/ Forside/ Interesser / Helbred / Slankekure / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Vægtvogterne...
Fra : dorteskov
Vist : 2614 gange
50 point
Dato : 16-02-05 10:38

Efter at have været på vægtkonsulenterne og været glad for det....vil jeg gerne prøve vægtvogternes pointplan, den skulle efter sigende være nemmere at følge i hverdagen....er der nogle der har den........

 
 
Kommentar
Fra : Ammitz


Dato : 16-02-05 11:27

Ja, den kan du blive indehaver af, se blot her:
www.weightwatchers.dk/WWI_WrapperHome.aspx?Params=332|f|7||

Den virker, - men allerbedst hvis du kommer til klassens time hver uge.
Du kan på hjemmesiden se hvor du kan møde op.
Ammitz

Kommentar
Fra : Harlekin


Dato : 16-02-05 11:36

Det link virker ikke for mig. Der kommer en fejl... skal man være logget ind for at se siden, Ammitz?

Kommentar
Fra : Hausbaer


Dato : 16-02-05 12:12

www.weightwatchers.dk klik derefter på linket kostprogrammet til venstre og så på flexpoints.

Kommentar
Fra : dorteskov


Dato : 16-02-05 12:42

Linket virker virker heller ikke hos mig.

Kommentar
Fra : dorteskov


Dato : 16-02-05 12:42

Linket virker virker heller ikke hos mig.

Kommentar
Fra : Harlekin


Dato : 16-02-05 13:15

Hausbaer, der er kun link til en reklame om FlexPoints. Det er selve point-optællingen der efterlyses. (hvormaneg point koster de enkelte fødevarer)

Kommentar
Fra : Ammitz


Dato : 16-02-05 14:20

Svar til dorteskov og Harlekin.
Når I melder jer ind hos weightwatchers, får I udleveret introduktionsbogen, pointbogen og løsblade med eksempler på opskrifter. Det I betaler, når I melder jer ind, er netop et beløb til at dække en del af det trykte materiale m.m. I får udleveret hver gang I møder op. Herudover kan man købe, bøger med bl.a. opskrifter, hvor de udregnede point er skrevet. Man betaler et gebyr hver gang man møder op, det er bl.a. til at dække vejning og undervisning i at lægge kostvanerne om, så et ønsket vægttab kan nås. En bog ved navn butiksguiden er vældig god, - men den må også købes. Regnemaskinen, som ud fra varedeklarationen på indkøbte varer, kan udregne point's er også noget man køber ekstra, - og den er bare rigtig god.
Så se nu at få meldt jer ind, - i stedet for at gå og tro på, at I kan få alting gratis, - det er jo ikke noget "Socialkontor", men en privat virksomhed med et lønnet personale, - som lever af et rigtig godt koncept.
Ja, - det har været dygtige folk, som har startet det, - men de gør stadig meget for at vi tykke, kan få gavn af deres indhentede erfaringer. Vi må jo erkende, at vi ikke selv er dygtige nok til at styre det der med vægten, - men har brug for at få pisken over nakken, - og lære af andre, hvordan vi kan leve vort liv, så vi bliver gladere mennesker med færre overflødige kg at slæbe rundt på.
Ammitz

Kommentar
Fra : 4karina


Dato : 16-02-05 20:48

Jeg vil gerne tilføje, at selvom et medlemskab i WeightWatchers umiddelbart kan virke dyrt, så vil jeg næsten gå så langt som til at LOVE, at det er alle pengene værd (og for en god ordens skyld, så er jeg ikke WW-personale, og får intet for denne udtalelse ) ! Det et super program! - både fleksibelt (ingen madvarer er forbudt!) og let at følge, men samtidig meget effektivt og så er det ovenikøbet let at lave mad, som smager forrygende! Jeg har selv været medlem i lidt over et år, og 2 af mine veninder er også medlemmer og vi har alle tabt mellem 14 og 22 kg - og er alle nede på vores idealvægt nu - og med programmet er det også forbavsende let at holde vægten, når man først er nået så langt! Og er det ikke 800,- kr. værd?
Karina

Kommentar
Fra : 4karina


Dato : 16-02-05 20:48

Jeg vil gerne tilføje, at selvom et medlemskab i WeightWatchers umiddelbart kan virke dyrt, så vil jeg næsten gå så langt som til at LOVE, at det er alle pengene værd (og for en god ordens skyld, så er jeg ikke WW-personale, og får intet for denne udtalelse ) ! Det et super program! - både fleksibelt (ingen madvarer er forbudt!) og let at følge, men samtidig meget effektivt og så er det ovenikøbet let at lave mad, som smager forrygende! Jeg har selv været medlem i lidt over et år, og 2 af mine veninder er også medlemmer og vi har alle tabt mellem 14 og 22 kg - og er alle nede på vores idealvægt nu - og med programmet er det også forbavsende let at holde vægten, når man først er nået så langt! Og er det ikke 800,- kr. værd?
Karina

Kommentar
Fra : luluhj


Dato : 13-04-05 15:58

Jeg har været med på "WW-bølgen" i en uge nu - og jeg er faktisk overrasket over, hvor let det er at holde kuren. Jeg er dog meget spændt på at blive vejet igen i morgen. Tvivler lidt på, jeg har tabt mig endnu, da jeg er gået fra at spise én gang dagligt, til at spise 5 - 6 gange dagligt. Men jeg har virkelig fået blod på tanden, og synes, konceptet virker "troværdigt".....
Mht. opskrifter - så fik vi ikke udleveret nogle til WW-mødet..... Så er der nogen, der har nogle idéer?


Kommentar
Fra : 4karina


Dato : 13-04-05 18:45

Man kan finde en del opskrifter på WW's hjemmesider (både den danske og de forskellige internationale). Ikke alle er efter min personlige mening lige gode... jeg poster lige et par af dem, som jeg har fundet på nettet, som jeg har haft stor succes med - både ift. mig selv og andre:

General Tsao's kylling
Portioner: 4
Forberedelse: 20 min
Tilberedning: 10 min
Point per portion: 6

Ingredienser:
2 dl. stærk kyllingebouillon
2 spsk. Maizena
2 spsk. sukker
2 spsk. sojasauce
1 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. stødt ingefær
2 tsk. jordnøddeolie
2 mellemstore skalotteløg, hakket fint
2 mellemstore hvidløgsfed, knust
½ tsk. knust tørret rød chilipeber (eller ½ tsk. røde chiliflager)
1 rød og 1 grøn peberfrugt – renset og skåret i grove firkanter (ca. 2x2 cm)
500 g kyllingebryst – skåret i tynde skiver (ca. 3 mm) på den korte led

Serveres over 1½ dl kogte, hvide ris

Fremgangsmåde:
1.   I en skål blandes bouillon, Maizena, sukker, sojasauce, vineddike og ingefær. Blandingen sættes til side.
2.   Varm olien i en wok eller en stor gryde over mellemvarme. Tilsæt løg, hvidløg og chili og steg i 2 minutter. Tilsæt kyllingen og steg indtil kyllingen er gennemstegt – ca. 5 minutter. Tilsæt til sidst peberfrugterne og steg i yderligere et par minutter til disse er varme.
3.   Hæld sauce-blandingen over i wokken og rør rundt i blandingen indtil saucen er tyk – ca. 3 minutter.
4.   Server kyllingen og saucen over kogte ris. Pynt evt. med finskårede forårsløg.
----------------------------
Coq au vin
Portioner | 4
Forberedelse | 15 min
Tilberedning | 45 min
Point pr. portion: 4,5

Ingredienser
1 spsk. olivenolie
2 skiver kalkunbacon, skåret i små bidder
8 skalotteløg, pillet og halveret
2 fed hvidløg, knust
4 x 150 gram kyllingebryst (uden skind)
125 ml. rødvin
300 ml. kyllingebouillon
175 g. champignon, renset og halveret
1 laurbærblad
1 spsk. hakket frisk persille
1 spsk. maizena
salt og friskkværnet peber
Persille – til pynt

Fremgangsmåde
1.   Varm olien i en stor sauterpande og sauter bacon, løg og hvidløg i ca. 5 minutter, til det begynder at brune. Tag indholdet ud af panden og sæt det til side.

2.   Læg kyllingebrysterne i panden og forsegl dem hurtigt på alle sider. Tilsæt vinen til panden og bring det i kog og lad det boble i et par sekunder. Hæld herefter kyllingebouillonen på panden.

3.   Returner bacon, løg og hvidløg til panden og tilsæt blandingen champignon, laurbærblad og persille. Læg låg på og lad det simre i ca. 30 minutter til kyllingen er mør.

4.   Bland Maizenaen med 2 spsk. koldt vand og rør det i blandingen. Varm igennem til saucen er tyk og jævn. Lad simre i 2-3 minutter og check om der skal tilsættes salt og peber. Fjern laurbærbladet og server strøet med den ekstra persille.
------------------
Minestronesuppe

Portioner | 4
Forberedelse | 10 min
Tilberedning | 35 min
Point per portion: 2

Ingredienser
1 spsk. olivenolie
1 løg, hakket
1 gulerod, hakket
125 g. grønne bønner, skåret i stykker
1 courgette, skåret i firkanter
2 terninger grønsagsbouillon, opløst i 300 ml. kogende vand
600 ml tomatjuice
2 tsk. blandede italienske tørrede krydderurter (fx oregano, basilikum og timian)
40 g. suppepasta (meget små pastastykker)
50 g. røde kidneybønner på dåse, skyllet og drænet
2 tomater, hakket
50 g. kål, fint skåret
salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

1.   Varm olivenolien i en stor gryde. Tilsæt løg, gulerødder, grønne bønner og courgette og sautér i ca. 5 minutter indtil grøntsagerne er møre.

2.   Tilsæt grønsagsbouillonen, tomatjuicen og de tørrede krydderurter. Bring i kog og reducer varmen. Tildæk og lad simre ved lav varme i ca. 15 minutter.

3.   Tilsæt suppepastaen, de røde kidneybønner og tomaterne og lad det simre i 5 minutter eller til pastaen er mør. Tilsæt kålen og kog i yderligere 2-3 minutter. Smag til med salt og peber.
---------------------------
Kyllinge ”Curry”
Portioner | 4
Forberedelse | 10 min
Tilberedning | 55 min
Point pr. portion: 5,5

Ingredienser
2 tsk. vegetabilsk olie (ikke oliven)
1 stort løg, hakket
1 mellemstort æble, skrællet, udkernet og hakket
2 fed knust hvidløg
1 stor gulerod i skiver
1 mellemstor pastinak, hakket
1 spsk. thailandsk karrypasta (fx rød)
450 g. kyllingebryster skåret i tern
450 ml. kyllingebouillon
25 gram sultanas
1 spsk. hakket frisk mynte
150 g. ukogte basmatiris
1 mellemstor, fast banan
salt og friskkværnet sort peber
4 spsk. cheasy 0,1% yoghurt naturel (til servering)

Fremgangsmåde

1.   Varm olien i en stor slip-let gryde og sautér løg og æble i 3-4 minutter. Tilsæt herefter hvidløg, gulerod, pastinak og karrypasta og lad det koge i 1 minut til.

2.   Tilsæt kyllingetern og lad det koge med i nogle minutter under omrøring indtil kyllingen er forseglet på alle sider.

3.   Tilsæt kyllingebouillon, sultanas og den hakkede mynte. Rør godt rundt og bring det i kog og reducer herefter varmen. Tildæk delvist og lad det simre over lav varme i ca. 40 minutter.

4.   Ca. 20 minutter inden kogetiden for curry’en er slut sættes risene over og tilberedes efter instruktionerne på pakken.

5.   Når curry’en har simret i de 40 minutter skæres bananen i skiver og røres i curry’en. Check om den er krydret nok og snag til med salt og peber.

6.   Server curry’en i portioner over den varme kogte ris og med 1 spsk yoghurt øverst på hver portion og evt. lidt ekstra hakket, frisk mynte.
-------------------------
Mexicansk farsbrød

Point per portion: 4

Til personer: 8

700 gram fedtfattigt hakket oksekød
2½ dl havregryn
1 løg, finthakket
½ tsk hvidløgspulver
125 gram milde grønne chilipebre på glas, hakket
1 stort æg
1 spsk chilipulver
2 tsk stødt spidskommen
240 gram tomatsauce på glas (fedtfattig – kig på glasset)

Opvarm ovnen til 200 grader.

Spray en rugbrødsform med oliespray.

Bland alle ingredienserne - med undtagelse af halvdelen af tomatsaucen – i en stor skål og hæld blandingen i rugbrødsformen. Glat toppen med en ske.

Sæt formen i ovnen og bag i ca. 60 minutter. Hæld resten af tomatsaucen over toppen og bag i yderligere 5 minutter. Skær i 8 stykker.

Serveres med salat.

Kan sagtens fryses ned.
--------------------

Håber, at det gav lidt inspiration





Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177433
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407965
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste