/ Forside/ Interesser / Videnskab / Andet videnskab / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Andet videnskab
#NavnPoint
pbp_et 5005
ans 2713
svendgive.. 2675
molokyle 1558
creamygirl 1508
vagnr 1486
o.v.n. 1071
transor 1020
miritdk 995
10  Nordsted1 917
Hvorfor kan vi ikke huske da vi var helt~
Fra : Birgitte32
Vist : 767 gange
100 point
Dato : 30-05-05 12:35

Sidder og skriver en opgave om livshistoriebøger, og mangler lige lidt indput her Hvorfor mister vi vores erindringer fra da vi var helt små? Er det fordi langtidshukommelses "centret" bliver fyldt og overskrevet? Har det noget med følelser at gøre? Mangler lidt teori her, og kan ikke rigtig finde noget, der kan bruges, så måske der er nogle kloge hoveder her, der vil være behjælpelige med lidt indput?

På forhånd tak

 
 
Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 30-05-05 12:38

Det har vel også noget at gøre med at vi oplever i billeder mere end tanker som vi gør nu, i og med at vores sprog ikke er udviklet.


Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 30-05-05 12:41

Ja sindet prioriterer også det indput som vi får ind. Hjernen er jo et slags filter for informationer. Hvis vi opfattede alt omkring os ville vi sikkert blive tossede. Så jeg tror at meget er lagret ubevidst så vi kan hive det frem som sammenlignings grundlag, så vi ikke hver gang vi oplever noget nyt skal tage stilling til det, som var det første gang.
Så med andre ord er noget lagret ubevidst udelukkende som erfaring til videre erfaring.

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 30-05-05 12:42

og ikke endnu forstår at sætte de billeder sammen med tanker og følelser og derved kan huske det? Men man skulle da tro, at små børn føler mere end de tænker? Hvorfor kan vi så ikke huske det, og hvorfor får vi ikke de der deja vue oplevelser engang imellem, som vi gør som voksne, hvor bestemte lyde, steder, lugte osv kan trigge et minde eller en følelse? Ved godt det er mange spørgsmål, men jeg kan ikke rigtig få sat ord på det her, så jeg selv kan forstå det *gg*

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 30-05-05 12:43

"Så med andre ord er noget lagret ubevidst udelukkende som erfaring til videre erfaring"
Se DET var en god én Det kan jeg forholde mig til *gg*

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 30-05-05 12:46

Et eksempel kunne være at vi som 1 årig ser en grøn ballon hos frisøren. Det er jo knap så vigtigt, så det bliver lagret som et 1 dimensionalt fladt billede hvis vi husker situationen, og som ubevidst erfaring hvis vi ikke "husker" det.
Bare en teori dog.
Frit oversat fra NLP studier

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 30-05-05 12:51

Jeg tror da sagtens man kan huske helt tilbage, til ja hvornår+ Problemet er måske at vi ikke aner hvad der foregår - ikke forstår verden omkring os før vi er ca 2 år. Fra ca 2 årsalderen har de fleste af os nogle erindringsglimt,

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 30-05-05 12:53

I NLP tager de udgangspunkt i at mennesket (sindet) kan håndtere syv plus/minus 2 input ad gangen.
Man er simpelthen nødt til at frasortere noget.
Sindet katagoriserer eller generaliserer livets mange fænomener for at kunne rumme alle de utallige ting og begreber som verden består af.

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 30-05-05 12:56

Men hvordan fungerer det i hjernen? Jeg kan finde masser af sider, der siger, at erindringer hænger sammen med følelser osv., men ikke rigtigt noget, der demonstrerer hvor i hjernen det kommer ind og hvordan og hvor længe erindringer bliver lagret.

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 30-05-05 12:58

Hvordan kan det være, at vores hukommelse er god nok til i mindste detalje at huske, hvad der er sket os, men ikke god nok til at huske, hvor tit vi har fortalt det til den samme person? Francois De La Rochefoucauld.



Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 30-05-05 13:23

*gg* ja, hvis bare flere personer ville blive bedre til at huske det, så kunne det spare mange af os for irritationsmomenter, hvor man tænker "det HAR du fortalt" :D

Accepteret svar
Fra : tjantzen

Modtaget 110 point
Dato : 30-05-05 13:28

Jeg tror også det har noget at gøre med barnet udvikling og hjerne.
Når barnet bliver født. Fødes det med en fuld men næsten tom hjerne.
I den første lange tid, er hjernes vigtigste funktion at styre barnets krop.
Vi lærer og husker ved at skabe nogle forbindelser imellem områder i hjernen.
Når barnet fødes, er der kun de mest livsnødvendige funktioner skabt i hjernen. Alt andet skal tillæres, som gøres ved at skabe nervebaner mellem områder i hjernen. Det er derfor, at man aldrig glemmer, hvordan man cykler, da disse "at køre på cykel"-forbindelser skabes fysisk når vi lærer det i en 5-6 år alder. Det er også derfor, at man nogle gange kan genoptræne folk efter en hjerneskade fordi hjerneimpulserne danner nye forbindelser udenom det beskadigede hjernevæv.
Det er ligså med hensyn til hukommelsen. Dér skal også først skabes de rette forbindelser, førend, at vi kan begynde at lagre, behandle og genkalde oplevelser. Hvis vi skal bruge PC-analogien, så skal harddisken først formateres før den kan bruges. Og formateringen kan først ske, når styresystemet er indlæst.
Og mht barnet, så taler vi altså om tre seperate (ubevidste) handlinger - lagering i hjernen, behandling af data (at forstå data, så det kan komme på rette hylde) og genkaldelse (erfaring i form af genkendelse af situation og videre adfærdsmønster)
Jeg er ikke hjerneforsker, men jeg er overbevist om, at et spædbarns hjerne i de første leveår bliver udsat for et enormt og konstant bombardment af impulser og det er derfor strengt nødvendigt at sortere og prioritere i disse informationer, hvilket hjernen sørger for. Det er fx. vigtigere at kunne genkende sin mor, da det jo er hende, som kommer med maden, end det er at genkende sin mormor, en fugl, farve grøn eller noget helt trejde.
Først flere år senere er barnet og dens hjerne så udviklet, at den for alvor kan begynde at bruge sin hukommelse i større udstræk.
En anden ting, som jeg tror gør sig gældende, er øvelse. Det kræver øvelse for at kunne lagre, behandle og genkalde data. Vi kender det vel også alle, fra en lidt for våd bytur, hvor man har huller i sin hukommelse. I sin brandert har hjernen ikke fået behandlet data ordenligt og de er blevet lagret forkert. Og derved er de ikke tilgængelige og vi opfatter det som huller i hukommelsen.
mvh
Thomas

Kommentar
Fra : Sygate


Dato : 30-05-05 13:31

Nå det er derfor jeg ikke altid ved hvem det er der ligger ved siden af mig om søndagen..

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-05-05 15:21

Mon ikke, det har noget at gøre med begrebet: at huske?
Når du siger, at vi ikke kan "huske" noget fra vores allertidligste barndom, så mener du jo, at vi ikke kan fortælle noget derfra.
Men dengang havde vi jo heller ikke ord til at lagre minderne med.
Alligevel er vores allertidligste barndom præget i vores sind og afgørende for vores videre liv.
Minderne er bare lagret på en mere selvfølgelig måde, -minder om at spise, drikke, sove, varme, kulde, angst, veltilpashed, tryghed o.s.v.o.s.v.
Vi genkender de samme ting senere i barndommen og får forbundet dem med ord, som vi så kan bruge som voksne til at fortælle om vores senere barndom.

Jeg har selv et mareridt fra min tidligste barndom, som gentog sig gang på gang, og som først blev håndterbart da jeg blev gammel nok til at forsøge at forklare, hvad jeg drømte. -Og som først forsvandt helt, da jeg blev gammel nok til som voksen at TOLKE hvad jeg drømte.

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 30-05-05 17:43

I har alle sagt nogle meget fornuftige og kloge ting, som har været til STOR hjælp. Tusind tak for det Hvis nogen kender nogle teoretikere, der har skrevet noget om dette, vil jeg meget gerne læse videre selv. På forhånd tak

Kommentar
Fra : tjantzen


Dato : 11-06-05 09:37

skulle du så ikke lukke spørgsmålet

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-06-05 13:38

tjah, -delte meninger, tjantzen. Spørgsmålet skal i hvert fald ikke nødvendigvis lukkes for min skyld....

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 11-06-05 15:30

for lige at uddybe det jeg sagde 30-05-05 12:51og som falder ret godt i tråd med det Birgitta siger: 30-05-05 15:21
Så vil jeg lige fortælle min oplevelse med at huske: Jeg tog en uddannelse i en ret moden alder. da opdagede jeg at der er en sammenhæng mellem det at forstå og det at huske. (Nogle kan måske lære lektierne aom en remse man lirer af når man bliver spurgt, jeg kan ikke). Når jeg kom til noget jeg ikke forstod, blev jeg klar over at jeg måtte tænke problemet igennem til jeg forstod det. Så kunne jeg huske og forstå sammenhængen. Det nyttede ikke bar at læse til man huskede en tekst (den forsvandt måske i mængden af informationog indtryk).
Jeg tror småbørn har det på samme måde. Hvordan skulle de forstå ting de oplever allerførste gang. de kan da kun se undrende til, indtil de måske kan sammenligne med tidligere oplevelser, og forstå en mening med galskaben. En lille smule sprog er vel også nødvendigt for at lagre oplevelser

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 11-06-05 18:52

Det er også det jeg er nået frem til Valde .. at det hænger meget sammen med den sproglige udvikling, og kunne være i stand til at sætte ord på hvad der sker, og derfor lagre disse ting i en sammenhæng, der kan bruges til noget. Men det hænger også meget sammen med følelser. Vi har i vores projekt valgt at bede børnene (børnehavebørn i alderen fra 2 ½ - 4) om at plukke en blomst hjemme i haven, som vi så har lamineret i håb om, at denne blomst senere i livet vil kunne frembringe nogle erindringer - måske ikke om blomsten i sig selv, men måske kan man bedre huske, hvordan haven så ud, og dermed komme i tanke om ting og lege, som man har foretaget sig i denne have. Så det drejer sig (vist *gg*) om at lave nogle rent fysiske ting, der kan frembringe erindringsbilleder, som så kan gå ind og blive en del af hukommelsen. Men det kan jo også være sanser .. lugte, lyde, musik - hvad som helst.
Men de ting jeg siger her, er der jo også andre, der allerede har sagt i denne tråd.
Grunden til jeg ikke har lukke spørgsmålet, var i håb om, at nogen kunne vise mig i retning af en eller flere teoretikere, der har skrevet om dette. Derfor lader jeg den lige stå åben en uges tid endnu

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 11-06-05 19:55

At følelser også spiller ind tyder nedenstående på. (Vedkommende er født 30 aug.28.)
Min første sammenhængende erindring, er nok fra julen 1931. Hvor vi var til børnejuletræ i forsamlingshuset. Jeg husker en masse glade børn . Det blev vist lidt overvældende for mig , jeg havde aldrig set så mange børn, så jeg kom til at længes efter min mor. Hun var i en sort kjole, så jeg løb til den første sorte kjole jeg så; og tog om knæene på den; Men det var bare en der lo af mig. Mor, var der dog ret hurtigt. Det var vist et glædeligt gensyn.       

Knægten her har så været ca 2 år og 4 måneder.

Nogen teoretikkere på området kender jeg ikke - medmindre vi alle er teoretikere! Men du mener vel på en måde en med mere "faflig" veden?

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 11-06-05 20:16

Ja jeg gør En eller anden min censor vil acceptere, når jeg siger, at den og den har forsket på området og har fundet frem til det og det.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 11-06-05 22:08

Jeg ramte et par forkerte taster til sidst
Der skulle stå faglig viden - Ikke farlig veden
Jeg kan ikke komme i tanker om nogen kapasiteter på omrudet, jeg kan heller ikke finde noget på nettet, fordi jeg ikke ved hvad faget hedder og jeg kan ikke komme på noget godt søgeord, børnepsykologi og filosofi er alt for omfattende til at man kan finde rundt i det


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-06-05 13:24

Valde... hvis du er født august 28, så må du da have været 3 år i august 31... Og 3 år og 4 mdr. til jul 31..

Godtnok er du fremmelig, valde, -men ikke SÅ fremmelig....



Kommentar
Fra : valde.


Dato : 12-06-05 13:49

Birgitta!
Bare fordi du tæller bedre end mig! øv!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-06-05 14:59

Du må have dine skolepenge tilbage, valde..

Birgitte32, jeg har surfet lidt rundt, men det er ikke rigtig til at finde forskere, som har beskæftiget sig med den tidligste barndom...
Stort set alt, hvad jeg er stødt på, har beskæftiget sig med børn fra 4-års alderen...
Så hvis du har en forsker "i maven" så er det bestemt et emne at tage fat på.

Måske kan du imponere censor, hvis du fremfører egne teorier i mangel af andres?

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 12-06-05 15:09

Nej .. desværre ikke. Gid det var så vel Jeg vil næsten tro, at det må være noget neuropædagogik or neuropsykologi af en eller anden slags.
Jeg går på pædagogseminariet og skal til 1. års prøve om ca 3 uger .. tror ikke censor bliver så glad, hvis jeg ikke kan bevise mine påstande

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 12-06-05 15:56

Jamen påstande kan vel ligeså godt bevises, ved egne iagttagelser og overvejelser, som ved "Eksperters udsagn. jeg synes det må være svært, også for "eksperter" at føre bevis på det her område.
Jeg er kun helt sikker på en ting: "Det kan ikke være fordi hukommelsen er "fyldt op"" Menneskenes hukommelse har helt ubegrænset kapasitet. den er ikke som computerens, der kun har et vist antal gigabits.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-06-05 15:32

--Sådan noget som neuropsykologiske tests, -de bruges først til børn fra 4 år og opefter...

Jeg har sejlet lidt rundt i cyberspace, og emnet er da umådelig interessant, men nok ikke velbeskrevet elektronisk på dansk.
Linket her er en liste over pensum i udviklingspsykologi... Hver enkelt artikel er kort beskrevet. Måske kan du selv fiske eventuelle interessante artikler ud heraf og finde dem i helhed et andet sted, Birgitte. Eller måske søge på forfatteren...

http://64.233.183.104/search?q=cache:xBczyppLl6EJ:www.psy.au.dk/uddannelse/sa/pdf/2003-
udvik.pdf+udviklingspsykologi&hl=da&lr=lang_da|lang_en|lang_no|lang_sv

Nææ, valde, den med at "fylde hukommelsen op" den er vi vist enige om ikke gælder.. For så skulle man jo kunne huske sin tidligste barndom når man f.eks var 10 år... men så efterhånden glemme mere og mere...

Nej, vi glemmer IKKE vores tidligste barndom. Vi "husker" den bare på en anden måde....

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 13-06-05 21:13

Tusind tak Birgitta Ser meget spændende ud.

Jeg tog mig friheden, at skrive til Peter Lund Madsens brevkasse, og har netop fået en mail tilbage fra hans brevkasseredaktør - Thomas Raab. Hvis andre end mig er blevet så interesserede i dette emne, vil jeg da gerne dele den med jer her.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-06-05 21:45

Helt sikkert! Fortæl, hvad du finder ud af...

Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 13-06-05 22:03

Mit/mine spørgsmål lød som følger:
Hej Thomas,

Vi er to pædagogstuderende, der skal aflevere vores 1. årsopgave om en uge!
Vi har imidlertidig bevæget os ud, hvor vi ikke rigtig kan bunde .. Vi har
en problemforumlering, der lyder: Hvordan kan man fastholde erindringer fra
barnets tidlige barndom.
Hvad er det der sker? Hvornår og hvordan begynder man at huske? Hvor lagres
disse "erindringsbilleder" af fx barndomshjemmet, episoder fra vi var helt
små, og hvad er det, der gør, at vi ikke umiddelbart kan huske disse ting,
men har brug for erindringsbilleder til at fremkalde episoder fra vi var 2 -
4 år gamle? Det er jo noget med sanser, men hvor lagres disse, så man som 30
årig lige pludselig kan komme i tanke om en eller anden episode, et menneske
et dyr mm., fordi vi lugter en bestemt lugt, får noget specielt mad, der
smager som det, vi fik som 3 årige osv?

Ved godt, at det er lidt mange spørgsmål på én gang, og at det er i sidste
øjeblik, men hvis du har mulighed for at give dit bud på hele denne
erindrings "problematik" inden for et par dage, vil du blive meget meget
værdsat her ovre i det mørke Jylland

På forhånd tak og tusind tak for en spændende brevkasse.

Med venlig hilsen

Birgitte Jensen



Svar:
Hej Birgitte!

Du har ret i at det er en stor mundfuld - mange spørgsmål på en gang - men
jeg prøver at kaste mig ud i det....

Når man snakker hukommelse, må man huske på at det ikke er en enkelt ting,
men flere ting. Der er med andre ord mange forskellige typer hukommelse - og
er nødvendige at forstå for at besvare dit spørgsmål.

Først er der "bevægelses-hukommelse" eller "procedural hukommelse":
hukommelse for hvordan man bedst udfører forskellige opgaver og bevægelse.
Dette findes helt fra barndommen af, siges at være ubevidst, og foregår
flere steder i hjernen, fra de invididuelle muskler gennem rygraden op til
hjernecentre både nederst og øverst i hjernen. Men det er næppe det du
mener.....

Dernæst kommer sådan noget som "betydningshukommelse", eller "semantisk
hukommelse": hukommelse for hvad forskellige ting er og betyder. At et bord
er et bord er eks. ikke noget vi ved fra vi bliver født, men noget vi skal
lære. Denne type hukommelse kendetegnes ved at være exceptionelt robust (med
mindre man har en hjerneskade) og at man godt kan huske at et bord er et
bord og en hund en hund, men sjældent hvor og hvordan man har lært det.

Denne type hukommelse udvikles samtidig med at vi lærer verden at kende som
børn, ca. i perioden fra et halvt til 2-3 år, hvor vi bider i, føler på, ser
på og lytter til alt hvad der omgiver os.

Hvis vi er lidt grove, kan vi skippe de sidste underkategorier og gå direkte
til den form for hukommelse du nok hentyder til, nemlig "erindringsbilleder"
eller "episodisk hukommelse".

Kendetegnende for denne hukommelse er at den består af en lang række
forskellige sanseindtryk, som (selvom de lagres forskellige steder i
hjernen) kommer op i erindringen som et samlet billede af en oplevelse eller
episode i vores fortid. Den udvikles som du er inde på lidt senere, ca.
tidligst 2 år og frem. Det er sådan at vi bedre husker ting, oplevelser og
situationer, der er strukturet i "fortællinger" eller handlingsforløb:
derfor husker vi måske ikke hvordan onkels have egentlig så ud, men hvis vi
drømmer os tilbage til en majdag hvor vi løb og spillede fodbold med hans nu
afdøde hund, så begynder detaljerne langsomt at komme tilbage som en del af
"fortællingen".

Så hvis vi skal svare på hvor disse erindringer ligger i hjernen, så må
svaret nok blive: forskellige steder alt afhængigt af deres sansekvaliteter:
synsindtryk bagerst i hjernen, lydindtryk i siderne, osv., men den samlede
oplevelse koordineres af et særligt "hukommelsescenter" kaldet
"hippocampus", som befinder sig i tindingelapperne i hver side.

Vigtigt er det også at vide, at det vi husker (særligt når det er meget lang
tid siden) ikke er en eksakt gengivelse af virkeligheden, men bliver ændret
hver gang vi tænker tilbage på det. Man har således påvist at vores
erindringer af os selv (eks. som børn) ændres i takt med vores syn på os
selv forandrer sig gennem livet. Vores hukommelse er altså ikke eksakt, men
en ny historie hjernen digter på baggrund af nogle få huskede sanseindtryk,
således at historien passer ind i vores nuværende oplevelse af os selv.

Hukommelse handler altså hele tiden for hjernen om at have et brugbart
erindringsbillede, som den aktivt kan ændre og tilpasse den aktuelle
situation - der er ikke tale om et sterilt arkivskab, hvor eksakte billeder
af fortiden gemmes.

En interessant detalje ved hukommelse er at vi har to forskellige systemer
som afgør om det vi møder er velkendt (mødt før), og et der identificerer
hvad det er. Det betyder faktisk at vi ofte kan genkende noget som noget vi
ved, uden at vi nødvendigvis lige kan huske hvad det nu var (jeg har det
lige på tungen...- fænomenet).

Hvorfor er lugte særligt velegnede til at fremkalde minder ?

Jo, det skyldes faktisk at hippocampus ligger placeret ved siden af den del
af hjernen som i tidligere tider blev brugt til at analysere lugteindtryk.
Derfor mener man faktisk at lugtesansen har en særlig effektiv tilgang til
hukommelsessystemet, og er ekstra velegnet til at fremdrage gamle
erindringer. Mærkeligt måske, men der er noget om det ......

Iøvrigt er det værd at huske, at situationer med stor følelsesmæssig værdi
for oa (gode eller dårlige) huskes meget bedre end følesesmæssigt neutrale
situationer. Hvilket faktisk er en af grundene til at vi som regel aldrig
kan huske hvad vi lærte i skolen, med mindre det virkelig interesserer
os.....

Håber det kan hjælpe jer lidt på vej....

Mvh, Thomas Raab.

P.S.: Jeg er selv indvandret fra det mørke Jylland.....


Kommentar
Fra : Birgitte32


Dato : 13-06-05 22:05

Jeg elsker, når kloge mennesker formår at gøre stoffet forståeligt for os andre

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 13-06-05 22:59

Beskrivelsen af bevægelseshukommelsen, fremkaldte et billede af en lillebitte fyr der ligger på ryggen og lærer at bevæge arme ogben fingre og tæer, siger gry gry Han ligger så og lærer hvordan man gør, og glemmer det aldrig siden. Set på den måde så kan vi jo huske tilbage til da vi lå i vuggen! Det var ikke det jeg tænkte på da der blev spurgt til hukommelsen; men kun det "Hjernemanden" kalder "erindringsbilleder" og som der knytter sig en "fortælling" til
Ok det var spændende at læse "hjernemandens" forklaring og prøve at leve sig ind i hans tanker om hukommelse

Godkendelse af svar
Fra : Birgitte32


Dato : 17-06-05 13:34

Nå .. må hellere lukke det her Tusind tak allesammen for jeres gode og spændende indlæg. Dejligt, at man kan få hjælp her

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177408
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407766
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste