/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21638
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Hvad er der dog med Krøniken???
Fra : Axelise
Vist : 752 gange
20 point
Dato : 14-01-05 17:24

Jeg er én af de (åbenbart) få, der er r..-træt af Krøniken. Jeg fatter ikke, hvorfor folk snakker så meget om den serie og går så højt op i, hvordan det kommer til at gå med den ene og den anden i serien! Jeg har set de fleste af de først afsnit, men har tænkt mig, at hægte mig af fremover. At serien oveni købet bliver sammenlignet med den fremragende Matador, går virkelig over min forstand! Matador er både en fantastisk menneskelig og historisk skildring, hvilket jeg ikke synes Krøniken er. Jeg synes det er en uinteressant, opkogt omgang på niveau med en ugebladsnovelle. Og så er kun ganske få af skuespillerne på niveau med spillerne i Matador. Mange spiller jo direkte dårligt i Krøniken!
Hvad synes I andre?? I er meget velkomne til at være meget uenige med mig!


 
 
Kommentar
Fra : annettemor


Dato : 14-01-05 17:29

Hej

Kan desværre ikke følge din tanke gang. Vi er nogen af de omkring 2 mill mennesker der sidder klistret frast til skærmen søndag aften.. Synes det er en rigtig god serie - er også vild med Matadon må også indrømme at jeg ikke synes de skal sammenlignes.

God weekend fra en der glæder sig til søndag..

Annette

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 14-01-05 17:30

Jeg synes den er fremragende Men jeg har osse vokset op i den tid Krønikken skildrer! Matador kan vi ikke blive uenige om dog! Grunden til at de blir sammenlignet er nok kronologien i begge serier! Og at der er så få anakronismer i begge!

Kommentar
Fra : Trinethk


Dato : 14-01-05 17:34

Tja...syntes den er ok,, glemmer tit den kommer, men ser den når den lige er der.
Dog mener jeg at rejseholdet og Taxa var 10 gange bedre.
Matador kan jeg ikke udtale mig om, jeg er ved at se den på VHS og er enu ikke nået ret langt.
Men den virker spændene.
Kunne også bedre lide Strisser på Samsø

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 14-01-05 17:37

I dagens Jyllands-Posten er der en kommentar fra en anmelder om netop Krøniken. Den bør I læse, så forstår I lidt bedre hvad Axelise mener. I kan formentligt finde den på deres hjemmeside.
Axelise > Det kommer lidt an på om man ser serien som ren fiktion/underholdning eller om man også prøver at se noget historisk i den. Man skal lede længe for at finde noget der gør den ligeså historisk korrekt som Matador var.
Den forherliger faktisk perioden istedet for at give et sandt billede af den. (mener jeg i al beskedenhed) Arne

Kommentar
Fra : memuel


Dato : 14-01-05 17:47

Jeg må sige at jeg er en af dem der sværger til Krøniken. Matador var "noget" helt andet, men jeg oplever vores danske skuespillertrup som fænomonalt dygtige og helt på højde med de amerikanske.

flere danske serier tak!


Memuel

Kommentar
Fra : Luke2000


Dato : 14-01-05 17:50

Livet er for kort til de serier... Det sker hver gang... Der starter en ny serie... Alle ser den og så står jeg der på arbejdet... "Taxi, Rejseholdet, Krønikken, Edderkoppen" Hvad er det ? En serie, okay er den god.. Ok den vil jeg da prøve om jeg kan nå og se... Siger jeg, mens jeg tænker "fuck dig få dig et liv".

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 14-01-05 18:01

Jeg har lige søgt på Jyllands-Postens hjemmeside efter den nævnte artikel, og det er desværre en af de, der ikke er tilgængelig på nettet. Så vil I læse den må i skaffe jer den på anden vis. Hilsen AJ

P.S.: Jeg har i min kommentar også refereret det væsentligste.

Kommentar
Fra : pyffer


Dato : 14-01-05 18:10

Hej Axelise

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig din mening om Krøniken.
Jeg tror den enorme interesse omkring serien i stor grad har at gøre med det berømte danske sammenhold seerne får/oplever ved at se den slags faktion.

Jeg følger også selv med... synes den er ganske hyggelig at se, men den når ikke Matador til sokkeholderne. Den er okay underholdning, men en samfundsskildring som Matador, nej, det er den altså ikke!

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 14-01-05 18:33

Jeg tror så heller ikke, at den giver sig ud for at være historisk (helt) korrekt og en samfundsskildring, som Matador var. Jeg er stor tilhænger af danske film og serier og synes, at "vi" laver meget godt. Rejseholdet var efter min mening noget af det bedste og overgår langt de fleste udenlandske serier. Spændende, velspillet og fine menneskelige skildringer. Jeg tror også, at "gaderne lå øde hen", da Rejseholdet blev spillet, men slet ikke i samme grad som med Krøniken. Det er jo halvdelen af Danmarks befolkning, der følger med! Og det forstår jeg bare slet ikke! Det er underholdning, jovist, - men det er bare lidt overfladisk underholdning. Jeg havde det på samme måde med Nikolaj og Julie, - det var bare så urealistisk og pladder-sentimentalt, at jeg måtte stå af. Men den serie elskede alle andre altså også!



Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 14-01-05 18:42

Axelise > Jeg har ikke set ét eneste afsnit af Nikolaj og Julie. Alene foromtalen fortalte mig at: "Nixen bixen"!

Kommentar
Fra : hvaderikkeibrug


Dato : 14-01-05 18:51

Jeg er gammel nok til at kunne huske tiden og det første TV-apparat, der kostede mere end en månedsløn.
Dengang sidst i 50'erne var det sjovt og spændende at se TV. Nu: GAB!
Jeg ser Krøniken fordi resten af familien gerne vil se den, men den kan absolut ikke fænge. Personerne er ganske uinteressante. Kun Wåge Sandø spiller troværdigt. Så man er rystende ligeglad med, hvad der sker dem fremover.
Men tidsbilledet er nu godt nok, der er meget man kan nikke genkendende til. Ellers var det da slet ikke til at holde ud.
Mon ikke seertallet falder hen ad vejen.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 14-01-05 19:05

hvaderikkeibrug >

Jeg tror at du lider af den sygdom der hedder "Selektiv hukommelse". Med andre ord: Du husker helst det positive! Det som serien IKKE viser er den meget omfattende fattigdom der var fremherskende i de år serien omfatter. Fordrukne fædre der drak ugelønnen op før de gik hjem og bankende konen mens 5-7 børn grædende så til. Usle små lejligheder hvor de mindste børn sov i en kommodeskuffe. År hvor Mødrehjælpen blev oprettet o.s.v. o.s.v.
Det viser serien intet om. Derimod at det KUNNE lade sig gøre for en ung pige fra Ringkjøbing at rejse til Hovedstaden og finde "Lykken", og for en arbejderdreng af få studentereksamen og rejse sig til samfundets top.
Altså én stor forherligelse af det Socialdemokratiske vidunder, der set i bagklogskabens uretfærdige lys, ikke var SÅ vidunderlig endda.

Kommentar
Fra : AeroByte


Dato : 14-01-05 19:07

hvaderikkeibrug >> Tror nu ikke seertallet falder når det lå stabilt omkring 2 mio i 10 afsnit.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 14-01-05 20:17

Ja, Wåge Sandø spiller fremragende. Stina Ekblad er normalt en dejlig skuespillerinde, men spiller ikke optimalt i Krøniken. For mit vedkommende skal personerne helst være troværdige, hvis historien skal fange mig, og det synes jeg bare ikke at de er. Derfor undrer det mig, at serien er blevet sådan en seer-succes.
Ja ja...måske er man bare blevet lidt for kvalitets-krævende med alderen....? Den bedste tv-kanal er og bliver i mine øjne DR2.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 14-01-05 20:39

Axelise > Man da ikke blive for kvalitetskrævende? Ikke at kræve kvalitet er da lig med ligegyldighed og laden stå til! Uffeduffeda som Holniels ville sige.
Med hensyn til Wåge Sandø: Joda, men jeg synes efterhånden alle hans roller ligner hinanden til forveksling. Forskellige ord men samme rolle, samme alder, samme attituder, samme sociale position. Han tjener sgu sin løn for nemt. Nåh pyt. Der er jo ingen der siger at vi alle skal være enige. Go' weekend fra Arne.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 14-01-05 23:27

Jamen du og alle I andre må da også have en dejlig weekend! Men derfor synes jeg nu alligevel ikke, at du har ret angående Wåge Sandø. I Rejseholdet er han tilbageholdene og lettere "forpint" som bedraget ægtemand. I Krøniken er han da et magt- og kontrolmenneske uden lige. Alderen kan han jo nok ikke lige løbe fra - uanset hvad instruktøren måtte have i tankerne........

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 14-01-05 23:36

Nu beskriver du også yderpunkterne. Han har været med i næsten alle Low-Budget filmene, og der har han spillet den samme rolle. Blot med forskellige ord.

Accepteret svar
Fra : justuniverse

Modtaget 20 point
Dato : 15-01-05 00:02

Vi mennesker er flokdyr. Jeg mener: Vi har brug for kontakt med andre mennesker. (Det er faktisk bevist at det er livsvigtigt) Men vi lever i en tid, hvor det tiltagende er sværere og sværere at komme i kontakt.
Jeg tror personligt også at ritualer har en stor betydning for mennesker. Det er gennemgående i alle de kulturer jeg er blevet præsenteret for, at man har ritualer, og at man respektfuldt holder dem i hævd som meget vigtige.
Vi lever i en tid, hvor lige præcis kontakt og ritualer (i hvertfald fællesskabsfremmende) enten er noget svært tilgængeligt, eller også i en rivende udvikling. (Her tænker jeg ikke "udvikling" som noget positivt).
Jeg ser mange mennesker udføre ritualer, men nu, i højere grad end tidligere, indadvendte ritualer.
Et eksempel er det "at være sammen" med andre mennesker på en café. Det er mere normalt end sjældent at man ser folk fordybet i ders mobiltelefon. Nok i færd med at sende en sms til én eller anden, men på bekostning af det fællesskab man kunne have haft lige dér hvor man er..
Før i tiden (ikke for så voldsomt længe siden) var man sammen på en anden måde. Dels var udbuddet af tv-kanaler for de fleste på ca. 1 kanal. Lidt senere 2.
Så kunne man føle fællesskab med hinanden - dels når man sammen sad og så tv med kaffe osv. og dels når man dagen efter kunne være sikker på at kollegerne havde set det samme, og kunne deltage i diskussionerne eller samtalerne om det sete.
Jeg tror, at den voldsomme interesse for Krøniken (og f.eks. flodbølger og nødhjælp for den sags skyld) er en desperat søgen efter noget, der er i opbrydning. Fællesskab og ritualer. Andres interesse smitter af den grund. Det er egentligt ligegyldig hvilken kvalitet underholdningen har... bare den er set af så mange som muligt. "Så må jeg hellere følge med"... og så bliver det også en god oplevelse. Fordi det er det nærmeste vi kommer minderne om den gang, der kun var et fjernsyn i et hus og kun én kanal som kunne samle familien. Og fordi "trivi"-gengren netop udmærker sig ved at være let-fordøjelig samtidig med at den kan puffe lidt til alle følelser - uden at sætte for dybe spor.

At man så bruger tiden på at overveje og i øvrigt diskuterer hvordan seriens personer udvikler sig osv... Det er vores barnepige (når vi nu mangler fællesskab og ritualer), der er skyld i det. Altså medierne. De vrider karkluden den ene gang efter den anden: Hvis f.eks. kendte mennesker som man af den ene eller anden grund ser (eller har set) op til bliver fanget på det forkerte ben i Ekstra Bladet og kan citeres for at have udtalt et eller andet om hvad der sker med én eller anden i Krøniken, så er vi med igen. Så er det jo noget, der er værd at tale om.
"Aj ved du hvad. Selv Kronprinsen tror at de bliver skilt" eller hvad ved jeg.

Jeg synes det er lidt sørgeligt - faktisk.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 15-01-05 00:22

justuniverse

Jeg er meget enig med dig i dine betragtninger og holdninger, (må rose dig for din veltalenhed). Set i det lys, er den enkelte skuespillers præstation inderligt ligegyldig. Man må dog aldrig give køb på sit ønske om eller behov for kvalitet, såvel på manuskriptets indhold, som på de øvrige medvirkendes præstation. Vi tales ved. (Snakkes We)

Kommentar
Fra : justuniverse


Dato : 15-01-05 00:43

hov:
[citat]
Men vi lever i en tid, hvor det tiltagende er sværere og sværere at komme i kontakt
[\citat]
Det var vist en pleonasme, det må vi ændre:
Men vi lever i en tid, hvor det tiltagende er sværere at komme i kontakt.....

jo jo, jeg har skam set det

Kommentar
Fra : justuniverse


Dato : 15-01-05 00:46

Aj shit (undskyld. Skulle vist have set sådan her ud (håber jeg):
Citat
Men vi lever i en tid, hvor det tiltagende er sværere og sværere at komme i kontakt

Det var vist en pleonasme, det må vi ændre:
Men vi lever i en tid, hvor det tiltagende er sværere at komme i kontakt.....

jo jo, jeg har skam set det

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 15-01-05 00:57

justuniverse > Ja det kan jeg jeg se, men er du enig???

Kommentar
Fra : justuniverse


Dato : 15-01-05 01:04

arne.jakobsen: Jeg er i udganspunktet enig i det, jeg selv skriver. Ellers skal jeg nok sige til

Seneste indlæg var ikke så meget på meningen. Det var mere en sproglig iagttagelse.
Man kan ikke skrive "Men vi lever i en tid, hvor det tiltagende er sværere og sværere at komme i kontakt"

Der er en pleonasme (dette udtryk blev brugt i et afsnit af Krøniken, hvor direktøren rettede sig selv imens han dikterede, - og betyder noget i retning af en sætning med flere led, der giver den samme mening. Som f.eks. "bakke baglæns". - Unødvendig gentagelse). Jeg skrev "tiltagende er sværere og sværere" hvilket er rigeligt! derfor rettede jeg det til "tiltagende er sværere".

Kommentar
Fra : justuniverse


Dato : 15-01-05 01:24

-Og det sidste
Citat
jo jo, jeg har skam set det ;-)

var bare for at fortælle (for dem, der kunne huske udtrykket "pleonasme") at jeg nok har meninger, men dog er menneske af vor tid. Jeg indrømmer: Jeg har også set et enkelt afsnit eller to af Krøniken.

Og det synes jeg også at man skal, hvis man har lyst til det. Jeg kan finde på et hav af andre ting, jeg synes ville være en dårligere idé.
Men jeg kan så heldigvis også finde på mange idéer jeg selv hellere vil bruge tiden på.
-og har så i øvrigt en mening om det, Axelise spurgte om.


Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 15-01-05 01:25

Ja ja just, men der er da ingen grund til at bruge så megen krudt på først at påvise og senere forklare egne fejl! Havde du ikke selv sagt noget, var det da gået upåtalt hen. Jeg har i hvert fald stadig ikke set noget!
Det minder lidt om, da Lis Hartel red op for at få sin medalje efter et rigtigt godt skoleridt, og hesten så slog en ordentlig skid. Lis rødmede og sagde til Borgmesteren " Det må De meget undskylde Hr. Borgmester."
Borgmesteren svarede: " Det gør da ikke noget, hvis ikke De havde sagt noget, havde jeg da troet det var hesten".

Kommentar
Fra : tedd


Dato : 15-01-05 10:57

Tror nu at de fleste folk der brokker sig over Krønikken, er folk der kun har set et par afsnit!
Det de så egenligt brokker sig over er dem selv!

Kommentar
Fra : venus1977


Dato : 15-01-05 16:08

Jeg synes Krønikken er fremragende og jeg kan bestemt ikke tilslutte mig at skuespillerne er dårlige!? de tilhører nogle af de bedste og mest professionelle herhjemme. Det med at sammenligne med Matador synes jeg man skal lade være med. Det giver jo ingen mening.... historierne ligger jo milevidt fra hinanden.

Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 15-01-05 16:38

Ja, - jeg mener heller ikke, at de kan sammenlignes. Ikke desto mindre er det det DR gør. De har lavet en afstemning om, hvilken serie der er bedst.
Smag og behag er jo som bekendt forskellig, og gudsketak og lov for det! Mangfoldigheden længe leve!!
Justuniverse får points for at levere at begavet og originalt svar!

Godkendelse af svar
Fra : Axelise


Dato : 15-01-05 16:39

Tak for svaret justuniverse.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste