/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21338
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Hvor heldig kan man være
Fra : hvaderikkeibrug
Vist : 425 gange
50 point
Dato : 23-04-05 07:45

I torsdags var min mand og jeg ude at cykle. Da vi var kommet godt og vel 6 kilometer ud på heden, opdagede jeg, at jeg havde tabt min tegnebog ud af lommen (idiotisk sted at anbringe den, men jeg ville ikke slæbe taske med). Vi vendte straks om og kørte samme vej tilbage, men ingen tegnebog.
Da vi kom hjem, ringede vi straks til bankens hotline og fik dankortet spærret, for man ved jo aldrig...
Tre minutter senere ringede det på døren og dér stod en ung mand med tegnebogen i hånden. Han havde fundet den på cykelstien lidt nede ad vejen og mente, at selvom der ikke var ret mange penge i, så ville jeg måske savne kørekort, sygesikringsditto samt alle de andre kort og notater.
Hold da fest, hvor blev jeg glad. Fyren fik selvfølgelig en pæn findeløn, selv om han ikke mente det var nødvendigt, og en masse tak.
Så ringede vi til bankens hotline for at få kontoen åbnet igen, men det kunne de ikke, for de kendte jo ikke min stemme og hvem som helst kunne jo i realiteten prøve at åbne en spærret konto, hvis de havde dankortet.
Men de ville da lige prøve at kontakte min egen bank for at se, om der var nogen (det var mindtst en time efter lukketid). Og minsanten om ikke der blev ringet tilbage af en medarbejder fra den lokale bank, der straks åbnede kontoen igen.
Jeg ved godt, at 95 % af befolkningen er ærlige og hjælpsomme mennesker, men er det alligevel ikke et utroligt held at få alle sine papirer igen - leveret lige til døren?
Fortsat glad weekend til alle
Petra

 
 
Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 23-04-05 07:53

Ja, så bliver man glad, og kan holde en god Bededagsferie uden at bekymre sig om, hvordan man nu skal skaffe disse vigtige papirer. Og det økonomiske ikke mindst !!

For år tilbage glemte jeg en pose med pas og rejsevaluta i en telefonboks.
Skulle lige ringe for at fortælle at ferien var forløbet fint, og vel hjemkommet.
Havde under hele ferien sørget for hele tiden at have styr på disse ting, men alt blev glemt da vi kom hjem.

Heldigvis blev alt afleveret til politiet.

God weekend.

mvh
jakjo

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 23-04-05 08:11

Dejlig historie Petra.

Så er der endnu håb for lille Danmark, men du skal nok ikke gentage spøgen *GG*

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 23-04-05 11:35

hvaderikkeibrug -> Ja, hvor heldig kan man være ?

En sommer cyklede jeg en tur i København. Da jeg havde cykelshorts og t-shirt på, havde jeg lagt min tegnedreng i en alm.plastpose på bagagebæreren. Da jeg skulle ind i en forretning opdagede jeg til min skræk at posen var væk. Den var faldet af. Der var foruden papirer også 850 kr. i den.

Jeg cyklede hjem for at ringe bank osv.. men da jeg kom ind ad døren ringede telefonen. En finder var ærlig nok til at ringe og bede mig om at hente den. Glad købte jeg en flaske rødvin og cyklede ud til adressen. Da jeg ankom og ville overække findelønnen fik jeg historien :

Morfar og barnebarn; en lille pige på 7 år, var ude at gå tur. En uskyldig plastikpose i rendestenen var nok til at pirre den lille piges nysgerrighed og var nok til at få hende til at samle den op. Da hun så hvad der var i, havde hun sagt : Morfar; der een der har tabt sin pung. Synes du ikke vil skal ta' hen og aflevere den ? Ellers er der måske nogen børn der ikke får is.

Sødt...

Hun fik en prompte 1½ liters sodavand og en is efter eget valg. Morfar fik rødvinen selvom han prøvede (..ikke særligt overbevisende) at takke nej.

Behøver jeg at sige at ALT var i tegnebogen

</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 23-04-05 17:18

Jamen ER det ikke dejligt, at folk gider gøre sig ulejlighed. Jeg har talt med en, der siger, at når han finder en tegnebog, smider han den i den nærmeste postkasse, for så afleverer postvæsenet den til politiet og på den måde kommer tegnebogen til sin rette ejermand. Det er selvfølgelig bedre end ingen tegnebog at få tilbage, men der kan jo gå flere dage på den måde, især når det er lige før en "små-ferie".


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407774
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste