/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Kandu.dk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Kandu.dk
#NavnPoint
ans 29307
Nordsted1 17379
Klaudi 12740
dova 10843
molokyle 10182
3773 9640
o.v.n. 9176
bentjuul 8962
refi 7900
10  arne.jako.. 6470
alder
Fra : jbkf
Vist : 468 gange
200 point
Dato : 07-02-05 16:15

hvornår er man i sin bedste alder?
jeg har set mange skrive dette, derfor vil jeg spørge jer hvornår er det
m.v.h.
jbkf

 
 
Kommentar
Fra : Harlekin


Dato : 07-02-05 16:20

Jeg tolker det som når man er midaldrende (40-50år).


Kommentar
Fra : frieda


Dato : 07-02-05 16:27

Min (50)

frieda

Kommentar
Fra : dova


Dato : 07-02-05 16:27

Det er sådan et lidt udefinerbart begreb.
Det man normalt forbinder med f.eks en mand i sin bedste alder, er som regel en person der karrieremæssigt og personligt, er nået til at punkt hvor vedkommende er "på toppen", altså har nået det de ville og ikke stræber/søger efter mere, altså karrieren er på plads, familielivet kører på skinner o.s.v. Aldersmæssigt taler man om perioden fra ca 40-50 år

Derudover, bliver det brugt lidt i flæng, og måske lidt forfængeligt af en mand der vil overbevise sig selv og omgivelserne om, at "halvgammel" er bedre end ung og uerfaren

mvh dova

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 07-02-05 16:33

kan det ikke osse være, når man er ung, og har livet foran sig
eller mens børnene er små
og når de flyver fra reden?

Accepteret svar
Fra : tedd

Modtaget 210 point
Dato : 07-02-05 16:34

Når man er tilfreds med sit liv som det er.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-02-05 16:40

Jeg har hørt kvinder sige, at det er når man er omkring de tredive.
Wow, jeg glæder mig

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 07-02-05 16:47

det kan vel være den alder hvor man har det bedst med sig selv og andre. Man siger tit en mand i sin bedste alder. Men jeg går da ud fra at kvinder også har en bedste alder. Det er vel meget forskellig fra person til person, og stækker sig tit over et langt åremål. det kan være de år hvor man yder sit bedste, på arbejdsmarkedet, der vil den bedste alder vel afhænge af om det er legemligt arbejde eller mere intelektbetonet, de unge kan være en knaldgod arbejdskraft, hurtige stærke de ældre ligeså, øvede og erfarne,
For begge køn under et må den bedste alder være fra 20/25 årsalderen til 65/75 årsalderen!

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 07-02-05 16:51

Cremygirl ! Du kan roligt glæde dig, jeg gav jo respit frem til ca 75 år

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 07-02-05 16:54

Skal det siges kort, så er det Tedd der rammer mest rigtig

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-02-05 16:54

Giver Valde 100% ret. Det kan umuligt være ens for alle. Nogle nyder eksempelvis tiden efter at børnene er flyttet hjemmefra. Andre synes det er decideret rædselsfuldt.

Andre fungerer bedst i en lidt hektisk hverdag - og frygter derfor tiden som efterlønner osv osv.

Det afhænger helt af, hvordan vi er skruet sammen.
Og tak Valde!... Alletiders, så har jeg 48 år endnu til at blive tilfreds...helt tilfreds

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 17:00

Dova, hvorfor skriver du kun om mandens bedste alder?

Jeg opfatter begrebet, som når man er så gammel at man har tilstrækkelig livserfaring til at kunne nyde og endnu ikke er for gammel til at yde, men man skal vist selv være nået dertil for at forstå det.
Unge mennessker kan jo ikke rigtigt forestille sig, at livet er noget værd hvis man ikke er ung, men når man bliver lidt ældre har man jo også prøvet at være ung og kan derfor sammenligne.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 07-02-05 17:14

Hejsa!

Jeg tror, et menneskes bedste alder er afhængig af, hvordan man har det i den givne periode. Når jeg selv skal vurdere min bedste alder, var det, indtil nu, da jeg var fra 15-18. Dette afhængig af begivenheder i livet, der ansporer, at netop den periode var særlig god. (Jeg er nu 30)

Meeen, når vi siger om en mand, at han er i sin bedste alder, mener vi så ikke, at han er imellem 50 og 65?? Og når vi siger det, synes jeg altid, at der følger et indforstået smil med.

Vaxen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 07-02-05 17:17

Uha... når jeg nu tænker efter.... Mon ikke en kvinde i sin bedste alder er fra 45-55?

Der er vist lidt kulturel alders/kønsdiskrimination ind over her.

Vaxen

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 07-02-05 17:29

Jeg synes at omkring 40 årsalderen begynder man at finde ro og hvile i sig selv...men det kan garanteret kun blive bedre*GG*...Jeg synes hele tiden jeg har været i min bedste alder !!!!

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 07-02-05 17:36

til vaxen

puha jeg håber ikke at den bedste alder er forbi ved 55, så har jeg travlt de sidste 3mdr

Kommentar
Fra : dova


Dato : 07-02-05 17:38

BjarneD

Jeg skriver da ikke kun om mænd, jeg skriver : f.eks. en mand.

Og det sidste med "halvgammel", der er det sådan, som jeg ser det, at man ofte hører en mand på måske 65 kalde sig en mand i sin bedste alder, men det hører man ikke mange kvinder på den alder gøre

mvh dova

Kommentar
Fra : dova


Dato : 07-02-05 17:39

vaxen

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men jeg kan forsikre dig om, at kvindens bedste alder ikke er fra 45-55

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 17:44

Dova, jeg har da aldrig hørt en mand udtale, at han skulle være i sin bedste alder med mindre det er i en kontaktannonce.
Det er som regel nogen der omtaler en person som værende i sin bedste alder og typisk når det er en lettere bedaget model (som mig), der er still going strong.

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 07-02-05 17:49

dova
nej jeg tror nu heller ikke at en kvindes alder er bedst fra 45-55
det er den alder hvor man tror, at nu skal man til at leve, men der sker alt for mange omvæltninger både med en selv og sine omgivelser som man ikke kan overskue

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 07-02-05 17:59

Ens bedste alder er fra man bliver født til man dør (eller i hvert fald fra man flytter hjemmefra). Hvert årti har sin charme (og sine "rædsler"). Når man nyder livet i fulde drag, yder og nyder det man kan, så mener jeg ikke, det er karrieremæssigt bestemt, hvornår man er i sin bedste alder. Ens bedste alder er simpelthen, når man har det godt, synes jeg. Men hvis man er bange for rynker, overgangsalder, grå hår, impotens o.s.v. så slutter ens bedste alder nok ved de 40.
Men i offfentlig mening, er "en mand i sin bedste alder" nok omkring de 50.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-02-05 17:59

Jeg kan da sagtens forestille mig, at livet er noget værd når man bliver lidt ældre.
Jeg glæder mig da helt vildt til, at jeg en dag forhåbentlig skal være farmor. At sidde hjemme og vente på at teenageren kommer hjem fra fest. At lave søndagsmiddag til børn og børnebørn. At invitere børn og svigerbørn i sommerhus, eller lign. At tage på weekend ophold UDEN børn. At dyrke MINE interesser og ikke kun børnenes.

Og ikke mindst, så glæder jeg mig specielt til nedenstående.

1. Rabatter! Mimrekort, og diverse pensionist-rabatter.

2. Det er seriøst det indre, der tæller. Alle i din omgangskreds er nemlig rynkede og gustne.

3. Du kan tage på de spændstige unge i bussen og undskylde med, at du ser så dårligt!

4. Hvis du er heldig, får du børnebørn, som du kan forkæle, fortælle lange historier uden pointer og sende hjem, når du ikke gider se dem mere.

5. Du kan farve dit hår blåt og gå i alt det gamle grimme genbrugstøj fra din ungdom, uden at få negative kommentarer fra omverden.

6. Alfons Åberg-sko er hot, og du får aldrig ondt i fødderne, for du går kun i fornuftigt fodtøj som f.eks. Jacoform.

7. Du kan skubbe til irriterende folk og svine alle omkring dig til, mens du spyttende hvæser: ‘Ungdommen nutildags!’

8. Du bliver ikke mobbet, selv om du har hobbys som frimærker, slægtsforskning eller peddigrør.

9. Du kan udvide dine score-jagtmarker med spændende steder som bingoklubben, aftenhøjskolen eller biblioteket...

10. Der er ingen, der undrer sig, hvis du engang i mellem er lidt sær, bitter eller indadvendt. Det forventes nærmest af dig.





Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 19:06

Nogen yngre mennesker tror, at de kan forestille sig, men det kræver mere empati end visse yngre er tildelt. Desværre!

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-02-05 19:08

Og nogle ældre tror altid det værste om ungdommen....desværre!

Kommentar
Fra : paulaarenas


Dato : 07-02-05 19:15

Man er på sin bedste ælder hele sit live når man bare er rask og har det GODT!

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 07-02-05 19:21

Man behøver ikke være rask for at have det godt. Jeg er fx. kørestolsbruger, men jeg har det da godt alligevel - når det altså ikke gør alt for ondt i ryggen/benene.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 07-02-05 20:02

Creamygirl!
Du slipper da aldrig udenom at de gamle tror det allerværste om de unge - Det er da fordi de gamles hukommelse er meget bedre end du tro, de husker kun alt for tydeligt, hvordan unge er

Kommentar
Fra : Loneso


Dato : 07-02-05 20:08

Jeg forstiller mig (blir 30 i år) at min bedste aller er hver dag jeg er i stand til at stå op af sengen og være tilfreds med mig selv og mine omgivelser og jeg ... og glæde sig over livets glæder såsom at jeg jeg lever i et land hvor jeg har retten til selv at vælge hvordan jeg vil leve mit liv (Jeg har været dernede hvor jeg ikke havde noget arbejde og syntes at det hele var samfundets skyld) Jeg tror det engang imellem handler om at kigge til både højre, venstre op og ned for der er så mange muligheder foran os det gælder bare om at se dem... jeg mener MIN bedste alder er den dag hvor jeg blir en en dag ældre.... (Det kan godt være at det ikke var det svar der blev ledt efter ville bare lige skrive MIN mening)

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-02-05 20:09

Eller også husker de kun, hvordan de SELV var som unge - og tillægger således ALLE nye unge deres egne dårlige egenskaber!

Eller værre endnu! De er dødhamrende misundelige over,
at deres egen ungdom er tabt

Kommentar
Fra : holniels


Dato : 07-02-05 20:33

creamygirl,du forveksler misundelse med livserfaring,det der er galt med unge retter de som regelt på når de blir eldre og mer erfarne,for meg er nuet min bedste "alder"

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 20:42

Husk, at alle gamle har været unge, men det er ikke alle unge der bliver gamle.


Kommentar
Fra : holniels


Dato : 07-02-05 20:49

Faen BjarneD,den var dyb den der

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 20:56

Svært at modsige. ikk'.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 07-02-05 21:08

Har i nogensinde tænkt på, at livet kører i ring??? Man starter uden tænder, ikke at kunne noget og gå med ble. De fleste ender også sådan.

Livet ville være væsentligt lettere, hvis det kørte baglæns. Så havde man alle erfaringerne og "klogskaben" i den del af livet, hvor man har mest brug for det. Det gør nok ikke så meget, hvis man ikke kan så mange ord, når man bliver gammel.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-02-05 21:14

Plat?!... ja gu er det plat at diskutere Ung eller gammel. Det er total ligegyldigt, men dog noget der kan få visse personager op af stolen.
Hvorfor egentlig diskutere hvad der er den bedste alder?!..Jeg går stærkt ud fra, at ALLE faser har sin charme.

Sagen er den, at både den teknologiske og den kulturelle udvikling igennem det sidste halve århundrede er gået meget hurtigere, end historien før har oplevet det. Og det betyder, at det samfund, jeg er vokset op i - og den kultur, jeg er vokset op til, adskiller sig langt mere fra den kultur, mine forældre kendte, end deres kultur adskilte sig fra mine bedsteforældres. Sådan er det - og derfor går der idag gamle rundt og synes ungdommen er åhh så forfærdelig. Anderledes ja, men ikke forfærdelig - og bestemt IKKE noget der kan betale sig bekæmpe.

Vi overlever jer under alle omstændigheder

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 07-02-05 21:14

pointen kunne være, at vi skal huske at nyde alle de dejlige ting vi har - vi ved ikke, hvordan morgendagen ser ud. Der er jo mange ting at glæde sig over - selv når livet rusker lidt.
Gør man det, er man jo altid i sin bedste alder. Personligt vil jeg dog tilføje, at selvom mit liv så mest ukompliceret ud da jeg var omkring 15 år, vil jeg nødig være det igen. Der falder en dejlig ro over hjernen og sjælen efterhånden som man bliver lidt ældre.... Så hvordan skal det dog ikke ende, når jeg er dobbelt så gammel som nu? Sikkert ganske fint.
Og det der med de unge.... "Da jeg var ung vidste jeg alt,
men nu er jeg blevet klogere."

Vaxen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 21:16

Måske creamygirl, måske!

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 07-02-05 21:17

vil det sige at når man bruger vendingen.
hvor gammel er du : jeg er i min bedste alder
så er man et vrøvlehoved

Kommentar
Fra : memuel


Dato : 07-02-05 21:19

Når man er 4 år er succes ikke at tisse i bukserne
Når man er 12 år er succes at have venner
Når man er 18 år er succes at have kørekort
Når man er 20 er succes at have masser af sex
Når man er 35 år er succes at have masser af penge
Når man er 50 år er succes at have masser af penge
Når man er 60 år er succes at have masser af sex
Når man er 70 år er succes at have kørekort
Når man er 75 år er succes at have venner
Når man er 80 år er succes ikke at tisse i bukserne...

Ergo: den bedste alder er relativ..

Memuel

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 21:22

jbkf>> Nej da, men du er i hvert fald kun specifik på et punkt og det er, at du er tilfreds med din alder.

Kommentar
Fra : holniels


Dato : 07-02-05 21:22

Nejda jbkf,det viser bare at man har det så godt som man selv ønsker

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 07-02-05 21:26

næææ, men det siger nok ikke så meget om din alder i tal - kun om, hvordan du har det.

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 07-02-05 21:29

kan vi blive enige om at den bedste alder, er når man selv føler det og ikke har noget med år at gøre.
og sætningen "jeg er i min bedste alder " er noget man bruger istedet for at sige "hvad kommer det dig ved"

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 07-02-05 21:31

Om ikke andet så er din konklusion inspirerende.

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 07-02-05 21:40

Fik lige en mail med et link, som passer ind her...lol

En livsopskrift..

Citat
En komplikationsfri fødsel overhældes med fem dl. tryg
barndom
tilsættes 10 skefulde mobningsfri skolegang og røres
sammen til en fyldig ikke for klæbrig masse
Så skrælles et par fedtfri uddannelser Skæres i terninger
og koges sammen med 40 gram gåpåmod
En opofrende mor og en overbærende far skæres midt
over og saften presses ud over uddannelserne
Dernæst hentes et stort godt helbred og et bundt friske
forårsforelskelser som skæres i skiver og svitses sammen
med fem hele hak i tuden
Så udhules en kaloriefattig karriere og udstoppes med
15-20 højskoleophold eller udlandsrejser
100 gram af de bedste venner
Senere piskes 2-3 ustyrlige unger og æltes til en luftig
medgørlig dej som hæver 18- 20 år hvorefter de ristes
over en sagte ild
Dernæst arrangeres det hele i et ildfast fad og bages i
cirka 70 år ved 37 grader
Retten serveres med salat bestående af: 10 dyrt
købte erfaringer uden sten Fire revne rap over fingrene
To styk modvind
En flaske 50 procent nederlagsdressing
Af krydderier anbefales: "Et knivsblad konkurs lidt
kærestesorg, et par trafikuheld eventuelt et par langvarige
sygdomme
Til dessert nydes: en vegetabilsk alderdom og en smertefri
død og lad andre klare opvasken

VELBEKOMME


http://www.sem-kerteminde.dk/sem/einer/Hygieiner2.htm





Kommentar
Fra : smor20


Dato : 08-02-05 20:48

jbkf... tror efterhånden du er laaaaaaaangt over din bedste alder




Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 08-02-05 21:02

Ja fordommene lever ihvertilfælde i bedste velgående..

- at ældre synes at ungdommen er forfærdelig !
- at man skal være sund og rask for at være lykkelig..endsige have et liv der er noget værd!
- at overgangsalderen er ganske forfærdelig
- at ældre bare er nogle vrøvlehoverder man skal overdøve, fordi det kun er fremskridt der tæller!

Jo jo...

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 08-02-05 21:21

Det kaldes generationskløft og IKKE fordomme, men kan du frasige dig, at være helt fri for fordomme Mango?! - Flot siger jeg bare.
Det er trods alt de færreste der mestrer at være absolut uden fordomme. Ikke kun i diskussionen ang. unge/ældre, men i det at være menneske på godt og ondt.

Livskvalitet er jo ikke det samme for alle individer. Ergo findes der ligeså mange synspunkter, som der findes mennesker. Det er den med forskellighed...igen!! - som ikke gør den enes holdning mere rigtig end den andens - og ikke gør et medmenneskes holdning til en fordom, blot fordi man ikke er enig i denne holdning.

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 08-02-05 21:35

Kald du det bare generationskløft, hvis du har det bedre med det!

Nej jeg kan ikke frasige mig fordomme, men jeg forsøger at undgå fordomme, ved at prøve at sætte mig ind i tingene.

Og jeg er ikke uenig med dig Creamy...du er jo ikke kommet med nogen mening i den forstand, kun nogle påstande!

iøvrigt nogle påstande som jeg synes er lidt langt fra virkligheden...men ok, de er forhåbentlig sagt med et lille smil på læben

Hvor mange ældre har du en nær kontakt til?

Jeg synes personligt, at der kræves utroligt meget af unge mennesker idag..og at de klarer det ganske fantastisk



Kommentar
Fra : tedd


Dato : 08-02-05 23:38

Lyder som om Creamy er i trodsalderen og mango er i bedstemoralderen

Forøvrigt gode citater du kommer med creamybabe

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 09-02-05 07:16

Jeg er godt klar over, at Mango skal have tingene to gange. Derfor får hun den igen.

Citat
Sagen er den, at både den teknologiske og den kulturelle udvikling igennem det sidste halve århundrede er gået meget hurtigere, end historien før har oplevet det. Og det betyder, at det samfund, jeg er vokset op i - og den kultur, jeg er vokset op til, adskiller sig langt mere fra den kultur, mine forældre kendte, end deres kultur adskilte sig fra mine bedsteforældres. Sådan er det..


Dette er IKKE en påstand, men absolut fakta!
Dette bevirker, at der er større generationskløft mellem eksempelvis mig og mine forældre/bedsteforældre. Verden har forandret sig betydeligt mere i min tid - end den gjorde i mine forældres/bedsteforældres. Forstår du det?!

For at skære det ud i pap, så lad mig sige det på en anden måde. Mine forældres ungdom samt mine bedsteforældres ungdom skiller sig IKKE så væsentligt ud fra hinanden, som MIN ungdom kontra mine bedsteforældres gør det.
Derved opstår den større kløft imellem os.

Iøvrigt er din kommentar kl. 21.02 da virkelig noget der bruges.

- at man skal være sund og rask for at være lykkelig ..endsige have et liv der er noget værd! (dette er IKKE en fordom)..
og desuden skrev profilen slet ikke sådan

- at overgangsalderen er ganske forfærdelig (dette er IKKE en fordom) men måske en oplevelse der ikke ligner din.

Forresten glemte du i din iver, at der også var en profil, der skrev noget om ungdommen og manglende empati. Hvorfor overså du mon det?!
Nogle unge på 30 har ligeså meget empati (endda mere) end nogle på 65.
Nogle unge på 30 har oplevet meget mere i deres liv end nogle på 65.

Du hverken kan eller vil læse - andet end det du trænger til at se og høre.



Kommentar
Fra : hutlihut


Dato : 09-02-05 10:03

Sidste linie må da vist være en underskrift.

En der er over tredive.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 09-02-05 10:04

Kløfter er noget man graver!

Kommentar
Fra : mangorossa


Dato : 09-02-05 11:25

Ja der var noget der Bjarne *GG*

Ja jeg er ikke bedre end andre Creamy

Og jeg forstår nok ikke helt hvor du ville hen, men tak fordi du skar det ud i pap..jeg er jo ikke så klog

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 09-02-05 11:28

Stemmeret burde kun gives til folk i deres bedste alder!!

Godkendelse af svar
Fra : jbkf


Dato : 09-02-05 17:59

Tak for svaret tedd.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste