/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29255
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21338
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Vi fik lov at beholde vores barnebarn.
Fra : lillespir
Vist : 340 gange
250 point
Dato : 02-03-05 08:45

Vores barnebarn gennemgik en stor hjerteoperation i mandags, og klarede det til ug
Men hvor var det dog hårdt at afleverer ham i narkoserummet kl.07.25 og få ham lagt i narkose,
min mave snørrede sig sammen og tårene sad helt oppe i øjnene,Jeg ville ikke sige farvel, for jeg ville for alt i verdenen ikke midste ham, så jeg sagde bare godnat og på gensyn.
Så var der bare at VENTE i 6-7 timer. Telefonen ringede knap halv et, med et tilbageholdt åndedræt og galopperende hjerter kikkede alle på hinanden, min datter tog røret, det var fra operationsstuen, operationen var forløbet fint og de havde lukket ribbenene med ståltråd, men manglede at lukke huden og om ca en time kunne vi komme på intensiv.
Hvilket gensyn, der lå han i en voksen seng med respirator og dræn, diverse slanger og kateter.
Et nys og et hej,samt en kamp for at holde tårene tilbage, for pokker hvor var det hårdt at se den lille figther ligge der uden at rører sig.
Har du været i en lignende situation, eller noget der har berørt dig lige så dybt, så er du velkommen til at fortælle om det her.
En rigtig glad mormor.
Hilsen Rita

 
 
Kommentar
Fra : kandaikke


Dato : 02-03-05 09:04

Kære Mormor..

Jeg har heldigvis ikke været i din situation, og ønsker det ikke... Men vil sige tillykke til jer, med en vel overstået operation.. Alt held og lykke til barnebarnet

Gode tanker fra Kandaikke

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 02-03-05 09:24

åh man bliver jo helt forkert inden i - kan ikke finde ord - men held og lykke med barnebarnet

Kommentar
Fra : dova


Dato : 02-03-05 10:54

Hej lillespir.

Først og fremmest Tillykke med, at operationen er gået godt.
Det er en ordentlig omgang at komme igennem for jer allesammen, og ikke mindst for drengen.
Og der går selvfølgelig noget tid før han er helt på "dupperne" igen, selv om børn ofte er forbløffende hurtige til at komme sig oven på sådan en omgang.

Min datter der er 19 år nu, blev opereret i maven da hun var 5 uger, fordi hun var født med en forsnævring der gjorde, at hun ikke kunne holde maden i sig.
Og det var også med blandede følelser dengang.
Et eller andet sted, tvinger man sig til at stole på, at lægerne (og barnet) nok skal klare det, men alligevel lurer tanken: vågner de op igen, sker der noget uforudset, og det værste, ventetiden mens operationen står på.
Så jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan I har/har haft det, selv om en hjerteoperation er en noget alvorligere ting.

Men heldigvis er det gået godt, og fortsat held og lykke og god bedring til barnebarnet.

mvh dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 02-03-05 12:32

Hej lillespir.
Hvor var det godt, at det forløb uden komplikationer. Jeg har heldigvis ikke prøvet det samme, men jeg kan levende sætte mig ind i, hvordan det føles, og hvor langt hvert minut er. Det tætteste jeg har været på det, var med min første hund, som desværre ikke overlevede. Men der er jo meget stor forskel på et barn og en hund. Men jeg husker ventetiden, som var det i går.

Hilsen Jette


Kommentar
Fra : lillespir


Dato : 04-03-05 08:45

Hej
Tak for de varme tanker der er sendt til os.
Onsdag var han oppe og lege, godt nok kun et kvarter, men hvad lidt har også ret.
Det har gået fremad med 7 mile skridt for den lille fyr, men der er opstået en krise i går torsdag, han har fået vædske omkring hjertet og han vil helst ikke drikke.

Til dova.
Barnebarnet her, var 1½ døgn da de opereret første gang.
Men uanset hvad alderen er, er man meget urolig for det indgreb der laves. Jeg håber at din datter har et ukompliseret liv efter det indgreb.

Til Jernladyen.
Jeg har også prøvet det med dyr, og jeg må indrømme at det er de samme følelser der er på spil. det er rigtigt at ventetiden er uudholdelig,men samtidig vil man gerne vil have at de tager det ta'r for at gøre det ordenligt.Jae...Vi er nogle underlige væsner.

Endnu en gang tak for de gode tanker i har sendt os.
Hilsen Rita

Kommentar
Fra : dova


Dato : 04-03-05 12:52

Håber det igen går bedre med barnebarnet.
Det er aldrig så rart når man lige regner med, at nu går det godt, og der så opstår en krise.

Men god bedring til ham.

mvh dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 04-03-05 18:51

Det var dog en meget lille fyr. Håber, du snart giver lyd fra dig igen, for det vil jo betyde, at han klarede den igen. Håber, han er en rigtig fighter.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : lillespir


Dato : 09-03-05 22:09

Hej Dova og Jernladyen.
Jeg beklager meget at jeg ikke har haft overskudet til at skrive lidt til jer, men nu er jeg her igen.
Den gæve lille gut er 3½ år.
I går tømte de 60 ml. fra hjertehulen, det foregik under fuld bedøvelse, men varede kun kort, men han var noget vanskeligere at bedøve denne gang, han kæmpede hårdt for at undgå masken med bedøvelsen.
I dag kunne han løbe for første gang siden den store operation, det var virklig noget der berørte mit noget medtaget hjerte.
Jo Jette , han er en fantastisk lille fighter, siden søndag morgen har han kun fået 2x2 panodil i døgnet til at tage smerterne.En ting er sikkert ...Han vil livet.
Det var hvad jeg har på tapetet idag.
Mange hilsner Rita

Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-03-05 23:20

Åh hvor er jeg glad for at høre det går godt Rita

Jeg var ved at blive bekymret, det er jo en alvorlig sag med sådan en operation.
Men selvfølgelig har du ikke tid og overskud til at skrive her, det skal du ikke beklage.

Og at han allerede er oppe at løbe og med kun lidt smertestillende, det er da fantastisk, han må være en robust lille fyr, trods alt.

Fortsat rigtig god bedring til ham, og til jer, I har haft en streng tid med megen uro og bekymring, så dejligt at det går godt fremad.

mvh dova

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 10-03-05 00:04

Hej Rita.
Det var godt nok dejligt at høre. Jeg har tænkt meget på dig, den lille fyr og hans forældre. Det må godt nok være forfærdeligt for jeg. Giv den lille fighter et kæmpekram og sig, at sådan skal han altid kæmpe. Ikke mærkeligt, at han ikke ville have masken. Jeg troede, det var almindeligt først at give den efter man var bedøvet med et skud, ligesom man normalt heller ikke bliver spændt fast, før man er bedøvet. Det var dog ikke særlig børnevenligt.

Det må da have givet en ordentlig klump i halsen af at se ham løbe første gang siden oprerationen. Havde du fotografirapperatet med og fik foreviget det??

Rigtig mange hilsener
Jette

Kommentar
Fra : lillespir


Dato : 10-03-05 21:58

Hej Dova Og Jernladyen.
Jeg forstår så godt jeres bekymring. Men jeg havde fået strenge ordre på at slappe af, ellers var jeg også røget ind på sygehuset, så jeg valgte sofaen frem for pc'eren.
Nu efter de har tømt for vædske er han livet utrolig meget op, idag har vi spillet bold , leget med pixeline på pc'eren,været drillenisse, og grinebidderen.
Han er aldrig rigtig blevet pyldret om og taget hensyn til, men respekteret når han meldte fra.
Jette .. De har fundet ud af at børnene ikke lider nær så meget under at blive bedøvet på denne måde, frem for at skulle stikkes måske flere gange fordi de ikke kan finde en åre der er god nok.
Han blev ikke spændt fast, men vi forsøgte med kærlige ord og på en kærlig måde at få hold på ham, hvilket var vanskeligt.
jeg kan love dig at jeg havde tårer i øjnene, og en klump i halsen, da han løb op af gangen. Nej desværre, fotografiapperartet lå på værelset.
Det var lige hvad jeg havde i dag.
Mange hilsner Rita.


Accepteret svar
Fra : Jernladyen

Modtaget 250 point
Dato : 10-03-05 22:23

Hej Rita.
Det er da herligt, han er livet så meget op. Der er godt nok gods i den dreng.
Det er nok meget godt, at de ikke stikker børnene. De fleste børn bliver jo panikslagne, når de ser sprøjten komme frem. (og også voksne mænd). Men jeg ved så ikke, om de ikke bliver lige så bange, når masken kommer frem?? De burde finde ud af at give den en udformning, så børnene tror, det er noget legetøj. Det må man da kunne. Men børn er jo ikke dumme, så de ville nok lugte lunten alligevel. De har det med at "se lige gennem de voksne". Håber, han bliver ved med at komme sig i samme fart. Så varer det ikke længe, før han står på ski, tror jeg.

Hilsen Jette

Godkendelse af svar
Fra : lillespir


Dato : 16-03-05 08:24

Tak for svaret Jernladyen.

Hej Jette.
Tak for at du ville deltage i denne tråd.
Jeg kan så fortælle at han er blevet udskrevet,
og har lige så meget fart på livet som han altid har haft.
Han har også vist en side af sig selv, som beviser at han ikke er en dreng der
er pylleret, for han nægter at tage hans smertestillende medicin.

Hilsen Rita.                        

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 16-03-05 08:47

Hej Rita.
Tak for, at du ville dele det med os. Hvor er det dejligt, han er udskrevet. Så er han hjemme i de trygge rammer igen, og der har børn det nu engang bedst. Han er en utrolig lille fyr, og jeg tvivler ikke på, at han kan - og altid vil kunne -gøre lige hvad han vil. Han er en fighter "af rang". Pylrehoveder kommer ikke ret langt i denne tilværelse.
Jeg håber, han (og du)vil få et langt, godt liv.

Hilsen Jette


Kommentar
Fra : AnniRKK


Dato : 29-05-05 11:29

Hejsa både til lillespir(moar) og de andre i denne tråd

Syntes lige at jeg vil give mit besyv med her, fra mosters synsvinkel.

Allerede helt tilbage til den første gang da han måtte under kniven har det været hårdt.
Jeg troede ellers at jeg kunne holde til det, men nej, det var sq hårdt at sidde herhjemme og vente på opringningen, om end den så var god eller skidt.

Tankerne har været mange, og dog jeg ikke har været med til operationerne, men har set den lille mand efter operationerne, så har det været hårdt. Men sejt at se at han har klaret sig SÅ godt.

Men jeg har ikke helt kunne holde til at se ham med ALLE de slanger og dimser og dutter. Det var slemt, og så bare at vide hvor ondt det måtte have gjort, men både min søs og hendes mand har klaret det godt. Men ligefør den sidste operation ringede min søs til mig, hun var HELT ude af den. Hun havde haft marreridt, og bare det at vide at man kan støtte på den måde også, er det stort plus.

Men håber ski snart at mor lærer at slappe af.. Ved godt at du vil alt, men du kan ikke redde hele verden!
Du skal lære at tænke på dig selv...

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 176900
Tips : 31928
Nyheder : 719565
Indlæg : 6404505
Brugere : 218793

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste