sandelig an på hvilken fejl du har fundet.

Kommentar
Fra : c_lasse


Dato : 25-06-05 21:05

Det er selvfølgelig en fejl, som garantien skulle dække... Det er DVD-brænderen, som ikke virker - lader til, at den ikke kan genkende DVD'er overhovedet, og det er ikke et software-problem...

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 25-06-05 21:06

Der er noget med, at hvis en vare efter at være repareret 3 gange stadig ikke er fejlfri, har man krav på at få pengene tilbage. En ny tilsvarende er IKKE nok. Så jeg mener at du kan få pengene tilbage. Forhandleren gør det sikkert ikke frivilligt, så du bliver nødt til at indgive en klage til Forbrugerklagenævnet.

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 25-06-05 21:09

HVis de har rettet den første fejl... og du har accepteret denne repperation...
Så er første fejl helt ud af billedet....
Fejl 2 som nu kommer skal da bare reppereres jævnør garanti og reklamationsret. Du har ikke automatisk krav på at få den byttet lelr penge retur... Kun at få vare repereret...
Hvis de derimod er længe om at rette fejlen eller at de ikke finder den efter 2 forsøg... så har du en ny situation hvor du kan stille krav om en fejlfri vare...
HVis første fejl stadig er der - er sagen ne helt anden....
mvh Benjamin

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 25-06-05 21:13

nemlig

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 25-06-05 22:40

Du skal være klar over at mange tror de har købt en DVD-brænder, men så viser det sig at det i virkeligheden er et combodrev der kan brænde CDèr og kun læse DVDèr?
Eller at den hvis den kan brænde DVDèr, så er det kun enten -DVD eller kun +DVD.
Hvad hedder din bærbare, så kan vi tjekket om den er født med en rigtig DVD-brænder.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Fijala


Dato : 26-06-05 10:28

Det er irriterende når man render ind i problemer som du har.

Det er godt at vi har forbrugersstyrelsen til den slags ting, men du skal væbne dig med tålmodighed da det er en meget langsommelig process.
Jeg er selv igang på 7 mdr. med en mobiltelefon og det er ikke afklaret endnu. Det tager ca. 1 år iht forbrugerstyrelsen at få en sag afsluttet. Husk at gemme alle kvitteringer og al korrespondance der er imellem da der vil blive brug for det. Og aldrig aftale noget pr. telefon men få det på skrift.

Til den tid er det jo lige før at computeren er forældet

Held og lykke

Fijala



Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 26-06-05 10:43

Jeg er ikke enig med Benjamin.Hansen. Som jeg læser købeloven § 78, stk. 4 og http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/kobelovsguide/5/ er det ikke afgørende, om det er den samme mangel, der er søgt udbedret flere gange. Hvis salgsgenstanden har været repareret under reklamationsretten 1-2 gange, kan en ny fejl - når den sammenholdes med de tidligere fejl - ikke længere repareres uden væsentlig ulempe for forbrugeren, hvorfor han har ret til at hæve købet. Hvis sælger f.eks. har stillet en erstatningsmaskine til rådighed, mens den købte bliver repareret, har han muligvis flere forsøg, men det er en helt konkret vurdering.

Så mit bud er, at du har ret til at kræve pengene tilbage, og du skal ikke affinde dig med et tilgodebevis.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 26-06-05 10:50

Du har som hovedregel ikke ret til at få penge tilbage.

M.h.t. fejlbehæftede varer, er det sådan at forhandleren har meget lang snor med hensyn til reparationer og hvor længe det må tage.

Oprindeligt er det sådan, at fejl der opdages inden for det første halve år efter købet, der skal fejlen opfattes som værende til stede på købstidspunktet, medmindre forhandleren kan bevise at det var fejlen ikke.
og i de næste 1½ år af reklamationsperioden, skal køberen kunne bevise at fejlen/manglen ved varen var til stede på købstidspunktet.

mvh dova

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 26-06-05 11:02

Før man begynder, at kræve noget som helst skal man sikre sig, at man har en reel reklamation da det er almindeligt, at service firmaerne i IT branchen tager sig særdeles godt betalt for, at undersøge reklamationer, der ikke er omfatet af garanti eller reklamationsret.
Der er gået 1½ år i dette tilfælde og netop med et DVD drev kan det blive vanskeligt, at "bevise" at der er tale om en fabrikationsfejl da der er tale om en af de ting man ofte må udskifte på grund af slitage.
Drevet har jo åbenbart virket tidligere så ud fra de givne oplysninger er jeg slet ikke sikker på, at der er en sag og i øvrigt er købelovsguiden kun vejledende og når det drejer sig om forskellige fejl og hvor der tilæsyneladende er gået et år inden den seneste opstår er det jo nok tvivlsomt om der er tale om en mandagsmaskine.
Snak fornuftigt med forhandleren og se hvad de siger for jeg har på fornemmelsen, at du har fortrudt dit køb og nu vil forsøge at bruge den seneste fejl til at få pengene tilbage.
Forbrugerstyrelsen ( Forbruger og familie ministeriet) er noget mere selvsikre i deres kommentarer end det nu udsultede Forbrugerråd, men de har ikke større kompetance og kan kun vejlede og ellers true firmaer med "gabestok".

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 26-06-05 11:20

Nu bygger de retningslinier Forbrugerstyrelsen lægger frem på forarbejderne til Købeloven, og en domstol vil også tage disse med i deres vurdering, og det stemmer også overens med Forbrugerklagenævnets praksis. Det er dog rigtigt, at Forbrugerstyrelsen eller Forbrugerklagenævnet ikke kan træffe retskraftige afgørelse, men på den anden side, må man også konstatere, at domstolene i høj grad lægger Forbrugerklagenævnets afgørelser til grund for deres domme, idet Forbrugerklagenævnet består af en højesteretsdommer samt to forbrugerrepræsentanter og 2 brancherepræsentanter. Så jeg synes måske det er lige lovligt kækt, bare at affeje den fortolkning som en statsinstitution og autoriseret klagenævn kommer med, selvom jeg er enig i, at det havde været bedre, om der havde ligget flere domstolsafgørelser.

BjarneD har du et link til Forbrugerrådets fortolkning af Købeloven? for jeg kunne umiddelbart ikke finde noget på deres hjemmeside.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 26-06-05 11:43

Forbrugerrådet ER udsultet. Der kommer færre og færre selvstændige ting fra dem da man samtidig med oprettelsen af forbrug.dk havde skåret i tilskuddene.
Jeg har ingen link, men konstaterer fakta.
Jeg affejer intet, men kæder tingene sammen og læg venligst mærke til eksemplerne i forbrugerguiden. En hvor man ikke afhjælper alle tilstedeværende fejl (passer ikke her) og eksemplerne passer i det hele taget ikke her da der er ca. 1 år mellem første fejl og den seneste, der måske ikke er en fabrikationsfejl.

MEN jeg vedgår at jeg intet har til overs for statsinstitutionen Forbrugerstyrelsen, der i høj grad skal opfylde krav fra et politisk støtteparti og hvis ansatte ikke i alle tilfælde magter opgaven med at yde forbrugeroplysning på et objektivt og sagligt grundlag. Jeg så hellere, at
Forbrugerrådet blev tilført tilstrækkelige midler og at den nuværende regering i dette tilfælde (hvilket jo ellers er deres mærkesag) overlod det til uafhængige, at være vagthund, men så kan man jo ikke styre dem.

Kommentar
Fra : RyeJensen


Dato : 26-06-05 11:58

Jeg er enig i, at de afgørelser der linkes til på mit tidligere link ikke er magen til denne situation, men det er jo ikke ensbetydende med, at den overordnede tekst ikke finder anvendelse. Jeg er helt enig med dig i, at både Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen har fået skåret i tilskuddene i et uhørt omfang.

Det er dog mit indtryk, at Forbrugerrådet ligger helt på linie med Forbrugerstyrelsen i langt det meste af fortolkningen af Købeloven, men heller ikke jeg har et link.

Jeg tror dog, ligesom du antyder ovenfor, at det sværeste i denne sag bliver at bevise, at det defekte dvd-drev er en mangel, og ikke bare skyldes slitage.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 26-06-05 13:17

RyeJensen, jeg tror at vi i det store og hele er enige og at den praktiske del af juraen bliver det svære her.

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177424
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407908
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste