/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
ukrudt på havegange
Fra : bepo
Vist : 2862 gange
100 point
Dato : 19-01-05 19:21

Jeg har brug for et godt råd med hensyn til at fjerne ukrudt, uden brug af skuffejern og lignende, på mine havegange. Jeg kan ikke klare omtalte redskaber p.g.a. en hjer-teoperation. Jeg vil meget nødigt af med min kolonihave, som jeg har haft glæde af i
over 40 år. Derfor, kære venner, et eller andet som kan vandes ud med spredebom,
og som er miljøvenligt! Har prøvet eddikesyre, men finder det ikke særligt effektivt.

Venlig hilsen bepo (håber på mange gode svar)

 
 
Kommentar
Fra : stig54


Dato : 19-01-05 19:44

Gasbrænder havemodel vejer under 1 kg. Rødderne koger ihjel (siger de)
Round up vandes med spredebom, og dræber rødderne på det ukrudt du sprøjter på. Miljøvenligheden diskuteres stadig, men dit lille bidrag gør nok ikke den store forskel.

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 19-01-05 19:45

Hvis det kun er på flisegangen, kan du bruge salt, men kun i rillerne og ikke for meget. (ellers dræber det planterne ved flisegangen når det småregner). Du kan også bruge en gasbrænder eller en dampmaskine. Så skal det tages, mens det er småt.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 19-01-05 19:58

Hej bepo

Jeg kan varmt anbefale en ukrudtsbrænder. Jeg har selv sådan en. Jeg sender dig lige et link med billede og pris.

http://www.toolworld.dk/store.php?ctrl=151705&pno=93500&pointer=0

Med venlig hilsen
Frank

Kommentar
Fra : bepo


Dato : 19-01-05 20:02

Hej! til jernladyen og stig 54!
Tak for jeres hurtige svar, det varmer, jeg vil helst ikke bruge "brænder", min nabo
fik spoleret sin hæk med sådan en!
Jeg kommer nok til at bruge ROUNDUP, der er nok ingen alternativer der er bedre.
Men jeg håber da på flere svar/råd!

Hejsa ! fra bepo!



Kommentar
Fra : stilke


Dato : 19-01-05 20:27

Når du bruger Roundup, så brug endelig kun den doserede mængde, det skal nok virke, men hav lidt tålmodighed, der går måske nogle dage inden du ser resultatet. - Jeg kender nogle stykker der bruger alt alt for meget, for det fandens ukrudt skal sgù have en ordentlig omgang, - og det er en holdning som jeg hader, for der er ingen tvivl om at det gør et eller andet ved vores miljø, og hvorfor så lade fanden i hvad eksperterne tilråder, det er der slet ingen grund til. Med måde er alting godt. Ja selv salten er skadelig for miljøet. (nitrit)
Hav en god sommer.

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 19-01-05 20:29

Både Round-up og salt er skadeligt for miljøet. Det er ukrudtsbrænderen ikke.

Kommentar
Fra : 1133


Dato : 19-01-05 20:39

hej
hvordandt kan man spolere en hæk med en lille græsbrænder?
jeg bruger selv sådaden efektiv tja!! til lidt stort ukrut FAST ARBEJDE
men vil du kave et flot blomsterbed så brug den tidligt (meget snart) til de små kim planter
og du har ikke meget ukrut det meste af sommeren

mvh
ole

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-01-05 22:03

Fejlen ved Raundup er at ukrutet skal have en vis "fylde" Fordi stoffet kun virker gennem grønne plantedele. er det en flisegang, er brænderen og damperen fortræffelige

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 19-01-05 22:03

Ja, jeg spekulerede også på, hvordan man kan ødelægge en hæk med en lilli brænder???? Men vi har også en damprenser. Den kan også bruges til at dampe ukrudt ihjel med. Men den kan selvfølgelig også lave ulykker - hvis den løber tør for vand.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-01-05 22:07

Franksp.
For at drille lidt. Sidste sommer var der en der brugte gasbrænder, og tændte ild i en tjærepapfabrik, den brand udviklede så meget skadelig røg i løbet af få timer at forureningen langt oversteg hvad sprøjtemidler ville kunne forurene, i mange år

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 19-01-05 22:07

Kogende vand eller damp (rigtig damp, ikke det lal fra en havesteamer) er meget effektivt og gør det samme som brænderen, men det skader jo kun der hvor det påsprøjtes.
Du kan selvfølgelig betale dig fra at få lagt en membran under fliserne, men det er jo ikke helt billigt selv om det er effektivt.

Kommentar
Fra : jspi


Dato : 19-01-05 22:11

Du kan bare hælde kogende vand langs fliserne, det er meget effektivt, fuldstændigt giftfrit og så risikerer du ikke at brænde noget af. Hvis du vil spare på vand og el så bruger du kogevandet fra katofler og grøntsager.

Hilsen Jspi

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 19-01-05 22:20

Hej.
Jeg har som gartner stor erfaring med både gasbrænder og Roundup. Roundup'en er eminent til rodukrudt (kvik, tidsler, mælkebøtte o.lign) mens det anvendt på frøukrudt (etårigt rajgræs, jordrøg, brudeslør etc.) ikke er mere efektivt end gasbrænderen. Det der vokser på din flisegang er formentligt mest frøukrudt og evt mælkebøtter. Mit råd til dig må derfor være, at du skal anskaffe dig en gasbrænder. Køb en model monteret på en sækkevogn, som kan tage en 11 kg gasflaske, og hvor brænderen ikke er mindre end dem man bruger til at brænde tagpap på med. Den værste fejl du kan begå her er at købe brænderen for lille. Temperaturen bliver ikke høj nok, ligesom flammen er for lille til at udrette noget rigtigt efektivt. Når du brænder ukrudtet, er det vigtigt, at du kun "Blancherer" ukrudtet. Det bedste resultat opnår du, hvis du kun giver en overfladisk forbrænding, der først kan ses på planterne efter nogle timer. Det er svært, men kan læres. Prøv dig frem. Både gasflammen og roundupen skader din hæk. Kemikalierne skader hele den plante du rammer, brænderen skader kun den del af planten du rammer, medmindre du klokker bravt i det med varmen fra flammen (heden kan "slå op" fra jorden). Hvis du vælger at sprøjte, kan du nøjes med doseringer på 0,5 til 0,8 % hvis du bruger en roundup der er rimeligt koncentreret (købes hos en foderstofforretning - ikke hos Matas), og pas så lige på vinden når du sprøjter (ram IKKE noget du ønsker at beholde i live). Gasbrænderen kan drejes, så den brænder væk fra hækken. Den kan også bruges til ukrudt andre steder, under buske, på bar jord eller mellem kepa-løg af en vis størrelse, men helst ikke i nærheden af et hus/skur af træ. Forsigtighed er en dyd, når gas brænder ved høje temperaturer, jeg har f.eks. været ved at brænde et legehus af p.g.a. tørre lange græsstrå og ditto blade som jeg overså i skyndingen.
Håber du kan bruge rådene.
Mvh.
Finn

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 20-01-05 00:55

f.elsborg. Hvor i landet bor du?? Kan du ikke komme forbi Fakse og gi' lidt undervisning??? Hele vores have plus fliser er forsvundet under ukrudtet!!
Hverken gasbrænder, damprenser eller lugejern kan gøre noget ved det, tror jeg.
Jeg er sikker på, at når vi har nået enden af haven, så er jeg ved at have lært fidusen
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 20-01-05 08:45

Har du prøvet eddikesyren fortyndet med lige dele vand og vandet ud med spredebom på kanden?

Kommentar
Fra : bepo


Dato : 20-01-05 14:17

Hej! bepo kalder! først f.elsborg!
Tak for dit fyldstgørende svar, nu har jeg så valget mellem brænder og roundup, og
efter at havde læst dit "BREV" hælder jeg mest til en stor brænder - jeg har 2 11 kg. flasker i forvejen, så jeg skal blot anskaffe mig "sækkevogn" og en bred brænder, og det er jo ikke nogen herregård.
Og nu jernladyen: Det er meget nemt at futte en hæk af, lidt tørt græs under hækken
og lidt sløseri - så kan det sagtens lykkes! Jeg så det ske!! Og det kan Du! Ole! også
tænke lidt over.
Og valde: Lidt drilleri skader ikke, det er rart med lidt spas i hverdagen!

Til slut- tak til jer alle som har ofret lidt tid på mig .

Hilsen bepo

NB! lige en bemærkning - jeg har grusgange, og ikke fliser!!
.


Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 20-01-05 14:28

Hmmmm, så skal jeg i hvert fald ikke i gang med nogen brænder på vores grund. Det vælter nemlig med græs under hækken - og alle andre steder, hvor det ikke skal være. Jeg troede bare ikke, en hæk sådan lige antændte. Den er jo fuld af saft inden i. Var det i en tør periode, han brændte den af???
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : bepo


Dato : 20-01-05 17:14

kÆRE !jernlady!
Ja! det var en rigtig tør periode, jeg kan huske min plæne var fuldstændig gul og sveden af solen. Og saft (susemig)i grenene eller ej! - brændte gjorde den ihvert-
fald, men den rettede sig efter nogen tid!

Hej! fra bepo**



Kommentar
Fra : bepo


Dato : 20-01-05 17:14

kÆRE !jernlady!
Ja! det var en rigtig tør periode, jeg kan huske min plæne var fuldstændig gul og sveden af solen. Og saft (susemig)i grenene eller ej! - brændte gjorde den ihvert-
fald, men den rettede sig efter nogen tid!

Hej! fra bepo**



Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 20-01-05 17:22

Tjahh, så kunne jeg vist godt have brugt brænderen i sommer. Hvis den altså kunne klare alt regnen.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 21-01-05 17:28

Hej igen.
Først til Jernladyen; jo jeg kan da sagtens komme til Fakse og give lidt instruktion. Jeg lever jo af det. Hvor meget vil du gi' i timen? Du kan jo også lige førsøge at finde dine gange v.h.a. f.eks. en plæneklipper først. Slå det så langt ned du kan komme til, og gå så løs på dem med brænderen, når ukrudtet begynder at skyde igen, og forsøg at slå det du gerne vil have skal ligne en græsplæne, sådan cirka en gang om ugen i vækstperioden. Skulle det så endvidere være muligt for dig at få klippet hækken et par gange om året, så ender din have sgu' nok med at blive helt tålelig.
Og ja, du kan sagtens bruge gasbrænderen i regnvejr, du bruger bare meget mere gas. Det kan du ikke gøre med Roundup, sombehøver tørvejr i 4-6 timer efter sprøjtningen.

Så til Bepo; du kan også brænde grusgangene. Husk bare på, at temperaturen i de store brændere er over 900 grader celcius, og at varmen herfra sagtens kan finde på at blæse andre steder hen, end der du oprindeligt havde tænkt (bede langs gangene etc.), så hold brænderen så du brænder fra kanten og mod midten af gangen. Jeg har engang lavet en lille trehjulet "trækvogn" der passede til en gasflaske med brænder. Så behøver man ikke gå og holde ballancen på sækkevognen hele tiden. Under brænding af fortove og gangstier er man i forbavsende meget bevægelse, og kommer egentligt ret hurtigt fremad. Personligt kan jeg brænde et areal hurtigere end jeg kan sprøjte det. Til gengæld skal man over arealet 6 - 8 gange på en sommer ved brænding, hvor man med sprøjten kan nøjes med måske 4 - 6 behandlinger, hvis arealet skal være nogenlunde fri for ukrudt.

Hilsen fra Finn

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 21-01-05 19:45

Hej f.elsborg.
Det med instruktionen var nu mest gas. Desværre ved jeg godt, hvordan man holder en have - det er bare det med også at gøre det. At jeg så er kørestolsbruger meget af tiden gør det jo ikke bedre. Men min samlever slår da græsset. Om ikke før så når hunden er ved at forsvinde (Golden Retriever). Desværre har han totalt tabt interessen for at holde haven, men man kan då håbe, den kommer igen. Ellers kan det godt være, vi skal gøre alvor af det. Men hvor i landet bor du. Hvis du bor i fx. Nordjylland, så kan det jo godt blive til noget af en tur.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : bepo


Dato : 21-01-05 20:12

TIL f. elsborg!
Jeg Har besluttet mig, det bli'r en gasbrænder. og så syntes jeg godt om ideen med
den 3 hjulede, så bli'r det lettere at håndtere. Men hvor mange kvadratmeter kan en
11 kg gasfl. klare, det er jo nok reletivt - det er noget med erfaring!
Jeg har ca. små 100 kv.dr.meter havegang?

Mange hilsener
Richard (bepo)


Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 21-01-05 20:24

Til bepo
Jeg har aldrig målt antal meter på en gasflaske, men på mit arbejde bruger jeg den største håndholdte brænder man kan købe. Den bruger ca. 1 kg gas i timen. På den tid kan jeg nå at brænde 5 - 800 meter fortov/gangsti eller ca. 300 meter bedkant. Den model jeg anvender, har en "aftrækker" der sætter fuldt blus på, så brænderen bruger mindre gas, når den ikke rettes mod ukrudt. Modellen kan godt virke lidt tung efter sådan en 4-5 timer, men så stor en have har du vel heller ikke. Jeg vil tro at du med 2 stk. 11 kg's gasflasker har gas til et par år, hvis du husker at nøjes med at blanchere ukrudtet, er efter det medens det er relativt småt, og har en have af normal størrelse.
Hvis du smeder en vogn sammen til din flaske, så giv den endelig nogle ordentlige hjul. Du har grusgange siger du, og for små hjul vil synke i, når du først læsser 25 kg gas og flaske på.
God fornøjelse med projektet.

Mvh.
Finn

Kommentar
Fra : Franksp


Dato : 22-01-05 01:55

Hej bepo

Da du skrev, at du havde hjerteproblemer, vil jeg stadig foreslå, det jeg skrev tidligere. Men OK, jeg fjerner "fluebenet NU"

Jeg kan varmt anbefale en ukrudtsbrænder. Jeg har selv sådan en. Jeg sender dig lige et link med billede og pris.

http://www.toolworld.dk/store.php?ctrl=151705&pno=93500&pointer=0

Med venlig hilsen
Frank


Kommentar
Fra : valde.


Dato : 22-01-05 12:06

Der er vist ingen der har nævnt den allermest nærliggende løsning. Allier dig med en efterlønner, eller skoleknægt, med et hakkejern tager de ca 20 løbende meter gang, ikke lang tid, det er vel også den metode du plejer at bruge.
Brænderen er heller ikke dumt og den kan du jo bruge andre steder i haven også!

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 22-01-05 12:34

Du har ret Valde. Der er somregel bare sådan, at hvis man nu selv har klaret det hele i 40 år, så vil man jo gerne kunne blive ved med det. En skoledreng har ofte andre ideer om hvornår tingene skal gøres end man selv har, og en efterlønner koster som regel adskillige kilo gas i timen. Ellers er det en udmærket ide at kontakte sådan en. Så kan gasbrænderen jo bruges til at tænde grillen med i stedet.
Mvh.
Finn

Kommentar
Fra : vob


Dato : 24-01-05 20:03

Har ikke læst samtlige svar, derfor måske tidligere nævnt - Brug eddike, eller evt. fortyndet eddikesyre - det virker.

Kommentar
Fra : bepo


Dato : 24-01-05 22:14

Hej!
Har læst jeres forskellige indlæg, men jeg kan desværre ikke svare jer ligenu, er rendt ind i en virus, og er sengeligende, men jeg skal nok vende tilbage.

Hilsen bepo

Kommentar
Fra : bepo


Dato : 26-01-05 09:36

Nu er jeg færdig med at tale i den store hvide telefon, og så til sagen!
Til valde: det er da en udmærket løsning, i nogle tilfælde, men det passer ikke rigtigt
til mit gemyt - vil helst rode i haven for mig selv (tak elsborg! du har forstået det).
Og så! her til sidst - det bliver dit råd, elsborg, jeg vil bruge, altså en gasbrænder.
Og tak til Frank for linket.

Hej! allesammen, og glæd jer til det kommende forår!

Hilsen fra Richard (bepo).

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 26-01-05 14:31

Hej bepo.
Husk at lukke spørgsmålet, hvis du er tilfred med svaret.
Held og lykke med ukrudtet.
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 26-01-05 19:43

Tak skal du have bepo. Glad for at kunne hjælpe.

Finn

Kommentar
Fra : vob


Dato : 26-01-05 20:00

Utroligt, at der ikke er indlæg til mit tidligere svar. Eddike/eddikesyre er helt uskadeligt for miljøet - prøv det da - det virker

Vob

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 26-01-05 20:26

Hør nu her Vob.
Et hvert kemikalie, edike, edikesyre, kogesalt, kunstgødning, round-up, atrazin eller hvad folk ellers kan finde på at hælde over de stakkels planter, der ikke har gjort andet end at udkonkurrere de planter vi mennesker ønsker, skader. Det er sgu' da derfor planterne går ud. Hvis du er i tvivl, så prøv i den kommende vækstsæson at tisse ´på den samme plet på din græsplæne f.eks. hver anden dag. Så skal du se hvordan græsset reagerer på for meget næring ( - det går ud).
Edike og edikesyre lyder som noget, der vil kunne påvirke PH-værdien i jorden. Dette er godt for nogle planter, og mindre godt for andre. Det kan f.eks. være svært at få kålplanter til at vokse ordentligt, hvis PH er ret meget under 7. En lille bivirkning ved dette er, at de PH-hævende stoffer i jorden (Calcium- og magnesium ioner) bliver bundet i ikke brugbare forbindelser, hvilket vil påvirke andre planter, end dem men egentligt havde tiltænkt en behandling.
Afbrænding af gas påvirker også miljøet, men ikke så lokalt som udbringningen af kemikalier (af en hver art). Dette problem vil jeg dog mene, er noget der nok skal løses på et højere plan, end ukrudtsbekæmpelse på en havegang.

Mvh
Finn

Kommentar
Fra : vob


Dato : 26-01-05 20:43

Til Elsborg
Ikke enig i alt du skriver - men jeg fastholder min mening - håber på flere indlæg om dette - men jeg stopper nu!!!!

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 26-01-05 21:37

Til Jernladyen.
Du må undskylde, at jeg overså dit svar fra d. 21. ds.
Jeg bor på midtsjælland. Det der med at jag tager rundt og ordner haver for folk var nu også bare gas. Jeg er som de fleste andre ansat, og har rigeligt i mit arbejde. Har I overvejet en af de her nye plæneklippere der selv fiser rundt og slår græsset? De er godt nok lidt pebrede i pris, men den falder vel også en dag. Ellers kan I jo overveje at anskaffe jer en dværg ged. Den kan garanteret holde hele haven nede, sørge for at hækken ikke vokser for meget, og fungere som samlingspunkt for hele kvarterets børneflok (og deres forældre, når I skal ud og finde den i deres haver).

Mvh
Finn

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-01-05 01:17

Hej Finn.
Ja, en ged var en idé. Men sjovere med et æsel. Det æder måske heller ikke hækken. Jeg har altid ønsket mig et æsel - dyrlægen mener, det er fordi der er en vis lighed!!!!! Og han har endda ikke set mig særlig stædig. Men det kan selvfølgelig være, det var mit udseeende, han talte om!!!!


Med hensyn til at hælde eddikesyre på fliser, er jeg ret sikker på, det efterhånden vil ødelægge fliserne, så de bliver møre.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 27-01-05 19:56

Hej jernlady

Du har givetvis ret medhensin til fliserne og alt muligt andet fremstillet af en blaning indeholdene cement. Salt ødelægger nu også havefliser. Det jeg reagerede mod overfor "vob" var mere den generelle holdning, at hvis bare det er noget vi henter i vores køkken, så er det sikkert ikke skadeligt. Mig bekendt er der vist aldrig lavet en undersøgelse om, hvad der er mest skadeligt; salt,eddike(syre) eller f.eks. roundup. Det der er problemet for roundup er, at man har fundet rester af det i vores grundvand. Sprøjtemidler har intet at gøre der, men at man finder det, skyldes vist først og fremmest, at man leder. Gud ved, hvad man fandt, hvis man lavede en undersøgelse efter alle kendte stoffer ( incl. rester af udstødningen fra vores biler). Jeg boede engang 150 meter fra Holbækmotervejen nær IKEA i Tåstrup. Om vinteren var sneen på de nærmeste 75 meter helt sort. Jeg gad nok vide, hvad man kunne finde i de grønsager, der blev dyrket der. Nå men, kål er jo sundt - så......! Jeg har også tit spekuleret over, hvorfor man altid placerer rekreative områder som kolonihaver langs jernbaner, motorveje eller ved kommunale renseanlæg.
Med hensyn til dit Æsel, så ser jeg i grunden også meget større muligheder for fysisk aktivitet med sådan et. Man kan ride eller køre i vogn efter dyret. Og om vinteren kan man anskaffe sig et golfsæt og bruge et par herlige timer med at gøde naboernes haver med æsel-pærer fra ens egen græsplæne - RIGTIG GOD IDE
Hvor stor have har du egentligt??

Hilsen
Finn

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-01-05 20:10

Hej Finn.

Herlig idé med golfsættet. Vi har nogle ret underlige naboer til den ene side, der flyttede ind i sommer. De kan slet ikke få øje på os. Nå, det er nu bedre end de gamle naboer. De kom rendende og snakkede i timevis, bare de fik øje på os.

Men det ville være synd for æslet, hvis jeg satte mig på det. Det ville bare brase sammen. Jeg har altid syntes, at det var så synd for de stakkels små æsler, at de skulle slæbe rundt på os store mennesker eller enorme byrder.

Vores have er kun ca. 550 m2. Men da jeg er handicappet og min samlever ikke har overskud til haven, er den såmænd ALT for stor til os. Men hunden er nu glad for den. Hun føler sig vist hensat til junglen, når hun render rundt derude.

Hilsen Jette


Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 27-01-05 20:59

Hej jernlady

Man kan jo også bare lade dyret trække en vogn. Sådan en stille tur til bageren en solbeskinnet søndag morgen, med et dyr der hverken vil den ene eller den anden vej, må da kunne give en masse lokale kontakter.
Tror du ikke, at du kommer til at mangle lidt græs til dyret? Kan man få dværgæsler?

Hilsen Finn

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-01-05 21:04

Her i vores lille flække ville sådan en tur til bageren simpelthen komme i ugeavisen som årets begivenhed - eller årtiers, måske. Men der er et lille problem. Vi har slet ikke en rigtig bage, kun en supermarkedsbager.

Mht. græs eller mangel derpå, kan det være, jeg kan leje mig ind hos kommunen. Så kan jeg holde deres fodboldsbaner, og spillerne kan nemmere glide derudad!!

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 27-01-05 21:19

Nå det er det de forsøger på!!! Jeg har tit undret mig, når jeg kom forbi en idrætspark, hvor 22 mænd i deres bedste alder (45+) styrtede rundt, på det samme stykke græs, efter den samme bold, med det samme (alt for dyre) udstyr på, for til sidst at klumpe sammen foran det samme mål. Jeg var ellers nået frem til en form for erkendelse af, at det da nok var en slags valgkamp de var i gang med!
Det kunne være, at vi skulle lade "bepo" få sit forum igen.

Finn

Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-01-05 21:43

Ja, det kan være, han savner det. Undskyld, Bepo, at vi lige lånte din tråd.

Mht. fodboldspillerne tror jeg, de jager deres tabte ungdom.

Hilsen Jette

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 27-01-05 21:55

Tak for sludderen jernlady.
Det kan være vi løber på hinanden i en anden tråd. Så kan jeg jo høre mere om æslet.
Hilsen
Finn


Kommentar
Fra : Jernladyen


Dato : 27-01-05 22:22

Selv tak, Finn. Ja, hvis jeg nogensinde får et!!
Hilsen Jette

Kommentar
Fra : bepo


Dato : 30-01-05 13:08

Jeg kan se at jeg har fået startet større dialog mellem mine "svarere", og det er da helt fint - så jeg overlader alt videre skriverier til jer, og slutter her!

Tak for den store interesse i har vist mig.

Med håbet om en dejlig sommer i haven

Hilsen bepo!!**

Kommentar
Fra : 1133


Dato : 30-01-05 13:56

hej
SÅ HUSK at trykke acepetere svar elers blivber det her til evig tid

ilgemåde med en dejlig varm (min.25 i skyggen)sommer glæder mig

ATHUI!!
ole

Annuller spørgsmålet
Fra : bepo


Dato : 11-01-06 09:52

Jeg har desværre ikke modtaget et gyldigt svar, og annullerer derfor dette spørgsmål

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste