/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
frossent vand
Fra : vaxen
Vist : 2672 gange
200 point
Dato : 31-01-05 17:54

Hej allesammen!

Er der mon nogen, der har en god og enkel løsning?
Mine fem skønne udendørs-katte skal selvfølgelig altid have vand til rådighed - men nu, hvor frosten er kommet, fryser vandet i deres skål. Hvad filen gør jeg? Noget hurtigt og nemt ville være skønt!

Glæder mig til at høre fra Jer

Vaxen

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 31-01-05 18:00

Jeg løser problemet ved at give dem vand flere gange om dagen, jeg har nemlig også 5 katte hvoraf de 4 er udekatte.

mvh dova

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 31-01-05 18:03

Kom nogle dråber madolie i vandet, så fryser det ikke så nemt. Og kattenes pels har ligefrem godt af olien. Bruger det selv i fuglebad.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 31-01-05 18:13

Vi har også indtil nu løst det ved at give dem vand flere gange dagligt - men det sker, at vi ikke er hjemme i mange timer - og det kan jeg næsten ikke bære

Jeg vil da forsøgt det med madolien!! Også til fuglebadet, hvor jeg selvfølgelig har det samme problem.

Tak til jer to!

Vaxen

Kommentar
Fra : natmaden


Dato : 31-01-05 18:14

Stil skålen op af husmuren, og lav et lille halvtag over, eller i en (flyttekasse med hul) det holder det frostfrit lidt længere.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 31-01-05 18:18

Hejsa Natmaden! Kattene bor i en lade, med masser af halm, så vandet holder sig frostfrit lidt længere end ellers - og det er jo altid noget . Vi mangler bare lige det sidste. Det er selvfølgelig værst de dage og nætter, hvor temperaturen ikke kommer over frysepunktet, så det er specielt der, vi mangler en god løsning. Olien er bestemt værd at prøve!

Andre gode forslag er meget velkomne

Vaxen

Kommentar
Fra : natmaden


Dato : 31-01-05 18:18

fuglebadet kan vel også få et lille tag, det kan nemt laves med lidt halm, eller lidt trådnet med hø på !

Kommentar
Fra : natmaden


Dato : 31-01-05 18:27

jeg kender ikke meget til katte, men meget lidt salt i vandet vil også hjælpe, alstrøm har nogen varme dimser der giver 54grader i ca 2 timer.
vandskålen kunne jo stilles på 1 eller 2 af dem.
http://www.alstrom.dk
http://www.alstrom.dk/product.jsp?prodkey=1363&source=/product_sale_view.jsp?saleType=SL
Bruges bla. af skifolk i støvlerne og i lommerne, jeg bruger dem i inderlommerne når jeg sejler og det er koldt !

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 31-01-05 18:33

hvaderikkeibrug - af hensyn til fuglenes egen "termostatunderuld" ville jeg nu ikke vove at komme olie i deres bade/drikkevand.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 31-01-05 18:36

Nej for pokker da
Man skal da ikke komme olie i noget vand som fugle dypper fjerene i.

Kommentar
Fra : dova


Dato : 31-01-05 18:36

Nej for pokker da
Man skal da ikke komme olie i noget vand som fugle dypper fjerene i.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 31-01-05 18:37

hov, der har du en pointe assenissum... For filen, godt set! Man kan jo risikere, at fuglene bliver gennemblødt.

Tak for det!

Vaxen

Kommentar
Fra : Benjamin.Hansen


Dato : 31-01-05 19:28

Hejsa
Det råd med olie i vand.... Det lægger sig da på toppen som en film eller i kugler det vil ikke forhindre vandet under i at fryse....
Man kan ikke flytte vandets frysepunkt uden at tilsætte stoffer som katten ikke har godt af...
Du kan kun gøre det at du stiller vandet et sted hvor det sent kommer frost...
Men bare det at du skærmer for vinden omkring vandskålen vil gøre at afkølingstiden bliver længere...
Hvis du endvidere har en stor mængde vand kan også forlænge denne tid.
Hvis du placere skålen i et stykke flamingo - til at isoler med hjælper det også...
Find en flamingo klods... som du lige fraver ned i jorden - og lave et hul til vandskålen...
Så tager det lidt tid før det fryser... husk det med læ for vinden.
mvh benjamin

Accepteret svar
Fra : BjarneD

Modtaget 200 point
Dato : 31-01-05 19:37

Mine katte bor også i en gammel lade og der har jeg lavet loft på en ubrugt hesteboks og lagt 100 mm isolering ovenpå og ellers er der isoleret delvist på de 3 sider og det har indtil nu været muligt, at holde vandet frostfrit der og der sover kattene også når det er rigtigt koldt.
Det kunne nok gøres lidt mere enkelt ved hjælp af en stor træ eller papkasse der isoleres på 3 sider og ovenpå,men ikke mod gulvet da gulvet faktisk er det varmeste i uopvarmede rum når der er frostgrader.

Kommentar
Fra : Flemming17


Dato : 31-01-05 20:06

Hej,
Når dine katte er udekatte, går jeg ud fra, at de har en kattelem, så de kan gå ind og ud efter behag.
Sørg for at der er rigeligt vand indendørs. Det fryser forhåbentlig ikke.
(En sjat whiskey i vandet ville nok sænke frysepunktet-og hjælpe på vinterhumøret)

Kommentar
Fra : CCjunior


Dato : 31-01-05 21:02

hvis du skal være afsted i længere tid så fyld varmt vand i den ene af skålene, så vil det self. holde sig længere..

Junior..

Kommentar
Fra : dova


Dato : 31-01-05 21:20

Varmt vand bliver faktisk hurtigere frosset end koldt, det har jeg prøvet.

Flemming, katte behøver ikke en lem så de kan gå ud og ind.
Mine katte kommer aldrig indendørs udover en gammel bil de bor i.
Og har aldrig været inde, heller ikke som killinger.
Og de er vilde med sne, jo mere jo bedre, så tumler de rundt i det og leger.

Og de er sundere og nok mere robuste end de fleste andre katte.

mvh dova




Kommentar
Fra : akle


Dato : 01-02-05 01:15

Rigtigt! varmt vand fryser hurtigere end koldt vand. Og ja, olie duer ikke, hverken til katte eller fugle. Fugle bliver kolde og katte kan få "tynd mave". Lidt salt i vandet kan forsinke vandet i at fryse, men det skal være meget lidt salt, for kattens skyld! Bedre at stille vandskålen tæt ved husmuren, helst i et hjørne og i læ, ovenpå en større kasse eller event. en hylde, og igen en åben kasse ovenpå den første. Der skal være plads til at katten kan springe op og ind i kassen. En flamingoplade i bund kan også hjælpe. Hyppigt vandskift er den bedste løsning, hvis det er streng frost.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 01-02-05 12:39

Øv - jeg havde skrevet et indlæg i går, men ser nu, at det ikke er med

Halmen, der er i laden, hvor misserne bor isolerer selvfølgelig end del - så vandet fryser da heller ikke meget hurtigt. Men måske skulle jeg prøve at gøre det endnu bedre, som BjarneD foreslår. - Måske lave et ekstra "rum i rummet", der er bedre isoleret. Og ellers fortsætte som hidtil ved at give dem vand flere gange om dagen, og så håbe på, at de fint klarer sig, hvis vi er væk i mange timer. Det gør de såmænd nok, men er vist lidt hønemor

Tak for hjælpen indtil videre - jeg lader spørgsmålet stå lidt endnu og afprøver lidt af hvert.

Vaxen

Kommentar
Fra : Flemming17


Dato : 01-02-05 13:38

Hej!
Jeg er sikker på at dine katte klarer sig med eller uden din hjælp. Hvordan tror du ellers at vilde katte overlever om vinteren?
Hvis du vil sætte lidt humør i dem, kan du jo hælde en sjat whiskey i vandet - det sænker frysepunktet og varmer lidt!

Spøg tilside hønemor - dine katte skal nok klare sig - arten har overlevet i tusinder af år - uden opvarmet vand.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 01-02-05 14:10

Flemming17>> Arten har overlevet og få dyr er så robuste som katte, men prøv lige at vågne op og kig dig omkring.
Mange gårdkatte i byen og på landet lever under kummerlige kår, kattesyge, katteinfluenza, fejlernæring og skulle de formaste sig til at bevæge sig ind på områder hvor der er vildt de kan leve af så knalder jægerens bøsse også uden, at han har tjekket at katten ikke har været drægtig for nylig som loven kræver (katte har jo ikke yngleperioder).
Katte i Danmark lever ikke under de oprindelige levevilkår og det er altså os mennesker der har taget dem til os og derfor også har forpligtigelsen til at sørge for ordentlige vilkår og aflive dem på human vis hvis de ikke kan have et ordentligt liv. Det er rystende, at se så naive kommentarer fra en der påstår at være katteven.
Katte kan godt slukke en overhængende tørst ved at slikke på frossent vand, men så vidt jeg kan læse mellem linierne så ønsker Vaxen lidt mere end bare overlevelse for sine katte.

Kommentar
Fra : Flemming17


Dato : 01-02-05 14:24

Hej BjarneD,
Alle de farer som du nævner, har intet med vand at gøre - du foretrækker åbenbart at aflive dem på "human vis"!
Et underligt indlæg, der viser, at du ikke har forstået spørgsmålet

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 01-02-05 16:20

Kom endelig ikke Whisky i vandet...
Min morfar, der var restauratør før krigen, havde grise, høns og ænder. Grisene fik en sjat af det, gæsterne ikke havde drukket op henover foderet, så deres kød kom til at smage fortryllende.
En dag væltede tønden med sjatter, og både grise, høns og ænder soppede rundt og nød at drikke af den liflige sø. Grisene fik en ekstra krølle på halen, hønsene faldt om og vågnede næste dag med gevaldige tømmermænd, men ænderne - de druknede alle sammen, fordi de gik "hjem" i dammen.
---
Og undskyld for den med olien. Jeg kommer ALDRIG mere olie i fuglebadet.
Venlig hilsen
Petra

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 01-02-05 16:32

petra, det var godt at høre.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 01-02-05 17:07

Flemming17---> Ja, katte kan overleve, det er der ingen tvivl om, men dø kan de bestemt også. Og jeg ønsker selvfølgelig ikke, at de katte, som jeg har påtaget mig ansvaret for skal hutle sig gennem vinteren. De er mine, og jeg ønsker at tage mig godt af dem.
Til din kommentar kan jeg tilføje, at kattene hovedsagligt lever af tørfoder - dermed er det givet, at jeg selvfølgelig skal give dem vand. Alt andet er dyremishandling.

Og jo, BjarneD har faktisk forstået spørgsmålet - eller, om ikke andet, givet relevant svar.

Men - trods alt - tak for din vinkel.

Vaxen

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 01-02-05 17:19

Flemming17, jeg troede faktisk at tallet efter dit navn stod for din alder indtil jeg kiggede i din profil og dine bemærkninger til mig tyder da på at dit forhold til katte er en joke, og så må man ellers håbe, at du ingen har.

Skal vi ikke slå fast (det er jo et videnskabeligt faktum), at alkohol er giftigt hvis det indtages i for store mængder i forhold til kilo legemsvægt.

Kommentar
Fra : Flemming17


Dato : 01-02-05 17:40

Jamen for F..... da - har I katteelskere da ingen humoristisk sans.
Jeg skrev oven i købet "spøg tilside" efter mit forslag om Whiskey til kattene - men det er åbenbart smuttet hen over jeres hoveder.
Jeg gider ikke at slå din profil op BjarneD - kun håbe for dig, at du ikke springer en sikring.
Få nu afsluttet dette kapitel - selvfølgelig skal kattene have vand. Jeg tror bare at jeres bekymringer er vildt overdrevne. Min pointe er blot: Katte er fantastiske dyr, der forstår at klare sig med eller uden vores indblanding/hjælp. Det er en af grundene til at jeg beundrer og holder af dem.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 01-02-05 17:52

Seriøse spørgsmål kræver seriøse kommentarer.
Jeg springer ingen sikringer fordi jeg er i stand til at udtrykke min mening og få trykket ud på den måde, men når man har engageret sig i dyreværnsarbejde er det svært, at more sig over dine jokes fordi alt for mange ikke fatter noget som helst omkring dyr. Mine egne katte er for øvrigt internatkatte, der er indleveret som en kattemor med 4 killinger, og desværre var der kun 3 killinger der klarede den. De skulle have været aflivet fordi de var for ringe til almindelig formidling, men jeg tog dem og har fået 4 flotte katte og måtte altså kun lade en aflive af dyrlægen fordi den ikke kunne indtage føde. Disse katte giver mig meget glædeog mange smil,men jeg smiler ikke når jeg bliver mindet om de katte hvor menneskers ufølsomhed er årsag til, at de lever en kummerlig tilværelse. Sådan er det bare og jeg har det for øvrigt på samme måde når nogen joker om mennesker i nød. Sådan er jeg!


Kommentar
Fra : akle


Dato : 01-02-05 21:39

Petra. Din lille historie om morfars genbrug, var rigtig sød og sjov, så --- jo, Flemming17, vi er da nogle der heldigvis har humoren i behold. Det var ikke til at tage fejl af dit "Whisky-mærke". Bliv bare ved, vi kan jo ikke alle være "afholdsdyr".
Til vaxen: Med alle de råd (de gode), så tror jeg nok du kan skelne "skidt fra kanel" - held og lykke med overvintringen ved vandskålen for dine katte.
Akle

Kommentar
Fra : rubion


Dato : 04-02-05 22:53

Hvad med at lave lidt opvarmning af vandet, i de koldeste perioder, med fx en kombination af en 25W pære, en forlængerledning, en spand, en bajle og lign, lidt sund fornuft og en smule kreativitet. Hvis man har har HFI- eller HDPFI-relæ installeret i sine el-installationer, risikerer man man hverken at slå sig sig selv eller dyrene ihjel, højst at knalde en en sikring.

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 05-02-05 06:54

Nu bli'r det rigtig sjovt, rubion. Når så HFI-relæet er gået, mens familien er på ferie, kattene er flyttet over til naboen, fordi deres vand alligevel frøs til is, den slukkede fryser og køleskabet begynder at danne gasser, som måske eksploderer, når husherren åbner dem med en tændt cigaret i munden, (men det giver jo altid lidt varme, for oliefyret er også gået ud), ja så får familien en masse penge fra forsikringsselskabet, og måske er der så meget tilovers, når huset er sat i stand, at de kan købe et par nye katte samt en elektrisk vandvarmer med drypvandingsanlæg til at installere på høloftet til kattene.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 05-02-05 10:36

God pointe!

Kommentar
Fra : Flemming17


Dato : 05-02-05 13:31

Hej vaxen,
Det med tørkosten er en rigtig god ide; men tror du ikke dine katte supplerer med en mus eller fugl i ny og næ?
Alle vil gerne hjælpe dig, så du kan sove trygt; men kattene skal nu nok klare sig - med eller uden dypkoger i vandet.
Ellers havde vorherre ikke opfundet den kolde årstid. Vi har ondt af dem, fordi vi tror de er ligeså degenererede som os mennesker; men kattene er dybest set ligeglade (næsten). Vi overvurderer vores egen betydning i forhold til kattene.
De betragter os som en rent praktisk foranstaltning - kan somme tider godt lide os; men egentlig er vi bare en praktisk bekvemmelighed for kattene. "Hvis er du-hvis er du? - jeg er sgu min egen" - Sådan er det bare - og tak for det.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 05-02-05 15:26

Hvis tingene var så enkelte kunne Kattens Værn jo godt opgive deres målsætninger for så klarede kattene nok sig selv.
Det miljø kattene lever i er menneskeskabt og der er stadigt mange giftige vandløb og selv musene er ikke som de har været.
Hvis kattene bare kunne betragte mennesker som en praktisk foranstaltning ville der jo ikke være nogen grund til, at bekymre sig om efterladte sommerhuskatte og lignende, og det er der jo viser erfaringerne. Tamkatte er afhængige af menneskers pleje hvis de skal have et godt liv og hvorvidt herreløse katte har et godt liv kan der næppe være tvivl om, at de ikke har, da det tilsyneladende kun er dem der får mad og van der klarer sig rimeligt.


Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 06-02-05 09:54

Flemming17.... Jeg kunne ganske enkelt ikke være mere uenig.... som jeg har nævnt før, er jeg ikke interesseret i, at min katte nok skal klare sig, nej, de skal have det godt. Jeg har blandet mig i naturens orden, taget katte til mig, fodret dem op, givet dem et territorie med god adgang til føde. Det ville være ganske uansvarligt af mig, at negligere dette.
Og prøv at snakke med en dyrlæge - prøv at kigge i sommerhusområderne eller på havnen i vintertiden og vurder så herfra, om katte, der er blevet fodret, er gode til at klare sig uden menneskets hjælp.
Du skal huske, at naturens orden ikke hersker længere - der er et stort overtal af katte i forhold til den naturlige fødemængde. Og det fordi, vi mennesker har taget den til os som tamdyr. Det må vi tage ansvar for.

Den ældste af mine katte kom til mig, med killinger i maven, som herreløs. Dens ejer var flyttet og havde overladt katten til sig selv. Det har taget fra maj sidste år at få den kat i nogenlunde stand igen. Den var voldsomt underernæret, træt og kedelig i pelsen. Den havde øremider, bændelorm og øjenbetændelse. Den og dens killinger havde ganske enkelt ikke overlevet. Så enkelt er det.

Så derfor - mine katte skal have tørfoder og vand og dyrlæge-besøg til rådighed. Og det håber jeg så sandelig også, at dine har.

Vaxen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 06-02-05 09:56

Og Rubion, forresten.... GYS!!

Kommentar
Fra : dova


Dato : 06-02-05 11:34

Katte der fra de var små har været vant til menneskers omsorg kan ikke klare sig selv.

Og hvorvidt vilde katte kan, afhænger meget af hvor det er. Det forudsætter at de kan finde mad, og at de ikke bliver syge.
Ude i omegnen hvor jeg bor, har vi nogen stykker til at rende rundt som ikke hører til nógen steder. De er meget sky, men ser sunde og velnærede ud, men de finder så nok mad rundt om på gårdene eller stjæler rester af tamkattenes mad.

Sidste forår forsvandt på mystisk vis, en af mine katte da han var ti måneder.
Han dukkede op på et internat 4 måneder efter, firs km. herfra, og han havde ikke kunnet klare den ret meget længere.
Og han var så udhungret, at benene vaklede under ham. Pelsen røg af i store totter, fyldt med orm og lopper var han.
Og jeg troede aldrig han var blevet en ordentlig kat igen.
Men nu ligger han i stolen her ved siden af, 7 kilo glad og tilfreds kat

mvh dova

Kommentar
Fra : Flemming17


Dato : 06-02-05 11:40

Ja I må undskylde mine provokationer - selvfølgelig skal alle katte have det godt; men naturens orden skal man nu ikke kimse af. Hvis du ikke havde taget dig af de stakkels killinger var de døde. Helt enig; men havde du ladet naturen bestemme, havde du ikke haft problemet med det frosne vand.
Jeg holder meget af "Kattena værn" og "Inges kattehjem"; men de er tildels nødvendige fordi vi blander os i naturens orden.
Jeg lyder nok lidt kynisk; men prøver bare at være realistisk. Er det ikke også synd for musene? - eller hvor langt skal vi op i fødekæden førend det er synd for dyrene?
Naboens Labradør forsøgte en dag at dræbe min egen kat fordi den havde formastet sig ind i naboens have, for at æde en tyrkerdue. Heldigvis slap hunden min kat og den slap fri. Selvfølgelig tog jeg min kat til dyrlægen, der konstaterede at den kun var meget øm og chokeret.
Var det synd for hunden, der mistede sit bytte? For katten, der ikke fik spist tyrkerduen? For tyrkerduen, der var årsag til det hele, eller for mig, der stod med en frustreret kat og en pæn dyrlægeregning.?

Hvis du virkelig vil løse dit problem, kan du investere i en dypkoger og en thermostat, der tænder for dypkogeren, når temperaturen når ned på 1 grad og slukker, når temperaturen er over 5 grader. Få en elektriker til at montere det hele - eller gør det selv. Det vil virke.


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 06-02-05 11:45

Lidt kynisk!

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 06-02-05 11:54

selv om det er ganske underholdende at se de meget forskellige indlæg, er det vist efterhånden klart for de fleste af os, at der stort set er tale om folk, som mener at ville kattene det bedste. omend der synes at være to grupper, er der vel enighed om, at dyrevelfærd er det, det handler om.
følger stadig med i udvekslingerne, det ku' jo være der kom noget nyt.
selv "mor" til en snotforkælet hankat, som ligger og gasser sig i en solstribe.


Kommentar
Fra : Flemming17


Dato : 06-02-05 12:11

Jeg glemte lige, at det også var synd for naboen, der fik hunden til at slippe min kat. Til tak sprang katten "Uffe" i hovedet på hunden og da naboen ville lægge sig imellem bed Uffe ham alvorligt i hånden, så han måtte på skadestuen og vistnok stadig har mén efter angrebet.
"Uffe" er kommet sig helt, selvom han aldrig har tilgivet Labradoren.

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 06-02-05 12:32

heldigvis er der folk, som blander sig i naturens orden, uden tanke på evt. følger. falck feks., der bliver alarmeret og rykker ud for at redde en vildfaren kat ned fra et højt træ.

Godkendelse af svar
Fra : vaxen


Dato : 11-02-05 15:27

Tak for alle indlæggene....

Vaxen
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste