/ Forside/ Karriere / Offentlige / Told og Skat / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Told og Skat
#NavnPoint
refi 1960
dova 1950
Paulus1 1733
Nordsted1 1151
Bille1948 1145
Leo.peder.. 1125
transor 1100
ans 970
Busken 900
10  MissXX 893
Frikort
Fra : crnicar.dk
Vist : 726 gange
20 point
Dato : 28-11-04 21:19

jeg har frikort på 40000 fra 11.11.04 resten af året 2004. Og jeg kommer ikke til at tjene 40000. får jeg det penge retur......? eller hvad kan jeg gør?

 
 
Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 28-11-04 21:23

Du må tjene 40000 uden at betale skat.
Du får ikke noget foræret fra skattevæsnet.

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-11-04 21:25

Nej du får ingen penge. Det betyder bare, at du må tjene op til 40000 uden at skulle betale skat af dem.

mvh dova

Kommentar
Fra : crnicar.dk


Dato : 28-11-04 21:27

:) det tænkte jeg nok... tak for jeres svar

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 28-11-04 21:32

Hvis du er 17 år eller mere skal du betale arbejdsmarkedsbidrag og pensionsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidrag 8 %, pensionsbidraget kender jeg ikke lige nu.

http://kortlink.dk/toldskat/ewe
http://www.familieadvokaten.dk/Emner/371.html
http://www.tax.dk/pjecer/boerns_frikort.htm

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 28-11-04 21:34

Er du tilfreds, så lukker du spørgsmålet "Accepter" øverst til højre for det svar du finder bedst.

mvh
jakjoe

Accepteret svar
Fra : MissXX

Modtaget 30 point
Dato : 28-11-04 22:57

Hej crnicar.dk

Eftersom at du har fået et frikort til brug for resten af år 2004 har du betalt rigeligt skat. Måske endda for meget. Har du betalt for meget kan du inden d. 31/12-04 søge om at få den for meget betalte skat udbetalt, en såkaldt § 55-udbetaling. Dog ligger der visse begrænsninger i § 55-udbetalingen, så som at det skal være min. 25 % af din forskudsskat eller min. 100 kr. Det afgør din skatteforvaltning.

For at få en § 55-udbetaling skal du kunne lægge et fuldstændigt regnskab omkring din indkomst (løn + dagpenge + stipendier osv.),omkring din kapitalindkomst (renteudgifter + renteindtægter mv.) og omkring dine ligningsmæssige fradrag (befordring + fagforening mv.).

Det er da værd at kontakte din skatteforvaltning omkring en sådan udbetaling. I den forvaltning, hvor jeg arbejder laver vi en del udbetalinger lige nu.

Det er derfor ikke korrekt hvad de andre siger. (Måske skulle de sætter sig lidt bedre ind i reglerne, inden at de svarer .

Skriv, hvis du har flere spørgsmål.

Mvh. MissXX

Kommentar
Fra : dova


Dato : 28-11-04 23:13

MissXX
Nu bliver der jo ikke oplyst om der er indkomst tidligere på året, så det kan vel også tænkes, at vedkommende ikke tidligere har haft et skattekort, fordi vedkommende ikke har været i arbejde før
mvh dova

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 28-11-04 23:33

MissXX> Nu ved jeg ikke lige hvad du mener med at sætte sig ind i noget før man svarer.
Et eller andet tyder på at spørgeren har fået det svar som der blev forventet.

Men det er da sikkert også rigtigt det du skriver, men jeg behøver vel ikke at skrive noget med at sætte sig ind i spørgsmålet inden der bliver svaret.

Lad os nu hjælpe hinanden uden at komme med lidt flammeskrift før det er nødvendigt

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : MissXX


Dato : 29-11-04 16:59

Det var bestemt ikke ment som kritik, at folk svarer. Men tit bliver der svaret helt i vest (som i dette tilfælde) og spørgeren tror selvfølgelig på svarene. Problemet er bare, at han derved "går glip" af sine penge, eller i hvert fald først får dem udbetalt til foråret. Og hvem kunne ikke bruge en pose penge i denne tid?

Jeg mener bestemt også at alle skal have chancen for at svare og komme med deres meninger. Men samtidig mener jeg også at man skal gøre opmærksom på, hvis det man svarer kun er noget som man tror.

En sidste bemærkning - Jeg hader kommentaren "Du får ikke noget foræret fra skattevæsnet". Nej, det gør du sku heller ikke når du går i banken, i brugsen eller på posthuset, vel?


Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 29-11-04 20:56

MissXX> Du arbejder måske i skattevæsnet ?

Øh, nej, der er nok ikke mange steder man får noget foræret.

Svaret i vest ? Jeg har lagt nogle links ind til steder som må siges at være megt troværdige, og derfor er det ikke noget om hvad jeg tror, men hvad jeg og andre kan læse.

Nu er det ikke altid at det er så kompetente personer som dig, der svarer på de spørgsmål der bliver stillet.
Men selvom du skriver det ikke er en kritik, så er det dog det jeg opfatter i din formulering om at sætte sig ind i spørgsmålet før man svarer, samt at der er svaret i vest.

Jeg går ud fra at spørgeren er ny på arbejdsmarkedet.

mvh
jakjoe





Kommentar
Fra : nerpielsen


Dato : 05-01-05 23:00

MissXX. Grænsen er 1.000 kr. og du glemmer at skrive, at man mister den skattefrie procentgodtgørelse på 2%. Hilsen Per

Kommentar
Fra : MissXX


Dato : 06-01-05 09:53

Hej Per

Korrekt, jeg skriver ikke at man mister procentgodtgørelsen på 2 %.

Men at grænsen er på 1.000 kr. er ikke korrekt. Jeg laver selv §55-udbetalinger i mit daglige arbejde. Og en sådan udbetaling kan ske efter 2 forskellige metoder. Enten metode 1, hvor tilbagebetalingen er betinget af 1.000 kr. reglen eller metode 2, hvor der er ubetinget tilbagebetaling (dog min. 100 kr.). Skattemyndigheden afgør hvilken metode de vil benytte.

Mvh. MissXX

Kommentar
Fra : crnicar.dk


Dato : 27-01-05 20:58

Hej MissXX.
Nu har jeg fået internet forbindelse igen og kan komme på . nu har jeg li læst at indtil 31.12.04 var der mulighed for den §55. Hvad sker der nu hvis jeg ikke nåede indtil 31.12.04.Jeg håber du svar på mit sprg. venlig hilsen

Godkendelse af svar
Fra : crnicar.dk


Dato : 28-01-05 20:31

Tak for svaret MissXX.
jeg har ikke haft internet forbindelse. hvad sker så nu , hvis jeg ikke har gjort det inden 31.12.04.

mvh
crnicar
                        

Kommentar
Fra : MissXX


Dato : 31-01-05 09:40

Desværre var sidste frist d. 31.12.04 for at søge om § 55. Men men, der behøver ikke at gå så længe inden at du får dine penge.

På onsdag, d. 02.02.05 bliver der åbnet på www.tastselv.toldskat.dk hvor du kan ændre eller godkende din selvangivelse. Samtidig kan du indberette et kontonummer, så dine penge bliver overført helt automatisk. Der går ikke lang tid før at du har dine penge. Hvor lang tid ved jeg faktisk ikke.....

For at logge på www.tastselv.toldskat.dk skal du benytte dit cpr.nr. og tastselvkoden som står på din forskudsopgørelse for år 2005.

Har du yderligere spørgsmål, må du endelig skrive igen.

Kommentar
Fra : nerpielsen


Dato : 01-02-05 12:40

Gældende cirkulære til Kildeskattelovens §55 hedder SD-CIRK 1984-37 og er trykt nedenfor i sin fulde ordlyd:

- - - - -

SD-CIRK 1984-37

Emne: Tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55

Afgørelse om tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55 træffes af den kommune, som er berettiget til at ændre forskudsregistreringen (skatteyderens bopælskommune). Kommunens afgørelse kan påklages til statsskattedirektoratet, kontoret for skatteopkrævning m.v., postboks 100, 3460 Birkerød.
Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.
Det er en forudsætning for kommunens behandling af en begæring, at skatteyderen - på et ændringsskema (blanket F 50) eller på anden måde - i fornødent omfang oplyser og dokumenterer eller sandsynliggør sine indkomst- og fradragsforhold samt betalte skatter.
Det er en betingelse for, at der kan finde tilbagebetaling sted,
at de foreløbigt betalte skatter overstiger den forventede slutskat væsentligt, dvs. med mindst 20% og
at det for meget betalte beløb er på mindst 1.000 kr.

Skatteyderens formueforhold er uden betydning for, om der kan ske tilbagebetaling.
Uanset at de foran anførte betingelser (mindst 20% og mindst 1.000 kr.) ikke er opfyldt, kan tilbagebetaling finde sted, når skatteyderens økonomiske forhold er således, at tilbagebetaling er af afgørende betydning for vedkommende.
Skatteyderen skal gøres bekendt med, at der ikke ydes renter eller procentgodtgørelse af det beløb, der tilbagebetales. Hvis skatteyderen får helt eller delvis afslag på sin begæring, skal vedkommende have oplysning om, at afgørelsen kan påklages til statsskattedirektoratet.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177435
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408012
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste