/ Forside/ Interesser / Fritid / Andet fritid / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet fritid
#NavnPoint
Nordsted1 19280
refi 8854
ans 7523
HelleBirg.. 6932
dova 6475
svendgive.. 4440
miritdk 4321
Teil 3746
jangchr 3744
10  Klaudi 3672
Julekort - hvad skriver mand
Fra : invisible
Vist : 8199 gange
350 point
Dato : 09-12-04 11:16

Hej allesammen

og glædelig for (h)jul til jer.

Jeg skal til i gang med at skrive julekort....

De mennesker som man virkelig har en masse sammen med, er det intet problem at skrive noget personligt.
Men de mennesker man ser hvert andet år og ikke har det helt store sammen med kan det være svært at finde på en tekst som egentlig lyder personligt. Man kan jo sige "så lad dog være med at sende til de folk", men Nej, jeg føler det er vigtigt at holde lidt kontakt med et lille julekort sendt med snailmail, fremfor et hurtigt E-julekort.

KAN DU hjælpe mig en en god tekst som lyder personligt, uden bare at være glædelig jul...............

Der er rigtig mange point til det bedst svar......

 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 09-12-04 11:22

hmmm - det sædvanlige med glædelig jul osv - og så måske tilføje noget om at det ville være rart at se mere til personerne ????

Kommentar
Fra : Harlekin


Dato : 09-12-04 11:45

Hvis det skal være personligt, så fortæl lidt om hvad der er sket i dit/jeres liv det sidste års tid. Det er da den slags der vil være interessant at læse for dem du ikke har snakket med længe.

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 09-12-04 11:46

Kære xxxx og xxxx

Så skriver vi igen december - palindromåret, der kunne læses ens forfra og bagfra er ved at være historie.

Vi har atter haft et herligt, spændende år med masser af udfordringer både på hjemmefront og på arbejde.
(skriv lidt mere om hvad der er hændt, kort)

"For at et kort skal være personligt, må man desværre være personlig"
"Selv om det er folk du ikke snakker ret meget med, ved man jo formentlig et eller andet om dem."
(har de lige fået et barn, blevet gift, købt hus, flyttet, været i udlandet - tag kun fat i positive ting!!)

Vi håber at se mere til jer i det kommende år - I skal være meget velkommen til at kigge ind hvis jeres verj skulle komme forbi.

Så har du rørt alle områderne, noget om hvad i har lavet, lidt om dem er det faldet til i det nye hus, går det godt med deres nye barn.

så den traditionelle. glædelig jul og godt nytår... alt godt for deres fremtid osv......



Kommentar
Fra : dova


Dato : 09-12-04 11:59

En af mine venner laver det på den måde, at han laver en A4 side med billeder og juletegninger, hvor han så skriver lidt om hvad familien har oplevet i årets løb.
Den kopierer han så, og sender med julekortet med det håndskrevne "standardkort" med Glædelig Jul o.s.v.
Det synes jeg er en udmærket måde til dem som man ikke lige har så meget at gøre med, som du skriver.

mvh dova


Ps thulin
I år er det ikke palindrom-år. Det var i 2002

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 09-12-04 12:08

--> Dova, du ser da også alting.

Lige den linie er stjålet fra en site, for at give lidt inspiration.
Men der findes ikke den slags "færdig" lavede tekster på nettet. Men som jeg skrev, så kan man jo ikke lave noget personligt, uden at lave en eller anden form for ben arbejde, i form at information om dem man skriver til

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 09-12-04 12:08

--> Dova, du ser da også alting.

Lige den linie er stjålet fra en site, for at give lidt inspiration.
Men der findes ikke den slags "færdig" lavede tekster på nettet. Men som jeg skrev, så kan man jo ikke lave noget personligt, uden at lave en eller anden form for ben arbejde, i form at information om dem man skriver til

Kommentar
Fra : Rfou


Dato : 09-12-04 12:14

Julen er jo en glædens fest. Jeg håber at 2004 bragte dig flere glæder end sorger, og at du kan se frem til et nyt år, der vil bringe dig lykke og fred i hjertet..

Du ønskes rigtig glædelig jul og et fredfyldt nytår


Ovenstående er blot et forslag; men jeg vil da benytte lejligheden til at lade denne lille hilsen gælde alle kandu-brugere der læser dette.

Rudolf

Kommentar
Fra : mulleni


Dato : 09-12-04 12:44

Der er mange måder at skrive din personlige hilsen på. Man kan starte det som noget af det her. Nu er tiden kommet, de små har dårlige maver, og selvom det er en hyggelig tid er det også en stresset tid, osv. mange måder, alt efter hvem man skriver til.
Mvh
Mulleni

Accepteret svar
Fra : pallenoc

Modtaget 350 point
Dato : 09-12-04 13:22

Jeg vil give dig HELT ret i at et "ægte" julekort som kommer med posten og kan sætte op på kaminhylden er det ABSOLUT mest personlige....og ikke mindst: Meget mere romantiske!!!
Det er altid en god indledning at udtrykke sin "længsel" efter snart at se vedkommende igen og at man virkelig glæder sig til at være sammen så snart som muligt:
"Det er sørme allerede blevet jul igen og det er jo dejligt, men det får jo også minderne til at vælte frem over de mange hyggelige stunder vi har været sammen. Julen får mig altid til at at se tilbage på ikke blot endnu et år som alt for hurtigt er fløjet afsted, men også længslen efter at være sammen med dig igen. Der er gået ALT for lang tid siden vi sidst sås. Det er mit klare mål at det nye år skal være hvor vi endelig kan være sammen igen og nyde hinandens selskab."

Det vil så efterfølgende her være på sin plads at nævne nogle af de oplevelser i tidligere har haft sammen.
" Jeg husker tydeligt da,......"

Og fortæl så hvordan det nu står til hos dig og hvad der er sket siden I sidst har haft kontakt til hinanden:
" Her hos mig er der ikke sket det helt vilde, men der er dog....." eller "...ja, og jeg kunne i denne situation godt have tænkt mig at du var her...."

Afslut brevet med en OPRIGTIG og KÆRLIG julehilsnen, hvor du igen lægger vægt på at I snart må mødes igen (inden alt for længe???):

"Med håbet om et meget snarligt gensyn, ønsker jeg dig/jer de ALLER HJERTELIGSTE JULEHILSNER samt et lykkebringende nytår"

HELD OG LYKKE!!!

Mvh
Palle Jensen

PS: Det var faktisk sådan en julehilsen jeg sendte til min faster i Sverige for 2 år siden, og som medførte at jeg besøgte hende for første gang siden julen 1966 og forbindelsen "knækkede"...kort før min far døde i et trafikuheld.

"

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 09-12-04 20:30

Jeg kender nogen, der laver en nyhedsavis med fotos osv.

Har overvejet at følge eksemplet.

Men men, det er skisme dejligt at få julekort og gerne mange! Jeg har allerede hængt en wire med clips op til "alle julekortene" - håbet er vel stadig lysegrønt

MVH
Hanne

Godkendelse af svar
Fra : invisible


Dato : 10-12-04 10:13

Jeg synes pallenoc & Thulin's svar var gode. Men pointene kan ikke deles.
Så pallenoc, det er op til dig om du vil dele med Thulin eller beholde pointene selv.

God Jul.
                        

Kommentar
Fra : pallenoc


Dato : 10-12-04 10:42

invisible:
Det er dejligt du kunne bruge min/vores kommentarer, og håber du får skrevet nogle gode personlige hilsner til dine kære!
Mvh. til thulin, så vil jeg uden tvivl "støde" ind i ham her på KANDU i andre tråde (ikke mindst mine egne). Jeg har faktisk ved flere lejligheder brugt thulins eget site til inspiration og "trøst" når jeg/vi stod i byggerod til op over begge ører i vores "byggeprojekter".

Camillasmoster:
Selvfølgelig skal du nok få nogle/mange julehilsner i den tilstundende juletid. Jeg har indtrykket af du er en udadvendt, gæv og sød pige som hvert år har hele din "kaminhylde" fyldt med julehilsner fra dine kære i øst og vest?!

Du, Hanne, (og ALLE andre her i tråden/KANDU) ønskes herfra EN RIGTIG GLÆDELIG JUL og et GODT OG LYKKEBRINGENDE 2005!!!

De bedste julehilsner
Palle

Kommentar
Fra : thulin


Dato : 13-12-04 15:55

Ja glædelig jul.

--> Pallenoc, jeg er da glad for at du har kunne bruge min hjemmeside til at trøste dig ved i ny og næ.
Det er nu herligt næsten af være færdig med at bygge om.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177431
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407952
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste