/ Forside/ Teknologi / Netværk / TCP/IP / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
TCP/IP
#NavnPoint
Per.Frede.. 4668
BjarneD 4017
severino 2804
pallebhan.. 1680
EXTERMINA.. 1525
xou 1455
strarup 1430
Manse9933 1419
o.v.n. 1400
10  Fijala 1204
Netværks opgaver
Fra : kpm10
Vist : 825 gange
350 point
Dato : 14-08-02 12:38

Jeg underviser/instruere til daglig unge mennesker indenfor data, men jeg savner lidt at kunne give mine elever nogle opgaver(fiktive) i data og kom-munikation, specielt noget netværk altså kommunikationen imellem 2 eller flere pc'er.

Eleverne er på et rimelig højt niveau og det skal opgaverne også helst være, og opgaven skal helst tage mere end en dag at løse!

Hvis der enten er nogen der har et godt forslag til en opgave eller evt. ved hvor jeg kan finde en sådan en henne, ville det bare være dejligt!

Håber at i syntes det kunne være sjovt med et lidt anderledes spørgsmål!

Mange venlige hilsner

Kristian Mikkelsen


 
 
Kommentar
Fra : zonker


Dato : 14-08-02 12:43

Hvilken type uddannelse snakker vi om ??

Jeg har undervist i flere år i IT både på efterskole, aftenskole og handelskole, så jeg har sikkert nogle ideer du kunne bruge.

Kontakt mig på mail :

paradis@ofir.dk

så skal jeg se hvordan jeg kan hjælpe dig.


Kommentar
Fra : strarup


Dato : 15-08-02 10:30

Hej Kristian,

hvilken slags opgaver ska' det være? Client/Server, opsæting... osv.
skal de inkludere noget programmering? (f.eks. programmering af en socket, chat eller mail i f.eks. java, VB, C++)

så det kommer ligeså meget an på hvilken slags opgaver det ska' være... netværk er jo mange ting...

men ellers brugte vi på datamatiker uddannelsen bl.a. andet denne bog "Computer Networks" af Andrew S. Tanenbaum, den er nu kommet i 4. edition... som ka' ses her på siden... -->
http://www.prenhall.com/tanenbaum/
den vi brugte var den 3. edition... men deri er der bl.a. også Netværks opgaver i...
og der er også nogle sider rundt omkring på nettet der har opgaver samt svar til denne bog (3. edition)...

men som sagt det kommer helt an på hvad det ska' være... hva' slags uddannelse er det helt præcist vi snakker om?

fordi det ville f.eks. virke lidt omsonst at foreslå noget med CORBA hvis dine elever ikke har hørt noget om det... og hvor lang en periode skal det foregå over?

mvh.

Strarup



Kommentar
Fra : kpm10


Dato : 15-08-02 10:54

Hej Strarup

Uddannelsen vi snakker om er IT-Supporter/Datafagtekniker(tidligere datamekaniker)

Ja der må gerne være inkluderet noget med server/client opsætning, men det skal ikke være hoveddelen i opgaven, da jeg har en masse opgaver i det i forvejen, både med Linux og 2000 advanced server.

Programmering gør ikke absolut ikke noget, men helst i VB. Men deres Niveau i programmering er ikke så højt, så det skal helst ikke være alt for avanceret!

Det ser ud til at være en god bog du forslog, jeg overvejer kraftigt at købe den....takker...


Kommentar
Fra : kaasgaard


Dato : 15-08-02 10:59

Hep,

Hvis du mangler inspiration til netværksprogrammering kan du prøve at gå ind på http://javabog.dk/
Specielt kapitel 17 (http://javabog.dk/bog17.html) handler om programmering over TCP/IP.
Der er små lette eksempler på hvordan man feks. skriver sin egen, simple web-server.

Hvis det er opgaver af en helt anden type, så skriv lige igen.

Du kan evt. også lige skrive hvad niveau du underviser lidt mere præcist og om det er programmeringsopgaver, konstruktion af netværk (fysisk og/eller softwareopsætning) eller noget helt tredie.

Håber det hjælper.

// Martin

Kommentar
Fra : kaasgaard


Dato : 15-08-02 11:01

hep,

Beklager mange af mine ovenstående spørgsmål, du må have svaret mens jeg skrev :)

// Martin

Kommentar
Fra : kpm10


Dato : 15-08-02 11:35

Helt ok....for lige at gøre det lidt nemere for jer hvad jeg mener co-py/paster jeg lige en af de opgaver som jeg normalt giver eleverne, det er en server opagve - håber det giver jer et fingerpeg om bla niveauet.

Værsgo':

Opgave server 2000/Linux



Opgave I


-   Installer Windows 2000 Advanced Server på din egen maskine og brug en anden(Fujitsu eller lign.) som Client.

-   Lav et netværk imellem de to.

-   Serveren skal være Domain Controller.

-   Serveren skal være DHCP server.

-   Sæt serveren op som Web-server.

Under forløbet skal du skrive en dagbog for hver dag hvor du skriver hvad du har lavet den dag, samt de problemer du måtte have løbet ind i og hvordan du har løst dem.

Skriv derefter en rapport/vejledning som der beskriver dine arbejdspro-cesser, rapporten skal være let forståelig og skal være så detaljeret at en ”uvidende” person vil kunne lave et lignende netværk/servicere på det.

Du skal også skrive en brugervejledning.

Dagbog samt rapport/vejledning skal herefter afleveres til din instruktør.



Opgave II


-   Lav derefter serveren om til Linux, men med samme krav – clienten skal køre Windows 98/2000.

Under forløbet skal du skrive en dagbog for hver dag hvor du skriver hvad du har lavet den dag, samt de problemer du måtte have løbet ind i og hvordan du har løst dem.

Skriv derefter en rapport/vejledning som der beskriver dine arbejdspro-cesser, rapporten skal være let forståelig og skal være så detaljeret at en ”uvidende” person vil kunne lave et lignende netværk/servicere på det.

Du skal også skrive en brugervejledning.

Dagbog samt rapport/vejledning skal herefter afleveres til din instruktør.


Kommentar
Fra : clausbjuul


Dato : 15-08-02 19:35

Her er en lidt svær opgave:


får en dosmaskine med en printer på lptporten til at fungere som en printer server

Kommentar
Fra : strarup


Dato : 15-08-02 21:04

Hej Kristian,

Ang. bogen omkring Netværk fra Tanenbaum, vil jeg foreslå den nyeste version, idet der er sket en del siden 3. edition er udkommet... Men såvidt jeg husker havde lærerne også en opgavebog til Bogen, samt en facitliste til opgaverne fra selve bogen, den burde du også ku' få når du er underviser...

jeg mener også Stig Jensen har lavet en lignende på dansk, der hedder "Introduktion til Data Kommunikation"... -->
http://www.e-boghandel.dk/find_boeger_bog.asp?siden=boeger&_unr=1432626&brug=
En anden dansk bog der måske også ka' bruges til at få nogle ideer med er bogen "intranet bogen"... -->
http://service.computerworld.dk/kursuskatalog/Vis_bog.asp?BogID=484
eller "Netværksbogen"... -->
http://service.computerworld.dk/kursuskatalog/Vis_bog.asp?BogID=479
eller "TCP/IP-bogen, 2. udgave"... -->
http://service.computerworld.dk/kursuskatalog/Vis_bog.asp?BogID=497
og hvis dine elever ska' til at lege med VB, denne bog "Start på Visual Basic 6.0" (99,- kr.)... -->
http://service.computerworld.dk/kursuskatalog/Vis_bog.asp?BogID=494
selvfølgelig afhængigt af om i er gået over til VB .Net...

vi brugte bl.a. i DSY, hvor netværk også indgik i, Java som programmerings sprog men det var nok lige så meget fordi vi havde undervisning i det ved siden af....
Jeg købte bl.a. denne bog om java og netværk... "Java 2 Networking"... -->
http://www.amazon.com/exec/obidos/ISBN=0071348131/

der er nogle opgaver her... jeg mener også de bruger java...
http://www.control.auc.dk/~ppm/D5/kurser/netvaerk/CompNetDK.htm

fordelen ved Java er at du ka' bruge den både på Linux og Windows, samt Mac hvis i også sku' lege lidt med det...

ved VB begrænser du dig jo til Windows platformen, men der eksistere en VB Orb, så det er muligt at lave noget med Corba... men igen det er lidt surt hvis man ikke kender det helt store til Corba, at sku' til at lege med det... men der ku' der også være en del projecter, ideer og opgaver at lege med... til at lave distriburede netværk systemer...

jeg havde Strategi på valgfag, og her sku' vi bl.a. også sætte netværk med mere op... her kom vi ikke rigtig ind på Linux... her brugte vi bl.a. VB og ASP samt Win NT, hvor vi sku' oprette og bygge et intranet med hvad dertil hører... bruger, mail, news, hjemmeside osv.

I et andet fag havde vi også noget Client/Server halløj hvor vi bl.a. lavede et Chat program i VB, samt et overvågning system af netværket over hvilke enheder der var koblet på m.m. samt hvad disse havde installeret...

mht. VB er der en bog der hedder "Visual Basis 6 Client/Server How-To"... ISBN nr. "1-57169-154-5"... -->
http://www.amazon.com/exec/obidos/ISBN=1571691545/
der er her lidt mere info om den her... -->
http://www.pearsonptg.com/book_detail/0,3771,1571691545,00.html

men der er jo masser af muligheder at ta' fat på, det er jo næsten kun fantasien der sætter grænser...

mht. VB er der en go' side her med kildekode... der er også til andre programmerings sprog... men der er også en del Clinet/Server halløj... -->
http://www.planetsourcecode.com
det er gratis, men ku' ska' være medlem for at downloade mere end 3 ting... men det ka' så absolut anbefales... der er et hav af goodies derinde...

et andet sted hvor der også er en del spændende ting er denne side... -->
http://www.freecode.com/index/

nu ved jeg ikke lige hva' for noget udstyr i har eller programmel... men da vi havde et Corba project, sku' vi lave et program der ku' overvåge en Vejrstation på en Linux maskine fra en Windows maskine og så sende disse data over SMS...

så der er masser af muligheder, det er bare om hvor advanceret/"langhåret" det ska' gå hen og blive... samt hvor meget extra undervisning der måske ska' til... mht. til chatprogrammet fik vi udleveret nogle øvelser omkring Winsock og TCP/IP, der var rimelige nemme (selvom til at starte med virkede de ret svære, bøvlede og komplicerede...) men sådan er det jo med alting når man får dem serveret mere eller mindre for første gang...

så det er lige så meget om hvor meget du vil gøre ud af det... og ka' vejlede dem hvis de sku' løbe ind i problemmer... men hvis i også ska' bruge Linux vil jeg nok foreslå Java, som Martin også gør... ellers hvis du vil bruge VB evt. gøre brug af Corba vha. VB Orb'en også selv lave en java/c++ applikation den ka' kommunikere med over på Linux maskinen... selvom det er lidt meget at gøre ud af det hvis der ikke ska' leges med distriburede systemer... og dine studerende ikke ska' komme farende efter mig fordi jeg har foreslået det...

det ku' f.eks. også være en ide at lege med webservere f.eks. Apache som både virker på Windows og Linux... hvis de ikke har gjort det, samt lege lidt med Samba... evt. sætte en Mailserver til at funke på Linux osv. osv. jeg må hellere stoppe inden jeg går i selvsving...

mvh.

Strarup

Kommentar
Fra : kpm10


Dato : 16-08-02 15:09

I kommer alle med nogle rigtig gode svar, men jeg venter lige lidt endnu inden jeg godkender.......det kunne jo være at der var nogle flere....

Kommentar
Fra : 187


Dato : 18-08-02 22:55

Det her lyder efterhånden så spændende at jeg overvejer at gå igang...

Irriterende der sidder så mange faglige "nørder" (på en god måde), man kan jo aldrig blive god til noget



Mvh.
187
-=ny lykkeligt cruisende på en 2Mbit=-

Kommentar
Fra : kaasgaard


Dato : 21-08-02 02:29

Hep,

Du kan udvide dine opgaver til at inkludere sikring af serveren, feks:

* Serveren skal fungere som gateway mellem et LAN og internettet (kan evt. introducere filtre her)
* Mail-serveren må kun kunne relay'e fra LAN'et
* Der må ikke eksistere services, der benytter clear-text passwords (kan introducere ssh, sftp mm.)
* Web-serveren skal kunne håndtere sikker trafik (introduktion til kryptering, ssl, generering af certifikater mm.)
* LAN'et må ikke kunne benytte en bestemt service (som feks. netmeeting, introduktion til identificering og lukning af porte)

Vi kan jo lige så godt få udryddet usikre servere ved "roden" :)

Håber det giver lidt inspiration :)

// Martin

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 16-08-02 08:41

On Fri, 16 Aug 2002 05:53:33 GMT, "kpm10" <kpm10.news@kandu.dk>
wrote:

> Eleverne er på et rimelig højt niveau og det skal opgaverne
> også helst være, og opgaven skal helst tage mere end en dag
> at løse!

Hvad med:

1) Beskriv hvordan PNNI virker, og sammenlign med OSPF og RIP.

2) Beskriv hvordan IEEE STP virker, og sammenlign med IBM STP
og DEC STP. Beskriv ligeledes ændringerne med 802.1w og p.

3) Beskriv TCP med reference til OSI-modellen, og gå særligt
i detaljer med, hvordan 'sliding windows' medvirker til at
optimere båndbreddeforbrug og overførselshastighed, samt
hvordan pakketab påvirker dette.

Eller i den lidt mere kuriøse afdeling:

4) Beregn længden på den mindste og største mulige ethernet
frame. Resultatet angives metrisk.

-A

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 16-08-02 10:32

"kpm10" <kpm10.news@kandu.dk> crashed Echelon writing
news:fk079.4575$ww6.507370@news010.worldonline.dk:

> Jeg underviser/instruere til daglig unge mennesker indenfor data, men
> jeg savner lidt at kunne give mine elever nogle opgaver(fiktive) i data
> og kom-munikation, specielt noget netværk altså kommunikationen imellem
> 2 eller flere pc'er.
>
> Eleverne er på et rimelig højt niveau og det skal opgaverne også helst
> være, og opgaven skal helst tage mere end en dag at løse!
>
> Hvis der enten er nogen der har et godt forslag til en opgave eller evt.
> ved hvor jeg kan finde en sådan en henne, ville det bare være dejligt!
>
> Håber at i syntes det kunne være sjovt med et lidt anderledes spørgsmål!

Tja hvad med nogen af IT-folkets dagligdags problemer.

2 selskaber skal fusionere og have samme netværk. Nævn de punkter man skal
være opmærksom på og udspecificér handlingsforløbet, med angivelse af
prjektskema der inkluderer evt. tidsangivelse.

--
Bjarke Andersen
Wanna reply by email? Remove the spammer in address

Kommentar
Fra : e.p.


Dato : 26-08-02 23:57

Ericsson har lavet en film (fri afbenyttelse for non-commerical brug), som beskriver hvordan forbindelser sker på world wide web....
Jeg har set filmen på Esbjerg Handelsskole, hvor den har været meget populær, ikke mindst fordi man nemmere kan danne et billede af det teoretiske
Her er nogen billeder, som kan give et lille indblik i hvad filmen indeholder
http://www.warriorsofthe.net/gallery/firewr1.html
http://www.warriorsofthe.net/gallery/rout1.html
http://www.warriorsofthe.net/gallery/novell.html

filmen varer i 12:40 min og kan hentes i 3 forsk. kvaliteter 78/118/148 MB
Hent hele filmen her: http://www.warriorsofthe.net/clips.html

Når du engang har set den, så gå lige ind og bedøm dette tip : http://www.kandu.dk/dk/tip/1998 filmen er meget anbefalelsesværdig

Kommentar
Fra : dejlig


Dato : 02-09-02 05:00

Hvad med en migrerings opgave? Få dine elever til at opgradere et NT40 netværk til Win2K.
Mange undervurderer en sådan opgave, og løber ind i store problemer p.g.a. dårlig planlægning og for lidt viden.


Kommentar
Fra : e.p.


Dato : 02-09-02 21:59

du er dejlig ........*LOL*

Kommentar
Fra : strarup


Dato : 02-09-02 22:55

Hej Kristian,

du ku' evt. også få dem til at sætte en SMS/wap - server op på en Linux maskine...
der er en her... "Open Source WAP and SMS gateway"... -->
http://www.kannel.org/
http://www.kannel.org/overview.shtml#req

og så få dem til fra windows at skabe forbindelse til denne Linux maskine, evt. ved at lave nogle funktioner/programmer som ka' sende en SMS hvis der f.eks. er opstået et problem på netværket eller noget andet... dette ku' evt. indbære at lave en program i VB der ku' indsamle data fra netværket...

så får du bl.a. både Windows og linux blandet lidt sammen... plus det vil nok være ret sjovt at ku' bruge sin egen SMS gateway til at sende SMS'er med... plus det muligvis ka' bruges ude i erhvervlivet, hvis disse gerne vil have nogle applikationer eller andre ting der evt. sku' ku' understøtte SMS...

bare en tanke jeg kom til at tænke på mht. til det CORBA projekt vi arbejdede på i DSY... hvor vi sku' lave et distribueret netværks system, der sku' ku' aflæse vejrdata fra en verjstation tilkoblet en Linux Maskine, fra en windows maskine og så sende data'erne efter nogle forudskrevet betingelser f.eks. en alarm, for høj eller lav temperatur osv. osv...
samt et andet indlæg herinde der omhandlede at kunne sende SMS fra sin computer af...

jeg vil mene at der vil være arbejde til nogle dage med et sådan projekt...

plus det er også muligt at lege med CORBA i VB... idet der findes en ORB til VB her... -->
http://www.martin-both.de/index_en.html
så det er muligt at kommunikere med Java eller C/C++ programmer på en Linux maskine fra en Windows maskine og et VB program...

mvh.

Strarup

Kommentar
Fra : e.p.


Dato : 05-12-02 00:02

kpm10.......er du stadig tilstede ????

Jeg har 114 siders opgaver med Active Directory....hvis du stadig er interesseret ???

Kommentar
Fra : kpm10


Dato : 05-12-02 08:31

Hej e.p.

Ja du kan tro jeg er tilstede, ja det vil jeg meget gerne!

Kommentar
Fra : e.p.


Dato : 05-12-02 09:29

eric@pedersen.mail.dk

Kommentar
Fra : If


Dato : 07-07-03 14:54

Hej

WWW.EFU/FAGBOG er der mange opgave samlinger som bruges til undervisning på EL-fagest kurser og til lærlinge.
Vedrørende TCP/IP er der et hæfte der heder Lan Protokoller

Kommentar
Fra : FrostEyes


Dato : 04-06-04 22:10

Til inspiration kan jeg anbefale bogen Netværkssikkerhed, af Jakob Mose, som kan lånes på de fleste biblioteker.

Den indeholder en stor del af de elementer man skal overveje når man sætter et netværk op. Den tager udgangspunkt i afdækning af truslerne fra især hackere, og forklarer hvilken typer af sikringsmetoder og –teknologier, der med fordel kan anvendes. Herunder firewalls, DMZ’er, virusbeskyttelse, IDS (Intrusion Detection-systemer), kryptering og IPSec i VPN.

Og derudfra kan laves et utal af opgaver

Det kunne f.eks. handle om hvornår man skal vælge en Proxyfirewall i forhold til en stateful inspection firewall. Starte med teorien om hvad forskellen er. Og så i praksis bag efter. At der er to grupper, som hver skal lave en af firewall typerne. Og så kan man måle på resultatet bag efter. Hvad de to firewalls kan yde, og hvornår de bliver en flaskehals i netværket.

Evt. kører videre med en form for løbende konkurrence om at bryde hinandens firewall. (Finde huller i hinandens opsætning). Jeg ved at det er en god opgave til ”arbejde” ved siden af skoletiden, for oftest kommer der så meget konkurrence mentalitet op at der bliver gjort en masse for at komme igennem først, og derved bliver der lært rigtig meget om firewall teknologier.

Men ellers er sådan noget som kryptografi, ”opsætning af en sikker webserver (ssl, ssh osv.)”
Projektering af et netværk. Hvad er der behov for af DMZ, Webserver, DNS server, mail server.

Ved ikke om det var noget??

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste