/ Forside/ Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Skolepligt i Danmark.
Fra : LeaBia
Vist : 1141 gange
20 point
Dato : 19-12-04 14:29

Jeg har et spørgsmål, er der skolepligt i Danmark eller er det bare noget opreklameret fis. Da jeg var 12 år gammel havde jeg så mange problemer i skolen at jeg helt valgte at lade vær med at komme, det resulterede i at jeg nu sidder og ingen folkeskole eksamen har fået, jeg kan ikke regne, jeg har aldrig haft Fysik, Kemi, Tysk, Fransk, osv. Jeg kan ikke sætte komma der er aldrig nogen der har fortalt mig hvordan man dividere. Min mor sagde til kommunen at jeg nægtede at gå i skole og spurgte om de ikke kunne sende mig på kostskole på Bogø men de sagde til hende at det jo ikke var for sådan nogen børn som mig med normale forældre. Jeg er udmærket klar over at det var dumt af mig ikke at gå i skole, men det skal jeg sku da heller ikke selv bestemme som 12 årig? Folk bliver ved med at spørge om hvordan det kan være jeg fik lov til at blive hjemme når der er skolepligt i Danmark, og det eneste svar jeg kan give dem er "Det ved jeg ikke." Jeg kan ikke lave noget før jeg får mulighed for at kunne starte på VUC. Men problemet er at jeg er så langt tilbage at jeg ikke engang kan forstå en 3 klasses matematikbog. Hvem skal jeg give skylden for alt det her? Mig selv? Eller?

Mvh Lea.


 
 
Kommentar
Fra : ks9000


Dato : 19-12-04 14:39

Så vidt jeg ved, er der ikke skolepligt men undervisningspligt, men det er jo ligegyldigt i din situation.

Hvis skyld det er, at du føler at du mangler noget? Det må absolut være dine forældres. Du var jo ikke myndig dengang.

Men intet er for sent - se at komme i gang. Der er helt sikkert muligheder for dig et eller andet sted i "systemet". Undersøg fx mulighederne hos aftenskolerne - de kører også undervisning i dagtimerne.

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 19-12-04 14:41

Ja det er jo problemet med det moderne samfund............børn skal have selvbestemmelse..............men aner ikke hvad det er de bestemmer.
Men du er da kommet så langt at du erkender en mangel i din skoleuddannelse - og det er et godt sted at starte.

Kommentar
Fra : return


Dato : 19-12-04 14:42
Kommentar
Fra : Guild


Dato : 19-12-04 14:44

Kære Lea
Som ks 9000 skriver, så er der undervisningspligt, og det betyder, at dine forældre skulle have undervist dig .. eller have sat en anden person til at undervise dig !
Jeg vil ikke "snage" i dit privatliv, men hvor gammel er du nu ? I hvilket amt eller landsdel bor du ?
/PG

Kommentar
Fra : LeaBia


Dato : 19-12-04 14:47

Jeg syntes bare ikke det kan være mine forældres skyld når de skreg om hjælp oppe på kommunen, hvis de nu havde været mere neutrale eller ligefrem havde været ligeglade havde det været noget andet, men når de jo bad om hjælp og indrømmede at de ikke kunne klare det. Men der var jo ikke nogen der ville hjælpe dem eftersom at mine forældre hverken er psykisk syge, eller alkoholikere. Syntes jeg ikke er fair jeg var absolut ikke noget nemt barn, jeg ved godt der er nogen der tænker at mine forældre burde have taget min i begge ender og personligt havde kastet mig ind på skolen, men det gjorde de osse men lige så snart de troede det var blevet godt lod jeg bare vær med at komme, og min skole ringede IKKE og sagde til mine forældre og sagde at nu havde jeg altså ikke været der i en uge, ikke engang hvis jeg så mødte op en uge efter uden en seddel. De har aldrig ringet til mine forældre så mine forældre troede jo bare jeg var i skole..

Mvh Lea

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 19-12-04 14:48

LeaBia..................hvem har skrevet dit velformulerede spørgsmål.

Kommentar
Fra : LeaBia


Dato : 19-12-04 14:48

Jeg er 17 år nu, og bor i storkøbenhavn.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 19-12-04 14:49

Hej Lea... Jeg ved godt, at jeg ikke svarer på dit spørgsmål direkte, men here goes:

Hvorfor fordele skyld? Forandrer det din situation at du finder ud af, hvem der havde skylden for den? Hvis jeg var dig, ville jeg kigge fremad, se situationen fra hvor du er nu og find ud af, hvordan du kommer videre.
Det er klart, at der er nogle mennesker omkring dig, der ikke har været deres ansvar bevidst, det er der ingen tvivl om og jeg håber, at de tager det til efterretning. Men at fordele skyld mange år efter fører efter min mening kun til bitterhed og sårede følelser - det kan du vel ikke bruge til noget?

Held og lykke!

Vaxen

Kommentar
Fra : Guild


Dato : 19-12-04 14:51

Lea,
Jeg nærlæste dit spørgsmål flere gange. Dit sprog er OK, så noget har du lært. Du har helt ret i, at der mangler et par kommaer, men du er tæt på målet ! Som Niels Hausgaard sagde: "Jeg fatter ikke de nye komma-regler, og de gamle regler kunne jeg heller ikke". Jeg fornemmer, at du er lidt bitter, men har motivationen til at give skoleriet en kæmpe skalle ! (?)
/PG

Kommentar
Fra : LeaBia


Dato : 19-12-04 14:58

Jeg har altid været meget interreseret i at skrive og læse, men hvis du spørg mig hvad 11+11 er kan jeg ikke regne det ud uden at bruge hænder. og hvis det er gange stykker skal jeg have en lommeregner.

Mvh Lea

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 19-12-04 15:00

Well, sådan er vi flere der har det - selv efter 14 års skolegang

Kommentar
Fra : LeaBia


Dato : 19-12-04 15:03

Hehe ja men jeg vil jo gerne forstå det, men det har jeg jo bare ikke mulighed for lige nu...

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 19-12-04 15:04

Hej Lea
Jeg kan kun give vaxen ret. Du må videre, og ikke hænge i noget der er sket, det kan du ikke ændre på, men,
du kan ændre på tingene, som de er lige nu.

For mig er skyld, noget vi vil have skal vær "alle de andre", samfundet,kommunen, skolen, naboen, forældre
osv.osv., for så er vi fri for "selv at tage ansvar", men vi kan bare ikke bruge det til noget, for vi vælger jo
selv de ting vi gør. Jeg ved godt det er svært at forstå, har selv måttet indse, at der er ikke nogen andre der
"bestemmer" hvad jeg vælger, og det tager tid at finde ud af.

Held og lykke med fremtiden
og god jul

Mone



Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-12-04 15:40

Ved du hvad, du er bare faldet i nøjagtig samme fælde som en masse andre, der selv mente at kunne vurdere vigtigheden af at passe skolen eller ikke.
Børn forstår ikke når lærere eller forældre siger at det i sidste ende er "ris til egen røv" at blæse skolen et stykke.
Og den mangel på disciplin man ser, især i skolerne idag, men også i andre forbindelser når det gælder opdragelse af børn, det resulterer i bl.a. den situation du er i idag.
Men det er flot at du erkender det er et problem for dig. Desværre ser man alt for ofte, at det ender med totalt utilpassede unge mennesker, der ikke kan begå sig i samfundet og ender som agressive, voldelige kriminelle.
Nu ved jeg ikke, du skriver,at du ikke kan starte noget før du kan komme på VUC, men findes der ikke i København ungdomsskoler med mulighed for at følge nogen kurser i f.eks. dansk eller matematik.

mvh dova

Kommentar
Fra : LeaBia


Dato : 19-12-04 16:16

Jeg har godt nok aldrig været kriminel eller noget der ligner, har aldrig taget stoffer osv. Mener ikke selv jeg er en af dem der belaster vores samfund, da jeg arbejder og har arbejdet den samme sted i snart 1 år og aldrig har fået nogen klager tvært imod. Min største frygt er at komme på bistands hjælp en dag, ikke fordi der er noget galt i at være på bistand er bare bange for at det ville ødelægge ting for mig, mere end de allerede er. Jeg kan godt se det som du siger at det er "ris til egen røv" men som jeg har sagt før syntes jeg ikke man kan forvente at en på 12 år tænker over det. Jeg vil give dig ret i at i mange tilfælde er det simpelhen bare dårlig opdragelse og ikke andet. Men mener ikke det samme i min situation da mine forældre jo bad om hjælp at var villige til at gøre alt. Men hvis der ikke er nogen der kan eller vil hjælpe hende og hun selv har prøvet alt hvad skulle hun så ha gjort? Mener ikke der er så meget hun kunne have gjort, mener derimod at der var nogen der burde gribe ind. De sendte mig en gang på en skole for børn med problemer men efter blive tæsket 117 gange syntes jeg heller ikke det var noget for mig. og lod så vær med at komme igen. Det værste er at jeg kan se min lille søster gå igennem det samme vær dag med ingen gør noget.

Mvh Lea

Kommentar
Fra : dova


Dato : 19-12-04 18:38

Nej, det tror jeg da heller ikke du har, det var hvad nogen endte med at blive.
Du lyder som en meget fornuftig pige, og skriver godt og velformuleret.
Og du har været så heldig at få et arbejde hvor du har kunnet vise at du dur til noget, og de er tilfredse med din indsats.
Det er heller ikke lige dine forældre jeg mener skulle have opdraget dig forkert. Men det er mere overordnet sådan som systemet fungerer i dag omkring det med børn.
Dengang jeg f.eks. gik i skole for mange år siden, var det komplet utænkeligt, at et barn på 12 år selv fik lov til at tage ansvar for sin egen skolegang.
Nu er det derimod lagt op til, at det mere eller mindre er børns eget ansvar at passe skolen og lære noget.
Og det kan børn ikke overskue konsekvenserne af, som du også selv er inde på.
Nu skriver du så, at du kan se det samme mønster gentage sig med din søster. Og hun vil selvfølgelig heller ikke høre på "kedelig voksenfornuft", men vil hun så ikke høre hvis du prøver at tale med hende om det.
Men jeg ved det er svært, jeg har selv to "børn" på 19 og 28, og dengang de gik i skole synes de heller ikke altid det var lige spændende. Men de gennemførte trods alt, og de kan godt se i dag, at alle diskussionerne om det, var til deres eget bedste.
Men du har arbejde og tænker over fremtiden, så du skal nok klare dig, er jeg sikker på.
Og om ikke før, så når du kan starte på VUC, har du muligheden for at få de eksamener du mangler, og som er din adgangsbillet til at få en evt. uddannelse du gerne vil have.
Held og lykke med det hele.
mvh dova

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-12-04 18:41

Hej, Lea!

Jeg er helt enig med dem, der siger, at du ikke kan bruge "skyld" til noget! Din skyld, dine forældres, skolens, samfundets... Det er lige meget, nu hvor skaden ER sket. Det er DIG det går ud over, og det er DIT problem at få rettet op på skaden!
Du har et arbejde, og det er jo rigtig godt. Der findes kurser for folk, der har problemer med at læse og regne. For dem er der åbenbart mange af, ifølge medierne.
Så er det jo "bare" at finde ud af, hvordan du kommer i gang med sådan et kursus. Da du har arbejde, så var det måske noget, du kunne snakke med din arbejdsgiver om? De fleste arbejdsgivere vil gerne have, at deres personale uddanner sig.
Men det kan også betyde, at du må bruge dine eftermiddage og aftner på at rette op på det, du har forsømt i skolen. For -uretfærdigt eller ej,- så TÆLLER de ting, vi laver som børn også senere i livet.

Og så kan DU jo forsøge at tage fat i din lillesøster og fortælle hende, hvor usmart du synes det er, at DU har forsømt skolen så meget. Nogle gange lytter store børn jo mere til deres ældre søskende end til deres forældre.



Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177449
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408120
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste